FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om virkningerne af Enhedslistens forslag om at hæve en række skatter og hæve en række ydelser på provenu, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

17. januar 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 452 (Alm. del) af 22.

september 2021 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)

Spørgsmål

Kan ministeren oplyse virkningerne af Enhedslistens forslag om at hæve en række

skatter og hæve en række ydelser på provenu, herunder før og efter tilbageløb og

adfærd, BNP samt arbejdsudbud, som er omtalt på forsiden af Berlingske den 22.

september 2022? Der ønskes svar på de enkelte elementer i enhedslistens forslag

og samlet.

Svar

Enhedslisten (EL) præsenterer i deres udspil syv konkrete forslag, som vedrører

skatte- og udgiftspolitik:

•

Forslag 1:

Højere personfradrag til lav- og mellemindkomster på 10.000 kr.,

som aftrappes mellem 300.000 og 350.000 kr.

•

Forslag 2:

Afskaffelse af kontanthjælpsreformen fra 2016 (herunder kontant-

hjælpsloft og 225-timers-regel) og selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen

(SHO-ydelsen).

•

Forslag 3:

Afskaffelse af gensidig forsørgerpligt.

•

Forslag 4:

Aktie- og kapitalindkomst beskattes som lønindkomst.

•

Forslag 5:

Indførsel af progressiv millionærskat. For indkomster over 1 mio.

kr. forhøjes topskatten med 5 pct.-point, for indkomster over 2 mio. kr. forhø-

jes topskatten med 10 pct.-point, for indkomster over 3 mio. kr. forhøjes tops-

katten med 15 pct.-point.

•

Forslag 6:

Indførsel af formueskat på 1 pct. for formuer over 3 mio. kr., hvor

formuer opgøres ekskl. værdi af bolig.

•

Forslag 7:

Afskaffelse af fradrag for pensionsindbetalinger i topskatten.

I det følgende beregnes effekterne af de enkelte tiltag ud fra en antagelse om, at

gældende regler fastholdes uændret på de andre dele af skatteområdet. Der tages

således ikke hensyn til sammensætningseffekter, der måtte følge af, at de enkelte

tiltag kan påvirke hinanden. Da ændringerne er markante, kan de afledte effekter

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om virkningerne af Enhedslistens forslag om at hæve en række skatter og hæve en række ydelser på provenu, til finansministeren

Side 2 af 10

forventes at være ligeså, og skønnene skal derfor tolkes som vejledende, idet

usikkerheden er betydelig.

Forslag 1: Højere personfradrag til lav- og mellemindkomster på 10.000 kr., som aftrappes

mellem 300.000 og 350.000 kr.

Et højere personfradrag for personer i lav- og mellemindkomstgrupperne sænker

arbejdsudbuddet blandt disse personer betydeligt, da incitamentet til at arbejde

mere for personer med indkomst i aftrapningsintervallet mindskes samtidig med,

at incitamentet til at være på offentlig forsørgelse øges. Faldet i beskæftigelse med-

fører et fald i økonomisk aktivitet og en svækkelse af den offentlige saldo.

Det skønnes, at en forøgelse af personfradraget til personer i lav- og mellemind-

komstgrupperne på 10.000 kr., som aftrappes mellem 300.000 og 350.000 kr., vil

føre til et varigt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 9,0 mia. kr., et fald i

strukturelt BNP på 5,7 mia. kr. og et fald i arbejdsudbuddet på 7.800 personer

(2022-niveau).

Tabel 1

Forslag 1: Personfradrag øges med 10.000 kr. for lav- og mellemindkomstgrupper

Mindreprovenu

Umiddelbart

Mindreprovenu

efter tilbageløb

mindreprovenu efter tilbageløb

og adfærd

Arbejds-

udbud

Forslag

BNP

Gini

------------------- Mia. kr. (2022-niveau) -------------------

Forslag 1:

Højere personfra-

drag til lav- og mellemindkom-

ster på 10.000 kr.

9,4

7,2

9,0

-5,7

Fuldtids-

Pct. point

personer

-7.800

-0,41

Anm.: Arbejdsudbuddet er afrundet til nærmeste 100 personer. De opgjorte virkninger på BNP afspejler den

isolerede BNP-virkning af de skønnede ændringer i arbejdsudbuddet. Flere beregningsforudsætninger er an-

givet i svaret på SAU spm. nr. 222 (Alm. del) af 12. januar 2021.

Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet på baggrund af lovmodelberegninger.

Forslag 2: Afskaffelse af kontanthjælpsreformen fra 2016 (herunder kontanthjælpsloft og 225-

timers-regel) og selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen (SHO-ydelsen)

En afskaffelse af kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og SHO-ydelsen vil som

udgangspunkt reducere tilskyndelsen til at arbejde og uddanne sig og dermed re-

ducere arbejdsudbuddet. En forøgelse af kontanthjælpen vil desuden reducere

indkomstfaldet fra dagpenge til kontanthjælp, og det må isoleret set også forventes

at reducere afgangen fra ledighed og dermed arbejdsudbuddet. Med tiltagene af-

skaffes desuden kravet om ophold og beskæftigelse for at kunne få ret til fulde so-

ciale ydelser i Danmark.

Det skønnes, at tiltagene samlet set vil medføre en merudgift efter tilbageløb og

adfærd på ca. 0,7 mia. kr. (2022-niveau). Det afspejler virkningen på den struktu-

relle saldo i 2022. Hertil bemærkes, at det fremadrettede skøn for aktiviteten er

forbundet med betydelig usikkerhed, og udgiftsskønnet kan derfor ændre sig væ-

sentligt, hvis fx indrejsemønstrene ændrer sig.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om virkningerne af Enhedslistens forslag om at hæve en række skatter og hæve en række ydelser på provenu, til finansministeren

Side 3 af 10

Strukturelt BNP og arbejdsudbud skønnes at falde med hhv. ca. 0,6 mia. kr. og

800 fuldtidspersoner.

Tabel 2

Forslag 2: Afskaffelse af kontanthjælpsreformen fra 2016 og SHO-ydelsen

Umiddelbar

merudgift

Merudgift

efter tilbageløb

og adfærd

Arbejds-

udbud

Forslag

BNP

Gini

------------------- Mia. kr. (2022-niveau) -------------------

Forslag 2:

Fjerne kontant-

hjælpsreformen (kontant-

hjælpsloft og 225-timers-re-

gel) og SHO-ydelsen

Fuldtids-

Pct. point

personer

-0,6

-800

-0,12

0,9

0,5

0,7

Anm.: Arbejdsudbuddet er afrundet til nærmeste 100 personer. De opgjorte virkninger på BNP afspejler den

isolerede BNP-virkning af de skønnede ændringer i arbejdsudbuddet. Flere beregningsforudsætninger er an-

givet i svarene på BEU spm. nr. 281 (Alm. del) af 2. marts 2021 og FIU spm. nr. 229 (Alm. del) af 4. decem-

ber 2018.

Kilde: Finansministeriet på baggrund af lovmodelberegninger.

Forslag 3: Afskaffelse af gensidig forsørgerpligt

I kraft af

Lov om aktiv socialpolitik (§ 2)

har

”enhver mand og kvinde i forhold til det

offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18

år.”

praksis betyder det, at ægtefæller har gensidig forsørgerpligt. I forhold til det of-

fentlige ydelsessystem betyder det, at kontanthjælp, uddannelseshjælp, SHO-

ydelse, folkepension, seniorpension og førtidspension reguleres ift. ægteparrets

samlede indtægter. Kontanthjælp, uddannelseshjælp og SHO-ydelse reguleres med

fradrag krone for krone af ægtefælles indtægter, mens folke-, senior- og førtids-

pension indtægtsreguleres ved en aftrapning af dele af pensionsydelserne. Ind-

tægtsreguleringen sikrer, at de offentlige ydelser er målrettet husstande med de la-

veste indtægter. Samtidig reducerer indtægtsreguleringen de samlede offentlige ud-

gifter til ydelserne.

Afskaffelsen af gensidig forsørgerpligt vil på den ene side udgøre en ydelsesforhø-

jelse for borgeren. En ydelsesforhøjelse til personer i og uden for kontanthjælps-

systemet vil isoleret set mindske incitamentet til beskæftigelse eller uddannelse og

afgang fra ledighed til beskæftigelse for dagpengemodtagere. En afskaffelse af fra-

drag af evt. ægtefælles indkomst må derfor forventes at øge tilgangen til kontant-

hjælpssystemet, mindske afgangen og reducere beskæftigelsen. På den anden side

vil tiltaget også kunne styrke incitamentet for partneren til at tage beskæftigelse.

En generel afskaffelse af den gensidige forsørgelsespligt vil medføre at modreg-

ning af alle typer af ægtefælles og samlevers indkomster i såvel pensionsydelser

som i kontanthjælpen afskaffes. Det kan bemærkes, at regeringen i

Danmark kan

mere 1

har foreslået, at modregning af partners arbejdsindkomst i ydelsesniveauet

for førtidspension, folkepension og seniorpension afskaffes. En generel afskaf-

felse af ydelsesregulering ift. ægtefællens

indtægt

kan dog ikke direkte sammenlignes

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om virkningerne af Enhedslistens forslag om at hæve en række skatter og hæve en række ydelser på provenu, til finansministeren

Side 4 af 10

med afskaffelse af ydelsesregulering ift. partners

arbejdsindtægt,

idet en generel af-

skaffelse må antages at være ledsaget af en konsekvensjustering af fradragsgrænser

og aftrapningsprocenter, så disse svarer til niveauet for enlige

Det skønnes, at en afskaffelse den gensidige forsørgerpligt vil medføre en merud-

gift efter tilbageløb og adfærd på 1,8 mia. kr., en stigning i BNP på 0,7 mia. kr. og

en stigning i arbejdsudbuddet på 800 fuldtidspersoner (2022-niveau).

Tabel 3

Forslag 3: Afskaffelse af gensidig forsørgerpligt, 2022-niveau

Umiddelbar

merudgift

Merudgift

efter tilbageløb

og adfærd

Arbejds-

udbud

Forslag

BNP

Gini

------------------- Mia. kr. (2022-niveau) -------------------

Forslag 3:

Afskaffelse af gen-

sidig forsørgerpligt

4,0

2,1

1,8

0,7

Fuldtids-

Pct. point

personer

800

-0,03

Anm.: Opgørelsen er baseret på samme datagrundlag som anvendt i forbindelse med svaret på BEU spm. 46 af 5.

november 2019, men med opdatering for så vidt angår bl.a. beregningsår, niveauår og tilbageløbsfaktor.

Arbejdsudbuddet er afrundet til nærmeste 100 personer. De opgjorte virkninger på BNP afspejler den

isolerede BNP-virkning af de skønnede ændringer i arbejdsudbuddet. Flere beregningsforudsætninger er

angivet i svarene på BEU spm. nr. 26 (B 34) af 20. januar 2020, BEU spm. 46 (Alm. del) af 5. november

2019 og FIU spm. nr. 133 (Alm. del) af 3. februar 2021.

Kilde: Finansministeriet på baggrund af lovmodelberegninger.

De økonomiske konsekvenser skal ses i sammenhæng med, at ændringen kan føre

til såvel højere som lavere social pension. Således vurderes knap 140.000 pensioni-

ster at få reduceret pensionsydelse, mens godt 170.000 pensionister vil opnå en

øget pensionsydelse

Forslag 4: Aktie- og kapitalindkomst beskattes som lønindkomst

Danmark har siden skattereformen i 1987 haft et såkaldt semidualt indkomstskat-

tesystem, hvor arbejdsindkomst og kapitalindkomst beskattes separat. Der kan pe-

ges på en række overordnede hensyn, som tilsiger, at det kan være fornuftigt at be-

skatte arbejds- og kapitalindkomst med forskellige satser.

Beskatning af afkast af husholdningernes opsparing kan indebære en forskellig be-

skatning mellem personer med ens indkomstforhold, men med forskellige ønsker

med hensyn til fordelingen af den samlede forbrugsmulighed over levetiden. En

person, der vælger at spare op til fremtiden, udskyder en forbrugsmulighed her og

nu. Når forrentningen af opsparingen beskattes, medfører det, at nutidsværdien af

Da der ikke lægges op til at ændre på ydelsesniveauerne, er det lagt til grund, at aftrapningsprocenten øges til

32 pct. (svarende til satsen for par, hvor den anden part er ikke-pensionist) og ikke 30,9 pct., som ellers gæl-

der for enlige. Den lavere sats for enlige skal ses i sammenhæng med forhøjelsen af satsen for pensionstillæg-

get i 2010.

Opgjort på personniveau.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om virkningerne af Enhedslistens forslag om at hæve en række skatter og hæve en række ydelser på provenu, til finansministeren

Side 5 af 10

den samlede livsindkomst reduceres for den, der ønsker at udskyde forbrugsmu-

ligheden og spare op, sammenlignet med den, der vælger at forbruge sin indkomst

med det samme.

I forhold til det horisontale lighedsprincip er det også væsentligt at bemærke, at

kapitalafkast beskattes nominelt. En del af det nominelle afkast fra kapital afspej-

ler, at inflationen over tid vil udhule kapitalejerens forbrugsmuligheder. Dette pro-

blem er mindre for lønindkomst, idet løn bliver udbetalt og beskattet løbende.

Det tilsiger isoleret set, at den nominelle skattesats på kapitalindkomst bør være

lavere, end satsen for lønindkomst, hvis man ønsker, at den

reale

beskatning skal

være ens på tværs af indkomstarter.

Beskatning af nominel aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst som lønind-

komst vil føre til, at aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst realt beskattes

højere lønindkomst.

De nuværende skattesatser på aktieindkomst og kapitalindkomst er endvidere hø-

jere end pensionsafkastskattesatsen

og den skat på afkast af ejerboliger fra 2024,

der følger af boligskatteaftalen

Tryghed om Boligbeskatning

fra maj 2017. Øgede for-

skelle i beskatningen mellem forskellige former for kapitalafkast vil føre til en be-

tydelig omlægning af placeringen af den finansielle formue i retning af lavere be-

skattede aktiver, der som udgangspunkt vil give et lavere før skat afkast. Det vil

have negative konsekvenser for borgernes købekraft og indebære et afledt prove-

nutab.

Den nuværende højeste sats for aktieindkomst i det semiduale indkomstskattesy-

stem sikrer også, at hovedaktionærer (personer med ejer-indflydelse i et selskab)

har omtrent samme marginalskat, uanset om virksomhedens overskud udbetales

som løn eller udbytter. Hovedaktionærproblemet er således håndteret ved, at den

højeste kombinerede marginalskat på selskabsoverskud og udbytte (inklusiv sel-

skabsskat) omtrent svarer til marginalskatten på lønindkomst for en topskatteyder.

Beskatning af aktie- og kapitalindkomst på niveau med lønindkomst vil betyde, at

virksomhedsejere i vidt omfang vil vælge at udbetale overskud som lønindkomst i

stedet for som selskabsoverskud (indkomsttransformation). Da hovedaktionærer

har omkring 2/3 af den samlede aktieindkomst, må det forventes, at øget ind-

komsttransformation for hovedaktionærer i væsentligt omfang vil mindske mer-

provenuet efter afledte virkninger. Der er ikke taget højde for dette i provenube-

regningerne, hvilket isoleret set indebærer en overvurdering af merprovenuet.

Det bemærkes, at den relativt lave skattesats på afkast af pensionsopsparing afspejler, at pensionsopsparing

gennem modregning af offentlige ydelser indebærer en forholdsvis høj sammensat beskatning, samt at pensi-

onsopsparingen typisk er obligatorisk og bundet i lang tid. Desuden opkræves pensionsafkastskatten efter la-

gerprincippet, mens aktieindkomst og nettokapitalindkomst beskattes efter realisationsprincippet. Lagerprin-

cippet indebærer alt andet lige en hårdere effektiv beskatning end realisationsprincippet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om virkningerne af Enhedslistens forslag om at hæve en række skatter og hæve en række ydelser på provenu, til finansministeren

Side 6 af 10

Nominel beskatning af aktie- og kapitalindkomst som lønindkomst kan desuden

reducere incitamentet til at starte og investere i egen virksomhed.

Det bemærkes, at EL alene foreslår at ændre beskatningen af

positiv

nettoaktie- og

kapitalindkomst, hvilket også lægges til grund i de følgende beregninger.

Desuden bemærkes, at den skønnede provenuvirkning af ændret beskatning af

positiv nettokapitalindkomst er behæftet med stor usikkerhed, da antallet af perso-

ner med positiv nettokapitalindkomst og størrelsen af deres indkomster varierer

meget fra år til år i stikprøven.

Det skønnes, at beskatning af positiv aktie- og kapitalindkomst som lønindkomst

vil medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 5,4 mia. kr., et fald i

strukturelt BNP på 3,7 mia. kr. og en reduktion i arbejdsudbuddet på 3.000 fuld-

tidspersoner (2022-niveau).

Tabel 4

Forslag 4: Aktie- og kapitalindkomst beskattes som lønindkomst

Mindreprovenu

Umiddelbart

Mindreprovenu

efter tilbageløb

mindreprovenu efter tilbageløb

og adfærd

Arbejds-

udbud

Forslag

BNP

Gini

------------------- Mia. kr. (2022-niveau) -------------------

Forslag 4:

Aktie- og kapital-

indkomst skal beskattes som

lønindkomst

-9,4

-7,3

-5,4

-3,7

Fuldtids-

Pct. point

personer

-3.000

-0,46

Anm.: Arbejdsudbuddet er afrundet til nærmeste 100 personer. De opgjorte virkninger på BNP afspejler den

isolerede BNP-virkning af de skønnede ændringer i arbejdsudbuddet. Der er anvendt en

selvfinansieringsgrad på 25 pct., hvoraf 15 pct.-point antages at kunne tilskrives ændringer i

arbejdsudbuddet. Flere beregningsforudsætninger er angivet i svar på SAU spm. 313 (Alm. del) af 19. februar

2021.

Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet på baggrund af lovmodelberegninger.

Forslag 5: Indførsel af progressiv millionærskat

EL foreslår at indføre en progressiv millionærskat på indkomster over 1 mio. kr.

Topskattesatsen forhøjes med 5 pct.-point for al indkomst over 1 mio. kr., med 10

pct.-point for alt indkomst over 2 mio. kr. og 15 pct.-point for al indkomst over 3

mio. kr. Indkomstbegrebet er defineret som lønindkomst, positiv kapitalindkomst

og aktieindkomst.

En progressiv millionærskat vil indebære en stigning i marginalskatten for de be-

rørte og dermed en reduktion i arbejdsudbuddet blandt de højest lønnede arbej-

dere, hvilket reducerer den samlede beskæftigelse og økonomiske aktivitet. Reduk-

tionen af indkomstforskellene er således på bekostning af beskæftigelse og økono-

miske aktivitet.

Det skønnes, at en indførsel af den progressive millionærskat vil medføre et mer-

provenu efter tilbageløb og adfærd på 4,4 mia. kr., et fald i strukturelt BNP på 3,6

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om virkningerne af Enhedslistens forslag om at hæve en række skatter og hæve en række ydelser på provenu, til finansministeren

Side 7 af 10

mia. kr. og en reduktion i arbejdsudbuddet på 1.500 fuldtidspersoner (2022-ni-

veau).

BNP-skønnet indregner ikke eventuelle produktivitetseffekter som følge af højere

marginalskat, herunder reducerede økonomiske incitamenter til at øge sin produk-

tivitet ved at uddanne sig, at lægge en større indsats i arbejdet, at tage en højere

lønnet stilling og at skifte job eller karriere. Derudover indregnes ikke marginal-

skatternes eventuelle betydning for eksempelvis tiltrækning og fastholdelse af in-

ternational arbejdskraft i Danmark.

