Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2326699_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. januar 2021
Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 77 (Alm. del) af
3. december 2020 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekterne af at indføre straksafskrivning på 100 pct. for
alle virksomheders investeringer fra og med 2021? Det drejer sig om effekterne på
de offentlige finanser (både umiddelbar virkning, efter tilbageløb, samt efter
tilbageløb og adfærd) i hvert af årene 2021-2030 samt den varige virkning.
Desuden bedes der redegjort for effekterne på investeringer, BNP, beskæftigelse
og timeløn.
Svar
Investeringsomkostninger med en højere anskaffelsespris i form af fx maskiner,
transportmidler, bygninger og infrastrukturanlæg afskrives typisk over en længere
årrække ud fra nogle overordnede kategorier fastsat i afskrivningsloven. Normale
driftsmidler som fx maskiner, it-udstyr og biler kan afskrives med op til 25 pct.
årligt efter saldometoden, mens driftsmidler med en lang levetid kan afskrives
med 15 pct. årligt. Investeringer i infrastrukturanlæg kan afskrives med 7 pct. om
året efter saldometoden. Der kan afskrives på anskaffelsessummen
for goodwill med indtil 1/7 årligt. Driftsmidler med en anskaffelsespris under
småsaldigrænsen på 30.000 kr. kan i 2021 allerede straksafskrives med 100 pct.
inden for de nuværende regler.
1
De gældende afskrivningsregler afspejler bl.a. et
hensyn til, at der så vidt muligt bør være overensstemmelse imellem de
skattemæssige afskrivninger og den faktiske, økonomiske værdiforringelse.
Indførsel af straksafskrivninger på 100 pct. for alle virksomheders investeringer vil
derfor påvirke investeringsincitamenterne forskelligt på tværs af aktiver afhængigt
af de gældende afskrivningsregler for hvert enkelt aktiv.
Straksafskrivningen indebærer, at alle aktiver uanset anskaffelsespris kan afskrives
med 100 pct. i anskaffelsesåret. På baggrund af investeringsniveauet i 2019
estimeres straksafskrivninger på 100 pct. at medføre et umiddelbart varigt
mindreprovenu på 7,9 mia. kr. I beregningerne af effekterne på
1
Småsaldigrænsen for straksafskrivninger blev fornyligt hævet til 30.000 kr. i
Aftale om grøn skattereform
fra de-
cember 2020.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 77: MFU spm. om en beregning af effekterne af at indføre straksafskrivning på 100 pct. for alle virksomheders investeringer fra og med 2021, til finansministeren
2326699_0002.png
Side 2 af 3
investeringsomfang, strukturelt BNP, beskæftigelse og timelønninger beregnes
effekterne under antagelse af, at lempelsen virker på investeringer mv. som en
provenuækvivalent nedsættelse i selskabsskattesatsen.
Eftersom der spørges ind til betydelige ændringer i afskrivningsreglerne, skal det
understreges, at usikkerheden ved de følgende skøn er markant. Der er således
tale om en mekanisk beregningsteknisk øvelse. De estimerede virkninger på
investeringsomfang, strukturelt BNP, beskæftigelse og timelønninger, er beregnet
ud fra den metode, der er dokumenteret i det tekniske baggrundsnotat,
BNP-
virkning ved ACE.
2
Estimaterne er følsomme over for de anvendte
beregningsforudsætninger
.
Det bør nævnes, at straksafskrivninger på alt vil virke markedsforvridende ift. akti-
ver med lang levetid, som fx bygninger. Aktiver med lang levetid vil således have
en relativt stor forskel på skattemæssig og økonomisk afskrivning, da de kan be-
nyttes i mange år. Da vil virksomheder investere i aktiver, der har størst forskel på
skattemæssig og økonomisk afskrivning frem for de aktiver, der giver det største
forretningsmæssige afkast. Det betyder grundlæggende, at produktivitet vil stige
mindre end ved en faktisk selskabsskattesatsnedsættelse. Der er ikke taget højde
for dette i effekterne på investeringer, BNP, lønninger og arbejdsudbud, hvorfor
estimaterne kan betragtes som et overkantsskøn.
På baggrund af de beskrevne beregningsforudsætninger er de skønnede virkninger
på de offentlige finanser i hvert af årene 2021-2030 samt varig virkning præsente-
ret i
tabel 1.
Tabel 1
Konsekvenser på de offentlige finanser af indførsel af straksafskrivninger på 100 pct. med
udgangspunkt i gældende regler
Umiddelbart
mindreprovenu
37,4
32,0
27,5
23,8
20,8
18,3
16,2
14,5
13,1
12,0
7,9
Mindreprovenu efter
tilbageløb
32,4
27,6
23,8
20,6
18,0
15,8
14,0
12,5
11,3
10,3
6,8
Mindreprovenu efter til-
bageløb og adfærd
28,7
24,5
21,1
18,2
15,9
14,0
12,4
11,1
10,0
9,2
6,0
Mia. kr., 2021-niveau
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Varig virkning
Anm.: Det er lagt til grund, at det strukturelle grundlag for virksomhedsinvesteringer, der kan udnyttes i årets
selskabsskattebetaling, udgør ca. 200 mia. kr. (2021-niveau). Merafskrivninger som følge af
2
https://www.fm.dk/~/media/files/oekonomi-og-tal/fm-regnemetoder/bnp_virkning-ved-ace.ashx?la=da
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 77: MFU spm. om en beregning af effekterne af at indføre straksafskrivning på 100 pct. for alle virksomheders investeringer fra og med 2021, til finansministeren
2326699_0003.png
Side 3 af 3
investeringsvinduet indført i
Aftale om grøn skattereform
fra december 2020 er ikke indregnet. Tilbageløb og
adfærdsvirkning er beregnet ud fra de varige virkninger.
Kilde: Egne beregninger.
De skønnede strukturelle effekter på investeringer, BNP, beskæftigelse og timeløn
er præsenteret i
tabel 2.
Tabel 1
Konsekvenser på investeringsomfanget, strukturelt BNP, lønninger og arbejdsudbud af indførsel af
straksafskrivninger på 100 pct. med udgangspunkt i gældende regler
Investeringer
Strukturelt BNP
Lønninger
Arbejdsudbud
Antal fuldtidspersoner
800
-------------- Mia. kr. --------------
Varig effekt
3,2
8,3
-------------- Pct. --------------
0,3
0,5
Anm.: Virkningerne på investeringsomfang, strukturelt BNP, lønniveau og arbejdsudbud er beregnet ud fra den
metode, der er dokumenteret i et teknisk baggrundsnotat,
BNP-virkning ved ACE,
som er offentliggjort på
Finansministeriets hjemmeside. Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed forbundet med de
skønnede virkninger.
Kilde: Egne beregninger.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Finansminister