Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2387936_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. maj 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af 8.
december 2020 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekterne på beskæftigelse, BNP og de offentlige fi-
nanser i hvert af årene 2022-2030, og den varige virkning på de offentlige finanser,
af at stoppe for tilgangen til efterløn i hhv. 2022, 2023 og 2024 (under forudsæt-
ning af at Arne-pension afskaffes)?
Svar
Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020)
har endnu ikke fået effekt, da det først fra
1. januar 2022 bliver muligt at gå på tidlig pension.
Nærværende svar angiver marginalvirkningen af at udfase efterlønsordningen i en
situation med tidligere regler, hvor
Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020)
endnu
ikke er indført.
1
Der henvises til svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 92 (Alm. del) af
8. december 2020
for den kombinerede virkning af at afskaffe efterlønsordningen
og ny ret til tidlig pension
–
set i forhold til en situation med nye regler, hvor tidlig
pension er indført.
Efterlønsalderen er 63 år i 2021 og forhøjes til 63�½ år i 2022 og yderligere til 64 år
i 2023. Det lægges til grund, at et stop for tilgangen til efterlønsordningen i 2022
indebærer, at personer, der endnu ikke har nået efterlønsalderen i 2022 bliver ud-
meldt af efterlønsordningen, men at personer, der har nået efterlønsalderen før
2022 fortsat har mulighed for at gå på efterløn.
Hvis tilgangen til efterlønsordningen stoppes i 2022, indebærer det, at personer
født i årgang 1958 er den sidste årgang, der har mulighed for at gå på efterløn, og
alle personer født i 1959 eller senere bliver udmeldt af efterlønsordningen. Hvis
der lukkes for tilgangen i 2023, har personer født i 1. halvår af 1959 fortsat mulig-
hed for at gå på efterløn, og lukkes der først for tilgangen i 2024 har også perso-
ner født i 2. halvår af 1959 fortsat mulighed for at gå på efterløn.
Beregningerne til nærværende svar er opgjort på baggrund af grundforløbet for den mellemfristede frem-
skrivning til
DK2025
–
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi (august 2020),
hvor ret til tidlig
pension ikke var indregnet i grundforløbet.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 93: MFU spm. om effekterne på beskæftigelse, BNP og de offentlige finanser i hvert af årene 2022-2030 (afskaffelse af Arne-pension), til finansministeren
2387936_0002.png
Side 2 af 4
Uanset om tilgangen til efterlønsordningen stoppes i 2022, 2023 eller 2024 vil de
sidste personer forlade efterlønsordningen i løbet af 2026,
jf. figur 1.
Det forudsæt-
tes, at hovedparten af personerne, der ellers ville have været på efterløn, alternativt
vil fortsætte i beskæftigelse, mens en del personer i stedet vil være på selvfinansie-
ret pension eller på forskellige typer af offentlige ydelser.
2
Det lægges ligeledes til
grund, at den mindre ordning for fleksydelse (efterløn for personer i fleksjob) af-
skaffes, og at disse personer alternativt vil være på andre overførsler. Et stop for
tilgangen til efterlønnen sammenlignet med en situation, hvor indholdet i aftalen
om tidlig pension ikke gennemføres, skønnes i alle tre tilfælde for stop at øge be-
skæftigelsen med ca. 29.000 fuldtidspersoner i 2026. Beskæftigelseseffekten varie-
rer betydeligt fra år til år. Disse udsving skyldes, at der i perioden op til en ændring
i folkepensionsalderen er færre samtidige årgange på efterløn (efterlønsalderen
forøges 3 år før folkepensionsalderen). Hertil kommer, at beskæftigelseseffekten
aftager over tid, som følge af, at der i grundforløbet er færre medlemmer af efter-
lønsordningen på sigt.
Figur 1
Antal efterlønsmodtagere i grundforløb og
stop for tilgang fra hhv. 2022, 2023 og 2024
1.000 personer
70
60
50
40
30
20
Figur 2
Beskæftigelseseffekt ved stop for tilgang til
efterløn fra hhv. 2022, 2023 og 2024
1.000 personer
70
60
1.000 personer
70
60
1.000 personer
70
60
50
40
30
20
50
40
30
20
10
0
2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060
2022
2023
2024
50
40
30
20
10
0
10
0
2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060
10
0
Grund
2022
2023
2024
Anm.: Virkningerne er sammenlignet med en situation, hvor
Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020)
ikke gennemfø-
res. Virkningen af at tilbagerulle elementerne i aftalen er således ikke indregnet.
Kilde:
DK2025
–
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi (august 2020)
og egne beregninger.
En afskaffelse af efterlønsordningen vil vurderet over hele perioden indebære spa-
rede udgifter til overførsler, samt netto flere skatteindtægter som følge af den
øgede beskæftigelse. Desuden vil der fremover være færre indtægter fra efterløns-
bidrag samt sparede udgifter til skattefri efterlønspræmie for efterlønsberettigede,
der arbejder i efterlønsalderen.
Det lægges til grund, at alle personer, der indbetaler til efterlønsordningen får de-
res efterlønsbidrag tilbagebetalt i 2022, hvis efterlønsordningen afskaffes. Denne
engangsudbetaling i 2022 udgør ca. 39 mia. kr. (2021-niveau), hvis der stoppes for
tilgangen i 2022. Hvis der først stoppes for tilgangen i 2023 eller 2024, skal der
ikke tilbagebetales efterlønsbidrag til personer født i hhv. 1. og 2. halvår af 1959
2
Jf. svar på
Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 139 af 3. december 2015.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 93: MFU spm. om effekterne på beskæftigelse, BNP og de offentlige finanser i hvert af årene 2022-2030 (afskaffelse af Arne-pension), til finansministeren
2387936_0003.png
Side 3 af 4
og tilbagebetalingen udgør i disse tilfælde hhv. ca. 37 mia. kr. og 35 mia. kr. Det
lægges til grund, at tilbagebetalingen fratrækkes en afgift på 30 pct. svarende til ud-
meldelse af efterlønsordningen på almindelige vilkår.
Et stop for tilgangen til efterlønsordningen skønnes således at indebære en bety-
delig svækkelse af de offentlige finanser i 2022, hvilket modgås af en forbedring af
de offentlige finanser i de følgende år,
jf. figur 3.
Den øgede beskæftigelse skønnes
at øge BNP,
jf. figur 4.
Figur 3
Virkning på primær saldo ved stop for tilgang
til efterløn fra hhv. 2022, 2023 og 2024
Mia. kr. (2021-niveau)
15
Figur 4
Virkning på BNP ved stop for tilgang til
efterløn fra hhv. 2022, 2023 og 2024
Mia. kr. (2021-niveau)
30
25
20
15
10
5
0
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
2055
2060
Mia. kr. (2021-niveau)
15
Mia. kr. (2021-niveau)
20
10
5
0
10
5
0
18
16
14
12
10
8
6
4
-5
-10
-15
-5
-10
-15
-20
-25
-30
-20
-25
-30
-35
-40
2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060
-35
-40
2
0
2022
2023
2024
2022
2023
2024
Anm.: Virkningerne er sammenlignet med en situation, hvor
Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020)
ikke gennemfø-
res. Virkningen af at tilbagerulle elementerne i aftalen er således ikke indregnet.
I 2022 indgår virkningen af en ekstraordinær engangsudbetaling af efterlønsbidrag, der ikke vil indgå i
beregningen af strukturel saldo. Der er vist virkningen på primær offentlig saldo (ekskl. renter). Virkningerne
er opgjort i strukturelt 2021-niveau.
Kilde:
DK2025
–
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi (august 2020)
og egne beregninger.
Samlet set skønnes et stop for tilgang til efterlønsordningen
–
set i forhold til en
situation, hvor der ikke er indført ret til tidlig pension
–
at forbedre de offentlige
finanser varigt med knap 0,2 pct. af BNP målt ved den finanspolitiske holdbar-
hedsindikator (HBI). Det svarer til hhv. 5�½, 5¼ eller 5 mia. kr. (2021-niveau) af-
hængigt af, om der stoppes for tilgangen til efterlønnen i 2022, 2023 eller 2024,
jf.
tabel 1.
Afslutningsvis understreges det, at skønnene er behæftet med betydelig
usikkerhed.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 93: MFU spm. om effekterne på beskæftigelse, BNP og de offentlige finanser i hvert af årene 2022-2030 (afskaffelse af Arne-pension), til finansministeren
2387936_0004.png
Side 4 af 4
Tabel 1
Virkning på beskæftigelse, BNP og primær offentlig saldo ved stop for tilgang til efterløn set i
forhold til en situation, hvor
Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020)
ikke er indført, 2021-2030
2021
Beskæftigede, 1.000
personer
Stop i 2022
Stop i 2023
Stop i 2024
0
0
0
1
0
0
8
4
0
19
14
8
31
25
18
29
29
29
20
20
20
17
17
17
15
15
15
24
24
24
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
BNP, mia. kr. 2021-
niveau
Stop i 2022
Stop i 2023
Stop i 2024
0
0
0
1
0
0
9
5
0
18
13
8
28
22
17
27
27
27
19
19
19
16
16
16
14
14
14
23
23
23
Primær saldo, mia. kr. 2021-
niveau
Stop i 2022
Stop i 2023
Stop i 2024
0
0
0
-28
-27
-26
4
3
1
8
6
5
12
10
8
13
12
10
10
9
9
9
8
8
8
8
7
10
10
10
Varig virkning på offentlige finanser (HBI), mia.
kr. 2021-niveau
Stop i 2022
Stop i 2023
Stop i 2024
5�½
5¼
5
Anm.: Virkningerne er sammenlignet med en situation, hvor
Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020)
ikke gennemfø-
res. Virkningen af at tilbagerulle elementerne i aftalen er således ikke indregnet.
I 2022 er indgår virkningen af en ekstraordinær engangsudbetaling af efterlønsbidrag, der ikke vil indgå i
beregningen af strukturel saldo. Virkningerne er opgjort i strukturelt 2021-niveau.
Kilde:
DK2025
–
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi (august 2020)
og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister