FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 10. december 2020 om Kommissionens vækstanalyse og det europæiske semester for 2021, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Talepunkt til samråd om det europæiske

semester i FEU og FIU 10. december 2020

8. december 2020

[Indledning]



Tak for invitationen til dette samråd, der skal handle om

det europæiske semester i 2021.



Det europæiske semester danner rammen for samarbejdet

om økonomisk politik i EU, og semesteret indledes hvert

år med Kommissionens strategi for bæredygtig vækst.



I dag skal vi omkring fire hovedpunkter:



Først vil jeg redegøre for Kommissionens strategi for bæ-

redygtig vækst for 2021

–

herunder de krav, som Kommis-

sionen stiller til EU-landenes genopretningsplaner i lyset af

covid-19.



I forlængelse af det vil jeg orientere om Kommissionens

udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed.



Dernæst vil jeg orientere om Kommissionens varslingsrap-

port om makroøkonomiske ubalancer

–

med særligt fokus

på Danmark.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 10. december 2020 om Kommissionens vækstanalyse og det europæiske semester for 2021, til finansministeren

Side 2 af 17



Og til sidst vil jeg give regeringens vurdering af Kommissi-

onens udspil, og kort opsummere, hvad vi i regeringen gør

for at følge op på de landespecifikke anbefalinger til Dan-

mark fra i sommer.



Så lad os komme i gang.

[Kommissionens strategi for bæredygtig vækst]



På grund af den alvorlige situation, som hele EU står i

med corona-krisen, lægger Kommissionens strategi for

bæredygtig vækst i år op til nogle midlertidige justeringer

af det europæiske semester.



Formålet er, at semesteret i 2021 skal tilpasses til arbejdet

med landenes genopretningsplaner under

EU’s

genopret-

ningsfacilitet.



De konkrete justeringer indebærer bl.a., at EU-landenes

genopretningsplaner bliver det primære dokument om

økonomisk politik fra landene til EU i 2021.



Kommissionens vurderinger af landenes genopretnings-

planer vil erstatte de normale landerapporter om EU-lan-

denes økonomiske udfordringer.



Kommissionen vil dog fortsat offentliggøre analyser af de

lande, der har risici for makroøkonomiske ubalancer.

Side 3 af 17



Kommissionen fremlægger ikke udkast til landespecifikke

anbefalinger i 2021 for de lande, som indsender genopret-

ningsplaner.



Kommissionen ventes dog at fremlægge en form for anbe-

falinger vedr. finanspolitikken i EU-landene.



Vækststrategien indeholder også

–

som sædvanligt

–

Kom-

missionens oplæg til de overordnede prioriteter for det

økonomiske samarbejde i det kommende år.



Kommissionen lægger her op til de samme fire prioriteter

som sidste år, hvor bæredygtighed for første gang blev en

overordnet prioritet på linje med andre økonomiske priori-

teter.



De fire prioriteter er altså

–

ligesom sidste år:

- bæredygtighed

- produktivitet

- social retfærdighed

- og makroøkonomisk stabilitet



Meget har selvfølgelig ændret sig siden sidste år. Derfor

skal de fire prioriteter i år ses i sammenhæng med corona-

krisen og behovet for genopretning af de europæiske øko-

nomier.

Side 4 af 17



Prioriteringen af

bæredygtighed

lægger op til, at EU og

EU-landene i arbejdet med økonomisk genopretning sam-

tidig skal fremme den grønne omstilling.



EU-landenes genopretningsplaner skal derfor understøtte

målet om klimaneutralitet i 2050. Kommissionen opfor-

drer bl.a. EU-landene til at gennemføre tiltag, der fremmer

vedvarende energi, bæredygtig transport og biodiversitet.



Med prioriteringen af

produktivitet

opfordres EU-lan-

dene bl.a. til at fremme den digitale omstilling ved at styrke

digital infrastruktur og arbejdsstyrkens digitale færdighe-

der. Reformer og investeringer på disse områder vil gene-

relt bidrage til at

fremme produktiviteten og EU’s konkur-

renceevne.



Prioriteringen af

social retfærdighed

skal sikre, at genop-

retningen og den grønne og digitale omstilling sker på en

måde, der samtidig øger den sociale retfærdighed. Genop-

retningsfaciliteten skal bl.a. bidrage til at håndtere sociale

udfordringer, som er blevet forstærket af krisen.

Side 5 af 17



Prioriteringen af

makroøkonomisk stabilitet

lægger op

til, at EU-landene fortsat skal understøtte økonomierne

med finanspolitikken og samtidig tage hensyn til den fi-

nanspolitiske holdbarhed. Når de økonomiske omstændig-

heder tillader det, skal EU-landene altså styrke deres fokus

på at sikre sundere og mere holdbare offentlige finanser.



Det betyder bl.a., at landene igen skal opbygge finanspoli-

tiske råderum til at håndtere fremtidige udfordringer og

kriser.



ECOFIN vedtog den 6. november rådskonklusioner, der

generelt støttede Kommissionens prioriteter.



Prioriteterne og konklusionerne vil nu sætte den overord-

nede retning for det økonomiske samarbejde i 2021, her-

under EU-landenes genopretningsplaner.

[Anbefalingerne til euroområdet som helhed]



Ser vi på Kommissionens bud på anbefalinger til euroom-

rådet som helhed, så fokuserer Kommissionen generelt på

de samme prioriteter som vækststrategien.

Side 6 af 17



Anbefalingerne lægger dermed op til, at eurolandene gen-

nemfører midlertidige og målrettede tiltag for at mindske

konsekvenserne af krisen, og at eurolandene arbejder for

en genopretning, der bidrager til en både retfærdig, og

grøn og digital omstilling.



Eurolandene anbefales også at gennemføre reformer, der

forbedrer rammerne for investeringer, forbedrer den of-

fentlige forvaltning og fremmer digitalisering.



Anbefalingerne lægger også op til at fortsætte arbejdet med

at styrke ØMU'en og at gå videre med en EU-løsning om

digital beskatning, hvis arbejdet i OECD ikke er tilstrække-

ligt fremskredent i juni 2021.



Eurolandene vil drøfte udkastet til anbefalinger og ventes

at godkende anbefalingerne i forbindelse med ECOFIN

19. januar 2021.



Derefter vil anbefalingerne være retningsgivende for euro-

landenes nationale reformprogrammer og genopretnings-

planer.

[Kommissionens varslingsrapport]



Vender vi blikket mod Kommissionens varslingsrapport

om makroøkonomiske ubalancer, ser vi også corona-kri-

sens aftryk.

Side 7 af 17



Det årlige samarbejde om makroøkonomiske ubalancer

har til formål

dels

at forebygge økonomiske ubalancer i

EU-landene, før de udvikler sig og eventuelt medfører el-

ler forstærker økonomiske kriser, og

dels

at håndtere uba-

lancerne, hvis de alligevel opstår.



Det gælder blandt andet EU-landenes konkurrenceevne,

betalingsbalance, boligbobler, samt privat og offentlig

gæld.



Varslingsrapporten udpeger lande med potentielle makro-

økonomiske ubalancer, målt ud fra en række indikatorer.



Kommissionen vil, som normalt, fremlægge

dybdegående

analyser

for hvert af disse lande i foråret. Disse analyser vi-

ser, om landene har ubalancer, og hvor alvorlige de i så

fald er.



Varslingsrapporten for 2021 viser, at EU-landene

inden

co-

rona-krisen generelt gjorde fremskridt med at håndtere de-

res ubalancer, men at risikoen for ubalancer nu igen er sti-

gende.

Side 8 af 17



Krisen har generelt øget de risici, der hænger sammen med

landenes gæld og finansielle sektorer, mens de risici, der

hænger sammen med betalingsbalanceoverskud og lønud-

vikling, generelt er blevet mindre.



Varslingsrapporten udpeger 12 lande til videre analyse.

Det er de samme 12 lande, som havde ubalancer i 2020, og

mange af de risici, som Kommissionen peger på, er de

samme, som viste sig i de dybdegående analyser i 2020.



Flere lande har fortsat høj privat elle offentlig gæld, mens

andre lande har problemer med konkurrenceevnen og

store beholdninger af misligholdte lån.



Når det gælder Danmark bemærker Kommissionen blandt

andet, at overskuddet på betalingsbalancen fortsat er højt

(ca. 8,9 pct. ift. BNP), men at det ventes at falde i 2020 (ca.

7 pct. ift. BNP). Overskuddet skyldes blandt andet lø-

bende afkast fra store formuer i udlandet.



Kommissionen fremhæver også, at den private bruttogæld

i Danmark er høj, og at krisen kan medføre en højere pri-

vat gældskvote. Kommissionen bemærker dog, at de dan-

ske husholdninger samtidig har store aktiver, dvs. opspa-

ring i form af pensioner og boliger.

Side 9 af 17



Kommissionen bemærker desuden, at boligpriserne her-

hjemme har været moderat stigende, og at nogle indikato-

rer peger på, at priserne er overvurderede.



Samlet set vurderer Kommissionen, at der

ikke

er risiko

for ubalancer i Danmark.

[Regeringens holdning]



Så vil jeg fortsætte med regeringens holdning til Kommis-

sionens anbefalinger og konklusioner.



