FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om ministeren vil redegøre for effekterne for de offentlige finanser, beskæftigelsen og BNP for hver af de initiativer der fremgår af Dansk Erhvervs økonomiske 2025-plan, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

16. december 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 446 (Alm. del) af 14.

september 2021 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen

(V)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekterne for de offentlige finanser, beskæftigelsen og

BNP for hver af de initiativer

–

og samlet set

–

der fremgår af Dansk Erhvervs

økonomiske 2025-plan

”Dansk Handlekraft 2025”?

Svar

En oversigt over Dansk Erhvervs vurdering af virkningerne af de enkelte forslag i

deres 2025-plan

”Dansk Handlekraft 2025” –

og Finansministeriets tilsvarende

vurdering

–

fremgår af vedlagte

tabel 2.

Finansministeriet har alene udarbejdet skøn for de forslag, der på forhånd kan

vurderes konkret med afsæt i ministeriernes regnemetoder, ligesom det fx også var

tilfældet med

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 314 af 21. maj 2021

om Dansk Ar-

bejdsgiverforenings reformudspil fra maj 2021 og

Svar på Finansudvalgets spørgsmål

nr. 428 (Alm. del) af 31. august 2021

om FH's reformudspil fra august 2021.

Dansk Erhverv vurderer mange af deres forslag med udgangspunkt i tidligere svar

på spørgsmål fra Folketingets udvalg, hvorfor Finansministeriets vurdering af

langt de fleste forslag er omtrent sammenfaldende med Dansk Erhvervs vurde-

ring.

I forhold til Finansministeriets vurdering bemærkes det, at enkelte af Dansk Er-

hvervs forslag ikke på forhånd kan vurderes med afsæt i ministeriernes regneme-

toder. Når forslag ikke kan vurderes på forhånd, kan det generelt skyldes, at der

ikke findes tilstrækkelig empirisk evidens for forslagenes virkning, eller de ikke er

tilstrækkeligt konkrete til at foretage en egentlig vurdering. I sådanne tilfælde vil

forslagenes virkning (såfremt forslag vedtages) indgå i de løbende vurderinger af

dansk økonomi og de offentlige finanser i takt med at virkningerne optræder.

Denne skelnen mellem hvad der på forhånd kan indregnes og hvad der først ind-

regnes, når virkninger realiseres, gør sig i det aktuelle tilfælde gældende for enkelte

af Dansk Erhvervs arbejdsmarkedspolitiske tiltag, herunder forslaget om at sænke

beløbsgrænsen i beløbsordningen for udenlandsk arbejdskraft. I disse tilfælde har

det ikke været muligt at beregne beskæftigelsesvirkningen mv. af forslagene, og

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om ministeren vil redegøre for effekterne for de offentlige finanser, beskæftigelsen og BNP for hver af de initiativer der fremgår af Dansk Erhvervs økonomiske 2025-plan, til finansministeren

Side 2 af 10

virkningen af disse forslag indgår derfor ikke i Finansministeriets kvantitative

skøn.

Positive arbejdsudbudseffekter, som ligger ud over det, der kan indregnes på for-

hånd, vil isoleret set styrke de offentlige finanser. Det vil dog i tråd med ovenstå-

ende først være muligt at disponere over sådanne midler, når de positive effekter

på beskæftigelsen og de offentlige finanser kan konstateres. Sådanne effekter ind-

regnes dermed først i de mellemfristede fremskrivninger i takt med, at de indtræ-

der.

Dansk Erhvervs 2025-plan indeholder en række forslag, som Dansk Erhverv vur-

derer har en samlet virkning på den strukturelle beskæftigelse på ca. 25.000 fuld-

tidspersoner, styrker BNP med ca. 30 mia. kr. og den offentlige saldo med ca. 0,2

mia. kr. i 2025,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Samlet virkning på offentlig saldo, strukturel beskæftigelse og strukturelt BNP i 2025 af forslag i Dansk

Erhvervs 2025-plan Dansk Handlekraft

Dansk Erhverv

(2020-niveau)

Beskæfti-

gelse

(Fuldtidsper-

soner)

25.200

Finansministeriet

(2021-niveau)

Offentlig

Beskæfti-

BNP

saldo

gelse

(mia. kr.)

(Fuldtidsper-

soner)

Virkning

Samlet virkning af forsla-

gene

Samlet virkning af forsla-

gene, som det er muligt

at regne på konkret med

afsæt i ministeriernes

regnemetoder

Offentlig

saldo

(mia.kr.)

0,2

BNP

(mia. kr.)

29,9

-1,0

18.400

25,9

0,4 (-5,1)

17.800

24,9

Anm.: Finansministeriets vurdering er i 2021-niveau, mens Dansk Erhvervs vurdering er i 2020-niveau. Det kan

forklare små forskellige i vurderingerne af de enkelte forslag, jf. tabel 2, men vurderes ikke at have stor

betydning for den samlede vurdering af forslagene. Arbejdsudbudsvirkningen i Finansministeriets vurdering

er afrundet til næmeste 100 fuldtidspersoner. Tallet i parentes angiver virkningen på den offentlige saldo,

hvis der fuldt ud tages højde for Dansk Erhvervs forslag om at øge de offentlige forskningsudgifter med ca.

8 mia. kr. Dansk Erhverv medregner alene en stigning i forskningsudgifterne på 2,5 mia. kr. i 2025.

Kilde:

Dansk Handlekraft 2025,

Dansk Erhverv, 2021 og egne beregninger.

Den samlede virkning af de forslag, som det er muligt at regne på konkret med af-

sæt i ministeriernes regnemetoder, skønnes af Dansk Erhverv at have en lidt hø-

jere virkning på beskæftigelse og BNP end Finansministeriet vurderer, om end

forskellen er beskeden.

Der er umiddelbart heller ikke den store forskel i vurderingen af forslagenes virk-

ning på den offentlige saldo. Dansk Erhverv vurderer, at forslagene (de dele Fi-

nansministeriet kan regne på) svækker de offentlige finanser med ca. 1 mia. kr.,

mens Finansministeriet vurderer en forbedring i størrelsesordenen 0,4 mia. kr.

Forskellen afspejler bl.a. opdaterede skøn for det finanspolitiske råderum frem til

2025.

Side 3 af 10

Der vil imidlertid være en væsentlig forskel i vurderingerne

–

som angivet ved tal-

let i parentes i tabel 1

–

hvis der fuldt ud tages højde for Dansk Erhvervs forslag

om at løfte de offentlige forskningsudgifter med ca. 8 mia. kr. Dette forslag vil i

fravær af yderligere finansiering svække de offentlige finanser væsentligt. Dansk

Erhverv har i deres plan alene indregnet en stigning i de offentlige forskningsud-

gifter på 2,5 mia. kr. i 2025.

Endelig skal det bemærkes, at Dansk Erhverv samlet set foreslår, at de offentlige

forbrugsudgifter stiger med ca. 5�½ mia. kr. fra 2021 til 2025.

Dansk Erhverv foreslår i udgangspunktet, at de offentlige forbrugsudgifter stiger

svarende til det demografiske træk, idet der dog også foreslås, at de offentlige for-

brugsudgifter årligt reduceres svarende til et effektivitetsbidrag på 0,4 pct. Det be-

tyder samlet set en stigning i de offentlige forbrugsudgifter på godt ca. 2 mia. kr.

fra 2021 til 2025. Hertil må det i udgangspunktet lægges til grund, at de offentlige

forbrugsudgifter desuden forøges af Dansk Erhvervs forslag om at uddannelses-

udgifterne separat hæves med 3�½ mia. kr. fra 2021 til 2025.

Dansk Erhvervs foreslåede stigning i de offentlige forbrugsudgifter frem mod

2025 sammenholdt med et samlet finanspolitisk råderum (ekskl. reserverede mid-

ler) på ca. 19¼ mia. kr. (2021-niveau) i perioden betyder, at en stor del af det fi-

nanspolitiske råderum disponeres til øvrige prioriteter, herunder nedsættelse af

skatter og investering i forskning.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Tabel 2

Vurderinger af virkninger på offentlig saldo, strukturel beskæftigelse og sturkturelt BNP i 2025 af forslag i Dansk Erhvervs 2025-plan Dansk Handlekraft

Forslag

Dansk Erhvervs vurdering

Offentlig saldo

efter adfærd og

tilbageløb (mia.

kr., 2020-

niveau)

Udenlandsk arbejdskraft

En lavere beløbsgrænse i beløbsordningen og fast-track-ordningens be-

løbsspor vil alt andet lige øge strukturel beskæftigelse og strukturelt BNP

i Danmark.

