FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om, hvor meget man kan spare ved at fjerne beskæftigelsesindsatser, hvor de mulige positive adfærdseffekter effekter er mindre end summen af de mulige negative adfærdseffekter, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 448 (Alm. del) af 13.

september 2021 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)

Spørgsmål

Kan ministeren oplyse, hvor meget man kan spare ved at fjerne beskæftigelsesind-

satser, hvor de mulige positive adfærdseffekter effekter (f.eks. programeffekter) er

mindre end summen af de mulige negative adfærdseffekter (f.eks. fastholdelsesef-

fekter) og udgifterne til indsatsen? I svaret ønskes de økonomiske konsekvenser af

adfærdseffekterne dekomponeret for de enkelte indsatser og herudover ønskes det

samfundsøkonomiske tab samt de offentlige udgifter opgjort samlet set for indsat-

sen og opgjort pr. deltager i indsatsen.

Svar

Det danske arbejdsmarked er overordnet set velfungerende med sunde strukturer

og institutionelle rammer. I udgangspunktet er beskæftigelsen høj, ledigheden lav

og arbejdsmarkedet er desuden karakteriseret ved høj fleksibilitet, hvilket bl.a. af-

spejles i højt årligt antal jobskifte og dynamik. Sammenlignet med mange andre

OECD lande er erhvervsdeltagelsen høj i Danmark,

jf. figur 1.

Samtidig er det ken-

detegnet for den danske arbejdsmarked, at den strukturelle beskæftigelse er øget

markant og den strukturelle

ledighed reduceret siden 1990’erne,

jf. figur 1 og 2.

Figur 1

Faktisk og strukturel beskæftigelse, 1990-2025

Personer

3.100

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

2.400

2.300

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Personer

3.100

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

2.400

2.300

Figur 2

Faktisk og strukturel ledighed, 1990-2025

Personer

400

350

300

250

200

150

100

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Faktisk ledighed

Strukturel ledighed

Personer

400

350

300

250

200

150

100

Faktisk beskæftigelse

Strukturel beskæftigelse

Anm.: Figur 1 og 2 viser de seneste skøn i Økonomisk Redegørelse, august 2021, som dækker perioden frem til

2022. Det illustrerede niveau i 2025 afspejler det seneste strukturelle skøn i forbindelse med den

mellemfristede fremskrivning i Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025, august 2021.

Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025, august 2021 og Økonomisk

Redegørelse, august 2021.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om, hvor meget man kan spare ved at fjerne beskæftigelsesindsatser, hvor de mulige positive adfærdseffekter effekter er mindre end summen af de mulige negative adfærdseffekter, til finansministeren

Side 2 af 4

Denne udvikling afspejler i vidt omfang løbende økonomiske reformer af arbejds-

markeds- og skattepolitikken, herunder tilbagetrækningsregler.

Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved den såkaldte flexicurity-model,

hvor sikkerhed og fleksibilitet understøtter hinanden, idet modellen kombinerer

en høj grad af mobilitet og dynamik på arbejdsmarkedet med et udbygget socialt

sikkerhedsnet for ledige og en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Den aktive arbejdsmarkedspolitik understøtter, at ledige står effektivt til rådighed

for arbejdsmarkedet og får bedre forudsætninger for at komme i beskæftigelse. En

væsentlig del af den aktive arbejdsmarkedspolitik består af opkvalificering, som

hjælper ledige med at erhverve sig de rette kompetencer til tidens arbejdsmarked

og derigennem hurtigt vende tilbage til arbejdsmarkedet igen.

Beskæftigelseseffekter og udgifter varierer betydeligt på tværs af de forskellige

redskaber i den aktive beskæftigelsesindsats. En række studier evaluerer effekterne

af den aktive beskæftigelsesindsats i Danmark. Overordnet set viser studierne, at

ansættelse med løntilskud i private virksomheder samt samtaler og rådighedssank-

tioner har en positiv beskæftigelseseffekt, mens resultaterne for øvrige indsatser,

herunder uddannelsesaktivering, er mere heterogene og usikre. For nogle indsatser

findes der negative effekter, fx seks ugers jobrettet uddannelse og senior jobord-

ningen. Derudover peger evidensen på, at en tidlig og intensiv indsats bringer le-

dige hurtigere i beskæftigelse, da udsigten til en aktiv indsats tilskynder ledige til at

søge arbejde,

jf. Aktiv beskæftigelsesindsats (Finansministeriet 2018), Seniorjobordningen

(Finansministeriet 2016) samt Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet (Fi-

nansministeriet 2021).

Øget strukturel ledighed (reduceret strukturel beskæftigelse) vil forværre struktu-

rerne på arbejdsmarkedet og reduceret strukturel ledighed (øget strukturel beskæf-

tigelse) vil tilsvarende forbedre strukturerne

–

illustrativt svarer 0,1 pct. points æn-

dring af ledigheden til ca. 3.000 personer. Udviklingen i den strukturelle beskæfti-

gelse

–

herunder de institutionelle rammer for arbejdsmarkedet

–

har stor betyd-

ning for de offentlige finanser, herunder det finanspolitiske råderum mv.

Der er i dag kun begrænset viden om det samfundsøkonomiske afkast for de en-

kelte instrumenter i den aktive beskæftigelsesindsats, opgjort som effekter i for-

hold til omkostninger. Det er derfor ikke aktuelt grundlag til at udarbejde et de-

komponeret overblik over det samfundsøkonomiske afkast for de enkelte beskæf-

tigelsesindsatser og det potentielle samlede provenu mv. som angivet af spørger.

Nedenfor gennemgås nogle af de centrale analyseresultater ift. samfundsøkono-

misk afkast fra tidligere studier mv. samt udviklingen i udgifterne til den aktive be-

skæftigelsesindsats.

Side 3 af 4

Der er tidligere fx foretaget samfundsøkonomiske analyser af udvalgte ordninger i

beskæftigelsesindsatsen ved at sammenholde det samfundsmæssige afkast af ind-

satsens beskæftigelseseffekter med omkostningerne,

jf. Aktiv beskæftigelsesindsats (Fi-

nansministeriet 2018).

Analyserne peger på, at der er et samfundsøkonomisk tab ved

seks ugers jobrettet uddannelse og jobrotationsordningen, en samfundsøkonomisk

gevinst ved privat løntilskud og ingen nævneværdig samfundsøkonomisk virkning

af mentorordningen,

jf. figur 3.

Figur 3

Samfundsøkonomisk afkast af udvalgte aktiveringsordninger

Mio. kr.

240

210

180

Mio. kr.

240

210

180

150

120

-30

-60

-90

Seks ugers jobrettet udd.

Jobrotation

Mentorordning

Privat løntilskud

150

120

-30

-60

-90

Anm.: Analyserne af det samfundsøkonomiske afkast er baseret på en række beregningsforudsætninger, herunder i

forhold til de anvendte effektstudier og analysens afgrænsning. Resultaterne af analyserne er således

forbundet med usikkerhed og skal ses i lyset heraf. Resulktaterner er angivet 2017-pl.

Kilde: Aktiv beskæftigelsesindsats (Finansministeriet 2018)

De Økonomiske Råd har tidligere ligeledes udarbejdet analyser, hvor der foretages

en vurdering af det samfundsøkonomiske afkast af forskellige indsatser i den ak-

tive beskæftigelsesindsats,

jf. Forårsrapport 2007.

Hovedkonklusionen fra De Øko-

nomiske Råds analyser er, at uddannelsesaktivering samlet set giver et samfunds-

økonomisk underskud. Siden 2007 er uddannelsesaktivering på en række områder

blevet målrettet mod at opkvalificere de ledige til beskæftigelse. Der er bl.a. sket

en målretning mod områder med behov for arbejdskraft.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udarbejdet et samlede

vidensbillede fra serviceeftersynet af uddannelsesindsatser fra beskæftigelsesrefor-

men. Resultaterne fra STARs analyser indikerer, at korte og erhvervsrettede kurser

generelt har positive beskæftigelseseffekter samt at uddannelse og opkvalificering

er effektivt for gruppen, der har mindst uddannelse i forvejen,

jf. STAR (2021),

Overliggernotat: Ny viden fra Serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen.

Det bemærkes, at der i de nævnte samfundsøkonomiske analyser foretages gen-

nemsnitlige betragtning og vurderinger med udgangspunkt i aktiveringsomfang på

et givent tidpunkt for det relevante redskab. Det er dermed ikke givet, at analy-

serne peger på indsatser med positivt afkast bør udbredes yderligere, ligesom det

ikke er givet, at indsatser med negative effekter bør afskaffes helt med afsæt i de

Side 4 af 4

samfundsøkonomiske vurderinger. Man skal desuden være opmærksom på, at

analyserne ikke nødvendigvis fanger alle aspekter af samfundsøkonomien, lige

som der kan være ikke-økonomiske hensyn, som kan begrunde indsatserne.

Dertil kan det understreges, at der i de ovennævnte analyseresultater er regnet iso-

lerede virkninger af enkelte ordninger. Den samlede virkning af fx at afskaffe en

række ordninger vil imidlertid kunne være forskellig fra summen af de enkelte iso-

lerede bidrag, herunder også ift. samspil mv. mellem såvel ordninger som effekter.

Det skal således også ses i sammenhæng med, at den aktive arbejdsmarkedspolitik

er et væsentligt ben i den danske arbejdsmarkedsmodel.

Udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats har i gennemsnit udgjort 13,7 mia.

kr. årligt i perioden 2011 til 2019,

jf. tabel 1 og Svar på Beskæftigelsesudvalget spørgsmål

nr. 267 (alm. del) af 25. februar 2021.

De relativt store udgifter forbundet med den

aktive beskæftigelsesindsats kræver et vedvarende fokus på indretning af indsat-

serne.

Tabel 1

Samlet oversigt over udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats i mio. kr. 2021-pl

2011

Aktivering i alt

Opkvalificering

Øvrig vejledning og

opkvalificering

Merudgifter til løntil-

skud

Følgeudgifter

Andre beskæftigel-

sesordninger

Serviceudgifter (admi-

nistration)

Særlige indsatser,

puljer m.v.

I alt

8.494

1.631

5.539

609

716

765

3.331

330

2012

8.415

1.733

5.054

805

822

954

3.512

413

2013

8.274

1.789

4.773

720

992

2.527

3.820

260

2014

7.364

1.441

4.327

436

1.160

3.110

4.183

319

2015

6.803

1.093

4.302

1.375

2.511

4.324

150

2016

6.445

1.106

4.227

-208

1.320

2.333

4.657

158

2017

6.017

948

4.085

-150

1.133

2.503

4.793

335

2018

5.938

905

4.692

4.130

-147

1.050

2.362

4.983

366

-123

906

1.938

4.929

369

220

1.053

2.111

4.281

300

13.718

5.753

2019 Gennemsnit

5.475

7.025

12.920 13.294 14.882 14.976 13.788 13.592 13.648 13.649 12.710

Anm.: 1) Dækker over udgifter til ordinær uddannelse, 6 ugers jobrettet uddannelse og den regionale

uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft.

2) Som følge af forenkliong af registerring af driftsudgifter kan udgifterne til ordinær uddannelse og øvrig

vejledning og opkvalificering ikke længere dekomponeres fra 2019.

3) Udgifter til løntilskud, voksenlærlinge fra ledigehed og jobrotation vises ikke som bruttoudgifter, men som

merudgifter ift. alternative forsørgelsesudgifter. Det vil sige differencen i udgifter mellem løntilskud og

udgiften såfremt borgerne havde været på passiv forsørgelse.

4) Dækker over udgifter til mentorer, hjælpemidler, befordring, mv.

5) Dækker over udgifter til løn, overhead, husleje, IT mm. Det er ikke muligt at dekomponere udgifterne.

Kilde: Regnsakbsoplysninger fra Danmarks Statistik.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister