FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

11. januar 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 460 (Alm. del) af 28.

september 2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren vurdere effekterne af DIs 2030-plan

fra september 2021 (”Er-

hvervslivets bud på fremtidens Danmark”), herunder effekter på de offentlige fi-

nanser, arbejdsudbud og BNP i 2030? Der bedes redegjort for effekterne af hvert

enkelt forslag, og for de samlede effekter af planen.

Svar

En oversigt over DIs reformforslag og Finansministeriets vurdering af de enkelte

forslag fremgår af tabel 1. Der er kun udarbejdet skøn for de forslag, der på for-

hånd kan vurderes konkret med afsæt i ministeriernes regnemetoder, ligesom det

fx også var tilfældet med

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 314 af 21. maj 2021

DAs reformudspil fra maj 2021 og

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 428 (Alm.

del) af 31. august 2021

om FHs reformudspil fra august 2021.

Oversigten over DIs reformforslag og Finansministeriets vurdering af DIs 2030-

plan er baseret på de forslag og den tilhørende beskrivelse, der fremgår af DIs me-

todenotater offentliggjort på www.di.dk/2030. For et overblik over de samlede

prioriteringer og finansiering i DIs 2030-plan henvises til figur på side 16 i DIs

2030-plan.

DIs 2030-plan

Erhvervslivets bud på fremtidens Danmark

præsenterer en lang række

forslag, som DI vurderer, har en

samlet

virkning på strukturel beskæftigelse på

ca. 77.500 fuldtidspersoner i 2030,

jf. tabel "Effekt af tiltag

–

effekt på beskæftigelse,

2030" på side 69 i DIs 2030-plan.

DI vurderer, at de samlede tiltag i deres 2030-plan

skønnes at øge den

private beskæftigelse

i 2030 med omkring 110.000 fuldtids-

personer,

jf. side 16 i DIs 2030-plan.

Det afspejler, at DI i deres beregning af virk-

ningen på den private beskæftigelse

–

ud over beskæftigelsesvirkningen af DIs re-

formforslag på ca. 77.500 fuldtidspersoner

–

også indregner, at DI i sin 2030-plan

prioriterer en afdæmpet offentlig forbrugsvækst. DI vurderer, at dette reducerer

den offentlige beskæftigelse med godt 40.000 fuldtidspersoner i 2030 og dermed

frigør tilsvarende arbejdskraft fra den offentlige til den private sektor,

jf. Baggrunds-

notat om beregningerne af arbejdsmarkedsforslag i DIs 2030-plan.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 2 af 21

I forhold til Finansministeriets vurdering bemærkes det, at en række af DIs forslag

ikke på forhånd kan vurderes med afsæt i ministeriernes regnemetoder. Når for-

slag ikke kan vurderes på forhånd, kan det generelt skyldes, at der ikke er tilstræk-

kelig empirisk evidens med tilhørende regnemetoder for forslagenes virkning, eller

at forslagene ikke er tilstrækkeligt konkrete til at foretage en egentlig vurdering. I

sådanne tilfælde vil forslagenes virkning (såfremt forslagene vedtages) indgå i de

løbende vurderinger af dansk økonomi og de offentlige finanser, i takt med at

virkningerne optræder.

Denne skelnen mellem, hvad der på forhånd kan indregnes, og hvad der først ind-

regnes, når virkninger realiseres, gør sig i det aktuelle tilfælde gældende for største-

delen af de initiativer, som DI foreslår på arbejdsmarkedsområdet. I disse tilfælde

har det ikke været muligt at beregne beskæftigelsesvirkningen mv. af forslagene

med afsæt i ministeriernes metoder, og virkningen af disse forslag indgår derfor

ikke i Finansministeriets kvantitative skøn.

DI har for flere af disse forslag foretaget skøn for de mulige beskæftigelsesvirk-

ninger, som er dokumenteret i DIs metodenotater. DI har derudover for nogle

forslag udarbejdet en potentialeberegning (dvs. ikke et egentligt skøn, men en illu-

stration af et potentiale), herunder fx forslagene om "10

forslag til at sænke ledigheden

for akademiske dimittender",

"centraliseret

visitation af førtidspension"

og "k

ommuner og regio-

ner skal reducere sygefraværet".

Positive arbejdsudbudseffekter, som ligger ud over det, der kan indregnes på for-

hånd, vil isoleret set styrke de offentlige finanser. Det vil dog i tråd med forsigtig-

hedsprincippet i budgetloven først være muligt at disponere over sådanne midler,

når de positive effekter på beskæftigelsen og de offentlige finanser kan konstate-

res. Sådanne effekter indregnes dermed først i de mellemfristede fremskrivninger i

takt med, at de indtræder.

DI har i deres 2030-plan valgt

–

ud fra et forsigtighedsprincip

–

ikke at prioritere

den fulde provenuvirkning, som DI selv vurderer, at deres reformforslag på ar-

bejdsmarkedsområdet kan indebære.

I stedet afsættes en reserve på 7 mia. kr..

Det afspejler, at

"DI mener først at hele provenuet fra vores arbejdsmarkedsreformer skal

kunne disponeres, når virkningerne viser sig.".

Finansministeriet finder en samlet beskæftigelsesvirkning af DIs reformforslag

–

som på forhånd kan vurderes konkret med afsæt i ministeriernes regnemetoder

–

på ca. 33.000 fuldtidspersoner i 2030. Det skal ses i forhold til DIs vurdering af de

samme forslag på samlet set ca. 34.000 fuldtidspersoner.

Når der hertil lægges de forslag, som ministerierne ikke på forhånd kan vurdere

kvantitativt, vurderer DI, at deres samlede forslag har en virkning på strukturel

Det omfatter provenuvirkningen af følgende forslag:

"Kontanthjælpsmodtagere skal som udgangspunkt være jobpa-

rate", "Unge under 30 år skal kunne vurderes jobparate", "Flere brobygningsforløb for unge kontanthjælpsmodtagere", "Flere

fritidsjob", "Økonomisk tilskyndelse til at øge timetallet på fleksjob", "Centraliseret visitation og revurdering af førtidspension",

"Kommuner og regioner reducere sygefraværet blandt medarbejdere" og "10 forslag til at sænke ledigheden for dimittender".

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 3 af 21

beskæftigelse på ca. 77.500 fuldtidspersoner i 2030,

jf. tabel 1.

Denne ekstra be-

skæftigelsesvirkning i DIs opgørelse (inkl. potentialer) vedrører især forslagene på

arbejdsmarkedsområdet, herunder blandt andet forslag vedrørende aktivering og

aktive indsatser, nemmere adgang for udenlandsk arbejdskraft under beløbsord-

ningen mv., samt at kommuner og regioner skal udbyde flere fuldtidsstillinger og

reducere sygefraværet. Hertil kommer blandt andet forslag på SU-området, som

DI ventes at præsentere nærmere i et senere udspil.

I DIs plan indgår også

–

ud over de reformforslag, der påvirker den strukturelle

beskæftigelse

–

en virkning på den private beskæftigelse af, at DI i deres 2030-plan

prioriterer en afdæmpet offentlig forbrugsvækst,

jf. ovenfor.

DI prioriterer således

en gennemsnitlig offentlig forbrugsvækst på ca. 0,4 pct. om året,

jf. side 94 i DIs

2030-plan.

Med afsæt i Finansministeriets beregningstekniske forudsætninger for

udviklingen i den offentlige beskæftigelse og en forudsat offentlig forbrugsvækst

på 0,4 pct. årligt fra 2022 til 2030 vurderes den offentlige beskæftigelse bereg-

ningsteknisk at være knap 40.000 fuldtidspersoner lavere i 2030 end i Finansmini-

steriets seneste fremskrivning i

Opdateret 2025-forløb,

august 2021.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

Skatteforslag

Tiltag i kapitel 6 "Vi skal kunne konkurrere"

Forslag der understøtter danske virksom-

heder og job via omkostningsniveauet

16,1

0,8

53,1

6,1

-24,5

-6,3

En afskaffelse af NOx-afgiften skønnes at medføre en øget udledning

af NOx i Danmark. Det vil medføre øgede skadesomkostninger for

sundhed og miljø. Afskaffes NOx-afgiften kan det være nødvendigt

med anden og mere belastende regulering for at indfri internationale

krav. Afskaffelsen af NOx-afgiften vil som udgangspunkt være forbun-

det med et samfundsøkonomisk tab, da den skønnes mindre end de

-0,1 eksterne omkostninger.

Derudover skønnes en afskaffelse af NOx-afgiften at medføre et lille,

men øget energiforbrug, herunder en stigning i forbrug af benzin og

diesel, samt hjemtaget grænsehandel. Et øget forbrug af benzin og

diesel vil indebære en stigning i udledningen af CO

og dermed gå i

mod 70 pct.-målet.

Betaling af arbejdsskadeafgift er knyttet til en overordnet brancheforde-

ling, hvorfor en afskaffelse af arbejdsskadeafgiften vil påvirke virksom-

heder og brancher forskelligt. Virksomheder i belastede brancher beta-

ler højere afgift end virksomheder i mindre belastede brancher.

- Afskaffelse af arbejdsskadeafgift

0,1

-0,5

0,1

-0,4 En branche kan få reduceret sin afgiftsbetaling, men det kræver koordi-

nering mellem virksomheder i branchen, eller at branchen har få store

virksomheder, hvor de reducerede arbejdsskader kan slå mærkbart

igennem på afgiftsbetalingen. Afgiften vurderes derfor at have relativ

lav betydning i forhold til incitamentet til at reducere omfanget af ar-

bejdsskader for den enkelte virksomhed.

En afskaffelse af dækningsafgiften for erhvervsejendomme vil inde-

bære en lempelse for virksomheder beliggende i kommuner, der op-

kræver dækningsafgift. Det er overvejende kommuner beliggende i Re-

gion Hovedstaden og enkelte andre større byer, der opkræver dæk-

ningsafgift.

-1,5

En afskaffelse af dækningsafgiften for erhvervsejendomme skønnes at

medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 1,5 mia.

kr. i 2022 omtrent svarende til det forventede mindreprovenu i 2030.

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

- Afskaffelse af NOx-afgiften

0,0

-0,1

0,0

- Afskaffelse af dækningsafgiften

0,2

1,9

-1,1

- Gradvis normalisering af reglerne for virk-

somhedernes restaurationsmoms

0,2

0,3

-1,2

0,2

0,3

Skatteministeriet regner ikke med arbejdsudbudsvirkninger af dæk-

ningsafgiften.

Det nuværende begrænsede fradrag er bl.a. begrundet med, at er-

-1,3 hvervsmæssige restaurationsbesøg indeholder et element af privatfor-

brug. En forhøjelse af fradraget vil derfor øge incitamentet til at erstatte

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 5 af 21

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

beskattet lønindkomst med erhvervsmæssigt indkøbte restaurations-

ydelser. Forslaget vil desuden give strukturel støtte til restaurations-

branchen.

Dansk Industri anfører ikke præcis, hvilke skatter og afgifter puljen skal

sænke, og det er derfor ikke muligt at beregne en konkret virkning på

- beskæftigelse og BNP. Afhængig af udformningen må det imidlertid

forventes at have positive effekter på beskæftigelse og BNP.

Overordnet skal en udvidelse af BoligJobordningen ses i lyset af kon-

junktursituationen og beskæftigelsen blandt håndværkere i Danmark.

Aktuelt er beskæftigelsen blandt håndværkere historisk høj.

Forslaget forstås således, at beløbsgrænsen fastlægges på 25.000 kr.

årligt, og at en afskaffelse af positivlisten svarer til en tilbagerulning af

indskrænkelserne fra 2016.

Forslaget indeholder følgende elementer:

1) En fælles beløbsgrænse på 25.000 kr., 2) mulighed for at opspare

fradrag over 3 år, og 3) afskaffelse af positivlisten.

Forslaget skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og ad-

færd på ca. 0,9 mia. kr. årligt.

Afgifter på lastbiler er i dag fastsat betydeligt under de

samfundsøkonomiske omkostninger, der opstår som følge af

lastbilstrafikken. Derved vil der være væsentlige samfundsøkonomiske

fordele ved at indføre en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, som

aftalt i

Aftale om Grøn omstilling af vejtransport.

Afgiften pålægges

både nationale og internationale lastbiler. Det er forudsat, at afgiften

skal indbringe et merprovenu på 1 mia. kr. i 2030.

- Afskaffelse af kilometerbaseret vejafgift

0,1

0,2

-1,0

0,5

-1,0

Der udestår en endelig model for afgiften, hvorfor det ikke er muligt at

skønne over den endelige virkning på den strukturelle beskæftigelse

og BNP ved at afskaffe den. Der er dog skønnet over en BNP-virkning

(produktivitet) med udgangspunkt i det forudsatte merprovenu. Da der

udestår en endelig model er vurderingen behæftet med usikkerhed og

er under konsolidering.

DI foreslår en tilbagerulning af indførelsen af loft over fradrag for høje

lønninger og en forhøjet selskabsskat for den finansielle sektor, der

indgår som finansiering i

Aftale om en ny ret til tidlig pension.

Desuden

-2,4 foreslår DI, at indførelsen af lagerbeskatning af selskabers ejendoms-

avancer skal justeres, så skatten først skal betales, når den reelle ejer

afstår ejendommen.

- Pulje til sanering af skatter og afgifter

0,1

-0,5

- Forbedring af BoligJobordningen

0,0

-0,5

0,6

-0,9

- Tilbagerulning af finansieringselementer i af-

tale om ret til tidlig pension

0,0

3,4

-1,4

0,3

3,4

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 6 af 21

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

Det bemærkes, at det er tvivlsomt om det er muligt at udforme en

model, hvor selskabers ejendomsavancer realisationsbeskattes, og

hvor der samtidig effektivt dæmmes op for muligheden for at undgå

avancebeskatning. Forslaget vurderes derfor reelt at indebære en fuld

tilbagerulning af indførelsen af lagerbeskatning af ejendomsavancer,

hvilket er lagt til grund for besvarelsen.

Forslag der fremmer adgang til kapital og

skaber grobunden for næste generation af

vindervirksomheder

3,6

25,7

-8,5

En reduktion af selskabsskattesatsen fra 22 pct. til 15 pct. vurderes at

indebære et umiddelbart mindreprovenu på 19,3 mia. kr. og et

mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 11,0 mia. kr. årligt i 2022-

niveau. En nedsættelse af selskabsskattesatsen til 15 pct. at skønnes

at øge strukturelt BNP med i størrelsesordenen 18,8 mia. kr. i 2021-

niveau.

Effekten på det strukturelle arbejdsudbud skønnes at svare til ca. 1.700

fuldtidspersoner. I vurderingen af effekterne er medregnet, at

-11,0 selskabsskattelempelser øger investeringsomfanget og dermed

kapitalapparatet. Et højere kapitalapparat pr. indbygger fører til en

stigning i arbejdsproduktiviteten og reallønnen.

En nedsættelse af selskabsskattesatsen skal desuden ses i

sammenhæng med det øvrige skattesystem, herunder beskatningen af

hovedaktionærer, der kan vælge at tage arbejdsindkomst ud af

selskaberne i form af udbytte frem for løn. Der er ikke taget højde for

hovedaktionærers indkomsttransformation i provenuskønnet.

Overordnet vil en del forsknings- og udviklingsprojekter være forbundet

med såkaldte positive eksternaliteter, dvs. at der er en positiv

afsmittende effekt på andre virksomheders produktivitet af frembragt

ny viden. FoU er imidlertid allerede i dag subsidieret i betydeligt

omfang, herunder via offentlig uddannelse af forskere, direkte støtte til

forskning og støtte gennem skattesystemet.

- Konkurrencedygtig selskabsskat

2,1

21,0

-5,6

1,7

18,8

- Øget FoU-fradrag og styrkede FoU-skatte-

kreditter

0,2

1,5

-1,2

0,2

2,0

-1,6

En forhøjelse af fradraget for FoU må dog forventes isoleret set at

have en positiv effekt på produktiviteten. Denne del af forslaget

skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på

ca. 900 mio. kr. årligt, samt at øge arbejdsudbuddet med ca. 150

fuldtidspersoner.

Regeringen har i udspillet

Danmark kan mere I

foreslået at forhøje fra-

draget for FoU permanent til 130 pct.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 7 af 21

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

Hvis det overnormale fradrag skal kunne udbetales som en

skattekredit, vil det indebære en grundlæggende omlægning af både

det overnormale fradrag for FoU og skattekreditordningen. Det vil bl.a.

medføre, at de underskud fra FoU, der i dag bliver udbetalt som

skattekreditter, forhøjes svarende til det overnormale fradrag. På det

grundlag skønnes et yderligere mindreprovenu på ca. 300 mio. kr.

(efter tilbageløb og adfærd) samt et øget arbejdsudbud på ca. 50

personer.

Hvis loftet over skattekreditter samtidig fjernes, vil det yderligere

medføre et mindreprovenu på ca. 350 mio. kr. efter tilbageløb og

adfærd samt et øget arbejdsudbud på ca. 50 personer.

Det bemærkes, at de to foreslag må forventes at øge risikoen for

misbrug af ordningen og dermed øge behovet for kontrol.

Underskudsbegrænsningsreglen skal ses i lyset af, at den begrænser

selskabernes muligheder for at reducere dansk skat ved at placere un-

derskud i Danmark.

En ophævelse af underskudsbegrænsningsreglen vil øge symmetrien i

den skattemæssige behandling af overskud og underskud for selska-

ber. En afskaffelse af underskudsbegrænsningsreglen vil dermed øge

tilskyndelsen til at investere i danske selskaber og særligt øge incita-

mentet til at investere i aktiviteter med større risiko og højt forventet af-

-0,1

kast, fx i opstartsvirksomheder eller investeringer forbundet med forsk-

nings- og udviklingsaktiviteter, der indebærer underskud i en vis peri-

ode, før investeringen giver overskud.

En afskaffelse af underskudsbegrænsningsreglen skønnes med usik-

kerhed at medføre et varigt mindreprovenu på knap 150 mio. kr. efter

tilbageløb og adfærd. Mindreprovenuet vil være større på kort sigt. For-

slaget vil have en begrænset positiv virkning på arbejdsudbuddet.

Virksomheder har ikke fradrag for udgifter til rådgivere mv. forbundet

med etablering af nye virksomheder og udvidelse af eksisterende virk-

somheders forretningsområder. Indførelse af fradrag for eksterne råd-

givningsudgifter vil indebære en målrettet lempelse af skatten for nye

(iværksætter)virksomheder og etablerede virksomheder, der ønsker at

-0,2 udvide deres forretning på nye områder. Initiativet kan derfor have po-

sitive virkninger på vækst og dynamik i danske virksomheder.

Forslaget skønnes med usikkerhed at medføre et varigt mindreprovenu

på knap 250 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Forslaget vil have en

begrænset positiv virkning på arbejdsudbuddet.

- Ophævelse af begrænsning på at udnytte

underskud

0,0

0,1

0,0

0,1

- Fradrag for eksterne lønomkostninger til ud-

videlse, indskrænkning og omstrukturering

0,0

0,3

-0,3

0,0

0,2

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 8 af 21

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

DI foreslår, at virksomheder der generationsskiftes med skattemæssig

succession, skal have retskrav på en skematisk værdiopgørelse samt

et forsigtighedsnedslag i beskatningsgrundlaget. Desuden skal der gi-

ves adgang til fuld passivpost, så der ikke skal betales arveafgift af den

udskudte avanceskat.

Et retskrav på skematisk værdiopgørelse inkl. forsigtighedsnedslag og

adgang til fuld passivpost vil medføre, at disse virksomheder potentielt

værdiansættes langt under deres faktiske handelsværdi. Forslaget

skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd på i størrelsesordenen �½-1 mia. kr.

- Bedre skattevilkår for generationsskifte

0,2

-0,9

0,0

-0,5 til -1

Forslaget vil indebære en uensartet bo- og gaveafgift på tværs af akti-

ver, hvor afgiften er lavere, hvis en erhvervsvirksomhed overdrages til

nærtstående, end hvis virksomheden sælges til en ekstern køber, og

salgssummen efter avancebeskatning overdrages til nærtstående.

Forslaget kan svække virksomhedernes vækstmuligheder efter over-

dragelse, hvis det er den særligt lempelige bo- og gaveafgift, der afgør,

at virksomheden bliver overdraget til arvinger frem for at blive solgt til

professionelle investorer. Empiriske studier viser, at produktiviteten og

rentabiliteten i gennemsnit falder i virksomheder, der overdrages til et

familiemedlem.

Forslaget skønnes ikke at påvirke arbejdsudbuddet.

Den danske udbyttebeskatning af udenlandske institutionelle investorer

vurderes kun i begrænset omfang at reducere danske selskabers real-

investeringer. Det må formodes, at udenlandske porteføljeinvestorer

overvejende investerer i større, modne selskaber. Større, modne sel-

skaber finansierer overvejende marginale investeringer gennem tilba-

geholdt overskud, der ikke belastes af udbytteskat. I de tilfælde, hvor

de udenlandske investorer bærer byrden ved den danske kildeskat på

aktieudbytte, vil den derfor ikke eller kun i mindre grad være forvri-

dende for omfanget af danske selskabers investeringer. En fritagelse

af udenlandske institutionelle investorer for dansk udbyttebeskatning

vurderes altovervejende at påvirke ejerfordelingen af danske selska-

ber.

Det er ikke umiddelbart muligt ud fra Skattestyrelsens registre at fore-

tage en opsplitning af udbytteskatten fra udenlandske investorer, hvor-

med man ikke kan opgøre, hvor stor en andel, der vedrører udenland-

ske institutionelle investorer.

En skattefritagelse af udenlandske institutionelle investorer vil medføre

en risiko for, at det danske skatteprovenu fra udbyttekildeskatten fra

- Ingen kildeskat på udbytter fra institutionelle

investorer

0,1

1,1

-0,7

0,0

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 9 af 21

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

udenlandske investorer vil blive udhulet i betydeligt omfang. Det skyl-

des, at udenlandske investorer lovligt vil kunne undgå den danske kil-

debeskatning af aktieudbytter, blot ved at investere i danske aktier via

institutionelle investorer (fx investeringsinstitutter). En fritagelse kan

derfor medføre et mindreprovenu i milliardklassen for det offentlige,

som dog ikke umiddelbart lader sig kvantificere nærmere.

Forslaget skønnes ikke at påvirke arbejdsudbud og produktivitet.

En mere ensartet beskatning af forskellige former for kapitalafkast på

tværs af anbringelsesformer kan mindske forvridninger i placeringen af

opsparingen.

En nedsættelse af den højeste skattesats på aktieindkomst og person-

lig nettokapitalindkomst vurderes ikke at være et målrettet initiativ til at

øge investeringer i iværksættervirksomheder.

En isoleret nedsættelse af aktieindkomstskattesatsen vil føre til ind-

komsttransformation, hvor hovedaktionærer omdanner lønindkomst til

lavere beskattet selskabsoverskud/udbytte.

Den foreslåede hovedaktionærmodel

–

et såkaldt indkomstsplit med

skematisk opdeling af virksomhedsoverskud på lønindkomst og kapi-

tal/aktieindkomst for en nærmere defineret kreds af hovedaktionærer

–

vurderes at medføre afgrænsningsproblemer samt kontrolmæssige ud-

fordringer. De svenske og norske erfaringer indikerer, at det er vanske-

ligt at opnå en robust løsning i et dualt system, hvor der er et stort

spænd mellem skattesatsen på kapitalafkast og arbejdsindkomst.

Forslaget indebærer en reduktion af rentefradraget fra de nuværende

32,9 pct. i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat) for negativ net-

tokapitalindkomst under 50.000 kr. pr. person til 25 pct.

I forslaget er den ensartede sats på positiv kapitalindkomst og aktieind-

komst angivet til maksimalt 30 pct. Det bemærkes, at forslaget for stør-

stedelen af de ca. 965.000 skatteydere, der i dag har aktieindkomst un-

der progressionsgrænsen, vil indebære en skattestramning.

Den skitserede omlægning vurderes at kunne udformes, så den er om-

trent provenuneutral, ved evt. kalibrering af den ensartede sats på po-

sitiv kapital- og aktieindkomst. Der er imidlertid tale om en større re-

form af kapitalafkastbeskatningen og en egentlig vurdering af de prove-

numæssige konsekvenser inkl. afledte virkninger vil kræve et større

analysearbejde.

- Ambitiøs kapitalskattereform

1,0

1,5

0,5

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 10 af 21

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

Forslaget indebærer, at de særlige regler for tildeling af medarbejder-

aktier på op til 50 pct. af årslønnen, der gælder for nye, mindre virk-

somheder (under fem år) udvides til alle mindre virksomheder. De sær-

lige regler indebærer, at en del af lønnen kan tildeles indkomstskattefrit

som medarbejderaktier, der først beskattes som aktieindkomst, når ak-

tierne sælges.

Aldersgrænsen har til formål at målrette den lempeligere beskatning til

fx iværksættervirksomheder, der kan have vanskeligere ved at udbe-

tale attraktiv kontantløn i opstartsfasen.

- Fjernelse af alderskriteriet for aktieaflønning

af medarbejdere

0,0

0,1

-0,2

0,0

Virksomheder, der ikke er omfattet af reglerne for nye mindre virksom-

0,0 heder, har mulighed for at tildele medarbejderaktier indkomstskattefrit

op til en grænse på 10 pct. af lønnen, og op til 20 pct., såfremt det gæl-

der mindst 80 pct. af medarbejderne

Den nuværende ordning er statsstøttegodkendt af EU. Ændringen vil

kræve fornyet statsstøttegodkendelse fra EU, hvilket ikke er en

formsag. Godkendelsen er baseret på, at støtten går til nye, mindre

virksomheder, fordi de har uforholdsmæssigt vanskeligt ved at til-

trække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

Forslaget skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre et begrænset

varigt mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Forslag der sænker skat på lønindkomst og

forbrug

11,7

18,7

-10,0

En afskaffelse af topskatten vil medføre betydelige fordelingsmæssige

konsekvenser og mindske progressionen i indkomstskattesystemet.

Samtidig vil forslaget øge arbejdsudbuddet ved, at beskæftigede gives

et øget økonomisk incitament til at arbejde ekstra.

Forslaget skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og ad-

færd på ca. 10,5 mia. kr. årligt.

- Afvikling af topskat

9,7

15,1

-8,9

9,0

13,1

-10,5

Afskaffelse af topskattegrænsen vil øge incitamentet for de nuværende

topskatteydere til at anvende muligheden for at flytte en del af deres

indbetalinger til ratepension og livrenteordninger over på en aldersop-

sparing. En øget omlægning til aldersopsparing vil bidrage til en øget

fremrykning af skatteprovenu fra pensionsopsparing, dvs. bidrage til en

styrkelse af saldoen på kort sigt mod en svækkelse på længere sigt.

Det skønnes, at forhøjelsen af topskattegrænsen vil bidrage til fremryk-

ning af skatteprovenu på knap 0,8 mia. kr. i 2025 i 2022-niveau. Denne

fremrykning er ikke indregnet i den anførte saldovirkning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 11 af 21

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

Den foreslåede afskaffelse af topskatten bidrager til en stigning i ind-

komstforskellene på 0,87 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, samti-

dig med at det skønnes at arbejdsudbuddet øges med ca. 9.000 fuld-

tidspersoner. Det øgede arbejdsudbud kommer hovedsageligt af øget

arbejdstid, idet lempelsen gør det mere attraktivt for beskæftigede per-

soner med høj løn at arbejde mere. Forslaget skønnes at øge BNP

svarende til 13,1 mia. kr.

Som en del af puljen til lempelse af forbrugsafgifter foreslår Dansk In-

dustri at indføre et skattestop på afgifterne på øl, vin og spiritus. Det

bemærkes hertil, at de pågældende afgifter ikke er indekseret, hvor-

med et skattestop ikke har nogen provenumæssige konsekvenser.

- Pulje til lempelse af forbrugsafgifter (Græn-

sehandel)

0,6

0,8

-3,3

0,3

0,5

-3,0 Som finansieringselement i puljen indgår indeksering af cigaretafgiften.

Det bemærkes, at tobaksafgifterne blev forhøjet i forbindelse med fi-

nansloven for 2020. Yderligere forhøjelser af tobaksafgifterne skønnes

at medføre et mindreprovenu og vil dermed kræve finansiering. Dette

finansieringselement er derfor ikke medtaget i vurderingen.

Grøn check og supplerende grøn check gives til personer med lav ind-

komst, herunder pensionister. En afskaffelse af grøn check vil derfor

have betydelige fordelingsmæssige konsekvenser.

Forslaget skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og ad-

færd på ca. 2,5 mia. kr. i 2025 faldende til 2,2 mia. kr. i 2030 opgjort i

2022-niveau. Faldet skyldes, at grøn check er nominelt fastholdt. Målt

på den finanspolitiske holdbarhed skønnes en positiv virkning på i stør-

relsesorden 0,7 mia. kr.

- Afvikling af den grønne check

1,4

2,8

2,1

1,3

1,0

2,2 Afskaffelsen af den grønne check skønnes at bidrage til en stigning i

arbejdsudbuddet svarende til 1.500 fuldtidspersoner i 2025 aftagende

til 1.300 fuldtidspersoner i 2030, samt at bidrage til en stigning i ind-

komstforskellene målt ved Gini-koefficienten på 0,09 pct.-point i 2025

faldende til 0,08 pct.-point i 2030.

Hovedparten af forskellen mellem DIs skøn for virkningen på BNP på

2,8 mia. kr. og Finansministeriets skøn på 1,0 mia. kr. skyldes, at DI

antager en virkning via øget produktivitet på 1,4 mia. kr., der bereg-

ningsteknisk svarer til halvdelen af den opgjorte timeeffekt.

Forslag der øger produktiviteten

- Ambitiøs målsætning for byrdereduktion

0,0

2,6

1,7

0,2

Byrdereduktioner vil som udgangspunkt løfte produktiviteten opgjort i

- BNP-effekter med mere end den umiddelbare lettelse for erhvervslivet.

Initiativerne, der skal til for at opnå målsætningen for byrdereduktioner,

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 12 af 21

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

er dog ikke konkrete nok til at foretage en beregning. Der kan ligeledes

heller ikke skønnes over virkningen på den offentlige saldo og

arbejdsudbuddet.

Effektiviseringer i forsyningssektoren kan løfte produktiviteten og

dermed strukturelt BNP. Det er dog ikke muligt at give et skøn for BNP-

effekten, da alle de foreslåede initiativer ikke er tilstrækkeligt konkrete.

Der kan ligeledes heller ikke skønnes over virkningen på den offentlige

saldo og arbejdsudbuddet.

DI foreslår at annullere den planlagte nedtrapning af bundfradraget til

elbiler, således at bundfradraget i 2026 på 155.400 kr. fastholdes indtil

2030. Efter de nuværende regler er bundfradraget til elbiler 137.000 kr.

i 2030. Endvidere foreslås det at forhøje ejerafgiften for elbiler, så

ejerafgiften for elbiler vil være forhøjet med 150 pct. i 2030.

Forslaget skønnes samlet at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb

og adfærd på godt 400 mio. kr. for nysalget i 2030. Det er uklart,

hvordan DI præcist foreslår forhøjelsen af ejerafgiften for elbiler, da de

i planen blot skriver, at den skal være forhøjet med 150 pct. for elbiler i

-0,4

2030.

Det skønnede mindreprovenu er derfor regnet på nysalget i 2030. Pga.

tidshorisonten er der stor usikkerhed forbundet med skønnene.

Udover det skønnede mindreprovenu vil der også være et provenutab

fra registreringsafgiften i 2027, 2028 og 2029 samt et merprovenu fra

bestanden af elbiler sfa. forhøjelsen i ejerafgiften (merprovenuet

afhænger af, hvordan forhøjelsen udformes).

Elafgiften udgør i dag 90 øre/kWh, men lempes gradvist til 79,6

øre/kWh i 2025 som følge af Energiaftale 2018. Det er primært hus-

holdninger og ikke-momsregistrerede erhverv, der betaler den alminde-

lige elafgift.

- Nedsættelse af elafgiften

0,0

0,2

-2,1

-0,0

0,8

-1,9 Regeringen har i udspillet

Danmark kan mere I

foreslået at lempe den

almindelige elafgift med 19 øre/kWh i 2022, stigende til 23 øre/kWh fra

2030 (2021-priser).

En lempelsen af elafgiften skal ses i sammenhæng med, at afgiftsni-

veauet i dag er meget højt til trods for, at elproduktionen i Danmark i

- Effektiv regulering af forsyningssektoren

0,0

0,9

0,1

Tiltag i Kapitel 3

– ”Vi skal handle med ver-

den og gøre den bæredygtig”

0,9

1,2

-4,6

- Ny bilbeskatning for nulemissionsbiler

0,4

0,5

-1,5

0,1

0,3

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 13 af 21

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

stigende grad er baseret på vedvarende energi. En lempelse af den al-

mindelige elafgift vil kunne bidrage til den fortsatte elektrificering af det

danske samfund.

En nedsættelse af den almindelige elafgift vil især gavne personer med

lave indkomster, idet elforbruget udgør en større andel af den dispo-

nible indkomst nederst i indkomstfordelingen.

Som følge af

Aftale om Grøn skattereform

af 8. december 2020 er der

nedsat en ekspertgruppe, der skal udarbejde forskellige scenarier, der

bidrager væsentligt til 70 pct.-målsætningen i 2030. Der er et arbejde i

- gang med at opdatere en model, der kan skønne over effekterne af

forhøjelser af afgifter på CO

på seneste fremskrivninger af CO2 frem

mod 2030.

Som følge af

Aftale om Grøn skattereform

af 8. december 2020 er der

nedsat en ekspertgruppe, der skal udarbejde forskellige scenarier, der

bidrager væsentligt til 70 pct.-målsætningen i 2030. Der er et arbejde i

- gang med at opdatere en model, der kan skønne over effekterne af

forhøjelser af afgifter på CO

på seneste fremskrivninger af CO

frem

mod 2030.

Det er ikke på baggrund af den beskrevne model muligt at skønne over

effekterne på beskæftigelse, BNP og offentlig saldo.

- Grøn omstilling af den tunge trafik

0,0

- Der må dog forventes et begrænset mindreprovenu ved nedsættelsen.

Afhængig af hvordan fx naturgas og biogas behandles i

satsnedsættelsen kan det også have virkning på CO

-udledningen.

Virkningen vil afhænge af den konkrete indsats i DIs forslag om merak-

tivering. Selv hvis det lægges til grund, at meraktiveringen opnås ved

at øge antallet af timer i de eksisterende aktiveringsforløb, vil det umid-

delbart være vanskeligt at vurdere de økonomiske konsekvenser. Der

henvises i den forbindelse til

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.

284 (Alm. del) af 31. marts 2021,

hvor der spørges til effekten af fuld-

tidsaktivering med den nuværende redskabsfordeling.

Det må forventes, at forslaget vil medføre direkte merudgifter. Det be-

mærkes i den forbindelse, at regeringens forslag til en 37-timers ar-

bejdspligt skønnes at medføre merudgifter på knap 200 mio. kr. i 2025

og skønnes at øge arbejdsudbuddet med ca. 250 fuldtidspersoner i

- Øvrige elementer i DIs grønne skattereform

0,5

0,6

-1,3

- Ensartet beskatning af CO2

0,0

0,2

Arbejdsmarkedsforslag

1. Kontanthjælpsmodtagere skal være til rå-

dighed for arbejdsmarkedet

55,3

11,2

49,9

7,2

20,0

2,6

- Mere aktivering af kontanthjælpsmodtagere

og modtagere af uddannelseshjælp

4,1

2,6

1,3

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 14 af 21

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

2025. Den skønnede adfærdseffekt tager udgangspunkt i en analyse

udført af Beskæftigelsesministeriet i 2015, der undersøger effekten af

nytteindsats for unge i kontanthjælpssystemet. Resultaterne vedrø-

rende nytteindsats kan ikke umiddelbart overføres til DIs forslag.

Efter gældende regler gives den aktive indsats med henblik på hurtigst

mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet uanset visitationskategori. Det

er på den baggrund ikke givet, at DIs forslag vil have en positiv virkning

på beskæftigelsen, og det er ikke muligt på forhånd at fastlægge et

skøn for potentielle effekter.

3,3

2,1

1,2

0,0

Hvis det beregningsteknisk antages, at 65 pct. af de aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere med en varighed under et år visiteres som

jobparate vil det medføre en begrænset merudgift som følge af

ændrede aktiveringsudgifter.

En ny visitationskategori, således at unge på uddannelseshjælp også

kan visiteres jobparate, vil indebære ændringer i den aktive indsats for

den pågældende gruppe. Forslaget forventes at medføre begrænset

0,0

mindreudgifter som følge af ændrede aktiveringsudgifter. Der er ikke

indregnet en forventet merbeskæftigelse som følge af ændringen.

Der foreligger ikke tilstrækkelig empirisk evidens for på forhånd at

indregne en beskæftigelsesvirkning af at øge brugen af

brobygningsforløb for unge kontanthjælpsmodtagere.

- Flere brobygningsforløb for unge kontant-

hjælpsmodtagere

0,6

0,4

-0,1

0,0 Såfremt forslaget medfører, at det samlede aktiveringsomfang for

uddannelseshjælpsmodtagere ikke ændrer sig, dvs øget brug af

brobygningsforløb træder i stedet for anden aktivering, forventes

forslaget at have en begrænset effekt på saldoen.

Der foreligger ikke en tilstrækkelig empirisk evidens for at indregne en

beskæftigelsesvirkning på forhånd af at udsatte unge kommer i

fritidsjob.

0,2

Det er i beregningerne antaget, at barselstillægget ikke afskaffes.

- Kontanthjælpsmodtagere skal som ud-

gangspunkt være jobparate

- Unge under 30 år skal kunne vurderes

jobparate

1,3

0,8

0,4

- Flere fritidsjob

1,7

1,1

0,5

- Afskaffelse af aktivitetstillæg

- Afskaffelse af G-dage og forkortelse af ar-

bejdsgiverbetalt sygedagpengeperiode

2. Personer på kanten skal have tilskyndelse

til at arbejde

0,1

0,2

0,0

0,3

0,1

-0,8

0,1

Grundet opdaterede regneprincipper på sygedagpengeområdet,

afviger skøn over beskæftigelseseffekter fra

Svar på Finansudvalgets

-0,8

spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 29. september 2020.

3,6

2,4

2,1

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 15 af 21

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

DI foreslår at reducere det maksimale fleksløntilskud og at øge mod-

regningssatsen ved lave arbejdsindkomster.

Forslaget forventes umiddelbart at medføre mindreudgifter grundet en

reduktion i udbetalte fleksløntilskud. Der er ikke pt. tilstrækkelig evi-

dens til at kunne regne adfærdseffekter af forslaget. Det er dog muligt

at skønne over den umiddelbare virkning på den offentlige saldo, under

antagelse af, at forslaget ikke medfører adfærdseffekter. Regneeksem-

plet tilsiger, at den umiddelbare virkning på den offentlige saldo efter

skat og tilbageløb af forslaget er omkring 0,1 mia. kr. årligt. Skønnet ta-

ger udgangspunkt i den gennemsnitlige timeløn og arbejdstimer for

personer på fleksjob, og det fremskrevne aktivitetsniveau på fleksjob-

ordningen i 2022.

DI foreslår: 1) at administrationen af førtidspension flyttes til central

myndighed under staten, 2) at arbejdsevnekravet ændres fra 'varigt' til

'permanent' nedsat, 3) en revurdering af allerede tilkendte sager.

- Det vurderes ikke muligt at lave et konkret skøn af

beskæftigelseskonsekvensen af forslagene. Tiltagene vil trække i

retning af færre førtidspensionister.

En lavere beløbsgrænse i beløbsordningen og fast-track-ordningens

beløbsspor vil alt andet lige øge strukturel beskæftigelse og strukturelt

BNP i Danmark.

3. Nemmere adgang til udenlandsk arbejds-

kraft (lavere beløbsgrænse)

Finansministeriets regneeksempler peger på, at en reduktion af

beløbsgrænsen på 100.000 kr. vil kunne medføre et løft i antallet på

beløbsordningen og fast-track-ordningens beløbsspor på i

størrelsesordenen 3.600 helårspersoner.

Forslaget skønnes ikke at have umiddelbar virkning på

indkomstforskellene.

4. Bedre udnyttelse af medarbejdernes res-

sourcer i den offentlige sektor

11,5

11,4

3,9

Det vurderes generelt, at der er et vist potentiale for at øge

arbejdstiden i den offentlige sektor, herunder hvis flere medarbejdere

øger arbejdstiden fra deltid til fuldtid. Det er dog kommuner og

regioner, der ansætter og aftaler arbejdstiden med medarbejderne.

Eksempelvis har regeringen og Danske Regioner indgået

Aftale om

1.000 flere sygeplejersker på sygehusene

i januar 2020, hvori Danske

Regioner gennemfører en række tiltag, som skal øge arbejdstiden,

herunder bl.a. en ret til fuldtid for plejepersonalet på sygehusene samt

at alle stillinger opslås på fuld tid. Det skal dog også ses i

sammenhæng med, at en række forhold påvirker den samlede

- Økonomisk tilskyndelse til at øge timetallet

på fleksjob

2,0

1,4

0,6

- Centraliseret visitation og revurdering af før-

tidspension

1,6

1,0

1,5

7,1

0,9

- Kommuner og regioner skal udbyde flere

fuldtidsstillinger

7,9

2,7

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 16 af 21

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

arbejdstid i både den offentlige og private sektor, herunder den enkelte

lønmodtagers ønsker og præferencer i forhold til arbejde og fritid mv.

DIs tiltag forudsætter, at kommunernes bloktilskud nedjusteres

svarende til gevinsten ved forøget arbejdsudbud, såfremt de ikke

overholder målet om, at 75 pct. af stillingerne, der slås op, skal være

fuldtid. Det vil i sig selv føre til en forbedring af de offentlige finanser,

såfremt det indebærer en reduktion af kommunernes udgifter. Det vil

udover en reduktion af bloktilskuddet forudsætte en tilsvarende

reduktion af det kommunale udgiftsloft. Reduktionen af kommunernes

forbrugsmulighed vil alt andet lige reducere den offentlige service.

Der vurderes på linje med DI at være tale om potentialeberegninger,

som der ikke på forhånd kan indregnes virkninger på strukturel

beskæftigelse og den offentlige saldo af. Såfremt konkrete tiltag kan

reducere det samlede sygefravær i økonomien, vil der være potentiale

både i forhold til beskæftigelse og de offentlige finanser.

Det er i Finansministeriets vurdering lagt til grund, at der foretages en

afskaffelse af modregning i folkepensionen for både egen og partners

lønindkomst.

- Modregning af arbejdsindkomst i folkepensi-

onen skal afvikles

Opgørelsen er baseret på samme datagrundlag, som anvendt i

forbindelse med

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 314 og 316

-0,7

(Alm. del) af 21. maj 2021,

som også ligger til grund for DIs

beregninger.

Vurderingen tager ikke højde for fremrykkede udgifter til sociale pensi-

oner, der følger af svækket tilskyndelse til opsat pension.

DIs skøn bygger på

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 316 (Alm.

del) af 21. maj 2021,

hvor de skønnede økonoiske konskevenser var

beregnet ud fra aktiviteten på seniorjob i 2024. DI har herefter har

nedskaleret virkingen som følge af et forventet fald i aktiviteten på

0,2 seniorjob frem mod 2030. Finansministeriet har tilsvarende opdateret

fremskrivningen af aktiviteten på seniorjob, hvilket har medført en

betydelig reduktion af skønnet i forhold

Svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 316 (Alm. del) af 21. maj 2021,

som omtrent stemmer

overens med DIs skøn.

Finansministeriets vurdering er baseret på

Aftale om ny ret til tidlig

pension

(oktober 2020),

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 394

3,3

(Alm. del) af 19. juli 2021, Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål

nr. 48 (Alm. del) af 22. oktober 2020

samt egne beregninger.

- Kommuner og regioner reducere sygefravæ-

ret blandt medarbejdere

3,6

1,2

5. Bedre fastholdelse af de ældste på ar-

bejdsmarkedet

10,4

10,3

2,9

2,0

-0,7

2,0

1,9

- Seniorjobordningen bør afvikles

0,4

0,2

0,4

0,3

- Afskaf tidlig pension

8,0

3,4

8,0

8,5

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 17 af 21

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

Det er lagt til grund, at de øvrige initiativer i aftalen fortsat

gennemføres.

6. Nyuddannede hurtigere i arbejde

11,5

11,4

3,9

DIs forslag svarer til forslagene i regeringens udspil

Danmark kan mere

hvor DI har anvendt udspillets skønnede konsekvenser, som de

fremgår af de offentliggjorte faktaark. Den isolerede virkning på BNP af

2,6 ændringerne i dimittendordningen fremgår dog ikke af faktaarket.

Finansministeriet vurderer dog en lavere virkning på BNP, end hvad DI

skønner.

Det er ikke muligt, at skønne over den konkrete effekt af forslagene,

som DI også selv angiver. DIs skøn er derfor et regneeksempel på,

hvad virkningen vil være, hvis forslagene halverer forskellen mellem

dimittendledigheden og det generelle ledighedsniveau for unge under

30 år.

Det fremgår af DIs 2030-plan,

at der lægges op til et ”nyt SU-system,

som understøtter, at der er incitamenter til at vælge uddannelser med

gode jobmuligheder.” Det fremgår endvidere af metodenotat om

fordelingsmæssige effekter af DIs 2030-plan, at dette skal ske gennem

omlægningen af SU’en –

og at DI vil præsentere metoden i

forbindelse med et senere udspil. Finansministeriet har på det

foreliggende grundlag ikke mulighed for at regne på initiativet.

- Lavere dimittendsats for ikke-forsørgere og

kortere dimittenddagpengeperiode.

8,5

2,6

8,5

7,2

- 10 forslag til at sænke ledigheden for dimit-

tender

3,0

1,3

Kapitel 4: Omlægning af SU

5,3

3,4

Klimaforslag

Tiltag i fremstillingserhverv og bygge/anlæg

- Elektrificering af intern transport

DI anfører, at effekterne på CO

-udledningerne af initativet primært er

- drevet af DIs forslag til en grøn skattereform.

DI foreslår at afsætte 0,5 mia. kr. mod 2030 til øget elektrificering af

industrien mhp. at reducere udledningerne med 0,1 mio. tons CO

Til sammenligning skønnes de 315 mio. kr., der blev afsat på FL21 til

Erhvervspuljen, hvis formål er at bidrage til grøn omstilling og øget

-0,5 energieffektivisering af industriens fossile produktion, at reducere

udledningerne med 0,03 mio. tons CO

e i 2030.

Efter Finansministeriets regneprincipper regnes der ikke effekter på

BNP eller den strukturelle beskæftigelse af tilskud.

- Øget elektrificering af industriprocesser

-0,5

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 18 af 21

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

Effekterne vil afhænge af, hvordan en udfasning af kul konkret

tilvejebringes. Det er på bagrund af DIs udspil ikke muligt at efterprøve

- deres skøn for virkning på BNP samt at regne på strukturel

beskæftigelse eller saldovirkning.

DI foreslår at afsætte 0,5 mia. kr. til øget biogasudbud.

Det er meget usikkert om der er mulighed for at øge udbuddet af

biogas frem mod 2030. Med KEI20 blev der afsat 13,6 mia. kr. frem

mod 2049, hvorved potentialet frem mod 2030 umiddelbart forventes

udtømt. Det er uklart i hvor mange år, der afsættes 0,5 mia. kr. til

-0,5

yderligere støtte, hvorfor det er uklart om CO

-reduktionerne på 0,3

mio. ton i 2030 vurderes realistiske.

Efter Finansministeriets regneprincipper regnes der ikke effekter på

BNP eller den strukturelle beskæftigelse af tilskud.

Tiltag i affaldssektoren

Det vurderes, at et offentligt tilskud på 0,1 mia. kr. har en negativ

virkning på den primære offentlige saldo på 0,1 mia. kr.

En øget genanvendelse af plastemballage vil isoleret set have positive

statsfinansielle konsekvenser, idet medlemslandenes bidrag til EU's

-0,1 budget bl.a. også udgøres af et nationalt bidrag, der baserer sig på en

ensartet bidragssats for vægten af ikkegenanvendt plastemballage.

Efter Finansministeriets regneprincipper regnes der ikke effekter på

BNP eller den strukturelle beskæftigelse af tilskud.

Tiltag vedrørende husholdninger og service-

erhverv

DI foreslår at afsætte 0,8 mia. kr. til udfasning af olie- og gasfyr, der

”samlet næsten vil fjerne den resterende udledning” fra husholdninger

og serviceerhverv.

Der må forventes at være en betydelig usikkerhed forbundet med (stort

set) at udfase udledningen fra olie- og gasfyr i individuel opvarmning.

-0,8 Mange af olie- og gasfyrene er velfungerende, og en udfasning af alle

disse inden 2030 vil betyde, at de skal skrottes, inden de er udtjente,

hvilket kan indebære relativt store investeringsomkostninger for olie-

og gasfyrsejerne. Dertil er det ikke i alle tilfælde praktisk muligt at

omlægge til en varmepumpe, fx på grund af manglende plads til

opsætning af varmepumpen i tætte byområder, ligesom en række af

husstandene ligger uden for fjernvarmenettet.

- Udfasning af kul i industri

-0,9

- Øget biogasudbud

-0,5

- Yderligere og bedre genanvendelse af plast

-0,1

- Pulje til udfasning af olie- og gasfyr

-0,8

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 19 af 21

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

Efter Finansministeriets regneprincipper regnes der ikke effekter på

BNP eller den strukturelle beskæftigelse af tilskud.

Tiltag i transportsektoren

Initiativet er en delmængde af ”Ny bilbeskatning for nulemissionsbiler”.

Der henvises generelt til vurderinger af effekter af denne ovenfor.

- Revision af registreringsafgift på personbiler

-1,5

Nul- og lavemissionsbiler er allerede subsidieret langt mere i forhold til

- fossile biler, end hvad forskelle i eksterne omkostninger ud fra et

samfundsøkonomisk perspektiv tilsiger. Det vil derfor være forbundet

med betydelige samfundsøkonomiske omkostninger at yderligere

fremme nul- og lavemissionsbiler gennem afgiftssystemet.

Effekterne af initativet er primært drevet af DIs forslag til en grøn

- skattereform.

Effekterne af initativet er primært drevet af DIs forslag til en grøn

skattereform via øget elektrificering. En grøn omstilling af den tunge

transport må forventes at medføre et afledt afgiftstab.

DI foreslår dertil at afsætte en pulje på 0,1 mia. kr. til alternative

drivmidler til tung transport.

- Øget udbredelse af bæredygtige brændsler i

tung transport

-0,1

-0,1 Det bemærkes, at der er en række udfordringer forbundet med at

elektrificere den tunge transport, hvorfor det må forventes, at en stor

del af reduktionerne skal komme gennem øget anvendelse af grønne

brændstoffer, fx biobrændstoffer eller syntetiske brændstoffer.

Efter Finansministeriets regneprincipper regnes der ikke effekter på

BNP eller den strukturelle beskæftigelse af tilskud.

Luftfartens klimapartnerskab har foreslået en model, hvor et

iblandingskrav kombineres med en fond, som skal subsidiere øgede

omkostninger til brændstof. Fonden finansieres af en passagerafgift i

- luftfarten. Det vurderes ikke muligt at målrette kompensationen til

danske luftfartsselskaber. Det er på baggrund af DIs udspil ikke muligt

at vurdere BNP-effekten samt virkning på strukturel beskæftigelse.

- Elektrificering af bustrafikken

- Luftfartens Klimafond

-2,0

Tiltag om udvikling og implementering af

grønne teknologier

- Etablering og drift af Power-to-X

-2,8

Tiltaget omfatter et tilskud på 2,8 mia. kr. til etablering og drift af

-2,8 Power-to-X-anlæg, samt afklaring af de politiske rammer for brug af

Power-to-X.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 20 af 21

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

Efter Finansministeriets regneprincipper regnes der ikke effekter på

BNP eller den strukturelle beskæftigelse af tilskud. For så vidt angår

afklaring af de politiske rammer vil evt. effekter afhænge af, hvordan

reguleringen bliver indrettet.

Skyggeprisen for yderligere CCS i industrien fremgår af seneste

Klimaprogram som 1350 kr/t. (modsat 847 kr./t. i DIs vurdering). Denne

skyggepris vil forventeligt være højere ved CCS i den størrelsesorden

DI foreslår (ikke justeret i Finansministeriets estimat). Derudover

forudsætter DI en kvotepris i 2030 på 600 kr. modsat 561 kr. i

-3,5

Finansministeriets seneste 2030-fremskrivning.

Efter Finansministeriets regneprincipper regnes der ikke effekter på

BNP eller den strukturelle beskæftigelse af tilskud.

Det lægges til grund for vurderingen, at der gives et statsligt tilskud til

etablering og drift af pyrolyse på 0,8 mia. kr.

- Etablering og drift af pyrolyse

-0,8

Efter Finansministeriets regneprincipper regnes der ikke effekter på

BNP eller den strukturelle beskæftigelse af tilskud.

- Etablering og drift af CCS

-1,1

Forslag, der påvirker LULUCF, landbrug og

Forskning & Teknologiudvikling

- Pulje til yderligere skovrejsning

-0,2

Efter Finansministeriets regneprincipper regnes der ikke effekter på

-0,2 BNP eller den strukturelle beskæftigelse af tilskud.

Efter Finansministeriets regneprincipper regnes der ikke effekter på

-1,0 BNP eller den strukturelle beskæftigelse af tilskud.

DI foreslår at afsætte 150 mio. kr. årligt mod 2030 til nye

energilagringsteknologier.

- Tilskud til ny teknologi og løft af FoU til klima

-1,5

Efter Finansministeriets regneprincipper regnes der ikke effekter på

BNP eller den strukturelle beskæftigelse af tilskud.

- Tilskud til et grønnere landbrug

-1,0

Samlet virkning af forslag

Samlet virkning af forslag, hvor det er mu-

ligt konkret at beregne virkning på struktu-

rel beskæftigelse med afsæt i ministerier-

nes regnemetoder

77,6

34,2

106,9

66,7

-20,3

-21,5

32,9

58,7

-27,3

Anm.: Beskrivelsen af DIs enkelte forslag og DIs egen vurdering fremgår af metodenotater offentliggjort på www.di.dk. Det anvendte prisniveau for virkning på hhv. BNP og de offentlige finanser følger DIs tilgang

anvendt i deres metodenotater.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 460: MFU spm. om ministeren vil vurdere effekterne af DIs 2030-plan fra september 2021, til finansministeren

Side 21 af 21

Tabel 1

Finansministeriets vurdering af virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlige finanser i 2030 af reformforslagene præsenteret i DIs metodenotater

Forslag

Strukturel

beskæftigelse

(1.000 fuldtids-

personer)

DIs vurdering

Virkning på

BNP (mia. kr.,

2021-priser)

Virkning på

Strukturel

primær beskæftigelse

offentlig saldo (1.000 fuldtids-

(mia. kr.,

personer)

2022-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på of-

fentlig saldo

Virkning på

efter tilbage-

BNP (mia. kr.,

Bemærkning til vurdering af forslag

løb og adfærd

2021-priser)

(mia. kr.,

2022-priser)

Ved forslag, hvor det ikke har været muligt at skønne over beskæftigelsesvirkninger på forhånd, er der i nogle tilfælde angivet skøn for den umiddelbare virkning på den offentlige saldo.

DI indregner ikke i delsummen for deres arbejdsmarkedsforslag virkningen på arbejdsudbud og BNP af forslaget om en omlægning af SU'en. Dette skal ses i lyset af, at DI skriver, at de først vil præsentere det

konkrete forslag i forbindelse med et senere udspil. Virkningen af forslaget er dog indregnet i den samlede virkning af DIs 2030-plan.

I finansministeriets samlede vurdering af virkning på offentlig saldo er der taget udgangspunkt i en saldovirkning på -0,5 mia. kr. af forslaget om

Bedre skattevilkår for generationsskifte,

som vurderes at have en virkning

på -0,5 mia. kr. til -1,0 mia. kr.

Kilde: DIs 2030-plan

Erhvervslivets bud på fremtidens Danmark,

metodenotater offentliggjort på www.di.dk og egne beregninger.