Kravet i beløbsordningen

sænkes til 360.000 kr.

0,4

3.500

2,5

Finansministeriets regneeksempler peger på, at en reduktion af beløbs-

grænsen på 100.000 kr. vil kunne medføre et løft i antallet på beløbsord-

ningen og fast-track-ordningens beløbsspor på i størrelsesordenen 3.600

helårspersoner.

Forslaget skønnes ikke at have umiddelbar virkning på indkomstforskel-

lene.

Vækst og produktivitet

En reduktion af selskabsskattesatsen fra 22 pct. til 19 pct. vurderes at in-

debære et umiddelbart mindreprovenu på 8,0 mia. kr. og et mindrepro-

venu efter tilbageløb og adfærd på 4,0 mia. kr. årligt (2021-niveau). Tilta-

get skønnes at øge strukturelt BNP med i størrelsesordenen 8�½ mia. kr.

Effekten på arbejdsudbuddet skønnes at svare til ca. 800 fuldtidsperso-

ner.

Selskabsskat sænkes ned

fra 22 pct. til 19 pct.

-4,0

900

9,3

-4,0

800

8�½

I vurderingen af effekterne er medregnet, at selskabsskattelempelser

øger investeringsomfanget og dermed kapitalapparatet. Et højere kapital-

apparat pr. indbygger fører til en stigning i arbejdsproduktiviteten og real-

lønnen.

En nedsættelse af selskabsskattesatsen skal desuden ses i sammen-

hæng med det øvrige skattesystem, herunder beskatningen af hovedakti-

onærer, der kan vælge at tage arbejdsindkomst ud af selskaberne i form

af udbytte frem for løn. Der er ikke taget højde for hovedaktionærers ind-

komsttransformation i provenuskønnet.

Strukturel

BNP (mia. kr.,

beskæftigelse 2020-niveu)

(fuldtidsperso

ner)

Offentlig saldo

efter adfærd og

tilbageløb (mia.

kr., 2021-

niveau)

Strukturel

beskæftigelse

(fuldtidsperso

ner)

Finansministeriets vurdering

BNP (mia. kr.,

2021-niveau)

Bemærkninger til vurderingen af forslaget:

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

Side 5 af 10

Et permanent forhøjet fradrag for forskning- og udviklingsaktiviteter skøn-

nes at indebære et finansieringsbehov på ca. 1,0 mia. kr. årligt fra 2023

til 2025 og ca. 0,9 mia. kr. årligt fra 2026.

Overordnet vil forsknings- og udviklingsprojekter være forbundet med så-

kaldte positive eksternaliteter, dvs. at der er en positiv afsmittende effekt

på andre virksomheders produktivitet af frembragt ny viden. F&U er imid-

lertid allerede i dag subsidieret i betydeligt omfang, herunder via offentlig

uddannelse af forskere, direkte støtte til forskning og støtte gennem skat-

tesystemet. En forhøjelse af fradraget for F&U må dog forventes isoleret

set at have en positiv effekt på produktiviteten.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med ca. 150 personer og

strukturelt BNP med ca. 1 ¼ mia. kr.

Dansk Erhverv har foreslået, at satsen for beskæftigelsesfradraget hæ-

ves med 2 pct.-point, suppleret med en parallel forhøjelse af det maksi-

male beskæftigelsesfradrag med ca. 8.000 kr., således at indkomsten

ved det maksimale beskæftigelsesfradrag fastholdes på det nuværende

niveau på ca. 380.000 kr.

Forhøjelsen med 2 pct.-point indebærer, at det maksimale beskæftigel-

sesfradrag øges med 7.700 kr. ved fastholdt indkomst for opnåelse af

maksimalt beskæftigelsesfradrag på 386.000 kr. Inklusive forhøjelsen ud-

gør det maksimale beskæftigelsesfradrag 48.800 kr.

-3,3

1.100

0,5

-3,3

1.200

0,6

Forslaget skønnes at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og ad-

færd på 3,3 mia. kr.

Den foreslåede forhøjelse af beskæftigelsesfradraget vil bidrage til en

mindre stigning i indkomstforskellene på 0,01 pct.-point målt ved Gini-ko-

efficienten, samtidig med at det skønnes at øge arbejdsudbuddet med

ca. 1.200 fuldtidspersoner. Det øgede arbejdsudbud kommer hovedsage-

ligt af øget deltagelse, idet lempelsen gør det mere attraktivt for personer

uden for beskæftigelse af tage et arbejde. Forslaget skønnes at øge BNP

svarende til 0,6 mia. kr.

Dansk Erhverv har foreslået, at fordoble jobfradraget. Forslaget indebæ-

rer, at satsen ændres fra 4,5 pct. til 9 pct., og at det maksimale jobfradrag

hæves fra 2.600 kr. til 5.200 kr. Forslaget skønnes at indebære et min-

dreprovenu på knap 1,1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Fordobling af jobfradrag

-1,0

400

0,7

-1,1

350

0,2

Den foreslåede forhøjelse af jobfradraget vil bidrage til en mindre stigning

i indkomstforskellene på 0,01 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, sam-

tidig med at det skønnes at øge arbejdsudbuddet med ca. 350 fuldtids-

personer. Det øgede arbejdsudbud kommer hovedsageligt af øget delta-

Permanent F&U fradrag på

130 pct.

-1,0

200

1,0

-1,0

150

1¼

Beskæftigelsesfradraget

øges til 12,65 pct.

Side 6 af 10

gelse, idet lempelsen gør det mere attraktivt for personer uden for be-

skæftigelse af tage et arbejde. Forslaget skønnes at øge BNP svarende

til 0,2 mia. kr.

Dansk Erhverv har foreslået at hæve topskattegrænsen med 100.000 kr.

før AM-bidrag, hvilket svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med

92.000 kr. Forslaget skønnes at indebære et mindreprovenu på 2,3 mia.

kr. efter tilbageløb og adfærd,

Forhøjelsen af topskattegrænsen vil øge incitamentet for de berørte tops-

katteydere til at anvende muligheden for at flytte en del af deres indbeta-

linger til ratepension og livrenteordninger over på en aldersopsparing. En

øget omlægning til aldersopsparing vil bidrage til en øget fremrykning af

skatteprovenu fra pensionsopsparing, dvs. bidrage til en styrkelse af sal-

doen på kort sigt mod en svækkelse på længere sigt. Det skønnes, at for-

højelsen af topskattegrænsen vil bidrage til fremrykning af skatteprovenu

på 0,3 mia. kr. i 2025 i 2021-niveau. Denne fremrykning er ikke indregnet

i den anførte saldovirkning.

Den foreslåede forhøjelse af topskattegrænsen bidrager til en stigning i

indkomstforskellene på 0,18 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, samti-

dig med at det skønnes at arbejdsudbuddet øges med ca. 3.900 fuldtids-

personer. Det øgede arbejdsudbud kommer hovedsageligt af øget ar-

bejdstid, idet lempelsen gør det mere attraktivt for beskæftigede personer

med høj løn at arbejde mere. Forslaget skønnes at øge BNP svarende til

4,5 mia. kr.

Det er i Finansministeriets vurdering lagt til grund, at der foretages en

afskaffelse af modregning i folkepensionen for både egen og partners

lønindkomst. Vurderingen tager ikke højde for fremrykkede udgifter til

sociale pensioner, der følger af svækket tilskyndelse til opsat pension.

Opgørelsen er baseret på samme datagrundlag, som anvendt i

forbindelse med

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 314 og 316

(Alm. del) af 21. maj 2021.

Dansk Erhverv foreslår at afskaffe den progressive beskatning af aktie-

indkomst, således at al aktieindkomst beskattes med 27 pct., samt at for-

høje loftet over aktiesparekontoen og det maksimale fradrag i investorfra-

dragsordningen som oprindeligt i

Aftale om erhvervs- og iværksætteriniti-

ativer

(V, LA, K, DF og RV) fra november 2017. Som led i finansieringen

Ny ret til tidlig pension

blev lofterne fastholdt på 2020-niveauer.

Afskaffelse af den progressive beskatning af aktieindkomst medfører en

reduktion af den marginale aktieindkomstskat på 15 pct.-point fra 42 til 27

pct. Tiltaget skønnes at give anledning til et mindreprovenu på ca. 3,2

mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det er forbundet med en betydelig

usikkerhed at skønne over de afledte adfærdsvirkninger af nedsættelse

af den højeste skattesats på aktieindkomst. Usikkerheden forstærkes af,

Topskattegrænsen hæves

100.000 kr.

-2,6

4.300

4,9

-2,3

3.900

4,5

Afskaffelse af modregning i

folkepension

-0,7

2.000

1,5

-0,7

2.000

1,9

Bedre adgang til kapital for

iværksættere

-2,5

1.700

2,3

-3,4

1.950

2¼

Side 7 af 10

at der er tale om en relativt stor ændring i skattesatsen. Der er bereg-

ningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. for nedsættelse

af aktieindkomstbeskatningen, som primært afspejler en arbejdsudbuds-

virkning. Tilgangen med en summarisk selvfinansieringsgrad tager ikke

højde for, at adfærdsændringen vedrørende placering af opsparingen må

forventes at være forholdsmæssigt større, desto større den isolerede æn-

dring af skattesatsen er. Provenuskønnet tager endvidere ikke højde for

omfanget af skattemæssigt betinget indkomsttransformation fra hovedak-

tionærer. Hovedaktionærers indkomsttransformation må forventes at øge

mindreprovenuet efter adfærd markant. Tiltaget vurderes at øge ind-

komstforskellene målt ved Gini-koefficienten i størrelsesordenen 0,4 pct.-

point.

Forhøjelse af loftet over aktiesparekontoen til 200.000 kr. skønnes at

medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,1 mia. kr.

årligt fra 2022. Aktiesparekontoen vurderes ikke at have betydning for

danske selskabers adgang til risikovillig kapital. En forhøjelse af loftet

over indestående på aktiesparekontoen vurderes således ikke at påvirke

antallet af børsnoteringer i Danmark.

En forhøjelse af lofterne for investorfradraget til halvdelen af investeringer

for op til 800.000 kr. for direkte investeringer i de omfattede virksomheder

og halvdelen af investeringer for op til 250.000 kr. ved indirekte investe-

ringer gennem investorfradragsfonde skønnes at være forbundet med et

mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,1 mia. kr. årligt fra

2023. Investorfradraget er en særordning og er forbundet med en række

negative strukturvirkninger. Investeringer i virksomheder, hvor der gives

fradrag, kan ske på bekostning af investeringer i virksomheder, hvor der

ikke gives fradrag. Hertil kommer en risiko for, at ordningen udnyttes spe-

kulativt. Ordningen kan bl.a. føre til uhensigtsmæssige investeringer, der

ikke er forbundet med positive før skat afkast. Investorfradraget forventes

udelukkende at vedrøre personer øverst i indkomstfordelingen, herunder

de øverste percentiler.

Fremtidssikret uddannelse

Kandidatstipendiet

omdannes til lån

Investeringer i bedre

uddannelse

2030 målsætning om 4 pct.

af BNP for forskning

påbegyndes med ekstra løft

2,3

-3,5

2.700

1,9

2,3

-3,5

2.700

1,9

Vurderingen er baseret

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123 (Alm.

del) af 2. februar 2020

nr. 250 (Alm. del) af 23. marts 2021

Forslagets effekter på beskæftigelse og BNP afhænger af den konkrete

udmøntning af midlerne.

En målsætning på 4 pct. af BNP for forskningsudgifter i 2030, hvor det of-

fentlige bidrager med 1/3 af de samlede forskningsudgifter svarende til

den nuværende fordeling mellem offentlig og privat forskning, vil medføre

offentlige merudgifter på 8 mia. kr. i 2021-niveau. DE angiver i planen en

forventet udgiftsstigning på 2,5 mia. kr. i 2025, men hvis hele udgiftsløftet

-2,5

-2,5 (-8,0)

Side 8 af 10

skal realiseres svækkes den offentlige saldo i fravær af separat finansie-

ring. Forslagets effekter på beskæftigelse og BNP afhænger af den kon-

krete udmøntning af midlerne.

Fleksibelt arbejdsmarked

Efter gældende regler gives den aktive indsats med henblik på hurtigst

mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet uanset visitationskategori. Det er

på den baggrund ikke givet, at Dansk Erhvervs forslag vil have en positiv

virkning på beskæftigelsen, og det er ikke muligt på forhånd at fastlægge

et skøn for potentielle effekter.

Hvis det beregningsteknisk antages, at 65 pct. af de aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere med en varighed under et år visiteres som

jobparate vil det medføre en begrænset merudgift som følge af ændrede

aktiveringsudgifter.

Det er ikke umiddelbart muligt at skønne over virkningen på saldo,

arbejdsudbud og BNP, da det vil afhænge af den konkrete indsats i

Dansk Erhvervs forslag om 37-timers aktivering. Det kan overordnet

forventes, at forslaget vil medføre merudgifter og potentielt øget

arbejdsudbud og BNP.

Det bemærkes i den forbindelse, at regeringens forslag til en 37-timers

arbejdspligt skønnes at medføre merudgifter for ca. 200 mio. kr. i 2025

og at øge arbejdsudbuddet med ca. 250 fuldtidspersoner i 2025.

Kontanthjælpsmodtagere

mødes som jobparate og får

en tilsvarende indsats

0,4

1.700

0,9

Ikke-vestlige indvandrere

0,3

1.000

0,5

Unge på

kontanthjælpsydelser

Afskaffelse af

aktivitetstillæg

Unge på

uddannelseshjæl

p vurderes

jobparate

Arbejde eller

aktiv jobsøgning

indtil

uddannelses-

start

0,3

0,2

700

100

0,2

0,1

0,2

100

0,1

Der er i beregningerne antaget, at barselstillægget ikke afskaffes.

En ny visitationskategori, således at unge på uddannelseshjælp også

kan visiteres jobparate, vil indebære ændringer i den aktive indsats for

den pågældende gruppe. Forslaget forventes at medføre begrænsede

mindreudgifter som følge af ændrede aktiveringsudgifter. Der er ikke ind-

regnet en forventet merbeskæftigelse som følge af ændringen.

Efter gældende regler gives den aktive indsats med henblik på hurtigst

mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller uddannelse uanset visitati-

onskategori. Der er ikke indregnet en forventet merbeskæftigelse som

følge af ændringen.

Dansk Erhvervs vurdering beror som udgangspunkt på en skalering af

BEU 91 (2020). På trods af, at de skønnede adfærdseffekter er ens, er

der dog en forskel i opgørelsen af saldovirkningen.

Dansk Erhvervs vurdering bygger på svar på FIU 314 (2021). Det

nedjusterede skøn skyldes, at der foretaget en opdatering af

beregningen på baggrund af en opdatering af dagpengemodellen og en

ny fremskrivning for antal personer på seniorjob. De tidligere beregninger

tog udgangspunkt i den forventede aktivitet på seniorjob i 2024, mens

0,0

600

Dimittendsatsen for ikke-

forsørgere reduceres

Afskaffelse af

seniorjobordning

0,5

2.800

2,3

0,9

2.800

2,3

0,3

800

0,3

0,2

400

0,3

Side 9 af 10

den opdaterede fremskrivning tilsiger, at aktiviteten vil være fortsat

faldende frem til 2031, hvor den forventede aktivitet vurderes at være

omkring halv så stor som i 2024.

Styrket offentlig sektor

Det finanspolitiske råderum ekskl. reserverede midler til hhv. forsvarsløf-

tet og 'reserve til sikring af gode rammebetingelser i dansk erhvervsliv' er

senest opgjort til ca. 19�½ mia. kr. (2022-priser) i 2025 målt ift. 2021 (kor-

rigeret for midlertidige forhold relateret til COVID-19),

jf. Svar på Finans-

udvalgets spørgsmål nr. 98 (L 239 - § 7. Finansministeriet) af 10. sep-

tember 2021

Opdateret 2025-forløb,

august 2021. Omregnet til 2021-

priser svarer det til, at det finanspolitiske råderum ekskl. reserverede mid-

ler udgør ca. 19¼ mia. kr. i 2025 målt ift. 2021.

Råderum ex. Forsvar

17,5

19¼

Det skal ses i forhold til Dansk Erhvervs opgørelse af råderum ekskl. for-

svar på 17�½ mia. kr., hvilket svarer til opgørelsen af det finanspolitiske

råderum (ekskl. reserverede midler) i

Danmarks Konvergensprogram

2021,

april 2021.

Det bemærkes, at der i

Opdateret 2025-forløb,

august 2021 blev skiftet

basisår, således at det finanspolitiske råderum nu opgøres i forhold til ud-

giftsniveauet i 2022. Målt ift. udgiftsniveauet i 2022 udgør råderummet

ekskl. reserverede midler ca. 14�½ mia. kr. i 2025 (2022-priser).

Beregningen af det demografiske træk er senest opdateret i forbindelse

med den mellemfristede fremskrivning i august 2021. Væksten i det de-

mografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor meget res-

sourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil

ændre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale

udgift pr. bruger er fastholdt uændret. På baggrund af den opdaterede

beregning er det skønnet, at væksten i det demografiske træk vil udgøre

10¾ mia. kr. (2021-priser) i 2022-2025,

jf. nærmere i Opdateret 2025-for-

løb,

august 2021.

Forudsætningen om et årligt effektiviseringsbidrag på 0,4 pct. om året in-

debærer en implicit antagelse om, at den offentlige service kan fasthol-

des uændret ved en samtidig reduktion af de offentlige forbrugsudgifter

på 0,4 pct. om året. Det bemærkes, at visse områder af den statslige for-

valtning er omfattet af et årligt omprioriteringsbidrag.

Dansk Erhverv foreslår at afskaffe den grønne check for alle andre end

pensionister. Forslaget skønnes at indebære et merprovenu på 1,5 mia.

kr. efter tilbageløb og adfærd i 2025. Opgjort i varig virkning skønnes

merprovenuet at udgøre ca. 0,4 mia. kr. Forslaget vil derfor ikke på læn-

gere sigt kunne finansiere tiltag i størrelsesordenen 1,5 mia. kr.

Årlig vækst i offentligt

forbrug inkl. demografi og

sundhedsinvesteringer

-11,0

-10¾

Effektivisering i det off.

borbrug på 0,4 pct. p.a.

Øvrig finansiering

8,8

8,6

Grøn check afskaffes delvist

1,5

1.400

1,1

1,5

1.400

1,1

Side 10 af 10

Den foreslåede afskaffelse af grøn check for ikke-pensionister skønnes

at indebære en stigning i indkomstforskellene på 0,05 pct.-point målt ved

Gini-koefficienten, samtidig med at arbejdsudbuddet skønnes øget med

ca. 1.400 fuldtidspersoner. BNP-virkningen af det øgede arbejdsudbud

skønnes at udgøre 1,1 mia. kr. i 2025 i 2021-niveau,

jf. svaret på Finans-

udvalgets spørgsmål 303 af 14. maj 2021.

Arbejdsudbudsvirkningen skal ses i sammenhæng med en positiv ind-

komsteffekt (uændret forbrug forudsætter øget arbejdsindsats) samt at

den grønne check indkomstaftrappes, hvorved en afskaffelse bidrager til

lavere marginalskat og øget forskelsbeløb.

Samlet virkning af forslag

Samlet virkning af forslag,

som det er muligt at regne

på konkret med afsæt i

ministeriernes

regnemetoder

0,2

25.200

29,9

-1,0

18.400

25,9

0,4 (-5,1)

17.800

24,9

Anm.: Finansministeriets vurdering er i 2021-niveau, mens Dansk Erhvervs vurdering er i 2020-niveau. Det kan forklare små forskellige i vurderingerne af de enkelte forslag., men vurderes ikke at have stor

betydning for den samlede vurdering af forslagene. Forslagenes arbejdsudbudsvirkninger er i Finansministeriets vurdering afrundet til næste 50 fuldtidspersoner, ligesom summerne er opgjort i nærmeste

100 fuldtidspersoner. Tallene i parentes angiver virkningen på den offentlige saldo, hvis der fuldt ud tages højde for Dansk Erhvervs forslag om at øge de offentlige forskningsudgifter med ca. 8 mia. kr.

Dansk Erhverv medregner alene en stigning i forskningsudgifterne på 2,5 mia. kr. i 2025.

Kilde:

Dansk Handlekraft 2025,

Dansk Erhverv, 2021 og egne beregninger.