Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. september 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 450 (Alm. del) af 15.
september 2021 stillet efter ønske fra Per Larsen (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på FIU alm del - spørgsmål 414 (2017-18) om
de regionale sundhedsudgifter opdatere dette med de nyeste tilgængelige data?
Svar
Spørgsmålet der henvises til går på
”Vil
ministeren redegøre for, hvor meget sundhedsvæsenet
er blevet løftet med siden valget i 2015?”
Det lægges til grund i besvarelsen, at der spørges til løft af det regionale sundheds-
område. De regionale sundhedsudgifter er opgjort i perioden 2015-2022 for aftale,
budget og regnskab,
jf. tabel 1.
Opgørelsen er korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger samt opgaveæn-
dringer i medfør af DUT-princippet mv. Det bemærkes, at opgørelsen ikke tager
højde for løft af regionernes driftsudgifter fra puljer under det statslige udgiftsloft.
Det fremgår af opgørelsen, at den aftalte driftsramme for sundhedsudgifter i 2022
er løftet med ca. 9,8 mia. kr. i forhold til 2015. Det dækker bl.a. over løft i økono-
miaftalerne samt løft af tidligere vedtagne prioriteringer fra finanslovsaftaler mv.
Det bemærkes, at overskridelsen af budgettet for 2020 skyldes løft til håndteringen
af COVID-19.
Hertil kommer råderum til drift via omprioriteringer internt i regionerne, fx på
grund af effektiviseringsgevinster fra de nye supersygehuse teknologibidrag.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K