FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 76: MFU spm. om effekten af at sænke selskabsskatten fra 22 til 0 pct.., til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 76 (Alm. del) af

3. december 2020 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse effekten af at sænke selskabsskatten fra 22 til 0 pct. samt af

at øge den fra 22 til 30 pct. for hvert procentpoint enkeltvis i en situation, hvor

ACE-fradraget allerede er indført, herunder effekten på de offentlige finanser,

BNP, beskæftigelse, lønsum i den private sektor samt gennemsnitlig lønstigning i

kroner per beskæftiget i den private sektor? Beregningerne bedes udført med

udgangspunkt i metoden anvendt i svaret på spørgsmål 19, hvor Finansministeriet

har beregnet, at ACE-fradraget giver en lønstigning svarende til 6.000 kr. pr.

beskæftiget.

Svar

Det skal understreges, at der spørges til markante ændringer af beskatningen. Så

markante ændringer indebærer, at erfaringsgrundlaget, som beregningsforudsæt-

ningerne er baseret på, har mindre relevans end ved marginale ændringer og at

usikkerheden ved skønnene derfor er markant. Der er således tale om en meka-

nisk beregningsteknisk øvelse.

Virkningerne på investeringsomfang, lønninger, arbejdsudbud og strukturelt BNP,

er beregnet ud fra den metode, der er dokumenteret i det tekniske baggrundsno-

tat,

BNP-virkning ved ACE,

som er offentliggjort på Finansministeriets hjemme-

side.

Beregningsgrundlaget er opdateret på basis af fremskrivningen, der ligger til

grund for

DK2025

–

En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi

fra au-

gust 2020.

Det skal bemærkes, at den beregnede virkning på strukturelt BNP og lønninger

mv. er meget følsom over for de anvendte beregningsforudsætninger, jf. også det

tekniske baggrundsnotat

BNP-virkning ved ACE.

Herunder fx i relation til virksom-

hedernes muligheder for at substituere mellem maskiner mv. og arbejdskraft, stør-

relsen af investeringsincitamentet i det eksisterende selskabsskattesystem (bestemt

af forskellen mellem de skattemæssige og økonomiske afskrivninger), andelen af

en investering, der finansieres ved egenkapital mv.

https://www.fm.dk/~/media/files/oekonomi-og-tal/fm-regnemetoder/bnp_virkning-ved-ace.ashx?la=da

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 76: MFU spm. om effekten af at sænke selskabsskatten fra 22 til 0 pct.., til finansministeren

Side 2 af 6

I vurderingen af effekterne er medregnet, at selskabsskattelempelser påvirker inve-

steringsomfanget og dermed kapitalapparatet pr. beskæftiget og arbejdsproduktiv-

teten ad to kanaler. For det første påvirker den effektive

gennemsnitlige

skattesats i

hvilket land, multinationale virksomheder vælger at placere deres investeringer (lo-

kaliseringen af investeringerne). Denne effekt afhænger af såvel den danske gen-

nemsnitlige beskatning som den tilsvarende i andre lande. Ved så store ændringer,

som der lægges op til i spørgsmålet, kan effekten afvige markant fra effekten ved

mindre ændringer og vil være afhængig af udviklingen i andre lande. For det andet

påvirker den effektive

marginale

skattesats (for normalafkastet) størrelsen af inve-

steringerne i de selskaber, der er lokaliseret i Danmark. Endelig medregnes, at la-

vere selskabsskat mindsker multinationale selskabers tilskyndelse til overskudsflyt-

ning gennem transfer pricing og tynd kapitalisering. Virkningen af lavere over-

skudsflytning på skatteprovenuet er stigende indtil en satsnedsættelse på ca. 10-12

pct. point, hvorefter det dynamiske provenu gradvist aftager ved yderligere satsre-

duktioner, fordi den ekstra skattepligtige indkomst bliver beskattet lavere.

Virkningerne af en evt. parallel nedsættelse af satsen for foreløbig virksomheds-

skat i virksomhedsordningen er ikke medregnet. Derudover er det i besvarelsen

lagt til grund, at tillægsselskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst fastholdes uæn-

dret på 3 pct., således at den samlede selskabsskattesats for kulbrinteskattepligtige

selskaber fortsat er 3 pct.-point højere end for ikke-kulbrinteskattepligtige selska-

ber og virksomheder.

En ændring af selskabsskattesatsen skal desuden ses i sammenhæng med det øv-

rige skattesystem, herunder beskatningen af hovedaktionærer, som ved lavere sel-

skabsskattesats kan vælge at tage arbejdsindkomst ud af selskaberne i form af ud-

bytte frem for løn til en lavere beskatning (eller tage kapitalafkast ud som løn ved

højere selskabsskattesats). Den højeste sats for aktieindkomst på 42 pct. indebærer

således, at kombinationen af selskabsskat og aktieindkomst på 54,8 pct. (=22 pct.

+ (1-0,22)*42 pct.) omtrent svarer til den højeste marginalskat for lønindkomst

(ekskl. kirkeskat) på 55,9 pct. (= 8 pct.+ (1-0,08)*52,06 pct.). Såfremt den højeste

sats ikke justeres (modsvarende ændringen af selskabsskattesatsen), vil det alt an-

det lige give anledning til et væsentligt afledt mindreprovenu, særligt ved store æn-

dringer af selskabsskattesatsen. Der er ikke taget højde for dette i provenuskøn-

net.

I helhedsplanen

DK2025

–

Et stærkere Danmark

indgik et forslag om at indføre et

fradrag i selskabsskatten for normalforrentningen af ny egenkapital fra 2019, et så-

kaldt ACE-fradrag (Allowance for Corporate Equity). Et ACE-fradrag er et fra-

drag, der helt eller delvist friholder normalafkastet af egenkapitalen for selskabs-

skat og reducerer dermed selskabsskattebetalingen. ACE-fradraget er et målrettet

initiativ til at øge investeringerne. Det skyldes, at den investering, som netop er

rentabel for virksomheden

–

dvs. den investering som netop giver normalforrent-

ningen i afkast

–

ikke beskattes, når der indføres et ACE-fradrag. Hertil kommer,

at et fradrag for normalforrentningen vil kunne bidrage til at tiltrække udenland-

ske investeringer fra fx multinationale selskaber, som anvender en høj grad af

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 76: MFU spm. om effekten af at sænke selskabsskatten fra 22 til 0 pct.., til finansministeren

Side 3 af 6

egenkapitalfinansiering. Også denne effekt vil have positive effekter på investe-

ringsomfanget. ACE-fradraget øger derfor kapitalapparatet, hvilket øger arbejds-

kraftens produktivitet og lønniveauet.

ACE-fradraget beregnes som en procentsats (normalafkastsats) ganget med ACE-

grundlaget (forøgelsen af selskabets skattemæssige egenkapital). Normalafkastsat-

sen fastsættes med udgangspunkt i den gennemsnitlige rente for danske selskabers

lån med op til to års løbetid (ekskl. kassekreditter). Denne referencerente opgøres

af Nationalbanken. Der lægges et loft over normalafkastsatsen på 3 pct.

Et ACE-fradrag forbeholdt ny egenkapital vil i de første år kun indebære et beske-

dent mindreprovenu, der over en lang årrække gradvist nærmer sig mindreprove-

nuet ved en ACE for den fulde egenkapital. Opgjort i varig virkning skønnes det

umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 7�½ mia. kr. årligt (2021-niveau). Efter

adfærd skønnes det varige mindreprovenu med betydelig usikkerhed til knap 5

mia. kr. Provenuskønnet er forbundet med stor usikkerhed.

Et ACE-fradrag for ny egenkapital med loft over normalafkastsatsen på 3 pct.

vurderes på sigt at kunne øge BNP med omkring 19 mia. kr. (2021-niveau). BNP-

virkningen ved ACE afspejler primært, at øgede investeringer giver et større kapi-

talapparat, som får arbejdsproduktiviteten til at stige. Derved øges lønniveauet

som udgangspunkt lige meget procentuelt for alle beskæftigede i den private sek-

tor, og via reguleringen af de offentlige lønninger og overførslerne også indkom-

sten for offentligt ansatte og overførselsmodtagere. Det vurderes med usikkerhed,

at ACE-fradraget over en årrække øger lønsummen i den private sektor med godt

12 mia. kr. (ekskl. værdien af øget arbejdsudbud) i 2021-niveau. Det svarer til en

lønstigning på ca. 1,4 pct. eller ca. 5.800 kr. årligt. Effekten på arbejdsudbuddet

skønnes at svare til ca. 2.200 fuldtidspersoner.

Med indførelsen af et ACE-fradrag bliver skattesystemet desuden mere neutralt

over for virksomhedernes valg mellem gælds- eller egenkapitalfinansiering og sel-

skabernes muligheder for at flytte det skattepligtige overskud mellem lande via

tynd kapitalisering reduceres. Endvidere øges neutraliteten i valg af organisations-

form. Med et ACE-fradrag vil hovedaktionærer (der driver virksomhed i selskabs-

form) i højere grad blive beskattet på samme måde som personligt erhvervsdri-

vende, der anvender virksomhedsordningen, og hvor normalafkastet beskattes

lempeligere. Endelig løser fradraget det såkaldte dobbeltbeskatningsproblem (at

kapitalafkast beskattes både på virksomheds- og ejerniveau) og fremmer risikovil-

lig kapital til iværksættervirksomheder, samtidig med, at modellen indebærer en

robust løsning på det såkaldte hovedaktionærproblem.