Tabel 5

Forslag 5: Progressiv millionærskat

Mindreprovenu

Umiddelbart

Mindreprovenu

efter tilbageløb

mindreprovenu efter tilbageløb

og adfærd

Arbejds-

udbud

Forslag

BNP

Gini

------------------- Mia. kr. (2022-niveau) -------------------

Forslag 5:

Progressiv millio-

nærskat (for indkomst over 1

mio. kr. forhøjes topskatten

med 5 pct.point, for indkom-

ster over 2 mio. kr. forhøjes

topskatten med 10 pct.point,

for indkomster over 3 mio. kr.

forhøjes topskatten med 15

pct.point)

Fuldtids-

Pct. point

personer

-7,6

-5,8

-4,4

-3,6

-1.500

-0,49

Anm.: Arbejdsudbuddet er afrundet til nærmeste 100 personer. De opgjorte virkninger på BNP afspejler den

isolerede BNP-virkning af de skønnede ændringer i arbejdsudbuddet. Beregningerne er i tabellen angivet

med 2025-regler i 2022-niveau. Der er anvendt model fire med indkomstgrundlag to i svaret på SAU-spm.

316 fra folketingsåret 2020-21, hvor bl.a. aktieindkomst og positiv kapitalindkomst er tillagt

indkomstgrundlaget. Det er beregningsteknisk implicit antaget, at ændringer i beskatningen af kapital- og

aktieindkomst for den berørte persongruppe har samme afledte provenu- og arbejdsudbudsvirkninger som

ændringer i beskatningen af personlig indkomst. Flere beregningsforudsætninger er angivet i svaret på SAU

spm. 316 (Alm. del) af 19. februar 2021

Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet på baggrund af lovmodelberegninger.

Forslag 6: Indførelse af formueskat på 1 pct. for formuer over 3 mio. kr., hvor formuer opgøres

ekskl. værdi af bolig

Som nævnt i svarene på Finansudvalgets spm. nr. 495 (Alm. del) af 23. august

2018 og nr. 503 (Alm. del) af 23. august 2018, må en formueskat forventes indi-

rekte at virke på samme måde som kapitalindkomstbeskatning. Indføres en for-

mueskat i Danmark vil det indebære, at der både skal betales skat af løbende af-

kast (aktie- og kapitalindkomstbeskatningen) og af opsparet formue. Det vil mind-

ske tilskyndelsen til at spare op og øge tilskyndelsen til at stifte gæld.

En formueskat vil endvidere, fordi den er proportional med formuen og ikke med

afkastet, belaste lave investeringsafkast hårdere end høje afkast. Det skønnes at

føre til forvridning af risikotagningen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om virkningerne af Enhedslistens forslag om at hæve en række skatter og hæve en række ydelser på provenu, til finansministeren

Side 8 af 10

Endelig vil indførsel af en formueskat indebære en risiko for, at formuer forsøges

skjult i udlandet, hvilket reducerer skatteindtægter til Danmark.

Det bemærkes, at eventuelle forskelle i beskatningen af forskellige formuekompo-

nenter vil kunne bevirke, at opsparingen anbringes i aktiver, hvor beskatningen er

lavest, frem for der, hvor det er samfundsøkonomisk mest optimalt. I det kon-

krete tilfælde øges incitamentet eksempelvis til at placere opsparing i bolig og an-

dre aktiver, der ikke er omfattet af skatten.

Det skønnes, at indførelsen af en formueskat på 1 pct. for formuer over 3 mio.

kr., hvor formuer opgøres ekskl. værdi af bolig, medfører et merprovenu efter til-

bageløb og adfærd på 1,9 mia. kr., et fald i strukturelt BNP på 1,3 mia. kr. og en

reduktion i arbejdsudbuddet på 1.100 fuldtidspersoner (2022-niveau).

Tabel 6

Forslag 6: Formueskat

Mindreprovenu

Umiddelbart

Mindreprovenu

efter tilbageløb

mindreprovenu efter tilbageløb

og adfærd

Arbejds-

udbud

Forslag

BNP

Gini

------------------- Mia. kr. (2022-niveau) -------------------

Forslag 6:

Formueskat (for-

muer eksk. værdi af bolig på

over 3 mio. kr. beskattes med

1 pct.)

Fuldtids-

Pct. point

personer

-1,3

-1.100

-0,12

-3,4

-2,6

-1,9

Anm.: Arbejdsudbuddet er afrundet til nærmeste 100 personer. De opgjorte virkninger på BNP afspejler den

isolerede BNP-virkning af de skønnede ændringer i arbejdsudbuddet. Beregningerne er i tabellen angivet

med 2025-regler i 2022-niveau. Der er anvendt en selvfinansieringsgrad på 25 pct., hvoraf 15 pct.-point

antages at kunne tilskrives ændringer i arbejdsudbuddet. Flere beregningsforudsætninger er angivet i svaret

på SAU spm. 318 (Alm. del) af 19. februar 2021.

Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet på baggrund af lovmodelberegninger.

Forslag 7: Afskaffelse af fradrag for pensionsindbetalinger i topskatten

En afskaffelse af fradraget for pensionsindbetalinger i topskatten reducerer incita-

mentet til at spare op blandt de berørte, som tilsammen står for en betydelig del af

de samlede pensionsindbetalinger. I stedet øges incitamentet til at forbruge, hvil-

ket giver mere økonomisk aktivitet og flere skattebetalinger nu mod færre i fremti-

den.

Det skønnes, at en afskaffelse af fradraget for pensionsindbetalinger i topskatten

medfører et merprovenu efter tilbageløb på 5,2 mia. kr. (2022-niveau). Det er ikke

muligt at skønne over dynamiske virkninger (adfærdseffekter), arbejdsudbuds- og

BNP-effekter af dette tiltag.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om virkningerne af Enhedslistens forslag om at hæve en række skatter og hæve en række ydelser på provenu, til finansministeren

Side 9 af 10

Tabel 7

Forslag 7: Fjernelse af fradrag for pensionsindbetalinger i topskatten

Mindreprovenu

Umiddelbart

Mindreprovenu

efter tilbageløb

mindreprovenu efter tilbageløb

og adfærd

Arbejds-

udbud

Forslag

BNP

Gini

------------------- Mia. kr. (2022-niveau) -------------------

Forslag 7:

Fjernelse af fra-

drag for pensionsindbetalin-

ger i topskatten

-6,7

-5,2

Fuldtids-

Pct. point

personer

-0,28

Anm.: Arbejdsudbuddet er afrundet til nærmeste 100 personer. De opgjorte virkninger på BNP afspejler den

isolerede BNP-virkning af de skønnede ændringer i arbejdsudbuddet. Beregningerne er i tabellen angivet

med 2025-regler i 2022-niveau. Der forudsættes ingen topskat af pensionsudbetalinger. Det har ikke været

muligt at skønne over dynamiske virkninger, arbejdsudbud og BNP-virkning. Flere

beregningsforudsætninger er angivet i svaret på SAU spm. 321 (Alm. del) af 19. februar 2021.

Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet på baggrund af lovmodelberegninger.

Samlet effekt

Hvis ovenstående virkninger på de offentlige finanser, BNP og arbejdsudbud

summeres, kan den samlede effekt af EL’s konkrete forslag til ændringer i skatte-

og udgiftspolitikken skønnes at medføre et merprovenu på ca. 0,2 mia. kr. efter

tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 8.

Derudover kan

EL’s

forslag skønnes at medføre et

fald i strukturelt BNP og arbejdsudbud på hhv. 14,2 mia. kr. og 13.500 fuldtids-

personer. Der er ikke taget højde for krydseffekter mellem forslagene, hvilket øger

usikkerheden forbundet med det samlede skøn betydeligt.

Det bemærkes, at dynamiske virkninger (adfærdseffekter), arbejdsudbuds- og

BNP-effekter af at fjerne fradraget for pensionsindbetalinger i topskatten (forslag

7) er ikke inkluderet i det samlede skøn, da det ikke har været muligt at regne på

disse effekter for så vidt angår forslag 7.

Tabel 8

Økonomiske konsekvenser af EL’s ulighedsudspil

Mindrepro-

Umiddelbart

Mindrepro-

venu/merudgift

mindreprovenu venu/merudgift

efter tilbageløb

/merudgift

efter tilbageløb

og adfærd

Forslag

BNP

Arbejds-

udbud

Gini

------------------- Mia. kr. (2022-niveau) -------------------

Forslag 1:

Højere personfra-

drag til lav- og mellemindkom-

ster på 10.000 kr. (aftrappes

mellem 300.000 og 350.000

kr.)

Forslag 2:

Fjerne kontant-

hjælpsreformen (kontant-

hjælpsloft og 225-timers-re-

gel) og SHO-ydelsen

Forslag 3:

Afskaffelse af gen-

sidig forsørgerpligt

Fuldtids-

Pct. point

personer

9,4

7,2

9,0

-5,7

-7.800

-0,41

0,9

0,5

0,7

-0,6

-800

-0,12

4,0

2,1

1,8

0,7

800

-0,03

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om virkningerne af Enhedslistens forslag om at hæve en række skatter og hæve en række ydelser på provenu, til finansministeren

Side 10 af 10

Forslag 4:

Aktie- og kapital-

indkomst skal beskattes som

lønindkomst

Forslag 5:

Progressiv millio-

nærskat (for indkomst over 1

mio. kr. forhøjes topskatten

med 5 pct.point, for indkom-

ster over 2 mio. kr. forhøjes

topskatten med 10 pct.point,

for indkomster over 3 mio. kr.

forhøjes topskatten med 15

pct.point)

Forslag 6:

Formueskat (for-

muer eksk. værdi af bolig på

over 3 mio. kr. beskattes med

1 pct.)

Forslag 7:

Fjernelse af fra-

drag for pensionsindbetalin-

ger i topskatten

Samlet skøn

-9,4

-7,3

-5,4

-3,7

-3.000

-0,46

-7,6

-5,8

-4,4

-3,6

-1.500

-0,49

-3,4

-2,6

-1,9

-1,3

-1.100

-0,12

-6,7

-12,8

-5,2

-11,1

-0,2

-14,2

-13.400

-0,28

-1,91

Anm.: Arbejdsudbuddet er afrundet til nærmeste 100 personer. De opgjorte virkninger på BNP afspejler den

isolerede BNP-virkning af de skønnede ændringer i arbejdsudbuddet. Beregningerne i forslagene er opdate-

rede udvidelser af tidligere SAU-, FIU- og BEU-svar: 1) Svar på SAU spm. nr. 222 (Alm. del) af 12. januar

2021. 2) Svar på BEU spm. nr. 281 (Alm. del) af 2. marts 2021 og FIU spm. nr. 229 (Alm. del) af 4. decem-

ber 2018. 3) Svar på BEU spm. nr. 26 (B 34) af 20. januar 2020, BEU spm. nr. 46 (Alm. del) af 5. november

2019 og FIU spm. nr. 133 (Alm. del) af 3. februar 2021. 4) Svar på SAU spm. 313 (Alm. del) af 19. februar

2021. 5) Svar på SAU spm. 316 (Alm. del) af 19. februar 2021. 6) Svar på SAU spm. 318 (Alm. del) af 19.

februar 2021. 7) Svar på SAU spm. 321 (Alm. del) af 19. februar 2021. Beregningerne for forslag 1, 4, 5, 6 og

7 er i tabellen angivet med 2025-regler i 2022-niveau. Til forslag 4 og 6 er der anvendt en

selvfinansieringsgrad på 25 pct., hvoraf 15 pct.-point antages at kunne tilskrives ændringer i

arbejdsudbuddet. Til forslag 5 er anvendt model fire med indkomstgrundlag to i svaret på SAU-spm. 316 fra

folketingsåret 2020-21, hvor bl.a. aktieindkomst og positiv kapitalindkomst er tillagt indkomstgrundlaget.

Det er beregningsteknisk implicit antaget, at ændringer i beskatningen af kapital- og aktieindkomst for den

berørte persongruppe har samme afledte provenu- og arbejdsudbuds-virkninger som ændringer i

beskatningen af personlig indkomst. Til forslag 7 er der forudsat ingen topskat af pensionsudbetalinger. Det

har ikke været muligt at skønne over dynamiske virkninger, arbejdsudbud og BNP-virkning. Flere

beregningsforudsætninger er angivet i svarene til de anmærkede SAU, FIU og BEU-spm.

Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet på baggrund af lovmodelberegninger.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister