Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2324278_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. januar 2021
Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 75 (Alm. del) af
3. december 2020 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten af at sænke den nuværende selskabsskat fra 22 til 0
pct. for hvert procentpoint enkeltvis, herunder effekten på de offentlige finanser,
BNP, beskæftigelse, lønsum i den private sektor samt lønstigning i kroner per
beskæftiget i gennemsnit i den private sektor? Beregningerne bedes udført med
udgangspunkt i metoden anvendt i svaret på spørgsmål 19, hvor Finansministeriet
har beregnet, at ACE-fradraget giver en lønstigning svarende til 6.000 kr. pr.
beskæftiget.
Svar
Det skal understreges, at der spørges til markante ændringer af beskatningen. Så
markante ændringer indebærer, at erfaringsgrundlaget, som beregningsforudsæt-
ningerne er baseret på, har mindre relevans end ved marginale ændringer, og at
usikkerheden ved skønnene derfor er markant. Der er således tale om en meka-
nisk beregningsteknisk øvelse.
Virkningerne på investeringsomfang, lønninger, arbejdsudbud og strukturelt BNP,
er beregnet ud fra den metode, der er dokumenteret i det tekniske baggrundsno-
tat,
BNP-virkning ved ACE,
som er offentliggjort på Finansministeriets hjemme-
side.
1
Beregningsgrundlaget er opdateret på basis af fremskrivningen, der ligger til
grund for
DK2025
–
En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi
fra au-
gust 2020.
Det skal bemærkes, at den beregnede virkning på strukturelt BNP og lønninger
mv. er meget følsom over for de anvendte beregningsforudsætninger, jf. også det
tekniske baggrundsnotat
BNP-virkning ved ACE.
Herunder fx i relation til virksom-
hedernes muligheder for at substituere mellem maskiner mv. og arbejdskraft, stør-
relsen af investeringsincitamentet i det eksisterende selskabsskattesystem (bestemt
af forskellen mellem de skattemæssige og økonomiske afskrivninger), andelen af
en investering, der finansieres ved egenkapital mv.
1
https://www.fm.dk/~/media/files/oekonomi-og-tal/fm-regnemetoder/bnp_virkning-ved-ace.ashx?la=da
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: MFU spm. om effekten af at sænke den nuværende selskabsskat fra 22 til 0 pct., til finansministeren
Side 2 af 3
I vurderingen af effekterne er medregnet, at selskabsskattelempelser påvirker inve-
steringsomfanget og dermed kapitalapparatet pr. beskæftiget og arbejdsproduktiv-
teten ad to kanaler. For det første påvirker den effektive
gennemsnitlige
skattesats i
hvilket land, multinationale virksomheder vælger at placere deres investeringer (lo-
kaliseringen af investeringerne). Denne effekt afhænger af såvel den danske gen-
nemsnitlige beskatning som den tilsvarende i andre lande. Ved så store ændringer,
som der lægges op til i spørgsmålet, kan effekten afvige markant fra effekten ved
mindre ændringer og vil være afhængig af udviklingen i andre lande. For det andet
påvirker den effektive
marginale
skattesats (for normalafkastet) størrelsen af inve-
steringerne i de selskaber, der er lokaliseret i Danmark. Endelig medregnes, at la-
vere selskabsskat mindsker multinationale selskabers tilskyndelse til overskudsflyt-
ning gennem transfer pricing og tynd kapitalisering. Virkningen af lavere over-
skudsflytning på skatteprovenuet er stigende indtil en satsnedsættelse på ca. 10-12
pct. point, hvorefter det dynamiske provenu gradvist aftager ved yderligere satsre-
duktioner, fordi den ekstra skattepligtige indkomst bliver beskattet lavere.
Virkningerne af en evt. parallel nedsættelse af satsen for foreløbig virksomheds-
skat i virksomhedsordningen er ikke medregnet. Derudover er det i besvarelsen
lagt til grund, at tillægsselskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst fastholdes uæn-
dret på 3 pct., således at den samlede selskabsskattesats for kulbrinteskattepligtige
selskaber fortsat er 3 pct.-point højere end for ikke-kulbrinteskattepligtige selska-
ber og virksomheder.
