FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 26/11-20 om Nordsøbeskatningen, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

30. november 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 69 (Alm. del) af 26.

november 2020

Spørgsmål

Vil ministeren oversende talepapir fra åbent samråd den 26. november 2020 om

Nordsøbeskatningen, jf. FIU alm. del - samrådsspørgsmål B.

Svar

Hermed vedhæftes talepapir. Det bemærkes, at det det talte

ord gælder og talepapiret blot vedhæftes til orientering.

Start på talepapir:

Åbent samråd i Finansudvalget vedr. samrådsspørgsmål B d.

26. november om merprovenu fra

Aftale om harmonisering af be-

skatning i Nordsøen (2013)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for udviklingen i merprovenuet fra Aftale om

harmonisering af beskatning i Nordsøen (2013) og ministerens forvent-

ning til, hvordan indtægterne vil udvikle sig i fremtiden i forhold til de

forudsætninger, som indgik i aftalen om Togfonden?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)

og Christoffer Aagaard Melson (V).

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 26/11-20 om Nordsøbeskatningen, til finansministeren

Side 2 af 9

[Indledning og baggrund]



Tak for invitationen til dette samråd, som sker på foran-

ledning af et spørgsmål fra Troels Lund Poulsen og Chri-

stoffer Aagaard Melson fra Venstre.



Troels Lund Poulsen og Christoffer Aagaard Melson øn-

sker en redegørelse for, hvordan det forventede merpro-

venu fra

Aftale om harmonisering af beskatning i Nordsøen

(2013) har udviklet sig i forhold til de forudsætninger, som

indgik i aftalen om Togfonden.



Før jeg svarer på det konkrete spørgsmål, vil jeg gerne

ridse baggrunden op:



I januar 2012 nedsatte den daværende regering et tværmi-

nisterielt udvalg, der skulle gennemføre et serviceeftersyn

af vilkårene for olie- og gasindvinding i Nordsøen.



En af konklusionerne i dette serviceeftersyn var, at de

gamle beskatningsregler i Nordsøen gav betydelige forvrid-

ninger af selskabernes investeringsbeslutninger.



Det betød, at statens provenu og selskabernes udbytte af

ressourcerne i Nordsøen samlet set ville blive mindre, end

hvad der ellers var muligt.



Konkret pegede serviceeftersynet på, at en harmonisering

af beskatningen i Nordsøen ville medføre et forventet ak-

kumuleret statslige merprovenu på 28�½ mia. kr.



På den baggrund besluttede den daværende regering

–

sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti

–

i 2013

at gennemføre en omlægning af beskatningen i Nordsøen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 26/11-20 om Nordsøbeskatningen, til finansministeren

Side 3 af 9



Dermed ville beskatningen blive ensartet, og udvindingen

af olie og gas ville blive samfundsøkonomisk mere renta-

bel.



Ved samme aftale besluttede regeringen og aftalepartierne,

at det forventede statslige merprovenu ved harmoniserin-

gen af beskatningen

–

altså de ca. 28�½ mia. kr.

–

skulle af-

sættes til kollektiv trafik.



Formålet var at sikre, at provenuet skulle komme dan-

skerne til gavn.



Aftalepartierne noterede sig dengang

–

og nu citerer jeg

–

”at eventuelle afvigelser mellem det realiserede og forud-

satte merprovenu fra harmoniseringen af Nordsø-beskat-

ningen vil blive håndteret i forbindelse med den løbende

tilrettelæggelse af finanspolitikken.”



Det afsatte budget til investeringer i kollektiv trafik blev

altså ikke bundet fast til de realiserede indtægter fra Nord-

søen.



Eller sagt lidt enklere: Vores investeringer i kollektiv trafik

er ikke afhængige af, om de indtægter, vi får fra Nordsøen,

svarer til den forventning, som Finansministeriet havde i

2013.



Og togdriften i Danmark er ikke fasttømret til tilfældige

udsving i olieprisen.



