Side1af
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. oktober 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 456 (FIU alm.del) af 22.
september 2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at det inden for Budgetlovens rammer er mulig at indføre
en mekanisme, der i slutningen af året kan sikre afløb for de overskydende midler
–
eksempelvis ved diskretionært at udbetale taxametermidler til selvejende
institutioner?
Svar
Udgiftspolitikken tilrettelægges løbende på de årlige finanslove inden for ram-
merne af budgetlovens underskudsgrænse og de lovfastsatte 4-årige udgiftslofter,
herunder de to statslige dellofter.
Efterfølgende gennemføres der
–
i henhold til budgetlovens § 13-15
–
henholdsvis
en forudgående statslig udgiftskontrol og en efterfølgende statslig udgiftskontrol
med henblik på at vurdere, om de statslige udgiftslofter kan forventes overholdt (er
overholdt). Den foregående udgiftskontrol tager afsæt i indberetninger fra ministe-
rierne (i løbet af finansåret) om de forventede udgifter i det pågældende finansår,
mens den efterfølgende udgiftskontrol gennemføres på baggrund af de realiserede
regnskabstal. For både den forudgående og den efterfølgende udgiftskontrol gælder
det, at en overskridelse af det statslige delloft for driftsudgifter vil udløse en øko-
nomisk sanktion.
I udgangspunktet er det således udgiftslofterne, der
–
inden for rammerne af bud-
getloven
–
udgør den bindende udgiftsmæssige ramme for udgiftspolitikken i lø-
bet af finansåret. I en situation hvor udgiftslofterne forventes overholdt vil der så-
ledes være mulighed for at udnytte og eventuelt omprioritere de afsatte bevillinger
på finansloven.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K