En nedsættelse af selskabsskattesatsen skal desuden ses i sammenhæng med det
øvrige skattesystem, herunder beskatningen af hovedaktionærer, som ved lavere
selskabsskattesats kan vælge at tage arbejdsindkomst ud af selskaberne i form af
udbytte frem for løn til en lavere beskatning. Den højeste sats for aktieindkomst
på 42 pct. indebærer således, at kombinationen af selskabsskat og aktieindkomst
på 54,8 pct. (=22 pct. + (1-0,22)*42 pct.) omtrent svarer til den højeste marginal-
skat for lønindkomst (ekskl. kirkeskat) på 55,9 pct. (= 8 pct.+ (1-0,08)*52,06 pct.).
Såfremt den højeste sats ikke justeres (modsvarende reduktionen af selskabsskat-
tesatsen), vil det alt andet lige give anledning til et væsentligt afledt mindrepro-
venu, særligt ved store ændringer af selskabsskattesatsen. Der er ikke taget højde
for dette i provenuskønnet.
På basis af de beskrevne beregningsforudsætninger er de skønnede virkninger på
provenu, lønniveau, arbejdsudbud og strukturelt BNP ved en nedsættelse af sel-
skabsskattesatsen med mellem 1 til 22 pct.-point og med udgangspunkt i gældende
regler vist i
tabel 1.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: MFU spm. om effekten af at sænke den nuværende selskabsskat fra 22 til 0 pct., til finansministeren
2324278_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 1
Konsekvenser af nedsættelser af selskabsskattesatsen med mellem 1 og 22 pct.point med udgangspunkt i
gældende regler
Mindre-
provenu
efter
tilbageløb
og adfærd
Umiddelbart
mindre-
Sats
provenu
Pct.
21
20
19
18
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Mindre-
provenu
efter
tilbageløb
Ændring i
strukturelt
BNP
--------------------- Mia. kr. ---------------------
2,7
5,3
8,0
10,7
13,3
16,0
18,7
21,3
24,0
26,7
29,3
32,0
34,7
37,3
40,0
42,7
45,3
48,0
50,7
53,3
56,0
58,7
2,3
4,6
6,9
9,2
11,5
13,8
16,1
18,4
20,8
23,1
25,4
27,7
30,0
32,3
34,6
36,9
39,2
41,5
43,8
46,1
48,4
50,7
1,3
2,6
4,0
5,6
7,2
8,9
10,7
12,5
14,5
16,5
18,6
20,8
23,1
25,5
27,9
30,5
33,1
35,8
38,6
41,5
44,4
47,4
2¾
5¾
8�½
11
13¾
16¼
18¾
21¼
23¾
26¼
28�½
30¾
33¼
35�½
37�½
39¾
42
44
46¼
48¼
50¼
52¼
Ændring i
lønniveau
1)
Kr., gnst.
----- Pct. -----
årsløn for
privatansatte
0,1
0,2
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0,9
1,0
1,1
1,2
1,3
1,4
1,5
1,6
1,7
1,8
1,9
1,9
2,0
2,1
2,2
0,2
0,3
0,5
0,7
0,8
1,0
1,1
1,3
1,4
1,6
1,7
1,8
2,0
2,1
2,2
2,4
2,5
2,6
2,7
2,9
3,0
3,1
700
1.400
2.100
2.700
3.400
4.000
4.700
5.300
5.900
6.500
7.000
7.600
8.200
8.700
9.300
9.800
10.300
10.800
11.300
11.800
12.300
12.800
Arbejds-
udbud
Antal
personer
300
500
800
1.000
1.300
1.500
1.700
2.000
2.200
2.400
2.600
2.800
3.000
3.200
3.400
3.600
3.800
4.000
4.200
4.400
4.600
4.800
Anm.: Det er lagt til grund, at det strukturelle grundlag for selskabsskatten udgør ca. 267 mia. kr. (2021-niveau).
Virkningerne på investeringsomfang, lønniveau, arbejdsudbud og strukturelt BNP er beregnet ud fra den
metode, der er dokumenteret i et teknisk baggrundsnotat,
BNP-virkning ved ACE,
som er offentliggjort på
Finansministeriets hjemmeside. Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed forbundet med de
skønnede virkninger.
1)
Virkningen på lønniveauet er opgjort ekskl. værdien af øget arbejdsudbud.
Kilde: Egne beregninger.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fungerende finansminister