Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2308454_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. december 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 67 (Alm. del) af 24.
november 2020 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen
(V)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekten på Gini-koefficienten i 2025 af regeringens øko-
nomiske politik ved at tage udgangspunkt i opgørelsen i svaret på FIU alm del-
spørgsmål 384(2019-20)? I svaret ønskes oplyst både den samlede effekt og effek-
ten af de enkelte tiltag.
Svar
I besvarelsen indgår initiativer, som med de økonomiske ministeriers gængse reg-
neprincipper skønnes at have fordelingsvirkninger ved fuldt indfasede regler. I be-
svarelsen er fordelingsvirkningerne af initiativer i følgende aftaler og udspil vurde-
ret:
Finansloven for 2020
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen
Aftale om ret til seniorpension
Finanslovsforslaget for 2021
Forslaget til politiforlig
Aftale om en ny ret til tidlig tilbagetrækning
De enkelte initiativer er i besvarelsen opdelt i tre kategorier: 1) Initiativer, der har
direkte virkning på de disponible indkomster og dermed indkomstforskellene i be-
folkningen, 2) initiativer der vedrører forbrugsafgifter, og som ikke direkte påvir-
ker indkomstforskellene samt 3) initiativer, der er målrettet erhvervslivet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om effekten på Gini-koefficienten i 2025 af regeringens økonomiske politik, til finansministeren
Side 2 af 5
Der skønnes ikke at være nævneværdige fordelingsvirkninger opgjort som den va-
rige virkning af initiativerne i
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
og
Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen.
Som en del af finansie-
ringen af
aftale om en ny ret til tidlig pension
indgår blandt andet initiativ om en ny-
tænkning af den kommunale beskæftigelsesindsat med en provenuvirkning på 1,1
mia. fra 2024 og frem. Fordelingsvirkningerne af initiativet indgår, på linje med
øvrige initiativer, der har betydning for den offentlige service, ikke i besvarelsen.
1) Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster
De oplistede aftaler og udspil indeholder en række initiativer, som enten påvirker
ydelsessystemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virk-
ning på de disponible indkomster.
I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirk-
ninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster.
Det betyder, at evt. adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.
Tabel 1 viser virkningerne på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten af
initiativer med direkte virkning.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om effekten på Gini-koefficienten i 2025 af regeringens økonomiske politik, til finansministeren
2308454_0003.png
Side 3 af 5
Tabel 1
Direkte virkning på disponibel indkomst
Ændring i indkomstforskelle mål ved Gini-koefficienten
Aftale om ret til seniorpension
Lempelse i modregningsreglerne for pensionister
Finansloven for 2020
Fastholdelse af skat på fri telefon
Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge
Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget
Nedsættelse af bundskatten med 0,03 procentpoint
Aftale om ny ret til tidlig tilbagetrækning
Fastholdelse af loft i investorfradrag*
Fastholdelse af loft i aktiesparekontoen**
-0,01
0,00
-0,02
-0,01
-0,01
0,00
0,00
Ændring i
Gini-koefficient
Anm.: Gini-koefficienten er opgjort ud fra den ækvivaleret disponibel indkomst. Det er ikke muligt at summere virkningerne af
de enkelte initiativer på tværs af aftalerne. Det skyldes blandt andet, at virkningen af initiativerne er opgjort enkeltvis. For
en række initiativer, der indgår i finansloven for 2020, er der ikke skønnet over virkningerne, hvilket bl.a. hænger sam-
men med utilstrækkeligt beregningsgrundlag. Det gælder fastholdelse af regler for bo- og gaveafgiften, afskaffelse af
forældrekøb i virksomhedsordningen mv., stramning af beskatning af leasede firmabiler og justering af skatteregler vedr.
aktieavancebeskatning.
Note.: *Fastholdelse af loft er skønnet pba. L 101 - Forslag til Investorfradragslov svar på spm. nr. 1 af 20. november 2018.
**Fastholdelse af loft er skønnet pba. L 26 - Forslag til Lov om aktiesparekontolov, revideret svar på spm. nr. 9 af 1. no-
vember 2018
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
2) Initiativer vedrørende forbrugsafgifter målrettet husholdningerne
Den disponible indkomst opgøres som de samlede bruttoindkomster fratrukket
personlige indkomstskatter og pensionsindbetalinger, men før betaling af forbrugs-
afgifter. Det afspejler, at indkomstforskellene søger at sammenligne befolkningens
forbrugsmuligheder og ikke betydningen af befolkningens forbrugsvalg. Ændrede for-
brugsafgifter påvirker dermed ikke befolkningens disponible indkomster direkte.
I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller
sig fra indkomstskatter ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en
adfærdsændring (og ikke omfordeling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitets-
data om befolkningens forbrug. De tilgængelige oplysninger om befolkningens be-
taling af afgifter er generelt behæftet med betydelig usikkerhed.
Hvis afgiftsændringer beregningsteknisk betragtes som en
ækvivalent
ændring i ind-
komstskatterne, svarer afgiftsændringerne til, at forbrugsmulighederne reduceres
forholdsvist mest for personer i den nederste del af indkomstfordelingen,
jf. tabel
2.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om effekten på Gini-koefficienten i 2025 af regeringens økonomiske politik, til finansministeren
2308454_0004.png
Side 4 af 5
Tabel 2
Betydning af de marginale ændringer i afgiftsbetalingen opgjort som ækvivalent virkning på disponibel
indkomst
Ændring i indkomstforskelle mål ved Gini-koefficienten
Finansloven for 2020
Forhøjelse af tobaksafgiften
Forhøjelse af emballageafgiften
på engangsservice
Forhøjelse af emballageafgiften
på plastikposer
Aflysning af indeksering af punktafgifter
Forhøjelse af afgifterne på
væddemål og onlinekasino
Finanslovsforslag 2021
Aflysning af indeksering af punktafgifter
Klimaaftale for energi og industri mv.
Lempelse af elvarmeafgift (husholdningerne)
Grøn fjernvarme, modernisering af
produktionsbindinger
-0,00
-0,01
-0,01
0,15
0,00
0,00
-0,00
0,01
Ændring i
Gini-koefficient
Anm.: Ændring i afgiftsbetaling indregnet som ækvivalent ændring i disponibel. Det er ikke muligt at summere virkningerne af
de enkelte initiativer på tværs af aftalerne. Det skyldes blandt andet, at initiativerne i opgørelsen er regnet enkeltvis. Af-
lysning af indeksering af visse punktafgifter indgår både i FL2020 og FFL2021, idet en aflyst indeksering i et enkelt år vil
have en varig virkning.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Ændringerne i afgiftsbetalingen skal hovedsageligt ses i sammenhæng med æn-
dringen af tobaksafgiften, hvor afgiftsstigningen har til formål at ændre adfærd og
ikke skabe mere lige forbrug. Højere tobaksafgifter kan således bidrage til mere
lighed i sundhed, hvis afgiftsforhøjelsen medfører, at færre begynder at ryge.
3) Initiativer målrettet erhvervslivet
Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, afgifter mv., antages
beregningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand, og vil dermed
beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og lønninger på-
virkes symmetrisk). Det skal ses i sammenhæng med, at en ændring i lønnen af-
spejler sig i en ændring i overførslerne via satsreguleringsprincipperne samt i en
ændring i de offentlige lønninger via reguleringsmekanismen i de offentlige over-
enskomster.
Virkninger af initiativer målrettet erhvervslivet fremgår af tabel 3.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om effekten på Gini-koefficienten i 2025 af regeringens økonomiske politik, til finansministeren
2308454_0005.png
Side 5 af 5
Tabel 3
Virkninger på disponibel indkomst af initiativer målrettet erhvervene
Ændring i indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten
Aftale om ny ret til tidlig tilbagetrækning
Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer
Loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger på 7 mio. kr.
Særlig selskabsskat for den finansielle sektor
Klimaaftale for energi og industri mv.
Grøn fjernvarme (modernisering af produktionsbindinger)
samt initiativ om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi.
Lempelse af elvarmeafgift (erhverv)
Forslag til politiforlig
Arbejdsskadeafgift
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
Ændring i
Gini-koefficient
Anm.: Gennemsnitlig ændring i ækvivaleret disponibel indkomst. Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter,
afgifter mv., antages at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand, og vil dermed beregningsteknisk være fordelings-
mæssigt neutrale (overførsler og lønninger påvirkes symmetrisk).
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
I det omfang, der er overnormal profit i den finansielle sektor, vil ejerne kunne
bære en del af byrden ved en særlig selskabsskat. Ejerne må forventes at bære den
fulde byrde af den del af den særlige selskabsskat, der falder på det overnormale
afkast (ren profit). Ejerne vil i højere grad være personer i øverste del af ind-
komstfordelingen (samt udlændinge).
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fungerende finansminister