Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2358516_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. marts 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 68 af 25. november 2020
stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af
det finanspolitiske råderum ved at indføre et skatte- og afgiftsstop, som bygger på
følgende principper:
1. Ingen skat eller afgift må sættes op
2. Opkræves skatten eller afgiften med en procentsats, bliver procenten ikke sat
op
3. Opkræves skatten eller afgiften med et kronebeløb per enhed, bliver kronebe-
løbet ikke sat op
4. Hvis det af hensyn til EU-regulering eller af miljø- og klimapolitiske grunde er
nødvendigt eller hensigtsmæssigt at indføre eller forhøje en skat eller afgift,
skal hver eneste krone af provenuet ubeskåret bruges til at sætte andre skatter
eller afgifter ned?
Konsekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum bedes
oplyst i tabel form for hvert af årene frem til og med 2025.
Svar
Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i afgifter, der fremgår af § 38 i Finanslo-
ven. Under Finanslovens § 38 findes ingen gebyrer. På de enkelte ministerområ-
derne findes en række gebyrer, der typisk dækker de løbende udgifter til visse op-
gaver og reguleres i takt herved. Disse gebyrer, som ikke hører under Finanslo-
vens § 38, er ikke medregnet.
Der er i besvarelsens beregninger lagt to grundlæggende effekter på den struktu-
relle saldo til grund ud fra de opstillede principper i spørgsmålet:
1) Afgifts- og skatteforhøjelser, der allerede er besluttet i tidligere aftaler, fast-
holdes på 2020-niveau. Hvis forhøjelsen fx er under indfasning, fastholdes den
i stedet på sit nuværende niveau. Det indebærer altså, at aftalte afgiftsforhøjel-
ser i de kommende år dermed aflyses.
2) Forudsatte indekseringer / reguleringerne af skatter og afgifter aflyses frem
mod 2025. Det betyder, at skatter og afgifter fastholdes på det nominelle ni-
veau i 2020, hvor spørgsmålet er stillet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum ved at indføre et skatte- og afgiftsstop, til finansministeren
Side 2 af 4
Afgifts- og skatteforhøjelser skal i besvarelsen forstås i bred forstand, således at
det også dækker fradrag og grundlagsudvidelser,
jf. opgørelsen i tabel 1.
En lang række skatter og afgifter opkræves med en procentsats. Hvis der ikke er
aftalt ændringer heri, vil disse automatisk reguleres med skattebasen, uden at selve
satsen sættes op. Dermed vil et skatte- og afgiftsstop baseret på de nævnte prin-
cipper ikke påvirke provenuet herfra. Dette gælder en lang række af de største
skatteposter som person- og selskabsskatterne samt moms. Derudover gør det sig
også gældende for flere af de øvrige skatter og afgifter.
Dette gælder også for boligskatterne. I 2024 omlægges det nuværende boligskatte-
system til et nyt. Ved overgangen til det nye system er det besluttet, at boligejerne
ikke vil skulle betale mere i boligskat, end de skulle have betalt efter det nuvæ-
rende system. Fra 2024 følger boligskatterne som udgangspunkt udviklingen i
skattebasen. Der er ikke aftalt ændringer i satserne. Der er derfor ikke medtaget
provenueffekter fra boligskatterne i besvarelsen.
Derudover blev der med finansloven for 2021 aftalt annullering af den forudsatte
indeksering af en række punktafgifter, hvilket betyder at disse ikke længere forud-
sættes indekseret i fremskrivningen. I forvejen indekseres flere punktafgifter ikke,
enten fordi afgifterne er så små, at det indebærer uforholdsmæssigt store admini-
strative omkostninger, eller fordi det fx ved indførelsen er besluttet ikke at gøre
det.
Tabel 1
angiver skøn over de strukturelle provenueffekter ved et skatte- og afgifts-
stop, der bygger på de nævnte principper. Hvis man stoppede indekseringen og
fjernede planlagte forhøjelser af de nuværende skatter og afgifter, skønnes det
samlet at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 5,2 mia. kr. i
2025.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum ved at indføre et skatte- og afgiftsstop, til finansministeren
2358516_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 1
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd ud fra de nævnte principper
Mio. kr. (2021-niveau)
1) Indekseringer og automatiske reguleringer
Indeksering af energi- og miljøafgifter
1
Indeksering af tingslysningsafgift
I alt fra 1)
2) Ændringer fra politiske aftaler
Forhøjelse af lønsumsafgift for finansielle institutioner
2
Forhøjelse af bundskatten og reduktion af grøn check
3
Mindreregulering af personfradrag
4
Forhøjelse af en række afgifter i FL20
56
Forhøjelse af tobaksafgiften
5
Afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb
5
Forhøjelse af rumvarmeafgiften
7
Forhøjelse af selskabsskatten for finansielle sektor
8
Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer
8
Loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger
8
Uændret loft i aktiesparekonto og investorfradrag
8
Forhøjelse af vandafgiften
9
Forhøjelse af erhvervenes procesafgift
10
Forhøjelse af udligningsafgift
11
Forhøjelse af ejerafgift
11
I alt fra 2)
Samlet
0
0
1.100
200
0
150
300
0
0
0
50
50
0
500
0
2.350
2.550
0
150
1.900
200
-100
150
200
0
0
0
100
50
0
450
150
3.200
3.450
0
150
0
200
-100
150
100
1.000
850
150
200
50
100
400
450
3.700
4.100
0
150
0
200
-100
150
-50
1.250
850
150
200
50
100
400
700
4.100
4.800
0
150
0
200
-100
200
-150
1.250
850
150
200
50
250
400
1000
4.400
5.200
200
0
200
250
0
250
350
100
450
650
50
700
750
50
800
2021
2022
2023
2024
2025
Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste hele 50 mio. kr.
1)
Ved afskaffelsen af indekseringer er brugt faktiske tal
for prisudviklingen eller skøn herfor i seneste Økonomisk Redegørelse (december 2020) i det omfang, der
ikke er tale om indeksering ved fastlagte diskretionære forhøjelser.
2)
fra
Aftale om skattereform
2012,
3)
fra
Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften,
4)
fra
Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen,
5)
Fra
finanslov
for 2020,
6)
Dækker over genindførsel af pvc-afgiften, emballageafgiften på pvc-folier samt forhøjelse af
afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino,
7)
fra
Klimaaftale for energi og industri,
8)
fra
Aftale om ret til tidlig
pension,
9)
fra
finanslov for 2021,
10)
fra
Aftale om grøn skattereforem,
11)
fra
Aftale om grøn omstilling af vejtransport.
Kilde: Skatteministeriet, Finansministeret
Beregninger af provenuerne er behæftet med usikkerhed, idet der fx ikke tages
højde for, hvordan de enkelte annullerede forhøjelser og indekseringer påvirker
hinanden. Eksempelvis vil provenueffekten fra indekseringen af energiafgifter
afhænge af, om der forudsættes en forhøjelse af erhvervenes procesafgift af
energiforbrug.
Det bemærkes, at hovedparten af mindreprovenuet (ca. 85 pct.) skønnes at kunne
henføres til annullering af planlagte skatte- og afgiftsændringer fra aftaler. De
fleste af disse aftaler indeholder imidlertid også lempelser, der naturligvis ikke er
medtaget i besvarelsen, men som ikke nødvendigvis ville være indført uden
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum ved at indføre et skatte- og afgiftsstop, til finansministeren
Side 4 af 4
forhøjelserne. Et skatte- og afgiftsstop, der omfatter at tilbagerulle forhøjelserne
fra aftalerne, vil altså indebære at bryde med en række større, politiske aftaler over
de seneste år.
Hvis der i stedet ses bort fra tilbagerulningen af indførte aftaler, og i stedet
udelukkende fokuseres på indekseringer, da skønnes mindreprovenuet i stedet at
udgøre 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2021, stigende til 800 mio. kr. i
2025. Dette kan primært henføres til indekseringen af en række af energi- og
miljøafgifterne.
For enkelte af forhøjelserne vil annulleringen medføre et merprovenu (negativt
mindreprovenu). Det hænger sammen med, at adfærdseffekterne forventes så
store, at en højere afgift får grundlaget til at falde så meget, at den samlede
afgiftsbetaling falder. Dette gør sig gældende for tobaksafgiften i alle årene samt
rumvarmeafgiften i 2024 og 2025. Disse rykker dog kun begrænset på de samlede
provenueffekter.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister