Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2313745_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. januar 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 99 (Alm. del) af 15.
december 2020 stillet efter ønske fra Mona Juul (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre, hvor meget der er tilbage af det såkaldte grønne råderum i
hvert af årene frem mod 2025, og hvordan midlerne indtil nu er udmøntet i hvert
af årene, herunder hvordan EU’s genopretningsmidler
er udmøntet?
Svar
Regeringen har prioriteret et grønt råderum på samlet 10 mia. kr. frem mod 2025.
Det grønne råderum indgår som en del af den samlede finansiering af de indgåede
aftaler om grøn genstart mv., som en del af den ramme, som regeringen har afsat
til yderligere stimuli og håndtering af COVID-19 (’krigskassen’) samt forventede
støttemidler fra EU's genopretningsfacilitet.
Udmøntningen af det grønne råderum sker bl.a. med aftalerne om grøn omstilling
af vejtransporten, grøn skattereform samt yderligere grønne tiltag i aftalen om sti-
muli og grøn genopretning. Der henvises således til de pågældende aftaler.
Det er den foreløbige vurdering, at Danmark kan modtage op mod i alt ca. 11,4
mia. kr. fra EU’s genopretningsfond. Genopretningsmidlerne kan udbetales og an-
vendes i perioden 2021-26. Det endelige beløb vil bl.a. afhænge af den økonomi-
ske udvikling i Danmark og de øvrige EU-lande. Der henvises i øvrigt til svar på
Finansudvalgets spørgsmål 59 af 9. november 2020.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fungerende finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk