FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om effekten på Gini-koefficienten i 2025 af regeringens økonomiske politik, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

17. december 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 67 (Alm. del) af 24.

november 2020 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen

(V)

Spørgsmål

Vil ministeren beregne effekten på Gini-koefficienten i 2025 af regeringens øko-

nomiske politik ved at tage udgangspunkt i opgørelsen i svaret på FIU alm del-

spørgsmål 384(2019-20)? I svaret ønskes oplyst både den samlede effekt og effek-

ten af de enkelte tiltag.

Svar

I besvarelsen indgår initiativer, som med de økonomiske ministeriers gængse reg-

neprincipper skønnes at have fordelingsvirkninger ved fuldt indfasede regler. I be-

svarelsen er fordelingsvirkningerne af initiativer i følgende aftaler og udspil vurde-

ret:



Finansloven for 2020

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

Aftale om ret til seniorpension

Finanslovsforslaget for 2021

Forslaget til politiforlig

Aftale om en ny ret til tidlig tilbagetrækning

De enkelte initiativer er i besvarelsen opdelt i tre kategorier: 1) Initiativer, der har

direkte virkning på de disponible indkomster og dermed indkomstforskellene i be-

folkningen, 2) initiativer der vedrører forbrugsafgifter, og som ikke direkte påvir-

ker indkomstforskellene samt 3) initiativer, der er målrettet erhvervslivet.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om effekten på Gini-koefficienten i 2025 af regeringens økonomiske politik, til finansministeren

Side 2 af 5

Der skønnes ikke at være nævneværdige fordelingsvirkninger opgjort som den va-

rige virkning af initiativerne i

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen.

Som en del af finansie-

ringen af

aftale om en ny ret til tidlig pension

indgår blandt andet initiativ om en ny-

tænkning af den kommunale beskæftigelsesindsat med en provenuvirkning på 1,1

mia. fra 2024 og frem. Fordelingsvirkningerne af initiativet indgår, på linje med

øvrige initiativer, der har betydning for den offentlige service, ikke i besvarelsen.

1) Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster

De oplistede aftaler og udspil indeholder en række initiativer, som enten påvirker

ydelsessystemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virk-

ning på de disponible indkomster.

I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirk-

ninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster.

Det betyder, at evt. adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.

Tabel 1 viser virkningerne på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten af

initiativer med direkte virkning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om effekten på Gini-koefficienten i 2025 af regeringens økonomiske politik, til finansministeren

Side 3 af 5

Tabel 1

Direkte virkning på disponibel indkomst

Ændring i indkomstforskelle mål ved Gini-koefficienten

Aftale om ret til seniorpension

Lempelse i modregningsreglerne for pensionister

Finansloven for 2020

Fastholdelse af skat på fri telefon

Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge

Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget

Nedsættelse af bundskatten med 0,03 procentpoint

Aftale om ny ret til tidlig tilbagetrækning

Fastholdelse af loft i investorfradrag*

Fastholdelse af loft i aktiesparekontoen**

-0,01

0,00

-0,02

-0,01

0,00

Ændring i

Gini-koefficient

Anm.: Gini-koefficienten er opgjort ud fra den ækvivaleret disponibel indkomst. Det er ikke muligt at summere virkningerne af

de enkelte initiativer på tværs af aftalerne. Det skyldes blandt andet, at virkningen af initiativerne er opgjort enkeltvis. For

en række initiativer, der indgår i finansloven for 2020, er der ikke skønnet over virkningerne, hvilket bl.a. hænger sam-

men med utilstrækkeligt beregningsgrundlag. Det gælder fastholdelse af regler for bo- og gaveafgiften, afskaffelse af

forældrekøb i virksomhedsordningen mv., stramning af beskatning af leasede firmabiler og justering af skatteregler vedr.

aktieavancebeskatning.

Note.: *Fastholdelse af loft er skønnet pba. L 101 - Forslag til Investorfradragslov svar på spm. nr. 1 af 20. november 2018.

**Fastholdelse af loft er skønnet pba. L 26 - Forslag til Lov om aktiesparekontolov, revideret svar på spm. nr. 9 af 1. no-

vember 2018

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

2) Initiativer vedrørende forbrugsafgifter målrettet husholdningerne

Den disponible indkomst opgøres som de samlede bruttoindkomster fratrukket

personlige indkomstskatter og pensionsindbetalinger, men før betaling af forbrugs-

afgifter. Det afspejler, at indkomstforskellene søger at sammenligne befolkningens

forbrugsmuligheder og ikke betydningen af befolkningens forbrugsvalg. Ændrede for-

brugsafgifter påvirker dermed ikke befolkningens disponible indkomster direkte.

I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller

sig fra indkomstskatter ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en

adfærdsændring (og ikke omfordeling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitets-

data om befolkningens forbrug. De tilgængelige oplysninger om befolkningens be-

taling af afgifter er generelt behæftet med betydelig usikkerhed.

Hvis afgiftsændringer beregningsteknisk betragtes som en

ækvivalent

ændring i ind-

komstskatterne, svarer afgiftsændringerne til, at forbrugsmulighederne reduceres

forholdsvist mest for personer i den nederste del af indkomstfordelingen,

jf. tabel

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om effekten på Gini-koefficienten i 2025 af regeringens økonomiske politik, til finansministeren

Side 4 af 5

Tabel 2

Betydning af de marginale ændringer i afgiftsbetalingen opgjort som ækvivalent virkning på disponibel

indkomst

Ændring i indkomstforskelle mål ved Gini-koefficienten

Finansloven for 2020

Forhøjelse af tobaksafgiften

Forhøjelse af emballageafgiften

på engangsservice

Forhøjelse af emballageafgiften

på plastikposer

Aflysning af indeksering af punktafgifter

Forhøjelse af afgifterne på

væddemål og onlinekasino

Finanslovsforslag 2021

Aflysning af indeksering af punktafgifter

Klimaaftale for energi og industri mv.

Lempelse af elvarmeafgift (husholdningerne)

Grøn fjernvarme, modernisering af

produktionsbindinger

-0,00

-0,01

0,15

0,00

-0,00

0,01

Ændring i

Gini-koefficient

Anm.: Ændring i afgiftsbetaling indregnet som ækvivalent ændring i disponibel. Det er ikke muligt at summere virkningerne af

de enkelte initiativer på tværs af aftalerne. Det skyldes blandt andet, at initiativerne i opgørelsen er regnet enkeltvis. Af-

lysning af indeksering af visse punktafgifter indgår både i FL2020 og FFL2021, idet en aflyst indeksering i et enkelt år vil

have en varig virkning.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Ændringerne i afgiftsbetalingen skal hovedsageligt ses i sammenhæng med æn-

dringen af tobaksafgiften, hvor afgiftsstigningen har til formål at ændre adfærd og

ikke skabe mere lige forbrug. Højere tobaksafgifter kan således bidrage til mere

lighed i sundhed, hvis afgiftsforhøjelsen medfører, at færre begynder at ryge.

3) Initiativer målrettet erhvervslivet

Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, afgifter mv., antages

beregningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand, og vil dermed

beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og lønninger på-

virkes symmetrisk). Det skal ses i sammenhæng med, at en ændring i lønnen af-

spejler sig i en ændring i overførslerne via satsreguleringsprincipperne samt i en

ændring i de offentlige lønninger via reguleringsmekanismen i de offentlige over-

enskomster.

Virkninger af initiativer målrettet erhvervslivet fremgår af tabel 3.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om effekten på Gini-koefficienten i 2025 af regeringens økonomiske politik, til finansministeren

Side 5 af 5

Tabel 3

Virkninger på disponibel indkomst af initiativer målrettet erhvervene

Ændring i indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten

Aftale om ny ret til tidlig tilbagetrækning

Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer

Loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger på 7 mio. kr.

Særlig selskabsskat for den finansielle sektor

Klimaaftale for energi og industri mv.

Grøn fjernvarme (modernisering af produktionsbindinger)

samt initiativ om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi.

Lempelse af elvarmeafgift (erhverv)

Forslag til politiforlig

Arbejdsskadeafgift

0,00

Ændring i

Gini-koefficient

Anm.: Gennemsnitlig ændring i ækvivaleret disponibel indkomst. Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter,

afgifter mv., antages at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand, og vil dermed beregningsteknisk være fordelings-

mæssigt neutrale (overførsler og lønninger påvirkes symmetrisk).

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I det omfang, der er overnormal profit i den finansielle sektor, vil ejerne kunne

bære en del af byrden ved en særlig selskabsskat. Ejerne må forventes at bære den

fulde byrde af den del af den særlige selskabsskat, der falder på det overnormale

afkast (ren profit). Ejerne vil i højere grad være personer i øverste del af ind-

komstfordelingen (samt udlændinge).

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Fungerende finansminister