Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2467074_0001.png
Side1af2
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. oktober 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 459 (Alm. del) af 28.
september 2021 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen
Spørgsmål
Det fremgår af svaret på spørgsmål 390, at en ordning, hvorefter alle udlændinge
nægtes ret til offentlige ydelser ikke vurderes at kunne gennemføres inden for
rammerne af EU retten og Danmarks internationale forpligtelser. Vil ministeren
oversende en liste over de internationale forpligtelser, som der henvises til i
svaret?
Svar
Finansministeriet har anmodet Justitsministeriet om et svarbidrag og har
modtaget følgende, som jeg henholder mig til:
”Som
det fremgår af finansministerens besvarelse af 17. september 2021 af
spørgsmål nr. 390 (Alm. del) fra Folketingets Finansudvalg, vurderes en
ordning, hvorefter alle udlændinge nægtes ret til offentlige ydelser, ikke at
kunne gennemføres inden for rammerne af EU-retten og Danmarks inter-
nationale forpligtelser.
Justitsministeriet kan herom uddybende oplyse, at det følger af artikel 18 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), at inden
for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af disses særlige be-
stemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet,
forbudt. Tilsvarende gælder efter Den Europæiske Unions Charter om
grundlæggende rettigheder (Chartret) artikel 21, stk. 2. Det er således ikke
efter disse bestemmelser i EU-retten muligt at forskelsbehandle EU-bor-
gere, medmindre forskelsbehandlingen er sagligt begrundet og opfylder pro-
portionalitetskravet. Visse sekundære EU-retsakter, herunder navnlig det så-
kaldte opholdsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlem-
mers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område), inde-
holder en række muligheder for at begrænse retten til offentlige ydelser for
visse ikke-erhvervsaktive EU-borgere fra andre medlemsstater. TEUF,
Chartret og den sekundære EU-ret giver imidlertid ikke medlemsstaterne
mulighed for at indføre en ordning, der indebærer, at alle EU-borgere fra
andre medlemsstater kan nægtes ret til alle former for offentlige ydelser.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 459: MFU spm. om ministeren vil oversende en liste over de internationale forpligtelser, som der henvises til i svaret på spørgsmål 390, til finansministeren
Side 2 af 2
For så vidt angår Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt bemærkes
det, at det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
(EMRK) artikel 14, at nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder
og friheder sikres uden forskel på grund af bl.a. national oprindelse. Adgan-
gen til at modtage sociale ydelser ligger inden for anvendelsesområdet af ar-
tikel 1 i første tillægsprotokol til EMRK, jf. bl.a. Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstols afgørelse af 12. april 2006 i sagen
Stec m.fl. mod Storbri-
tannien,
hvorfor EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i første til-
lægsprotokol til konventionen finder anvendelse på forskelsbehandling med
hensyn til sociale ydelser. Det følger af Menneskerettighedsdomstolens
praksis, at en forskelsbehandling af personer i sammenlignelige situationer
er diskriminatorisk
og dermed i strid med artikel 14
hvis den ikke er ob-
jektivt og sagligt begrundet. Heri ligger omvendt, at forskelsbehandling er
lovlig, hvis den varetager et anerkendelsesværdigt formål, og der er propor-
tionalitet mellem det anvendte middel og det formål, der søges realiseret.
Det er vurderingen, at en ordning, der indebærer, at alle udlændinge nægtes
ret til alle former for offentlige ydelser, ikke vil kunne begrundes inden for
rammerne af EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i første tillægs-
protokol til konventionen.
Det bemærkes endvidere, at der i FN’s Konvention om Økonomiske, Soci-
ale og Kulturelle Rettigheder artikel 2, stk. 2, og FN’s Konvention om Bor-
gerlige og Politiske Rettigheder artikel 26 er fastsat forbud mod forskelsbe-
handling på baggrund af bl.a. national oprindelse, som må antages at være til
hinder for en ordning, hvorefter alle udlændinge nægtes alle former for of-
fentlige ydelser.
Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at Justitsministeriet ovenfor
alene har inddraget generelle menneskerettighedskonventioner, og at der så-
ledes ikke er taget stilling til foreneligheden af en ordning som den be-
skrevne med specielle menneskerettighedskonventioner, eksempelvis FN’s
Konvention
om Barnets Rettigheder eller FN’s Handicapkonvention.”
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister