FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om den isolerede BNP-effekt i 2025 af de initiativer, som regeringen har gennemført, som har en negativ effekt på BNP, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

18. december 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 66 (Alm. del) af 24.

november 2020 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)

Spørgsmål 66

Vil ministeren redegøre for den isolerede BNP-effekt i 2025 af de initiativer, som

regeringen har gennemført, som har en negativ effekt på BNP? Opgørelsen udbe-

des i en tabel med en angivelse af det enkelte initiativ, der har en negativ effekt på

BNP, og hvad BNP-effekten er i kroner af det enkelte initiativ og samlet set på til-

svarende måde som i svaret på FIU alm. del - spørgsmål 10.

Svar

Politiske tiltag kan påvirke strukturelt BNP

–

såvel positiv som negativt

–

via æn-

dret arbejdsudbud (strukturel beskæftigelse) og ændret produktivitet. Ændringer i

arbejdsudbuddet opgøres i fuldtidspersoner (afrundet til nærmeste 50 personer)

og ændringer i produktivitet opgøres i mia. kr.

Samlet set vurderes politiske tiltag gennemført siden folketingsvalget i 2019 at re-

ducere strukturelt BNP med ca. 0,5 pct. Vurderingen bygger på aftaler indgået

frem til aftalen om en ny ret til tidlig pension. Et lavere arbejdsudbud reducerer

strukturelt BNP med ca. 0,6 pct., mens højere produktivitet modsat øger struktu-

relt BNP med ca. 0,1 pct.

tabel 1

er vist de enkelte tiltag, der er gennemført siden folketingsvalget i 2019 og

som ved ændringer i arbejdsudbuddet påvirker strukturelt BNP. Tiltagene vurde-

res samlet at reducere arbejdsudbuddet med i størrelsesordenen ca. 11.000 perso-

ner

–

svarende til en reduktion af strukturelt BNP med ca. 0,6 pct.

Det er navnlig den nye ret til tidlig pension, inkl. den udvidede adgang til senior-

pension og finansieringselementer, der skønnes at reducere arbejdsudbuddet sva-

rende til ca. 9.800 fuldtidspersoner i 2025. Indførelsen af den nye ret til tidligere

pension skal imidlertid ses i lyset af den generelle forhøjelse af tilbagetrækningsal-

deren, der er indført med

Velfærdsaftalen,

2006 og

Aftale om senere tilbagetrækning,

2011.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om den isolerede BNP-effekt i 2025 af de initiativer, som regeringen har gennemført, som har en negativ effekt på BNP, til finansministeren

Side 2 af 5

Regeringen anser aftalen om ret til ny tidlig pension som en afgørende faktor i

forhold til at sikre den fremadrettede opbakning til de principper, der ligger bag

velfærdsaftalen fra 2006, som blev gennemført af et bredt flertal i Folketinget, og

som er afgørende for den finanspolitiske holdbarhed, den fremadrettede finansie-

ring af velfærdssamfundet og som har betydelig virkning på BNP og beskæfti-

gelse.

I de kommende år er det netop disse tilbagetrækningsaftaler, der bidrager til en

stigning i arbejdsudbuddet og strukturelt BNP. I den seneste mellemfristede frem-

skrivning i

DK2025

–

En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af danske økonomi,

au-

gust 2020 vurderes, at arbejdsudbuddet vil stige med i størrelsesordenen ca.

70.000 personer i perioden 2020-2025, når der tages højde for virkningen af afta-

len om en ny ret til tidligere pension.

Den fremadrettede udvikling

–

inkl. virkningen af aftalen om tidlig pension

–

pe-

ger på en grundlæggende stærk økonomi. Det skal ikke mindst ses i sammenhæng

med den reformindsats, som er gennemført over en meget lang årrække. Refor-

merne har medvirket til, at vi som samfund er blandt verdens mest velstående

lande med høj beskæftigelse og lav strukturel ledighed. Dertil har de løbende for-

bedringer af strukturerne på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet haft be-

tydning for vores samfunds evne til at imødegå selv alvorlige økonomiske tilbage-

slag som finanskrisen og senest coronakrisen.

Sunde offentlige finanser og lav offentlig gæld sikrer i den aktuelle krise styrken til

at holde hånden under økonomien og danske arbejdspladser. De finanspolitiske

tiltag med hjælpepakker og øvrige stimuli-tiltag skønnes isoleret set (vurderet på

den flerårige finanseffekt) at understøtte BNP med i størrelsesordenen ca. 2,6 pct.

i år, ca. 3,1 pct. til næste år og ca. 2,3 pct. i 2022 via efterspørgselsvirkninger.

Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten

frem-

går det, at regeringen bland andet

vil basere sin politik på en forudsætning om, ”at

initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre

–

men ikke nød-

vendigvis samtidige

– tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende”.

Herudover fremgår

det også, at ”For at levere et velfærdsløft kræver det også at

beskæftigelsen øges, så både de offentlige institutioner og de private virksomheder

kan rekruttere de medarbejdere, de har brug for. Derfor vil en ny regering have

som mål at øge

beskæftigelsen udover det, der allerede forventes”.

Reformdagsordenen er ikke udtømt, men står over for at skifte karakter i de kom-

mende år. Således vil et ensidigt fokus på traditionelle arbejdsudbudsreformer be-

tyde, at der er store samfundsudfordringer, vi ikke får løst,

jf. Økonomisk Analyse,

Behov for 2. generationsreformer (Finansministeriet, oktober 2020).

Side 3 af 5

Tabel 1

Genneførte tiltag, der påvirker den strukturelle beskæftigelse siden folketingsvalget i 2019

Fuldtidspersoner

2025

FFL20, heraf

Midlertidigt børnetilskud

Fastholdelse af loft i aktiesparekontoen

Forhøjelse af tobaksafgifterne

Aftaler om finansloven for 2020 (marginal effekt ift. FFL20), heraf

Annullering af loft over dobbeltuddannelse

Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge

Forhøjelse af tobaksafgifter til en pris på 55kr. i 2020 og 60 kr. i 2022

2,3)

Afgift på væsker til e-cigaretter

Lempeligere regler for elbiler

Forhøjelse af loft over aktiesparekontoen

Stramme beskatning af leasede firmabiler

Tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsservice

Forhøjelse af afgifter på væddemål og onlinekasino

Indeksering af afgifter fra marts 2020

Genindførsel af afgifter på PVC-folier (fordobling) og PVC og ftalater

Genindførsel af registreringsafgift på fly

Andre tiltag, heraf

Dagpenge til selvstændige

Sorgorlov

Forhøjelse af energiafgiften for brændsler til rumvarme

Nedsættelse af elvarmeafgiften

Modernisering af momsreglerne

Opkvalificeringsaftaler

Ny ret til tidlig pension

I alt

Isoleret BNP-virkning, mia. kr.

Isoleret BNP-virkning, pct. af strukturel BNP

400

-50

500

-1300

-1.200

-350

400

-100

-50

-300

-200

-100

-50

-9.800

-11.000

-14¼

-0,6

Anm.: Tiltagene omfatter aftaler frem til Aftale om en ny ret til tidlig pension, oktober 2020.Virkningen af enkelte

tiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til nærmeste hele antal 100

personer. Der er undtagelsesvist medtaget del-elementer, som har virkning på under 100 personer. For en

række initiativer vurderes en yderst begrænset eller fraværende virkning på arbejdsudbuddet. Disse initiativer

er angivet med 0 for at synliggøre, at der er taget stilling til initiativets størrelse.

Der er negative strukturelle virkninger på kortere sigt. Den varige virkning skal ses i sammenhæng med at

tiltaget er midlertidigt.

Inkl. forhøjelse af afgift på cigarillos mv.

Virkningerne på arbejdsudbud tager højde for forbrugs- og grænsehandelsgevinster som følge af en

afgiftsforhøjelse

Forudsat virkning for aftaler, der indgås efter 1. januar 2020. Forudsat virkning for aftaler, der indgås efter 1.

januar 2020.

5) 2025-virkningen opgøres til 0 personer, mens den varige virkning opgøres til -100 personer.

Kilde: Finansministeriet

Regeringen har derfor med nedsættelsen

Kommission for 2. generationsreformer, den nye

reformvej

igangsat et arbejde med 2. generationsreformer, der blandt andet skal

Side 4 af 5

medvirke til bedre integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, nedbringelse af

gruppen af passive unge og bedre overgang mellem uddannelse og job mv. Der er

et vigtigt potentiale for øget beskæftigelse forbundet med sådanne reformer. Der

er imidlertid ingen lette løsninger, og 2. generationsreformer kræver derfor et

grundigt forarbejde.

tabel 2

er vist de tiltag, der påvirker produktiviteten og samlet set øger strukturelt

BNP. Det er navnlig løftet af rammen for offentlige investeringer, der via et hø-

jere offentligt kapitalapparat øger produktivitet, men tiltagene i klimaaftalerne øger

også samlet set produktiviteten.

Tabel 2

Gennemførte tiltag, der påvirker produktiviteten siden folketingsvalget i 2019

Tiltag

Finansloven 2020 (afgifter)

Klimaaftale for energi og industri og Klimaplan for grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi

Løft af rammen for offentlige investeringer

I alt

–

i pct. af strukturelt BNP

Mia. kr.

-0,1

0,6

1,8

2,3

0,1

Anm: Tiltagene omfatter aftaler frem til Aftale om en ny ret til tidlig pension, oktober 2020.1) En tredobling af

afgiften på bæreposer og engangsservice, en forhøjelse af tobaksafgifterne, en stigning på afgiftssatsen på

væddemål og onlinekasino samt indeksering af en række afgifter (tinglysningsafgiften, bekæmpelsesmidler,

emballage, spildevand og råstofmaterialer). 2) En moderniseringer af produktions- og forbrugerbindinger, en

forhøje rumvarmeafgift for fossile brændsler, en nedsætte elvarmeafgifter og et krav til affaldssortering af

husholdningslignende affald.

Kilde: Egne beregninger.

Det skal afsluttende bemærkes, at der ikke foretages ikke en opregning til BNP for

hver enkelt tiltags arbejdsudbudsvirkning, da de ofte hver især har en beskeden

BNP-effekt som herudover er usikker. Der foretages imidlertid særskilte vurderin-

ger af BNP-virkningen ved tiltag, der har større virkninger på arbejdsudbuddet

–

seneste i forbindelse med

Aftale om en ny ret til tidlig pension,

2020,

jf. Svar på Finans-

udvalget spørgsmål nr. 10 af 12. oktober 2020.

Denne praksis for vurdering politiske tiltags virkning på strukturelt BNP er helt

uforandret i forhold til den praksis, der blev anvendt i vurderingen af den forrige

regerings vækstmålsætninger. Her indgik ligeledes såvel positive som negative

virkninger på strukturelt BNP.

Med venlig hilsen

Side 5 af 5

Morten Bødskov

Finansminister