Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2449118_0001.png
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 9. september 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 445 (alm.
del) efter ønske fra Marcus Knuth (KF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 445:
Hvad vil provenuet være i 2022 ved at tilbagerulle initiativet børnene ud af Sjæls-
mark, højere ydelser til børnefamilier, genoptagelse af modtagelse af kvoteflygt-
ninge i Danmark, ny opholdsordning til flygtninge baseret på beskæftigelse og af-
skaffelse af opholdskravet for dagpenge, som skyldes regeringens beslutninger si-
den valget? Provenuet bedes opgøres samlet og for hver ændring.
Svar:
1.
Det bemærkes indledningsvis, at der i besvarelsen tages udgangspunkt i aftale-
økonomien fra de nævnte initiativer. Der er således ikke foretaget genberegninger
eller foretaget opregninger til 2022-niveau. Der er dog foretaget nyberegninger for
så vidt angår modtagelsen af kvoteflygtninge i Danmark, da der årligt træffes be-
slutning om dette.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved besvarelsen af spørgsmålets del
om initiativet børnene ud af Sjælsmark forudsat, at der er tale om de beskrevne
ændringer af rammevilkårene for de børnefamilier, som var indkvarteret på Udrej-
secenter Sjælsmark, der fremgik af den politiske forståelse fra november 2019.
Med udgangspunkt i de økonomiske konsekvenser forudsat i forbindelse med den
politiske forståelse skønnes en tilbagerulning at indebære et provenu på 24,5 mio.
kr. i 2022 (2020-pl).
3.
Det er ved besvarelsen antaget, at der ved spørgsmålets del om tilbagerulning af
højere ydelser til børnefamilier, henvises til nedsættelsen af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse samt overgangsydelse til forsørgere.
Den tidligere VLAK-regerings forslag om, at selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen
med virkning fra 1. januar 2020 skulle nedsættes, blev vedtaget i Folketinget i fe-
bruar 2019. Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
Side
1/3
22. september 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 16173
1763969
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 445: MFU spm. om, hvad provenuet vil være i 2022 ved at tilbagerulle initiativet børnene ud af Sjælsmark, højere ydelser til børnefamilier, genoptagelse af modtagelse af kvoteflygtninge i Danmark, ny opholdsordning til flygtninge baseret på beskæftigelse og afskaffelse af opholdskravet for dagpenge, som skyldes regeringens beslutninger siden valget, til udlændinge- og integrationsministeren
blev den 3. september 2019 enige om at annullere reduktionen af integrationsydel-
sen for forsørgere pr. 1. januar 2020. Ydelsesreduktionen for forsørgere, som den
tidligere VLAK-regering havde aftalt, trådte derfor ikke i kraft.
På baggrund af de økonomiske konsekvenser beregnet i forbindelse med lovforsla-
get til annullering af reduktionen af integrationsydelsen fremsat i 2019 skønnes en
tilbagerulning i 2022 at medføre et provenu på ca. 23,1 mio. kr. (2020-pl) efter skat
og tilbageløb.
4.
I forhold til spørgsmålets del om modtagelse af kvoteflygtninge, traf udlændinge-
og integrationsministeren i 2019, 2020 og 2021 beslutning om at modtage hhv. 30,
200 og 200 kvoteflygtninge i de respektive år.
Modtagelse af kvoteflygtninge er en årlig beslutning, og der er endnu ikke truffet
beslutning om evt. modtagelse i 2022 og frem. Derfor besvares spørgsmålets del
om modtagelse af kvoteflygtninge på baggrund af en opgørelse af udgifterne, som
er forbundet med beslutningerne fra 2019-2021 om at modtage i alt 430 kvoteflygt-
ninge.
De offentlige merudgifter forbundet med beslutningerne skønnes i 2022 at udgøre
ca. 27 mio. kr. (2022-pl) på Udlændinge- og Integrationsministeriets område. En
række udgifter forbundet med modtagelsen forventes at kunne indregnes som
flygtningemodtagelsesudgifter i Danmark under udviklingsbistanden (DAC), hvilket
medfører en samlet skønnet nettoudgift på ca. 10 mio. kr. (2022-pl) i 2022 på Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets område.
5.
Udlændinge- og Integrationsministeriet forudsætter, at spørgeren med henvis-
ningen til en ny opholdsordning til flygtninge baseret på beskæftigelse henviser til
den såkaldte arbejdsmarkedstilknytningsordning, der er en erhvervsordning, hvor-
efter visse udlændinge, der får nægtet forlænget eller inddraget deres opholdstil-
ladelse, kan opnå opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, hvis de har været
i et fast ansættelsesforhold af mindst 2 års varighed. Arbejdsmarkedstilknytnings-
ordningen trådte i kraft den 1. juli 2020.
En afskaffelse af erhvervsordningen skønnes at indebære intet eller et helt begræn-
set provenu for staten. Det blev i forbindelse med lovforslaget vurderet, at er-
hvervsordningen ville medføre ingen eller helt begrænsede merudgifter til klage-
sagsbehandling i Udlændingenævnet. Udgifter til sagsbehandling mv. i Styrelsen for
International Rekruttering og Integration gebyrfinansieres.
6.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-
lets del om afskaffelse af opholdskravet for dagpenge indhentet bidrag fra Beskæf-
tigelsesministeriet, som har oplyst følgende:
”I
forbindelse med provenuvirkningen ved at tilbagerulle afskaffelsen af
opholdskravet tages der udgangspunkt i tidligere besvarelse af BEU nr. 446
Side
2/3
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 445: MFU spm. om, hvad provenuet vil være i 2022 ved at tilbagerulle initiativet børnene ud af Sjælsmark, højere ydelser til børnefamilier, genoptagelse af modtagelse af kvoteflygtninge i Danmark, ny opholdsordning til flygtninge baseret på beskæftigelse og afskaffelse af opholdskravet for dagpenge, som skyldes regeringens beslutninger siden valget, til udlændinge- og integrationsministeren
2449118_0003.png
alm. del (2020/21). Beskæftigelsesministeriet skønner heri, at en genind-
førelse af opholdskravet for ret til dagpenge vil medføre mindreudgifter
på ca. 150 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb (inkl. adfærd) fra 2022 og
frem.
For et mere uddybende svar henvises til svar på BEU nr. 446 alm. del
(2020/21), som spørger stillede den 11. maj 2021. Spørgsmålet blev ende-
ligt besvaret den 8. juni 2021.”
7.
Det samlede provenuskøn i 2022 ved at tilbagerulle de nævnte initiativer, baseret
på vurderingerne ved beslutningen om gennemførelse af initiativerne fremgår af
nedenstående
tabel 1.
Det bemærkes, at skønnene er behæftet med betydelig usik-
kerhed.
Tabel 1
Samlet opgørelse af provenu i 2022 ved tilbagerulning af initiativer
Mio. kr.
Børnene ud af Sjælsmark (2020-pl)
Højere ydelser til børnefamilier (2020-pl)
Genoptagelse af modtagelse af kvoteflygtninge i Danmark (2022-pl)
Ny opholdsordning til flygtninge baseret på beskæftigelse (2020-pl)
Afskaffelse af opholdskravet for dagpenge (2021-pl)
Samlet provenu
2022
24,5
23,1
10,0
0,0
150,0
207,6
Kilde: Beskæftigelsesministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger
Mattias Tesfaye
\
Søren Larsen
Side
3/3