Der er ikke foretaget en genberegning på et opdateret grundlag af provenuvirkningerne mv. af det oprindelige ACE-for-

slag. Provenuvirkningerne, som de blev skønnet i forbindelse med

Et stærkere Danmark

–

Vækst 2016,

er i nærværende be-

svarelse opregnet til 2021-niveau.

De anførte virkninger af ACE-fradraget afviger en smule fra virkningerne angivet i besvarelsen af

FIU spørgsmål nr. 19 (alm.

del) af 15. oktober 2020

som følge af opdatering af beregningsgrundlaget.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 76: MFU spm. om effekten af at sænke selskabsskatten fra 22 til 0 pct.., til finansministeren

Side 4 af 6

I en situation hvor ACE-fradraget er indført, vil såvel mindreprovenuet som virk-

ningerne på investeringer, lønniveau, arbejdsudbud og strukturelt BNP af efterføl-

gende at nedsætte selskabsskattesatsen alt andet lige være mindre, sammenholdt

med en nedsættelse af selskabsskattesatsen med udgangspunkt i gælde regler.

På basis af de beskrevne beregningsforudsætninger er de skønnede virkninger på

provenu, lønniveau, arbejdsudbud og strukturelt BNP ved en nedsættelse af sel-

skabsskattesatsen med mellem 1 til 22 pct.-point og med udgangspunkt i en situa-

tion, hvor ACE-fradraget er indført vist i

tabel 1.

Tabel 1

Konsekvenser af nedsættelser af selskabsskattesatsen med mellem 1 og 22 pct.point i en situation hvor

ACE-fradraget er indført

Mindre-

provenu

efter

tilbageløb

og adfærd

Umiddelbart

mindre-

Sats

provenu

Pct.

Mindre-

provenu

efter

tilbageløb

Ændring i

strukturelt

BNP

--------------------- Mia. kr. ---------------------

2,4

4,8

7,2

9,5

11,9

14,3

16,7

19,1

21,5

23,9

26,2

28,6

31,0

33,4

35,8

38,2

40,6

42,9

45,3

47,7

50,1

52,5

2,1

4,1

6,2

8,3

10,3

12,4

14,4

16,5

18,6

20,6

22,7

24,8

26,8

28,9

31,0

33,0

35,1

37,1

39,2

41,3

43,3

45,4

1,2

2,4

3,8

5,2

6,7

8,2

9,9

11,6

13,4

15,2

17,2

19,2

21,3

23,5

25,8

28,1

30,5

33,0

35,5

38,2

40,9

43,7

1�½

4�½

7¼

8¾

10¼

11¾

13¼

14�½

17�½

18¾

20¼

21�½

24�½

25¾

27¼

28�½

31¼

Ændring i

lønniveau

Kr., gnst.

----- Pct. -----

årsløn for

privatansatte

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1,0

1,1

1,2

1,3

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1,0

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

300

600

1.000

1.300

1.600

1.900

2.200

2.500

2.800

3.100

3.400

3.700

4.000

4.300

4.600

4.900

5.200

5.500

5.800

6.100

6.400

6.700

Arbejds-

udbud

Antal

personer

100

200

400

500

600

700

800

900

1.000

1.200

1.300

1.400

1.500

1.600

1.700

1.800

1.900

2.000

2.200

2.300

2.400

2.500

Anm.: Det er lagt til grund, at det strukturelle grundlag for selskabsskatten udgør ca. 267 mia. kr. (2021-niveau) før

indførelse af ACE. Det er forudsat, at der er et loft over normalafkastsatsen for ACE-fradraget på 3 pct.

Virkningerne på investeringsomfang, lønniveau, arbejdsudbud og strukturelt BNP er beregnet ud fra den

metode, der er dokumenteret i et teknisk baggrundsnotat,

BNP-virkning ved ACE,

som er offentliggjort på

Finansministeriets hjemmeside. Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed forbundet med de

skønnede virkninger.

Virkningen på lønniveauet er opgjort ekskl. værdien af øget arbejdsudbud.

Kilde: Egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 76: MFU spm. om effekten af at sænke selskabsskatten fra 22 til 0 pct.., til finansministeren

Side 5 af 6

De skønnede virkninger på provenu, lønniveau, arbejdsudbud og strukturelt BNP

ved en forhøjelse af selskabsskattesatsen med mellem 1 til 8 pct.-point og med ud-

gangspunkt i en situation, hvor ACE-fradraget er indført, fremgår af

tabel 2.

Tabel 2

Konsekvenser af forhøjelser af selskabsskattesatsen med mellem 1 og 8 pct.point i en situation hvor ACE-

fradraget er indført

Mindre-

provenu

efter

tilbageløb

og adfærd

Umiddelbart

mindre-

Sats

provenu

Pct.

Mindre-

provenu

efter

tilbageløb

Ændring i

strukturelt

BNP

--------------------- Mia. kr. ---------------------

-2,4

-4,8

-7,2

-9,5

-11,9

-14,3

-16,7

-19,1

-2,1

-4,1

-6,2

-8,3

-10,3

-12,4

-14,4

-16,5

-1,1

-2,1

-3,1

-3,9

-4,7

-5,5

-6,1

-6,7

-1�½

-3

-4�½

-6

-7�½

-9

-10�½

-12

Ændring i

lønniveau

Kr., gnst.

----- Pct. -----

årsløn for

privatansatte

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

-300

-600

-1.000

-1.300

-1.600

-1.900

-2.300

-2.600

Arbejds-

udbud

Antal

personer

-100

-200

-400

-500

-600

-700

-800

-1.000

Anm.: Se anmærkningerne til tabel 1.

Virkningen på lønniveauet er opgjort ekskl. værdien af øget arbejdsudbud.

Kilde: Egne beregninger.

Det skal igen understreges, at både indførelse af et ACE-fradrag og store nedsæt-

telser af selskabsskattesatsen er markante ændringer af beskatningen. Det indebæ-

rer, at erfaringsgrundlaget, som beregningsforudsætningerne er baseret på, har

mindre relevans end ved marginale ændringer og at usikkerheden ved skønnene

derfor er markant. Der er således tale om en mekanisk beregningsteknisk øvelse.

Den måde, hvorpå effekten på lokalisering af investeringerne beregnes i forlæn-

gelse af beregningen af virkningen for marginale investeringer, indebærer at meto-

den i mindre grad er egnet til at vurdere virkningerne ved en nedsættelse af sel-

skabsskattesatsen i en situation, hvor ACE-fradraget er indført. Det skyldes, at et

fuldt ACE-fradrag reducerer den effektive marginale skattesats (for normalafka-

stet) til 0 pct. En efterfølgende nedsættelse af selskabsskattesatsen vil ikke påvirke

den effektive marginale skattesats og har dermed ikke betydning for størrelsen af

investeringerne i de selskaber, der er lokaliseret i Danmark. En efterfølgende sel-

skabsskattesatsnedsættelse vil alene have betydning for den effektive gennemsnit-

lige skattesats, der påvirker lokaliseringen af investeringerne. Men da virkningen

på lokaliseringen af investeringerne (ekstensiv margin) med den anvendte tilgang

beregnes som et procentuelt tillæg til virkningen på størrelsen af investeringerne i

de selskaber, der er lokaliseret i Danmark (intensiv margin), kan der ikke beregnes

en virkning af lokalisering, hvis effekten gennem den intensive margin er nul.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 76: MFU spm. om effekten af at sænke selskabsskatten fra 22 til 0 pct.., til finansministeren

Side 6 af 6

Da den foreslåede model fra helhedsplanen indeholder et loft over normalafkast-

satsen på 3 pct. (og den langsigtede rente skønnes at overstige 3 pct.) vil der imid-

lertid fortsat være en positiv effektiv marginal skattesats efter indførelsen af ACE-

fradraget, og det er derfor muligt rent mekanisk at beregne virkningen af en efter-

følgende skabsskattesatsnedsættelse ud fra den metode, der er anvendt i forbin-

delse med vurdering af virkningerne af ACE-fradraget. Resultaterne af denne me-

kaniske beregning skal dog fortolkes med forsigtighed. Det bemærkes således, at

summen af virkningen på strukturelt BNP af først indførelse af ACE (godt 19

mia. kr.) og dernæst nedsættelse af selskabsskattesatsen til nul (godt 31 mia. kr.) er

mindre end den beregnede virkning af at nedsætte selskabsskattesatsen til nul med

udgangspunkt i gældende regler på godt 52 mia. kr.,

jf. besvarelsen af FIU spørgsmål

nr. 75 (alm. del) af 3. december 2020.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Fungerende finansminister