Dertil kommer, at der ikke eksisterer en egentlig fond, som

indtægterne fra Nordsøen tilgår.” Togfonden” består der-

imod blot af budgetterede udgifter til investering i kollektiv

trafik.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 26/11-20 om Nordsøbeskatningen, til finansministeren

Side 4 af 9

[Svar]



Og lad mig så på denne baggrund gentage spørgsmålet for

samrådet i dag: Hvordan har det forventede merprovenu

fra

Aftale om harmonisering af beskatning i Nordsøen

(2013) æn-

dret sig, siden aftalen blev indgået?



Som Troels Lund Poulsen og Christoffer Aagaard Melson

sandsynligvis er bekendt med, genberegner Finansministe-

riet ikke tidligere indgåede aftaler løbende.



Jeg antager, at interessen for de forventede indtægter fra

aftalen følger af det markante fald i olieprisen, der er sket

fra i 2013, hvor aftalen blev lavet, og indtil i dag.



Helt konkret antog Finansministeriet i forbindelse med

Af-

tale om harmonisering af beskatning i Nordsøen

(2013), at oliepri-

sen i 2042 ville være tæt på 1.400 kr. pr. tønde.



Ved seneste fremskrivning fra august 2020 forventede Fi-

nansministeriet en oliepris i 2042 på omtrent 800 kr. pr.

tønde.



Altså et fald i den forventede oliepris på godt 40 pct.



Det er åbenlyst, at et så markant fald i den forventede olip-

ris vil have væsentlige konsekvenser for det forventede

merprovenu fra

Aftale om harmonisering af beskatning i Nord-

søen.



Da aftalen blev indgået i 2013, blev der gennemført en føl-

somhedsanalyse af konsekvenserne ved ændrede oliepriser.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 26/11-20 om Nordsøbeskatningen, til finansministeren

Side 5 af 9



Den indikerede, at et fald i oliepriserne på 30 pct. vil om-

trent

halvere

det forventede merprovenu fra harmonise-

ringen.



Siden følsomhedsanalysen blev gennemført i 2013, er der

dog sket betydelige ændringer i blandt andet produktions-

prognoser samt investeringsforventninger i oliesektoren.



Derfor kan vi ikke længere anse de gamle følsomshedsbe-

regninger for retvisende.



Finansministeriet har

ikke

genberegnet den tidligere aftale.

Men den markant lavere forventede oliepris betyder

–

alt

andet lige

–

et væsentlig fald i det forventede merprovenu i

aftalen.

[Og hvad betyder dette så for den kollektive trafik?]



Og nu følger spørgsmålet selvfølgelig: Hvis merprovenuet

fra aftalen i 2013 er lavere end forventet, vil det så få nega-

tive konsekvenser for investeringerne i den kollektive tra-

fik gennem Togfonden?



Her er det entydige og meget klare svar:

Nej.



De realiserede indtægter fra Nordsøen påvirker ikke inve-

steringerne i den kollektive trafik.



Som jeg nævnte for lidt siden, blev det afsatte budget til in-

vesteringer i kollektiv trafik ved aftalen ikke bundet til de

faktiske realiserede indtægter fra Nordsøen.



Eller med andre ord: Vores investeringer i kollektiv trafik

er ikke afhængige af, om de indtægter, vi får fra Nordsøen,

svarer til den forventning, som Finansministeriet havde i

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 26/11-20 om Nordsøbeskatningen, til finansministeren

Side 6 af 9

2013.

[Er der nu hul i statskassen?]



Så er der måske nogen, der sidder med en ny bekymring.

Nemlig: Er der så hul i statskassen, når de forventede ind-

tægter fra Nordsøen falder, mens investeringerne i kollek-

tiv trafik fortsætter?



Her er det entydige og meget klare svar igen nej:

Nej.

Sta-

tens finanser er grundlæggende sunde og holdbare.



Det er et helt generelt princip for økonomiske aftaler om

øgede offentlige udgifter, at der skal anvises finansiering fx

gennem øget beskatning, hvis aftalen ikke skal finansieres

af råderummet.



Det, at der peges på finansiering i en politisk aftale, må

ikke forveksles med, at særlige finansieringskilder er øre-

mærket til bestemte udgiftsposter i al fremtid.



Dette princip gælder, uanset om en siddende regering har

undervurderet eller overvurderet særlige finansieringskil-

der.



Tag fx den netop indgåede aftale om tidlig pension. Her

har aftalepartierne finansieret retten til tidlig pension ved

bl.a. at indføre et nyt samfundsbidrag fra bankerne.



Hvis bankerne nu viser sig at få et større overskud end for-

udsat i aftalen, så vil dette

ikke

indebære en automatisk

udvidelse af den tidlige pension. Sådan fungerer økonomi-

ske aftaler ikke.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 26/11-20 om Nordsøbeskatningen, til finansministeren

Side 7 af 9



På samme måde er der heller ikke tale om, at staten juste-

rer sine investeringer i den kollektive trafik på baggrund af

udviklingen i olieprisen.



Helt generelt gælder det, at rammen til offentlige investe-

ringer

–

herunder også investeringerne i kollektiv trafik

–

udmøntes med udgangspunkt i de årlige finanslove og

økonomiaftalerne med kommuner og regioner.



Alle offentlige investeringer finansieres år til år inden for

denne ramme, uanset udviklingen i indtægterne fra Nord-

søen.



Dette gælder også baneprojekter i regi af Togfonden.

[Hvordan foregår statens budgettering?]



Det er en grundbetingelse i arbejdet med økonomiske

prognoser og fremskrivninger, at man ikke kan forudsige

fremtiden perfekt.



Finaministeriet offentliggør løbende en række prognoser

og fremskrivninger af dansk økonomi, som ligger til grund

for budgetteringen af statens udgifter. Disse udarbejdes på

baggrund af den nyeste tilgængelige information og vil na-

turligvis være behæftet med usikkerhed.



Ministeriernes embedsfolk gør deres bedste for at ramme

rigtigt



Vi sørger også for, at de forudsætninger, vi lægger ind i vo-

res budgettering, og vores regnemetoder løbende gennem-

gås af eksterne eksperter

–

i De Økonomiske Råd (Vis-

mændene), der har rollen som finanspolitisk ”vagthund”.

Dertil kommer de mange tænketanke og forskere, der

jævnligt går Finansministeriets beregninger efter i søm-

mene.



Nogle gange budgetteres en indtægtskilde for højt, og an-

dre gange for lavt

–

men Finansministeriet har altid og vil

altid forsøge at forudsige indtægter

–

og udgifter

–

efter

bedste evne.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 26/11-20 om Nordsøbeskatningen, til finansministeren

Side 8 af 9



Ændringer i de samlede skøn for indtægter og udgifter op-

dateres i forbindelse med Økonomisk Redegørelse 3 gange

om året. Ved fastlæggelse af råderummet tages der højde

for de løbende revisioner af skøn i de strukturelle indtæg-

ter og udgifter.



Hvis de overordnede strukturelle indtægter udvikler sig

svagere end det forventedes, bliver råderummet for fremti-

dige finanspolitiske initiativer reduceret og omvendt hvis

det strukturelle indtægtsgrundlaget udvikler sig mere gun-

stigt end forventet vil råderummet blive forøget.



Den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken sikrer såle-

des, at de offentlige finanser holder sig inden for det spor,

som er lagt frem i forbindelse med de mellemfristede pla-

ner.



Det er denne styring af de offentlige finanser som sikrer at

vi løbende har sunde offentlige finanser - også selvom der

er usikkerhed på de enkelte udgifts- og indtægtsposter..

[Afrunding]



For at summere op: Finansministeriet har som nævnt

ikke

opdaterede beregninger af det forventede provenu fra

Nordsøen.



Men

alt andet lige

betyder udsigten til en lavere oliepris i

2042 end tidligere forventet, at statens provenu fra olie-

produktionen i Nordsøen vil være

mindre,

end det blev

forudsat, da aftalen om Togfonden blev indgået i 2013.



Det medfører dog

ikke

et tilsvarende fald i investeringerne

i kollektiv trafik gennem Togfonden.



Derimod bliver investeringer i offentlig transport finansie-

ret ud fra de overordnede økonomiske rammer.



Ændringer i olieprisen har altså

ikke

betydning for den al-

lerede afsatte finansiering til investeringerne i kollektiv tra-

fik.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 26/11-20 om Nordsøbeskatningen, til finansministeren

Side 9 af 9

Med Venlig Hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister