Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2387938_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. maj 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 92 (Alm. del) af 8.
december 2020 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekterne på beskæftigelse, BNP og de offentlige fi-
nanser i hvert af årene 2022-2030, og den varige virkning på de offentlige finanser,
af at stoppe for tilgangen til efterløn i hhv. 2022, 2023 og 2024 (under forudsæt-
ning af at Arne-pension opretholdes)?
Svar
Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020)
har endnu ikke fået effekt, da det først fra
1. januar 2022 bliver muligt at gå på tidlig pension.
Nærværende svar angiver marginalvirkningen af at udfase efterlønsordningen set i
forhold til en situation, hvor ret til tidlig pension er indført.
1
Efterlønsalderen er 63 år i 2021 og forhøjes til 63�½ år i 2022 og yderligere til 64 år
i 2023. Det lægges til grund, at et stop for tilgangen til efterlønsordningen i 2022
indebærer, at personer, der endnu ikke har nået efterlønsalderen i 2022 bliver ud-
meldt af efterlønsordningen, men at personer, der har nået efterlønsalderen før
2022 fortsat har mulighed for at gå på efterløn.
Hvis tilgangen til efterlønsordningen stoppes i 2022, indebærer det, at personer
født i årgang 1958 er den sidste årgang, der har mulighed for at gå på efterløn, og
alle personer født i 1959 eller senere bliver udmeldt af efterlønsordningen. Hvis
der lukkes for tilgangen i 2023, har personer født i 1. halvår af 1959 fortsat mulig-
hed for at gå på efterløn, og lukkes der først for tilgangen i 2024 har også perso-
ner født i 2. halvår af 1959 fortsat mulighed for at gå på efterløn.
Som følge af, at der er indført ret til tidlig pension, reduceres beskæftigelseseffek-
ten mv. af at afskaffe efterlønsordningen set i forhold til en situation, hvis ret til
tidlig pension ikke var indført. For det første skønnes en del personer, der ellers
ville have været på efterløn, i stedet at være på tidlig pension, hvilket betyder, at
færre personer bliver direkte berørt af en afskaffelse. For det andet er der som
1
Nærværende svar er baseret på en justeret udgave af beregningerne til svar på
Svar på Finansudvalgets spørgsmål
nr. 93 (Alm. del) af 8. december 2020,
hvor virkningerne af at udfase efterlønsordningen er justeret for interaktio-
nen mellem tidlig pension og efterløn.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 92: MFU spm. om effekterne på beskæftigelse, BNP og de offentlige finanser i hvert af årene 2022-2030 (Arne-pension opretholdes), til finansministeren
2387938_0002.png
Side 2 af 5
følge af muligheden for skattefri udmeldelse af efterlønsordningen i 2022 yderli-
gere lidt færre personer, der berøres af udfasningen. For det tredje vil en del per-
soner, der som udgangspunkt foretrak at gå på efterløn, i stedet have mulighed for
at gå på tidlig pension, hvis retten til efterløn afskaffes, hvilket yderligere reduce-
rer effekten på beskæftigelse mv. af at udfase efterlønsordningen.
Uanset om tilgangen til efterlønsordningen stoppes i 2022, 2023 eller 2024 vil de
sidste personer forlade efterlønsordningen i løbet af 2026. I 2026 skønnes antallet
af efterlønsmodtagere at udgøre 39.000 før aftalen om tidlig pension. Heraf er det
skønnet til
Aftale om ny ret til tidlig pension (2020),
at knap 14.000 i udgangspunktet
skifter til tidlig pension, og knap 2.000 benytter sig af muligheden for skattefri ud-
meldelse. Dvs. ca. 26.000 efterlønsmodtagere i 2026 vil blive påvirket af et stop
for tilgang til efterlønnen i 2022, 2023 eller 2024,
jf. figur 1.
Det lægges til grund, at alle personer, der i udgangspunktet ville været gået på ef-
terløn, og som påvirkes af en udfasning af efterlønsordningen i stedet skifter til
tidlig pension, hvis de har ret til dette. Det øger antallet af personer på tidlig pen-
sion,
jf. figur 2.
Da overlappet mellem de to ordninger bliver mindre på sigt, aftager
den forøgede tilgang til tidlig pension.
Figur 1
Effekt på antal efterlønsmodtagere ved stop for
tilgang til efterløn fra hhv. 2022, 2023 og 2024
1.000 personer
10
5
0
-5
-10
-15
-20
1.000 personer
10
5
0
-5
-10
-15
-20
Figur 2
Effekt på antal tidlige pensionister af stop for
tilgang til efterløn fra hhv. 2022, 2023 og 2024
1.000 personer
10
5
0
-5
-10
-15
-20
1.000 personer
10
5
0
-5
-10
-15
-20
-25
-30
-35
2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060
2022
2023
2024
-25
-30
-35
-25
-30
-35
2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060
2022
2023
2024
-25
-30
-35
Anm.: Virkningerne er opgjort med udgangspunkt i en situation, hvor der er indført ret til tidlig pension.
Beregningerne er foretaget på baggrund af besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 93, hvor der er taget
højde for virkningerne af at indføre tidlig pension samt hvordan tidlig pension påvirker en udfasningen af
efterlønsordningen. Fra 2035 er virkningerne af ret til tidlig pension beregningsteknisk holdt konstante som
andel af de relevante aldersgrupper.
Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 8. december 2020,
Aftale om ny ret til tidlig pension (2020), DK2025
–
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi (august 2020)
og egne beregninger.
Det forudsættes, at hovedparten af personerne, der ellers ville have været på efter-
løn
–
og som ikke har mulighed for at skifte til tidlig pension, alternativt vil fort-
sætte i beskæftigelse, mens en del personer i stedet vil være på selvfinansieret pen-
sion eller andre typer af offentlige ydelser.
2
Det lægges ligeledes til grund, at den
2
Jf. svar på
Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 139 af 3. december 2015.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 92: MFU spm. om effekterne på beskæftigelse, BNP og de offentlige finanser i hvert af årene 2022-2030 (Arne-pension opretholdes), til finansministeren
2387938_0003.png
Side 3 af 5
mindre ordning for fleksydelse (efterløn for personer i fleksjob) afskaffes, og at
disse personer alternativt vil være på andre overførsler. Et stop for tilgangen til ef-
terlønnen i kombination med en tilbagerulning af aftale om tidlig pension, skøn-
nes i alle tre tilfælde af stop at øge beskæftigelsen med ca. 17.000 fuldtidspersoner
i 2026,
jf. figur 3.
Beskæftigelseseffekten varierer betydeligt fra år til år. Disse ud-
sving skyldes, at der i perioden op til en ændring i folkepensionsalderen er færre
samtidige årgange på efterløn (efterlønsalderen forøges 3 år før folkepensionsalde-
ren). Hertil kommer at beskæftigelseseffekten aftager over tid, som følge af, at der
i grundforløbet er færre medlemmer af efterlønsordningen på sigt.
Samspillet mellem efterløn og tidlig pension indebærer som nævnt, at den margi-
nale beskæftigelseseffekt af at udfase efterlønsordningen er lavere sammenlignet
med besvarelsen af FIU 93. Da overlappet mellem de to ordninger bliver mindre
på sigt, er den langsigtede beskæftigelseseffekt af at udfase efterlønsordningen i en
situation, hvor tidlig pension er indført kun lidt lavere end i situation, hvor ret til
tidlig pension ikke er indført,
jf. figur 4.
Figur 3
Beskæftigelseseffekt af stop for tilgang til
efterløn fra hhv. 2022, 2023 og 2024
Figur 4
Reduktion af beskæftigelseseffekten af stop
for tilgang til efterløn fra hhv. 2022, 2023 og
2024
–
sammenlignet med en situation, hvor
der ikke var indført ret til tidlig pension
1.000 personer
0
1.000 personer
20
1.000 personer
20
1.000 personer
0
18
16
14
12
10
8
6
4
18
16
14
12
10
8
6
4
-2
-4
-6
-8
-10
-12
-14
-16
-2
-4
-6
-8
-10
-12
-14
-16
2
0
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
2055
2060
2
0
-18
-20
2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060
-18
-20
2022
2023
2024
2022
2023
2024
Anm.: Virkningerne er opgjort med udgangspunkt i en situation, hvor der er indført ret til tidlig pension.
Beregningerne er foretaget på baggrund af besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 93, hvor der er taget
højde for virkningerne af at indføre tidlig pension samt hvordan tidlig pension påvirker en udfasningen af
efterlønsordningen. Fra 2035 er virkningerne af ret til tidlig pension beregningsteknisk holdt konstante som
andel af de relevante aldersgrupper .
Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 8. december 2020,
Aftale om ny ret til tidlig pension (2020), DK2025
–
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi (august 2020)
og egne beregninger.
En afskaffelse af efterlønsordningen vil vurderet over hele perioden indebære spa-
rede udgifter til overførsler, samt netto flere skatteindtægter som følge af den
øgede beskæftigelse. Desuden vil der fremover være færre indtægter fra efterløns-
bidrag samt sparede udgifter til skattefri efterlønspræmie for efterlønsberettigede,
der arbejder i efterlønsalderen.
Det lægges til grund, at alle personer, der indbetaler til efterlønsordningen får de-
res efterlønsbidrag tilbagebetalt i 2022, hvis efterlønsordningen afskaffes. Denne
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 92: MFU spm. om effekterne på beskæftigelse, BNP og de offentlige finanser i hvert af årene 2022-2030 (Arne-pension opretholdes), til finansministeren
2387938_0004.png
Side 4 af 5
engangsudbetaling i 2022 udgør ca. 39 mia. kr. (2021-niveau), hvis der stoppes for
tilgangen i 2022. Hvis der først stoppes for tilgangen i 2023 eller 2024, skal der
ikke tilbagebetales efterlønsbidrag til personer født i hhv. 1. og 2. halvår af 1959
og tilbagebetalingen udgør i disse tilfælde hhv. ca. 37 mia. kr. og 35 mia. kr.
3
Som en del af aftale om tidlig pension, bliver det i 2022 muligt at melde sig skatte-
frit ud af efterlønsordningen. Det lægges dermed til grund, at engangsudbetalingen
i 2022 gøres skattefri (for bidrag foretaget før aftale om tidlig pension), hvilket
øger saldosvækkelsen i 2022.
Et stop for tilgangen til efterlønsordningen skønnes således at indebære en bety-
delig svækkelse af de offentlige finanser i 2022, hvilket modgås af en forbedring af
de offentlige finanser i de følgende år,
jf. figur 5.
Den øgede beskæftigelse skønnes
at øge BNP,
jf. figur 6.
Figur 5
Virkning på primær saldo ved stop for tilgang
til efterløn fra hhv. 2022, 2023 og 2024
Mia. kr. (2021-niveau)
15
10
5
0
-5
-10
-15
-20
-25
-30
-35
-40
2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060
2022
2023
2024
-30
0
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
2055
2060
0
Figur 6
Virkning på BNP ved stop for tilgang til
efterløn fra hhv. 2022, 2023 og 2024
Mia. kr. (2021-niveau)
30
25
20
15
10
5
Mia. kr. (2021-niveau)
0
-5
-10
-15
-20
-25
Mia. kr. (2021-niveau)
30
25
20
15
10
5
2022
2023
2024
Anm.: Virkningerne er opgjort med udgangspunkt i en situation, hvor der er indført ret til tidlig pension.
Beregningerne er foretaget på baggrund af besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 93, hvor der er taget
højde for virkningerne af at indføre tidlig pension samt hvordan tidlig pension påvirker en udfasningen af
efterlønsordningen. Fra 2035 er virkningerne af ret til tidlig pension beregningsteknisk holdt konstante som
andel af de relevante aldersgrupper. I 2022 indgår virkningen af en ekstraordinær engangsudbetaling af
efterlønsbidrag, der ikke vil indgå i beregningen af strukturel saldo. Der er vist virkningen på primær
offentlig saldo (ekskl. renter). Virkningerne er opgjort i strukturelt 2021-niveau.
Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 8. december 2020,
Aftale om ny ret til tidlig pension (2020), DK2025
–
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi (august 2020)
og egne beregninger.
Samlet set skønnes et stop for tilgang til efterlønsordningen at forbedre de offent-
lige finanser varigt med godt 0,2 pct. af BNP målt ved den finanspolitiske hold-
barhedsindikator (HBI). Det svarer til hhv. 4�½, 4¼ eller 4 mia. kr. (2021-niveau)
afhængigt af, om der stoppes for tilgangen til efterlønnen i 2022, 2023 eller 2024,
jf. tabel 1.
Sammenlignet med besvarelsen på FIU 93 er den varige virkning af at
udfase efterlønsordningen således reduceret med omtrent 1 mia. kr. som følge af,
3
I beregningen af virkningen på de offentlige finanser er der taget højde for, at en mindre del af personer,
allerede er skønnet at ville udmelde sig frivilligt som følge af muligheden for skattefri udmeldelse i 2022.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 92: MFU spm. om effekterne på beskæftigelse, BNP og de offentlige finanser i hvert af årene 2022-2030 (Arne-pension opretholdes), til finansministeren
2387938_0005.png
Side 5 af 5
at der er indført ret til tidlig pension. Afslutningsvis understreges det, at skønnene
er behæftet med betydelig usikkerhed.
Tabel 1
Virkning på beskæftigelse, BNP og primær offentlig saldo ved stop for tilgang til efterløn set i
forhold til en situation, hvor der er indført ret til tidlig pension, 2021-2030
2021
Beskæftigede, 1.000
personer
Stop i 2022
Stop i 2023
Stop i 2024
0
0
0
1
0
0
6
3
0
12
10
7
16
16
14
17
17
17
9
9
9
9
9
9
10
10
10
19
18
18
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
BNP, mia. kr. 2021-
niveau
Stop i 2022
Stop i 2023
Stop i 2024
0
0
0
1
0
0
6
4
0
11
9
7
15
15
12
16
16
16
8
8
8
9
9
9
10
10
10
18
17
17
Primær saldo, mia. kr. 2021-
niveau
Stop i 2022
Stop i 2023
Stop i 2024
0
0
0
-35
-34
-32
3
2
1
5
5
4
7
7
6
9
7
6
6
5
5
6
6
5
6
6
5
8
8
8
Varig virkning på offentlige finanser (HBI), mia.
kr. 2021-niveau
Stop i 2022
Stop i 2023
Stop i 2024
4�½
4¼
4
Anm.: Virkningerne er opgjort med udgangspunkt i en situation, hvor der er indført ret til tidlig pension.
Beregningerne er foretaget på baggrund af besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 93, hvor der er taget
højde for virkningerne af at indføre tidlig pension samt hvordan tidlig pension påvirker en udfasningen af
efterlønsordningen. Fra 2035 er virkningerne af ret til tidlig pension beregningsteknisk holdt konstante som
andel af de relevante aldersgrupper. I 2022 indgår virkningen af en skattefri ekstraordinær engangsudbetaling
af efterlønsbidrag, der ikke vil indgå i beregningen af strukturel saldo. Virkningerne er opgjort i strukturelt
2021-niveau.
Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 8. december 2020,
Aftale om ny ret til tidlig pension (2020), DK2025
–
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi (august 2020)
og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister