FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 438: MFU spm., om ministeren vil beregne effekten på Gini-koefficienten og effekten på 1.-10. decil i 2030 af regeringens samlede økonomiske politik inklusiv udspillet Danmark kan mere 1, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. april 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 438 (Alm. del) af 8.

september 2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren beregne effekten på Gini-koefficienten og effekten på 1.-10. decil i

2030 af regeringens samlede økonomiske politik inklusiv udspillet ”Danmark kan

mere 1”? Der ønskes en oversigt, som indeholder virkningen af de enkelte initiati-

ver (herunder effekten af lavere dimittendsats) og en samlet virkning, jf. tabel 1 i

fakta-ark

”4.5. Forde-lingsmæssige

konsekvenser af skatte- og afgiftsomlægnin-

gen” fra ”Danmark kan mere 1”. Opgørelsen bedes specifikt medtage fordelings-

effekter af forslagene om ændring i dimittenddagpenge og højere dagpenge.

Svar

Finansministeriet er blevet opmærksom på, at fordelingsvirkningerne af

Fastholdelse

af loft i investorfradrag

Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag

ikke fremgik korrekt af svar

på FIU spg. 438 (alm. del) af d. 17. marts 2022. Korrektionen giver anledning til

justeringer af den samlede direkte virkning på disponibel indkomst for 7.-10. ind-

komstdecil, mens den direkte virkning på indkomstforskellene, målt ved Gini-ko-

efficienten, er uændret.

I besvarelsen indgår initiativer, som med de økonomiske ministeriers gængse reg-

neprincipper skønnes at have fordelingsvirkninger ved fuldt indfasede regler. Ud-

spillet

Danmark kan mere 1

indgår ikke i besvarelsen, da der siden spørgsmålet blev

afgivet, er aftalt en reformpakke på baggrund af udspillet,

Hurtigere i job, et stærkere

arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder.

I besvarelsen er forde-

lingsvirkningerne af initiativer i følgende aftaler og udspil vurderet:

•

Aftale om ret til seniorpension

Finansloven for 2020

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

Aftale om en ny ret til tidlig tilbagetrækning

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 438: MFU spm., om ministeren vil beregne effekten på Gini-koefficienten og effekten på 1.-10. decil i 2030 af regeringens samlede økonomiske politik inklusiv udspillet Danmark kan mere 1, til finansministeren

Side 2 af 8

•

Finansloven for 2021

Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023

Finansloven for 2022

Reformpakken Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i

fremtiden og innovative virksomheder

De enkelte initiativer er i besvarelsen opdelt i tre kategorier: 1) Initiativer, der har

direkte virkning på de disponible indkomster og dermed indkomstforskellene i be-

folkningen, 2) initiativer der vedrører forbrugsafgifter, og som ikke direkte påvir-

ker indkomstforskellene samt 3) initiativer, der er målrettet erhvervslivet.

Der skønnes ikke at være nævneværdige fordelingsvirkninger opgjort som den va-

rige virkning af initiativerne i

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi,

Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

Finanslovsforslaget for

2022.

Som en del af finansieringen af

aftale om en ny ret til tidlig pension

indgår blandt

andet initiativ om en nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats med en

provenuvirkning på 1,1 mia. fra 2024 og frem. Fordelingsvirkningerne af initiativet

indgår, på linje med øvrige initiativer, der har betydning for den offentlige service,

ikke i besvarelsen.

1) Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster

De oplistede aftaler og udspil indeholder en række initiativer, som enten påvirker

ydelsessystemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virk-

ning på de disponible indkomster.

I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirk-

ninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster.

Det betyder, at evt. adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.

Tabel 1 viser virkningerne på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten af

initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster.

For en række initiativer, der indgår i finansloven for 2020, er der ikke skønnet

over virkningerne, hvilket blandt andet hænger sammen med utilstrækkeligt bereg-

ningsgrundlag. Det gælder fastholdelse af regler for bo- og gaveafgiften, afskaf-

felse af forældrekøb i virksomhedsordningen mv., stramning af beskatning af lea-

sede firmabiler og justering af skatteregler vedr. aktieavancebeskatning. Af samme

årsag er der heller ikke skønnet over virkningen af ændring af fradragsretten for

private lønsikringer i reformpakken

Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investerin-

ger i fremtiden og innovative virksomheder.

