Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2276285_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. november 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 9 (Alm. del) af 9. oktober
2020 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke generationer (opgjort ved fødselsår), der vil be-
tale regningen for at folkepensionsalderen ikke øges som forudsat i velfærdsforli-
get?
Svar
Regeringen støtter princippet om levetidsindeksering fra Velfærdsaftalen, som in-
debærer, at pensionsalderen skal følge med i takt med stigninger i levetiden. Med
Aftale om ny ret til tidlig pension
(oktober 2020) har regeringen og aftalepartierne be-
sluttet at indføre en værdig tilbagetrækning for dem, som har været længst tid på
arbejdsmarkedet.
Senere i år skal der fremsættes lovforslag om forhøjelse af folkepensionsalderen til
69 år fra 2035 som følge af levetidsindekseringen. Hvis folkepensionsalderen ikke
blev levetidsindekseret som forudsat, ville den i stedet være 68 år fra 2030 og
fremover,
jf. figur 1.
Figur 1
Folkepensionsalder i udvalgte scenarier,
2020-2080
Alder
76
75
74
73
72
71
Alder
76
75
74
73
72
71
Figur 2
Den strukturelle offentlige saldo ved udvalgte
scenarier, 2020-2080
Pct. af BNP
2
1
Pct. af BNP
2
1
0
-1
-2
0
-1
-2
70
69
68
67
66
65
64
20
25
30
35
40
45
50
55
60
65
70
75
80
Levetidsindeksering
Fastholdt på 68 år
70
69
68
67
66
65
64
-3
-4
-5
20
25
30
35
40
45
50
55
60
65
70
75
80
Levetidsindeksering
Fastholdt på 68 år
-3
-4
-5
Anm.: Den stiplede linje i figur 2 angiver underskudsgrænsen på �½ pct. af BNP i budgetloven.
Kilde: DK2025
–
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi og egne beregninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: MFU spm. om, hvilke generationer, der vil betale regningen for at folkepensionsalderen ikke øges som forudsat i velfærdsforliget, til finansministeren
Side 2 af 2
Velfærdsaftalen er afgørende for holdbarheden af de offentlige finanser. Hvis fol-
kepensionsalderen blev fastholdt på 68 år, ville det medføre et stigende antal pen-
sionister og et faldende antal beskæftigede sammenlignet med grundforløbet for
de mellemfristede fremskrivninger. De større nettoudgifter til overførsler og færre
skatteindtægter fra beskæftigede mv. ville føre til en gradvis forværring af de of-
fentlige finanser,
jf. figur 2.
Den lavere beskæftigelse ville desuden medføre et vel-
standstab i form af et lavere BNP.
Samlet set skønnes det, at de offentlige finanser forværres med ca. 53 mia. kr.
(2021-niveau) i fravær af levetidsindekseringen, opgjort ved den finanspolitiske
holdbarhedsindikator (HBI). I denne situation vil finanspolitikken skulle strammes
med en årlig saldovirkning på ca. 30 mia. kr.
–
svarende til 1,3 pct. af BNP
–
for at
være holdbar. I fravær af andre tiltag vil råderummet i den offentlige økonomi
frem mod 2025 således blive reduceret med dette beløb for at sikre en holdbar fi-
nanspolitik.
Det er en politisk prioritering, hvordan en opstramning af finanspolitikken, som
sikrer holdbare offentlige finanser, i givet fald skal foretages
–
og dermed også
hvordan en sådan opstramning vil påvirke forskellige generationer. Dermed er det
ikke muligt at opgøre præcist hvilke generationer, der vil skulle
”betale
regningen”.
Hvis man forestiller sig, at der foretages en finanspolitisk opstramning frem mod
2025, som sikrer netop holdbare offentlige finanser, betyder det, at nulevende ge-
nerationer og kommende generationer skal bidrage mere i form af fx højere skat-
tebelastning eller lavere offentligt forbrug frem for en tilbagetrækningsalder, der
stiger med levetiden også efter 2035. De yngre og kommende generationer vil
målt over hele livet samlet set omfattes i højere grad, da de har flere forventede le-
veår under den finanspolitiske opstramning.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister