Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. oktober 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 439 (Alm. del) af 8.
september 2021 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser umiddelbart, efter tilba-
geløb og efter tilbageløb og adfærd, samt virkningen på arbejdsudbud og BNP ved
en fjernelse af loftet over det fribeløb, som studerende må tjene ved siden af
SU'en?
Svar
Det månedlige SU-fribeløb er aktuelt 9.069 kr. og 13.711 kr. på hhv. ungdomsud-
dannelser og videregående uddannelser for de måneder, hvor den studerende
modtager SU eller SU-slutlån. For studerende, der f.eks. har valgt SU fra i en må-
ned, er fribeløbet højere. Studerende, der tjener mere end deres årsfribeløb, vil få
et tilbagebetalingskrav på det for meget udbetalte SU.
Samlet set kan en afskaffelse af SU-fribeløbsgrænser forventes at medføre merud-
gifter efter skat, tilbageløb og adfærd på ca. 170 mio. kr. årligt og øge strukturel
beskæftigelse med ca. 300 fuldtidspersoner. BNP-virkningen skønnes at være 190
mio. kr. årligt.
Det bemærkes, at skønnet for arbejdsudbudseffekten af en fuld afskaffelse af SU-
fribeløbet svarer til at hæve fribeløbsgrænsen med 4.000 kr. om måneden. En for-
højelse af fribeløbet ud over 4000 kr. skønnes således
ikke
at medføre øget ar-
bejdsudbud, men kun øgede SU-udgifter, da studerende, der modtager SU, på vi-
deregående uddannelser med en fribeløbsgrænse på 17.711 kr. vil kunne arbejde
omtrent fuld tid uden at blive modregnet i SU.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K