FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 451: MFU spm. om ministeren vil skønne over effekten af DA’s og FH’s barselsaftale på beskæftigelsen og de offentlige finanser, til beskæftigelsesministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

[email protected]

Alex Vanopslagh

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021-8439

15. oktober 2021

FIU har i brev af 17. september stillet følgende spørgsmål nr. 451 (alm. del), som

hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem af FIU Alex Vanopslagh

(LA) (MFU).

Spørgsmål nr. 451:

”Vil ministeren skønne over effekten af DA’s og FH’s barselsaftale på beskæftigel-

sen og de offentlige finanser?”

Svar:

Jeg vil gerne indledningsvis fremhæve, at regeringen er glad for, at parterne aktivt

har meldt sig på banen for at tage del i at skabe bedre og mere fleksible rammer for

forældreorlov i Danmark, og mener at FH og DAs model indeholder mange gode

takter.

FH og DA fremlagde i oktober et fælles forslag til, hvordan EU-direktiv 2019/1158

om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (or-

lovsdirektivet), som indeholder bestemmelser om øremærket forældreorlov, kan

implementeres i dansklovgivning.

Parterne er enige om, at modellen for den øremærkede orlov skal have en ligestil-

lingsmæssig effekt, der reelt er medvirkende til, at fædres orlovsandel øges, og at

mødres dermed afkortes, så der inden for de direktivmæssige og lovgivningsmæs-

sige rammer sker videst mulig ligedeling af orlov.

Det skal i forhold til beregning af de økonomiske konsekvenser af FH og DAs af-

tale bemærkes, at der er betydelig usikkerhed forbundet med at skønne over de

økonomiske konsekvenser af øremærket orlov, idet den samfundsøkonomiske virk-

ning afhænger af, hvordan de kommende generationer af forældre vil vælge at di-

sponere over deres fælles og individuelle orlovsret samt de øvrige valg, som træf-

fes i forbindelse med udmøntningen. I den henseende er blandt andet det forhold, at

opnåelse af retten til forældreorlov med ydelse efter EU-direktivet fastlægges i for-

bindelse med afholdelse af orloven og ikke i forbindelse med fødslen et vigtigt for-

hold.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 451: MFU spm. om ministeren vil skønne over effekten af DA’s og FH’s barselsaftale på beskæftigelsen og de offentlige finanser, til beskæftigelsesministeren

Der spørges til de økonomiske konsekvenser at FH og DAs model. Det bemærkes,

at FH og DAs aftale af ovenstående årsager ikke indeholder et samlet økonomi-

skøn, og at nedenstående svar derfor er udtryk for Beskæftigelsesministeriets efter-

følgende beregninger og antagelser.

Øremærkning:

Ved en øremærkning på 9 uger, som foreslået i FH og DA model-

len, kan mødre

–

hvis far er lønmodtager - maksimalt holde i alt 37 ugers barselsor-

lov, hvis de afholder alle de ikke-øremærkede orlovsuger.

Beregningsteknisk er det således familier, hvor mor i dag holder flere uger, end

hun vil kunne med FH/DAs model, der berøres af øremærkningen. For disse fami-

lier antages det, at det antal uger, som mødre holder ud over de 37 maksimale uger,

lægges over til lønmodtager fædrene. Det betyder også, at det forudsættes, at de fa-

milier, som ikke gør fuld brug af den samlede barselsdagpengeret i dag, heller ikke

vil gøre det efter implementering af øremærkningen.

Baseret på erfaringer fra de andre nordiske lande og viden om den relativt høje

danske lønkompensationsgrad, er det beregningsteknisk lagt til grund, at 90 pct. af

lønmodtager fædrene, i de familier hvor mor i dag afvikler

mere

end 37 ugers or-

lov, vil gøre brug af de øremærkede uger. Det skal understreges, at det ikke svarer

til en udnyttelsesgrad på 90 pct. for

alle

fædre. Skønnet vedrører kun de lønmodta-

ger fædre, hvor mødrene i dag tager over 37 ugers barsel, og som dermed berøres

af øremærkningen.

Det bemærkes, at erfaringerne fra de øvrige nordiske lande ikke direkte kan over-

sættes til en dansk kontekst, da både opbygningen af systemerne, dækningsgraden

samt længden af forældreorlov afviger fra de danske. Herudover kan kultur og an-

dre tiltag og indsatser på ligestillings- og beskæftigelsesområdet præge adfærden,

som kan være vanskelige at tage tilstrækkelig højde for. Skønnet over udnyttelses-

graden er derfor behæftet med en betydelig usikkerhed, og det er ikke sikkert, at

den vil være konstant over tid.

Beskæftigelseskravet:

Ud over øremærkningen, sker der en ændring i beskæftigel-

seskravet, som har større konsekvenser end tidligere antaget.

Direktivets ret til minimum 9 ugers forældreorlov med en ydelse (barselsdagpenge)

skal tildeles alle

lønmodtagere

med et barn under en nærmere fastsat alder, op til 8

år, der på

tidspunktet for orlovens afholdelse

opfylder barselslovens beskæftigel-

seskrav. Dette selvom personen på tidspunktet for barnets fødsel ikke var lønmod-

tager, men fx studerende eller ledig. Det indebærer derfor, at personer, der er blevet

eller bliver forældre som ydelsesmodtagere og selvstændige efter den 2. august

2022, bliver berettiget til 9 (nye) ugers forældreorlov med barselsdagpenge eller

løn, hvis de efter dette tidspunkt (inden barnets 9. år) bliver lønmodtagere. Der er

dermed både en varig virkning og en midlertidig virkning fsva. de forældre, som

ved direktivets ikrafttrædelse har børn under 9 år og har optjent retten til orlov med

barselsdagpenge eller løn. FH og DA foreslår, at retten til forældreorlov gøres be-

tinget af en arbejdsmæssig kvalifikationsperiode eller en ansættelsesperiode på et

år, for de personer, som opnår lønmodtagerstatus i perioden imellem barnets fødsel,

og til det fylder 9 år. Beskæftigelsesministeriet skønner, med betydelig usikkerhed,

at et krav om 1 års forudgående ansættelse i samme virksomhed begrænser antallet

af forældre, som opnår en dobbeltret, med cirka 30 pct.

DA/FH-aftalen forholder sig alene til lønmodtagere. Den tager ikke stilling til, om

andre forældretyper skal have øremærkning. Der er derfor i beregningerne lagt til

grund, at alle andre end lønmodtagere (herunder ledige og selvstændige) ikke om-

fattes af øremærkningen.

Det er beregningsteknisk antaget at 90 pct. af fædrene, som berøreres af øremærk-

ningen, gør brug af de øremærkede uger. Desuden er det beregningsteknisk lagt til

grund, at 2/3 dele af de personer, som får en ny ret som følge af det mere lempelige

beskæftigelseskrav, også vil gøre brug af den. Det er vanskeligt at vurdere, hvor

mange af de forældre, som ved direktivets ikrafttrædelse får ret til 9 nye uger, der

faktisk vil gøre brug af dem.

Med disse forudsætninger skønnes det med betydelig usikkerhed, at DA/FH aftalen

vil medføre varige offentlige merudgifter på cirka 190 mio. kr. (efter skat og tilba-

geløb) og negative konsekvenser for arbejdsudbuddet på cirka 1.250 fultidsperso-

ner årligt. De negative konsekvenser for arbejdsudbuddet knytter sig til ændrin-

gerne i beskæftigelseskravet. Hertil kommer betydelige merudgifter og negative ar-

bejdsudbudskonsekvenser, som knytter sig til puklen af de forældre, som ved di-

rektivets ikrafttrædelse vil have ret til 9 ugers orlov med barselsdagpenge/løn. Der

vil desuden være betydelige administrative udgifter til implementering og drift af

direktivet i Udbetaling Danmark.

Venlig hilsen

Mattias Tesfaye

Fungerende beskæftigelsesminister og minister for ligestilling