Det skal bemærkes, at der vedrørende forhøjelsen af det maksimale beskæftigel-

sesfradrag kun er anvist konkret finansiering for en del af lempelsen på nuværende

tidspunkt (den resterende finansiering kommer fra initiativet erhvervsstøttesane-

ring, som konkretiseres senere).

Side 3 af 8

Tabel 1

Direkte virkning på disponibel indkomst

Gini-

koef-

fici-

10.

ent

Pct.-

--- Gennemsnitlig ændring i pct.af disponibel indkomst ---

point

Indkomstdecil

Aftale om ret til seniorpension

Lempelse i modregningsreglerne for pensionister

Finansloven for 2020

Fastholdelse af beskatningen af fri telefon

og datakommunikationsforbindelse

Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget

Nedsættelse af bundskatten

Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge

Aftale om ny ret til tidlig tilbagetrækning

Fastholdelse af loft i investorfradrag

Fastholdelse af loft i aktiesparekontoen

Finansloven for 2021

Nedsættelse af bundskatten

Forhøjelse af loft i aktiesparekontoen

Finansloven for 2022

Afskaffelse af håndværkerdelen under BoligJobord-

-0,01 -0,02 -0,02 -0,03 -0,04 -0,05 -0,05 -0,05 -0,06 -0,06 -0,01

ningen

Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked

Initiativer på dimittendområdet

Beskæftigelsestillæg i de første tre måneder

af dagpengeperioden

-0,20 -0,07 -0,03 -0,02 -0,02 -0,01 -0,01 -0,01 0,00 0,00 0,01

0,04 0,06 0,05 0,06 0,05 0,04 0,03 0,03 0,02 0,01 -0,01

0,01 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,00

0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00

0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 0,01 0,02 0,02 0,02 0,00 0,00

-0,01 -0,01 -0,01 -0,02 -0,03 -0,04 -0,06 -0,07 -0,09 -0,09 -0,02

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 -0,14 -0,01

0,02 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,00

0,11 0,07 0,03 0,02 0,01 0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 -0,01

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 -0,05 -0,01

0,00 0,00 0,00 0,00 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 0,00

Ændring af reglerne for tekniske belægninger når et

0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

a-kassemedlem tilmelder/afmelder sig jobcenteret

Forhøjet fradrag for fagforeningskontingent

Forhøjet fribeløb til studerende på SU

Afskaffelse af modregning af partners

arbejdsindkomst i førtids-, senior- og folkepension

Afskaffelse af modregning af egen arbejdsindtægt i

folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg

Afskaffelse af grøn check for ikke-pensionister

Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag

Øvrige initiativer

Nedsættelse af bundskatten som følge af kommu-

nale skattestigninger (L 105, 2021-22)

0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00

0,00 0,00 0,00 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00 0,00

0,06 0,04 0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 -0,01

0,01 0,01 0,02 0,04 0,08 0,12 0,20 0,24 0,27 0,15 0,04

0,01 0,00 0,00 0,01 0,02 0,05 0,10 0,15 0,16 0,09 0,03

-0,65 -0,24 -0,14 -0,15 -0,14 -0,13 -0,11 -0,09 -0,06 -0,03 0,05

Grøn check til børn fastholdes og forhøjes til 240 kr. 0,05 0,03 0,02 0,03 0,02 0,02 0,02 0,01 0,00 0,01 -0,01

0,01 0,02 0,05 0,09 0,15 0,22 0,24 0,25 0,25 0,18 0,03

Anm.: Fordelingsvirkningerne af

Fastholdelse af loft i investorfradrag

Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag

er korrigeret i

forhold til besvarelsen af FIU spg. 438 (alm. del) af 17. marts 2022. Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den fami-

lieækvivalerede disponibel indkomst. Virkningerne af de enkelte initiativer er ikke summeret på tværs af aftalerne, hvilket

blandt andet skyldes, at virkningen af initiativerne er opgjort enkeltvis.

Fastholdelse af loft er skønnet pba. L 101 - Forslag til Investorfradragslov svar på spm. nr. 1 af 20. november 2018.

Fastholdelse af loft er skønnet pba. L 26 - Forslag til Lov om aktiesparekontolov, revideret svar på spm. nr. 9 af 1. no-

vember 2018

700 mio. kr. af den samlede finansiering af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget på 1,2 mia. kr. er betinget af, at der

besluttes konkret finansiering.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Side 4 af 8

2) Initiativer vedrørende forbrugsafgifter målrettet husholdningerne

Den disponible indkomst opgøres som de samlede bruttoindkomster fratrukket

personlige indkomstskatter og pensionsindbetalinger, men før betaling af forbrugs-

afgifter. Det afspejler, at indkomstforskellene søger at sammenligne befolkningens

forbrugsmuligheder og ikke betydningen af befolkningens forbrugsvalg. Ændrede for-

brugsafgifter påvirker dermed ikke befolkningens disponible indkomster direkte.

I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller

sig fra indkomstskatter ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en

adfærdsændring (og ikke omfordeling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitets-

data om befolkningens forbrug. De tilgængelige oplysninger om befolkningens be-

taling af afgifter er generelt behæftet med betydelig usikkerhed.

Hvis afgiftsændringer beregningsteknisk betragtes som en

ækvivalent

ændring i ind-

komstskatterne, svarer de betragtede afgiftsændringer til, at forbrugsmulighederne

reduceres forholdsvist mest for personer i den nederste del af indkomstfordelin-

gen,

jf. tabel 2.

Ændringerne i afgiftsbetalingen skal hovedsageligt ses i sammenhæng med æn-

dringen af tobaksafgiften, hvor afgiftsstigningen har til formål at frembringe en

adfærdsændring i form af mindre rygning, men ikke sigter på at ændre fordelingen

af forbrugsmulighederne. Højere tobaksafgifter kan således bidrage til mere lighed

i sundhed, hvis afgiftsforhøjelsen medfører, at færre begynder at ryge.

Som delvis finansiering af

Aftale om kriminalforsorgens rammer 2022-25

blev der aftalt

en indførelse af moms på tv-abonnementer mv. Virkningen af initiativet indgår

ikke i besvarelsen grundet utilstrækkeligt datagrundlag.

Side 5 af 8

Tabel 2

Betydning af de marginale ændringer i afgiftsbetalingen opgjort som ækvivalent virkning på

disponibel indkomst

Gini-

koef-

fici-

10.

ent

Pct.-

--- Gennemsnitlig ændring i pct.af disponibel indkomst ---

point

Indkomstdecil

Finansloven for 2020

Forhøjelse af emballageafgiften på

bæreposer og engangsservice

Forhøjelse af afgifterne på cigaretter og

røgtobak mv.

Indeksering af afgifter

Forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og

onlinekasino

Afgift på væsker til e-cigaretter

Aftale om grøn omstillingen af vejtransporten

Grøn omstilling af vejtransport

Finansloven for 2021

Aflysning af forudsat indeksering af punktafgifter

Forhøjelse af vandafgiften

Klimaaftale

for energi og industri mv.

Lavere afgift på elvarme (husholdninger)

Grøn fjernvarme, modernisering af

produktionsbindinger

Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked

Nedsættelse af den alm. elafgift

med 17 øre/kWh i 2030

Øvrige initiativer

Indførelse af afgift på nikotinprodukter (L 89B, 2021-

-0,05 -0,03 -0,03 -0,02 -0,02 -0,02 -0,01 -0,01 -0,01 0,00 0,01

22)

0,41 0,23 0,21 0,19 0,18 0,17 0,16 0,14 0,13 0,10 -0,03

0,04 0,03 0,03 0,03 0,03 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,00

0,05 0,03 0,03 0,02 0,02 0,02 0,01 0,01 0,01 0,01 -0,01

0,07 0,05 0,04 0,04 0,04 0,03 0,03 0,03 0,03 0,02 -0,01

-0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

0,00 -0,10 -0,10 -0,10 -0,10 0,00 0,00 0,00 0,00 0,10 0,02

-0,10 -0,07 -0,06 -0,06 -0,06 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,04 0,00

-1,49 -0,88 -0,78 -0,65 -0,55 -0,46 -0,39 -0,33 -0,26 -0,13 0,15

-0,01 -0,02 -0,02 -0,02 -0,02 -0,03 -0,03 -0,03 -0,02 -0,02 0,00

-0,07 -0,09 -0,08 -0,08 -0,07 -0,06 -0,05 -0,05 -0,04 -0,02 0,01

-0,03 -0,02 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 0,00 0,00 0,00

Anm.: Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den familieækvivalerede disponibel indkomst. Ændring i afgiftsbetaling er indreg-

net som ækvivalent ændring i disponibel indkomst. Virkningerne af de enkelte initiativer er ikke summeret på tværs af

aftalerne, hvilket blandt andet skyldes, at virkningen af initiativerne er opgjort enkeltvis.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

3) Initiativer målrettet erhvervslivet

Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, afgifter mv., antages

beregningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand, og vil dermed

beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og lønninger på-

virkes symmetrisk). Det skal ses i sammenhæng med, at en ændring i lønnen af-

spejler sig i en ændring i overførslerne via satsreguleringsprincipperne samt i en

ændring i de offentlige lønninger via reguleringsmekanismen i de offentlige over-

enskomster.

Virkninger af initiativer målrettet erhvervslivet fremgår af tabel 3.

Side 6 af 8

Tabel 3

Virkninger på disponibel indkomst af initiativer målrettet erhvervene

Gini-

koef-

fici-

10.

ent

Pct.-

--- Gennemsnitlig ændring i pct.af disponibel indkomst ---

point

Indkomstdecil

Aftale om ny ret til tidlig tilbagetrækning

Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer

Loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønnin-

ger på 7 mio. kr.

Særlig selskabsskat for den finansielle sektor

Klimaaftale for energi og industri mv.

Grøn fjernvarme (modernisering af produktionsbin-

dinger) samt initiativ om bæredygtighedskrav til træ- 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00

biomasse til energi.

Lavere afgift på elvarme (erhverv)

Grøn skattereform

Afgiftsforhøjelser, første fase

Øget bagatelgrænse for straksafskrivning

Investeringsvindue til 2022

Fastholdelse af bundfradrag i svovlafgiften

Grøn omstilling af vejtransporten

Kilometerbaseret vejafgift

Aftale om politiets og anklagemyndighedens øko-

nomi 2021-2023

Fremrykning af genberegningstidspunkt for leasing-

køretøjer

Aftale om kriminalforsorgens rammer 2022-25

Nedsættelse af rentekompensation i udbyttesager

og harmonisering af renteberegning

Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked

Afskrivningssatsen på ejendomme nedsættes fra 4

til 3 pct.

Initiativer vedtaget under den tidligere regering

Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomhe-

0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00

der til erhvervsdrivende fonde

Ophævelse af fradragsregler for renteudgifter

på hybrid kernekapital m.v.

Indførelse af sælgerpantebrevsmodel

Omlægning af beskatning af overskudsvarme

Øvrige initiativer

EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen (L 211

0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00

A, 2020-21)

Justering af reglerne for beskatning af investerings-

institutter (L 211 A, 2020-21)

0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00

-0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 0,00

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

-0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 0,00

0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,00

0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00

-0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 0,00

-0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 0,00

0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,00

0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,00

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,00

-0,10 -0,10 -0,10 -0,10 -0,10 -0,10 -0,10 -0,10 -0,10 -0,10 0,00

-0,06 -0,06 -0,06 -0,06 -0,06 -0,06 -0,06 -0,06 -0,06 -0,06 0,00

-0,17 -0,17 -0,17 -0,17 -0,17 -0,17 -0,17 -0,17 -0,17 -0,17 0,00

Anm.: Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den familieækvivalerede disponibel indkomst. Initiativer målrettet erhvervslivet,

herunder selskabsskatter, afgifter mv., antages at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand, og vil dermed bereg-

ningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og lønninger påvirkes symmetrisk). Virkningerne af de enkelte

initiativer er ikke summeret på tværs af aftalerne, hvilket blandt andet skyldes, at virkningen af initiativerne er opgjort

enkeltvis.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Side 7 af 8

I det omfang, der er overnormal profit i den finansielle sektor, vil ejerne kunne

bære en del af byrden ved en særlig selskabsskat. Ejerne må forventes at bære den

fulde byrde af den del af den særlige selskabsskat, der falder på det overnormale

afkast (ren profit). Ejerne vil i højere grad være personer i øverste del af ind-

komstfordelingen (samt udlændinge).

De samlede fordelingsvirkninger

Der er i spørgsmålet specifikt efterspurgt en oversigt over de

samlede

fordelings-

virkninger af regeringens økonomiske politik. I tabellen nedenfor er der til illustra-

tion foretaget en simpel summering af de enkelte initiativer præsenteret i tabel 1,

tabel 2 og tabel 3. Det er i den sammenhæng vigtigt at bemærke, at virkningerne af

de enkelte initiativer ikke er genberegnet i forbindelse med besvarelsen af dette

spørgsmål, men i høj grad bygger på tidligere offentliggjorte opgørelser i forbin-

delse med folketingssvar, faktaark mv. Det betyder, at ikke alle initiativerne er reg-

net på samme datagrundlag, og at nogle initiativer er opgjort med 2025-virkning,

mens andre er opgjort med 2030-virkning. De samlede fordelingsvirkninger er op-

gjort som summen af de isolerede virkninger, hvorfor summen af de enkelte initi-

ativer ikke omfatter eventuelle samspilseffekter.

Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster skønnes således sam-

let set at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,08 pct.-po-

int,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Oversigt over fordelingsvirkninger (indkomstforskelle samt virkning af forbrugsafgifter og initiativer

målrettet erhverv)

Gini-

koef-

fici-

10.

ent

Pct.-

--- Gennemsnitlig ændring i pct.af disponibel indkomst ---

point

Indkomstdecil

Initiativer med direkte virkning på

disponible indkomster

-0,54 -0,05 0,04 0,10 0,20 0,31 0,47 0,55 0,58 0,14 0,08

Initiativer vedr. forbrugsafgifter (ækvivalent virkning) -1,19 -0,86 -0,79 -0,67 -0,56 -0,40 -0,33 -0,26 -0,19 0,03 0,13

Initiativer målrettet erhvervslivet

-0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 -0,36 0,00

Samlet virkning (inkl. ækvivalent virkning af initi-

-2,09 -1,27 -1,11 -0,94 -0,73 -0,45 -0,22 -0,07 0,03 -0,19 0,21

ativer vedr. forbrugsafgifter)

- Ekskl. initiativ om forhøjelse af afgifterne

på cigaretter og røgtobak mv.

-0,61 -0,40 -0,33 -0,28 -0,18 0,01 0,17 0,25 0,29 -0,07 0,07

Anm.: Fordelingsvirkningerne af initiativer med direkte virkning på disponible indkomster er korrigeret i forhold til svar på FIU

spg. 438 (alm. del) af 17. marts 2022. Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den familieækvivalerede disponibel ind-

komst. Ændring i afgiftsbetaling er indregnet som ækvivalent ændring i disponibel indkomst.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Side 8 af 8

Medtages den ækvivalente virkning af initiativer, som ikke har direkte betydning

for husholdningernes disponible indkomster, men kan have betydning for hus-

holdningernes forbrugsmuligheder (fx forbrugsafgifter), så skønnes indkomstfor-

skellene målt ved Gini-koefficienten at øges med 0,13 pct.-point. Særligt initiativet

højere afgifter på røgtobak

har fordelingsvirkninger. Ses der bort fra denne virk-

ning (som et bredt flertal i Folketinget bakker op om), er fordelingsvirkningen

(inkl. ækvivalent virkning af øvrige initiativer vedr. forbrugsafgifter) målt ved

Gini-koefficienten på 0,07 pct.-point.

Det bør bemærkes, at fordelingsvirkningerne målt ved Gini-koefficienten ikke for-

tæller hele historien om ulighed. Således indgår virkningerne af initiativer på vel-

færdsområdet ikke i besvarelsen, selv om de understøtter lige muligheder i sam-

fundet som fx at fjerne barrierer for social mobilitet og understøtte lige adgang til

uddannelse, arbejde og sundhed mv. Det kan fx være minimumsnormeringer, fri

tandlæge til unge, initiativer målrettet udsatte børn mv.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister