DET TALTE ORD GÆLDER
Taleseddel til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A, B og C om
den aktuelle FE-sag den 12. november 2020 klokken 13.15-15.15
***
Tak for indkaldelsen til samrådet. Jeg sætter altid pris på at komme her i ud-
valget. Som jeg nævnte i det første samråd om samme sag den 23. septem-
ber, kan jeg godt forstå interessen. Det er en meget alvorlig kritik, det uaf-
hængige tilsyn har rejst.
Som bekendt har justitsministeren fremsat et lovforslag om den uafhængige
og uvildige undersøgelse. Det er positivt, at undersøgelsen er blevet ramme-
sat med bred politisk tilslutning.
Inden jeg går videre til selve samrådsspørgsmålene, vil jeg understrege nog-
le generelle forhold. Det er forhold, jeg også nævnte i det åbne samråd den
23. september, og det er helt centralt for sagen.
For det første vil jeg ikke have mulighed for at kommentere på fortrolige for-
hold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Fortrolige forhold på
efterretningsområdet hører til i det relevante folketingsudvalg. Det er de spil-
leregler, vi har aftalt i vores demokrati.
Den fortrolighed gør, at det også i dag er yderst begrænset, hvad jeg kan
sige. Det gælder også mine svar på jeres efterfølgende spørgsmål.
For det andet vil jeg også i dag gentage, at hverken jeg eller regeringen har
kommenteret eller kommer til at kommentere på fortrolige oplysninger. Vi
har at gøre med efterretningsmæssige forhold, der har stor sensitivitet.
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at det ikke er det samme som, at
jeg eller regeringen fortier oplysninger. Sådan er der nogen, der har udlagt
det. Nej, der er tale om, at visse oplysninger og drøftelser hører hjemme i
det relevante udvalg
–
sådan som vi er enige om for netop at beskytte for-
trolige forhold.
Jeg vil samtidig appellere til, at vi alle holder danskernes sikkerhed for øje,
når vi taler om efterretningsmæssige forhold. Jeg skal derfor for en god or-
dens skyld minde om, at det er strafbart efter straffeloven uberettiget at vi-
deregive fortrolige oplysninger. Det gælder for alle, der er kommet i besid-
delse af sådanne fortrolige oplysninger. Og tavshedspligten gælder også,
selvom man ikke længere har den stilling eller post, man havde, da man
modtog oplysningerne.
Side 1 af 4