Helt generelt deler vi vurderingerne og prioriteterne i

Kommissionens udspil om det europæiske semester.



Regeringen er enig i de generelle prioriteter i

strategien for

bæredygtig vækst,

herunder at EU-landene skal fokusere på at

håndtere pandemien og samtidig sikre mere sunde og

holdbare offentlige finanser i takt med, at der igen er frem-

gang i økonomien.



Regeringen er også enig i, at genopretningsarbejdet

–

EU-landenes genopretningsplaner

–

skal bidrage til den

grønne og digitale omstilling.

Side 10 af 17



Herhjemme har vi endnu ikke udarbejdet en

dansk genopret-

ningsplan.

Men Kommissionens anbefalinger om, at genop-

retningsmidlerne skal bruges på en grøn og digital genstart

af økonomien, som bidrager til vækst og arbejdspladser, er

helt på linje med regeringens prioriteter.



Det viser sig også i de aftaler, som vi har indgået under fi-

nanslovsforhandlingerne.



Regeringen noterer sig, at prioriteterne i vækststrategien

generelt går igen i

anbefalingerne til euroområdet som helhed.



Og vi er, naturligvis, tilfredse med, at

varslingsrapporten

kon-

kluderer, at Danmark ikke har ubalancer, og at Kommissi-

onen derfor ikke vil udarbejde en dybdegående analyse af

Danmark i 2021.



Samtidig noterer vi os Kommissionens analyser i

varslings-

rapporten.

Man må konstatere, at den offentlige gæld stiger

kraftigt i en række EU-lande, især lande, som allerede før

krisen havde høje niveauer af offentlig gæld.

Side 11 af 17



Det understreger vigtigheden af, at EU-landene bliver

bedre til at benytte gode tider med vækst og fremgang til

at opbygge finanspolitiske råderum, så det er muligt at un-

derstøtte økonomien, når en økonomisk krise som denne

rammer os.

[Opfølgningen

på EU’s anbefalinger fra juli 2020]



Afslutningsvis vil jeg redgøre overordnet for de tre lande-

specifikke anbefalinger, som Danmark fik i sommer.



EU’s anbefalinger

afspejlede i år generelt COVID-19-kri-

sen. Alle lande modtog dermed relativt ens anbefalinger

om at håndtere pandemien og understøtte genopretningen,

bl.a. gennem investeringer i den grønne og digitale omstil-

ling.



Danmark modtog tre anbefalinger:



For det første

blev Danmark opfordret til at tage alle midler i

brug for at håndtere pandemien, understøtte genopretnin-

gen og sikre sunde offentlige finanser og styrke robusthe-

den af sundhedssystemet.

Side 12 af 17



For det andet

blev Danmark opfordret til at styrke genopret-

ningen ved hjælp af offentlige og private investeringer,

bl.a. ved at fremme grøn og digital omstilling og innova-

tion.



For det tredje

opfordres Danmark til at styrke indsatsen og

håndhæve rammerne for at bekæmpe hvidvask.



Det er alle anbefalinger, der stemmer godt overens med

regeringens politik.



I forhold til den første anbefaling har vi i Danmark ført en

meget ekspansiv finanspolitik siden krisens start.



Vi har sat ind med hjælpepakker for at holde hånden un-

der danske lønmodtagere og virksomheder, og vi har gen-

nemført finanspolitiske stimuli-tiltag, der understøtter ef-

terspørgslen bredt og bidrager til den økonomisk genop-

retning.



Senest har vi med finansloven for 2021 og de øvrige afta-

ler om en grøn genstart af Danmark besluttet at tage nye

markant skridt til at genoprette økonomien, samtidig med

at vi understøtter den grønne omstilling.

Side 13 af 17



Regeringens mål er at bane vejen for en grøn, retfærdig og

ansvarlig genopretning. Hvor vi både investerer klogt i

fremtiden, understøtter økonomien bredt og hjælper de er-

hverv, jobs og landsdele, som er særligt hårdt ramt.



Vores finanspolitik skal ses i sammenhæng med den nye

2025-ramme, som vi præsenterede i august, hvor finanspo-

litikken er lempet i de kommende år, men hvor vi samtidig

fastholder det mellemfristede mål om strukturel balance i

2025.



Det er en afstemt finanspolitik, hvor vi holder hånden un-

der økonomien på den korte bane, men inden for langsig-

tede ansvarlige rammer.



Danmark opfordres også til at sikre tilstrækkeligt med kri-

tiske medicinalprodukter og håndtere manglen på perso-

nale i sundhedssektoren.



Det er en klar prioritet for regeringen at sikre, at vi har ad-

gang til tilstrækkelige mængder kritisk medicin. Vi arbejder

derfor løbende på at tilpasse lagrene af medicin, så vi har

en buffer i tilfælde af mangelsituationer.

Side 14 af 17



Selvom COVID19-pandemien har haft konsekvenser for

den globale produktion og distribution af lægemidler, har

vi ikke været i en situation, hvor vi har manglet livsvigtige

lægemidler i Danmark. Det har vores medicinlagre sikret.



For så vidt angår manglen på personale i sundhedssekto-

ren, så har regeringen afsat midler til, at der kan ansættes

1.000 flere sygeplejersker på sygehusene i løbet af 2020 og

2021.



Den anden anbefaling om at fremme genopretningen ved

hjælp af investeringer er også på linje med regeringens po-

litik.



Regeringen har

–

som led i den økonomiske genopretning

–

besluttet en række tiltag, der øger muligheden for at

fremrykke og gennemføre offentlige investeringsprojekter

i de kommende år.



I 2020 suspenderede vi kommunernes og regionernes an-

lægslofter og gav mulighed for at fremrykke planlagte

kommunale og regionale anlægsprojekter til 2020.



I regeringens prioriteter frem mod 2025 indgår desuden et

løft af rammen for de offentlige investeringer på 15 mia.

kr. i perioden 2021-2025.

Side 15 af 17



Det giver plads til ambitiøse investeringer i fremtiden, bl.a.

nye grønne investeringer.



Regeringen har dog allerede indgået en række solide

grønne aftaler, der skal bidrage til at nå reduktionsmålet i

2030.



Det gælder blandt andet klimaaftalen for energi og indu-

stri, som vi indgik i sommer, hvor der prioriteres 22,5 mia.

kr. til den grønne omstilling frem mod 2030.



Derudover har vi netop indgået en finanslov, der skal sikre

en grøn genstart af Danmark.



Med finansloven for 2021 investerer vi bl.a. i udfasning af

olie- og gasfyr, grønne boligforbedringer og udviklings- og

demonstrationsprojekter til lagring af CO



I finanslovsaftalen har vi desuden afsat 125 mio. kr. årligt i

perioden 2021-2024 til en digitaliseringsfond. Den skal bi-

drage til udviklingen af nye digitale løsninger ved at under-

støtte en mere effektiv offentlige sektor og understøtte er-

hvervslivets digitalisering og automatisering.

Side 16 af 17



Regeringen ønsker samtidig at skabe gode rammer for pri-

vate investeringer. Det er blandt andet derfor, at vi har

forhøjet fradraget for forsknings- og udviklingsudgifter

(FoU) midlertidigt til 130 pct.



Dermed hjælper regeringen og aftalepartierne Danmark

gennem krisen ved at give et øget incitamentet for virk-

somheder til at investere i vores fremtid og fremme inno-

vation gennem forskning og udvikling.



I forhold til anbefalingen vedrørende hvidvask anerkender

Kommissionen, at Danmark i de seneste år har besluttet

og iværksat en række initiativer for at styrke rammerne for

bekæmpelse af hvidvask.



Kommissionen fremhæver blandt andet, at Finanstilsynet

har fået flere sanktionsmuligheder, og at Finanstilsynet og

Hvidvasksekretariatet er blevet tilført flere midler.



Samtidig understreger Kommissionen, at det er vigtigt, at

de styrkede rammer bidrager til et mere effektivt tilsyn og

bedre håndhævelse af reglerne.

Side 17 af 17



Det er på linje med regeringens politik. Bekæmpelse af

hvidvask er en topprioritet for regeringen, og i de seneste

år er der med brede flertal i Folketinget iværksat væsentlige

tiltag for at styrke indsatsen på hvidvaskområdet.



Så sent som i år gennemførte regeringen en række omfat-

tende initiativer, som bl.a. styrker myndighedernes mulig-

heder for kontrol og indgreb, og som skærper sanktions-

mulighederne.



Det risikobaserede hvidvasktilsyn er også blevet styrket

betydeligt.



Finanstilsynet har udviklet en risikomodel baseret på lø-

bende indberetninger fra de finansielle virksomheder. Mo-

dellen betyder, at Finanstilsynet kan indrette og prioritere

tilsynsindsatsen mod de steder, hvor risikoen for hvidvask

er størst.



Regeringen vil løbende evaluere indsatsen på hvidvaskom-

rådet. Vi vil bl.a. vurdere om de nye rammer fungerer efter

hensigten, eller om der er behov for yderligere værktøjer

for at dæmme op for hvidvask og anden finansiel krimina-

litet.



Tak for ordet

–

og så står jeg selvfølgelig til rådighed for

spørgsmål.