Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. maj 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af 8.
december 2020 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekterne på beskæftigelse, BNP og de offentlige fi-
nanser i hvert af årene 2022-2030, og den varige virkning på de offentlige finanser,
af at stoppe for tilgangen til efterløn i hhv. 2022, 2023 og 2024 (under forudsæt-
ning af at Arne-pension afskaffes)?
Svar
Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020)
har endnu ikke fået effekt, da det først fra
1. januar 2022 bliver muligt at gå på tidlig pension.
Nærværende svar angiver marginalvirkningen af at udfase efterlønsordningen i en
situation med tidligere regler, hvor
Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020)
endnu
ikke er indført.
1
Der henvises til svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 92 (Alm. del) af
8. december 2020
for den kombinerede virkning af at afskaffe efterlønsordningen
og ny ret til tidlig pension
–
set i forhold til en situation med nye regler, hvor tidlig
pension er indført.
Efterlønsalderen er 63 år i 2021 og forhøjes til 63�½ år i 2022 og yderligere til 64 år
i 2023. Det lægges til grund, at et stop for tilgangen til efterlønsordningen i 2022
indebærer, at personer, der endnu ikke har nået efterlønsalderen i 2022 bliver ud-
meldt af efterlønsordningen, men at personer, der har nået efterlønsalderen før
2022 fortsat har mulighed for at gå på efterløn.
Hvis tilgangen til efterlønsordningen stoppes i 2022, indebærer det, at personer
født i årgang 1958 er den sidste årgang, der har mulighed for at gå på efterløn, og
alle personer født i 1959 eller senere bliver udmeldt af efterlønsordningen. Hvis
der lukkes for tilgangen i 2023, har personer født i 1. halvår af 1959 fortsat mulig-
hed for at gå på efterløn, og lukkes der først for tilgangen i 2024 har også perso-
ner født i 2. halvår af 1959 fortsat mulighed for at gå på efterløn.
Beregningerne til nærværende svar er opgjort på baggrund af grundforløbet for den mellemfristede frem-
skrivning til
DK2025
–
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi (august 2020),
hvor ret til tidlig
pension ikke var indregnet i grundforløbet.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk