FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 432: MFU spm. om ministeren vil vurdere DREAMs beregninger af FHs 110 forslag, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

1. oktober 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 428 (Alm. del) af 31.

august 2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren vurdere effekterne af FHs udspil ”flere og bedre job”, herunder for

den strukturelle saldo, arbejdsudbud, gini-koefficient og BNP? Forslagene bedes

vurderet hvert for sig og samlet set.

Svar

En oversigt over FH's reformforslag og Finansministeriets vurdering af de enkelte

forslag fremgår af

tabel 1.

Der er kun udarbejdet skøn på de områder og for de

forslag, der på forhånd kan vurderes konkret med afsæt i ministeriernes regneme-

toder, ligesom det eksempelvis også var tilfældet med

Svar på Finansudvalgets spørgs-

mål 314 af 21. maj 2021

om Dansk Arbejdsgiverforenings reformudspil fra 20. maj

2021. De enkelte forslag, herunder FH's vurdering af forslagenes samlede virkning

på beskæftigelse, BNP, de offentlige finanser samt indkomstforskellene, er nær-

mere beskrevet i FH's reformudspil

Ny reformkurs: Flere og bedre job

offentliggjort på

www.fho.dk.

Der er tale om et omfattende reformkatalog med i alt 110 forslag, og der er såle-

des i nedenstående tabel 1 som udgangspunkt udarbejdet en overordnet vurde-

ring. FH vurderer, at forslagene samlet set vil kunne øge beskæftigelsen med op

imod 46.000 fuldtidspersoner i 2030, øge BNP med 55 mia. kr. samt styrke de of-

fentlige finanser med 26 mia. kr., når der indregnes såkaldte potentialeberegninger.

FH har ikke udarbejdet en vurdering af hvert enkelt forslag, men oplyst en samlet

vurdering samt en vurdering på hvert af seks indsatsområder, som de enkelte for-

slag er fordelt på.

I forhold til Finansministeriets vurdering af de konkrete forslag bemærkes det, at

hovedparten af FH's forslag ikke er tilstrækkeligt konkrete, eller der findes ikke til-

strækkelig empirisk evidens for forslagenes virkning, til at foretage en egentlig vur-

dering af forslagenes virkning med afsæt i Finansministeriets regneprincipper. FH

har således også for flere forslag udarbejdet en potentialeberegning for beskæfti-

gelsesvirkningen, uden at der samtidig præsenteres en konkret model. I disse til-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 432: MFU spm. om ministeren vil vurdere DREAMs beregninger af FHs 110 forslag, til finansministeren

Side 2 af 13

fælde har det ikke været muligt at beregne forslagenes konkrete virkning på de of-

fentlige finanser, BNP og beskæftigelsen, og virkningen af disse forslag indgår

derfor ikke i Finansministeriets vurdering,

jf. tabel 1.

Som følge heraf har Finansministeriet ikke lavet en samlet vurdering af beskæfti-

gelsesvirkningen mv. af FH's forslag, men alene udarbejdet en vurdering af de en-

kelte forslag, der på forhånd kan vurderes konkret med afsæt i ministeriernes reg-

nemetoder.

De forskellige foreslåede tiltag, som danner udgangspunkt for potentialeberegnin-

gerne kan have positive virkninger på arbejdsudbuddet, herunder såfremt der kan

findes mere konkret specificerede tiltag til forløsning af potentialerne. Det er

imidlertid ikke muligt at fastlægge konkrete skøn for arbejdsudbudsvirkningerne af

forslagene på det foreliggende grundlag. Positive arbejdsudbudseffekter, som lig-

ger ud over det, der ville kunne indregnes på forhånd, vil isoleret set styrke de of-

fentlige finanser. Det vil dog først være muligt at disponere over sådanne midler,

når de positive effekter på beskæftigelsen og de offentlige finanser kan konstate-

res. Sådanne effekter indregnes dermed først i de mellemfristede fremskrivninger i

takt med, at de indtræder.

FH vurderer samlet set, at deres reformudspil reducerer indkomstforskellene målt

ved Gini-koefficienten med ca. 0,5 pct. frem mod 2030 og med 1,3 pct. på

længere sigt, svarende til omtrent 0,36 pct.-point.

I FHs vurdering indgår skøn for virkningen på indkomstforskellene som følge af

adfærdsændringer i form af blandt andet øget uddannelsestilbøjelighed og

beskæftigelse. I ministeriernes sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirk-

ninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster.

Det betyder, at eventuelle adfærdsvirkninger ikke medtages i vurderingen, hvilket

skyldes, at det ikke er muligt at pege på, hvilke konkrete personer, der vil ændre

adfærd.

FH’s reformudspil skønnes at indeholde enkelte initiativer, der kan have

umiddelbar virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten. Det er

imidlertid ikke muligt at kvantificere virkningerne på indkomstforskellene, hvilket

blandt andet hænger sammen med utilstrækkeligt beregningsgrundlag, og at

forslagene ikke er tilstrækkeligt konkret formuleret til, at der kan foretages

konkrete skøn.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 432: MFU spm. om ministeren vil vurdere DREAMs beregninger af FHs 110 forslag, til finansministeren

Tabel 1

Vurdering af virkning på arbejdsudbud, BNP og offentlige finanser i 2030 af forslagene i FH's reformudspil

Ny reformkurs: Flere og bedre job

Forslag

FH's vurdering

Strukturel

beskæftigelse

Virkning på

Beskæftigelse

(1.000 fuldtids- BNP (mia. kr.,

(1.000 fuldtids-

personer)

2021-priser)

personer)

Indsatsområde 1:

Styrket VEU og kompetencer for fremtiden

Styrkelse af danskernes basale færdighe-

der

6,1

11,6

Virkning på

BNP

(mia. kr.,

2021-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på offentlig

saldo

Bemærkning til vurdering af forslag

(mia. kr.,

2021-priser)

Kvalificeret obligatorisk hurtigscreening af

basale færdigheder i FVU-fagene dansk,

matematik, digital og engelsk samt scree-

ning for ordblindhed for alle, der deltager i

almen eller erhvervsrettet VEU

I dag er de årlige omkostninger til screening og visitation ca. 20 mio. kr. I forslaget

forudsættes det, at der afsættes 15-30 min. til en hurtig screening af ca. 100.000

FVU og OBU-deltagere, samt 500.000 AMU-kursister årligt. Hvis der antages 30

min. til hver individuelle screening, estimeres de samlede omkostninger til 99,5 mio.

kr. Det bemærkes, at FH’s vurdering af, at ca. 600.000 kursister skal screenes om

året, er væsentlig højere end det antal unikke kursister, der årligt er på almen og er-

hvervsrettet VEU (ca. 250.000). Såfremt kun unikke kursister screenes, estimeres

omkostningerne til 41,5 mio. kr.

-0,1

En ny type screening vil kræve ressourcer til udvikling og vedligeholdelse heraf. Des-

uden gælder det, at hvis der screenes flere for ordblindhed, forventes aktiviteten og

omkostningerne til ordblindeundervisning at stige.

Der er i beregningerne ikke taget stilling til, hvordan den foreslåede screening kan

sammensættes, og om den kan gennemføres på 30 minutter.

Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets øvrige konkrete effek-

ter.

Det antages, at der afsættes 25 mio. kr. årligt til opsøgende arbejde. Der vurderes

<0,0

ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter.

FH foreslår, at taxametertilskuddet til afvikling af ordblindeundervisning hæves med

82.000 kr. pr. årselev. Der forventes 388 årslever i 2022 (FFL22). Det giver en sam-

<0,0

let merudgift på 31,8 mio. kr. i 2022. Der vurderes ikke at være grundlag for at esti-

mere forslagets konkrete effekter.

Det antages, at der afsættes 25,5 mio. kr. årligt til permanentgørelse af eksisterende

ordninger. Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete ef-

fekter, men forslaget kan potentielt understøtte et løft af kursisternes uddannelsesni-

<0,0

veau, hvilket kan føre til øget produktivitet og beskæftigelse. Såfremt forslaget med-

fører, at flere tager uddannelse, kan det på kort sigt have en negativ effekt på ar-

bejdsudbuddet.

Forslaget vil indebære arbejdsgiverbetalte merudgifter til VEU-godtgørelse på ca.

150 mio. kr. årligt samt statslige merudgifter på ca. 30 mio. kr. (taxameterudgifter

pga. meraktivitet). Forhøjet SVU til OBU og FVU skønnes at koste ca. 10 mio. kr. år-

<0,0 ligt i statslige merudgifter. Forslaget kan potentielt understøtte et løft af kursisternes

uddannelsesniveau samt øget produktivitet og erhvervsdeltagelse, hvilket kan have

en positiv effekt på beskæftigelsen, men det vurderes ikke muligt at kvantificere

dette.

Forslagene er en del af

Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-,

-0,1

efter- og videreuddannelse

(2018-2021). På baggrund heraf vurderes forslagene at

medføre merudgifter for 115 mio. kr. Forslagene kan potentielt understøtte et løft af

Styrk det opsøgende arbejde

Forbedret taxametertilskud på ordblinde-

undervisning (OBU)

Permanentgør FVU-engelsk og FVU-digi-

tal for alle uanset målgruppe, herunder

såvel enkeltkursister som ledige

Styrket VEU på alle niveauer

Bibehold VEU-godtgørelse og under-SVU

på 100 pct. af højeste dagpengesats

Permanentgør takstforhøjelser og kvali-

tetsudviklingspulje på AMU-området

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 432: MFU spm. om ministeren vil vurdere DREAMs beregninger af FHs 110 forslag, til finansministeren

Side 4 af 13

Styrk SVU på det videregående niveau,

herunder fjern krav om, at videregående

uddannelser kun berettiger til SVU, så-

fremt de er tilrettelagt som heltidsuddan-

nelse

Mere klar og forståelig kommunikation af

regler for adgang til SVU

Saml administrationen af de forskellige

støttemuligheder til VEU (VEU-bidrag og

SVU) på ét sted. Indgangen til ansøgning

om støtte skal være den samme for alle

kvaliteten af AMU-kurser, men det vurderes ikke muligt at estimere den konkrete ef-

fekter af dette.

Et groft skøn for merudgiften ved at udvide SVU-ordningen til personer med videre-

gående uddannelse samt hæve SVU-satsen til 100 pct. dagpengesats er knap 370

mio. kr. (2022-priser) baseret på historiske data. Skønnet er behæftet med væsentlig

usikkerhed. Der er heri ikke indregnet et udgiftsskøn for at indføre SVU til deltidsun-

dervisning, da det vurderes, at et udgiftsskøn herfor vil kræve yderligere beregnin-

ger. Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter,

men forslaget kan potentielt understøtte et løft af kursisternes uddannelsesniveau,

hvilket kan føre til øget produktivitet og beskæftigelse. Såfremt forslaget medfører, at

flere tager uddannelse, kan det på kort sigt være udgiftsdrivende og have en negativ

effekt på arbejdsudbuddet.

Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter.

Forslaget kan medføre merudgifter til fx systemudvikling.

10. Fjern deltagerbetaling for realkompeten-

cevurdering (RKV)

11. Deltagerbetalingen på alle VEU-moduler

annonceres ét sted

12. Deltagerbetalingen på akademi- og di-

plomuddannelser skal være mere ensartet

13. Taksterne skal bruges mere aktivt til at

understøtte udbuddet af VEU

14. Opret en uddannelsesfond for at under-

støtte brugen af VVEU

15. Udvid forsøgsordning om adgang til di-

plomuddannelser

Kvalificeret arbejdskraft ved brug af uddan-

nelse og opkvalificering til ledige

16. Afsøg mulighed for nye uddannelsestiltag

til alle ledige

Det vurderes, at merudgifterne ved at fjerne deltagerbetalingen udgør ca. 0,1 mio. kr.

Fjernelse af deltagerbetaling kan potentielt føre til, at flere vil få realkompetencevur-

<0,0

deringer, men der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete

effekter.

Der er allerede etableret et samlet overblik på voksenuddannelse.dk. Der vurderes

ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter.

Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter, da

det ikke defineres, hvordan deltagerbetalingen konkret skal ensartes.

Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter.

Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter, men

forslaget kan potentielt understøtte et løft af kursisternes uddannelsesniveau, hvilket

- kan føre til øget produktivitet og beskæftigelse. Såfremt forslaget medfører, at flere

tager uddannelse, kan det på kort sigt være udgiftsdrivende og have en negativ ef-

fekt på arbejdsudbuddet.

Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter.

17. Permanentgør uddannelsesløft på 110

pct. eller højere dagpengesats

<-0,5

<-0,4

Initiativet peger på at afsøge nye tiltag og indeholder derfor ikke konkrete forslag til

ændringer

I FIU 311 er det oplyst, at det skønnes, at en permanentgørelse af den midlertidige

ordning med mulighed for 110 pct. af den hidtidig dagpengesats i 2030 er udgiftsdri-

vende. En yderligere forhøjelse af dagpengesatsen mv. og udvidelse af antallet af

erhvervsuddannelser, som giver ret til 110 pct. af hidtidige dagpengesats skønnes at

indebære yderligere øgede merudgifter i 2030. Midler til en pulje til uddannelsesam-

<-0,3

bassadører vil ligeledes være udgiftsdrivende.

Det er ikke muligt at opgøre en virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-koeffi-

cienten, idet der ikke findes oplysninger om, hvilke konkrete personer der vælger at

benytte sig af ordningen.

Det er ikke muligt at skønne over virkningen af forslaget, da den yderligere styrkelse

af voksenlærlingeordningen ikke er tilstrækkelig konkret. Forslaget skønnes at være

- udgiftsdrivende i 2030. Virkningen på beskæftigelsen vil dels indeholde negative be-

skæftigelseseffekter på grund af fastholdelse, og dels en positiv beskæftigelsesvirk-

ning, som følge af et løft i uddannelsesniveauet fra ufaglært til faglært.

Det er ikke muligt at skønne over virkningen af forslaget, da fx rammerne for at op-

sagte medarbejdere kan få op til 5 ugers uddannelse ikke er tilstrækkelig konkret.

18. Permanentgør midlertidige tiltag i voksen-

lærlingeordningen

19. Fjern karens ved 6 ugers jobrettet uddan-

nelse

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 432: MFU spm. om ministeren vil vurdere DREAMs beregninger af FHs 110 forslag, til finansministeren

Side 5 af 13

Initiativet skønnes at trække i retning af betydelige merudgifter og have større nega-

tive virkninger på beskæftigelsen.

Uddannelse til langtidsledige

20. Etablér uddannelsespulje målrettet lang-

tidsledige

21. Ret til yderligere 6 ugers jobrettet uddan-

nelse

Indsatsområde 2:

Styrket ungeindsats

–

en god start på ar-

bejdslivet

Løft af den tredje gruppe

22. Systematisk opfølgning på, at kommu-

nerne lever op til deres ansvar for at sikre,

at så mange unge som muligt påbegynder

og gennemfører en ungdomsuddannelse

Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter, men

forslaget kan potentielt understøtte et løft af unges uddannelsesniveau, hvilket kan

føre til øget produktivitet og beskæftigelse. Såfremt forslaget medfører, at flere tager

en ungdomsuddannelse kan det på kort sigt være udgiftsdrivende og have en nega-

tiv effekt på arbejdsudbuddet.

Det bemærkes, at det allerede i dag er bestemt, at elever, der ønsker at starte på en

uddannelse, som de er vurderet ikke-uddannelsesparat til, skal have individuel vej-

ledning. Vejledningen skal her være særlig målrettet mod, at eleven bliver uddannel-

sesparat. Yderligere har den kommunale ungeindsats til opgave at foretage opsø-

gende og opfølgende indsats for unge under 25 år samt at tilbyde vejledning om valg

af uddannelse og erhverv for unge, som ikke er i gang med eller har fuldført en ung-

domsuddannelse eller en videregående uddannelse (og ikke er i beskæftigelse mere

end 30 timer ugentligt). En større grad af opfølgning på uddannelsesplaner ift. i dag

skønnes (afhængigt af omfanget) at medføre kommunale merudgifter. En højere

grad af opfølgning vil muligvis kunne hjælpe flere unge videre i uddannelsessyste-

met. Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter.

Elever kan allerede i dag ønske at begynde på FGU efter folkeskolen. Målgruppevur-

deringen til FGU foretages af kommunen og indgår i en samlet afvejning af mulige

tilbud og indsatser, der skal bringe den unge tættere på job og uddannelse og beror

på en helhedsvurdering. Målgruppevurderingen til FGU hænger sammen med kom-

munens ansvar for koordineringen af den samlede ungeindsats i kommunen. Hvis

der kommer flere unge på FGU sfa. at visitation ikke længere er et krav, vil det føre

til direkte merudgifter til taxametertilskud i form af driftstilskud, udslusningstilskud og

forsørgelse. Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete

effekter.

Det fremgår af

Aftale om bedre veje til uddannelse og job

af 13. oktober 2017, at

”FGU skal hovedsageligt forberede de unge til en erhvervsuddannelse, men skal

også give mulighed for undervisning, der kan kvalificere til optagelse på hf og andre

gymnasiale uddannelser.” Tilsvarende formålsbestemmelse fremgår også af lov om

forberedende grunduddannelse § 3. Det er således allerede en målsætning for FGU

at lede til en erhvervsuddannelse. Der vil forventeligt være udgifter forbundet med at

foretage en evaluering. Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere konkrete

effekter.

Det bemærkes, at elevens uddannelsesspor både kan tilrettelægges ifm. kommu-

nens udarbejdelse af den unges uddannelsesplan, men også ifm. FGU-institutionens

udarbejdelse af elevens forløbsplan, der tager afsæt i uddannelsesplanen. Det følger

af lov om kommunal ungeindsats for unge under 25 år, at kommunen har til opgave

at tilvejebringe praktikpladser for unge på EGU-sporet. Hvis en praktikplads ikke kan

tilvejebringes, kan det foregå på FGU-institutionen i form af et værksteds-forløb.

Kommunen afholder udgifterne ifm. hermed, herunder aflønning svarende til sat-

serne for FGU-skoleydelse. Virkning af fastsættelse af måltal for indplacering på

EGU-sporet og mål for kommunernes indsats for at skaffe praktikpladser vil afhænge

af konkret løsningsmodel. Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere kon-

krete effekter.

8,3

5,0

0,1

Initiativet vil være udgiftsdrivende svarende til puljens størrelse. En evt. adfærdsvirk-

ning vil afhænge den konkrete udformning og uddannelse.

Initiativet trækker i retning af betydelige merudgifter. En evt. adfærdsvirkning (og ret-

ningen heraf) vil afhænge den konkrete udformning og uddannelse

23. Opfølgning på uddannelsesplaner, der la-

ves for de unge i slutningen af grundsko-

len, hvis planerne ikke viser sig realistiske

24. Gør FGU til en valgmulighed efter grund-

skolen og ikke som i dag et visiteret tilbud

25. Gør det til en klarere målsætning for FGU,

at denne primært skal lede til en erhvervs-

uddannelse. Evaluér i den forbindelse fag-

retningerne på PGU-delen af uddannelsen

26. Styrk EGU-delen af FGU ved at have

klare mål for kommunernes visitation til

denne samt kommunernes indsats for at

skaffe praktikpladser

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 432: MFU spm. om ministeren vil vurdere DREAMs beregninger af FHs 110 forslag, til finansministeren

Side 6 af 13

27. FGU skal i fuldt omfang omfattes af SPS-

ordningen således, at frafaldet kan be-

grænses mest muligt

28. Der skal i samarbejde mellem uddannel-

sesinstitutioner og kommuner sikres en

tidligere opfølgning over for frafaldstruede

elever

29. Etablér skolehjemlignende muligheder i

forbindelse med FGU-institutionerne

30. Etablér mere målrettede brobygningsfor-

løb for unge mellem 18 og 25 år med per-

sonlige eller sociale udfordringer. Styrk

herunder kommunernes forpligtelse til at

sikre rimelige danskkundskaber

31. Anvend AMU mere systematisk til at give

unge mellem 20 og 25 år erhvervskompe-

tencer

FGU-forløb er meget fleksible aht. varighed og indhold, og FGU er lagt an på, at det

inkluderende læringsmiljø i FGU erstatter behovet for støttetimer, som der kan søges

særskilt om på ungdomsuddannelserne. Takstniveauet på FGU skal ses i lyset

- heraf. FGU er omfattet af støtte i form af udstyr. Forslaget vurderes at medføre bety-

delige merudgifter, hvis FGU fuldt ud omfattes af SPS-ordningen fsva. særskilte støt-

tetimer. Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effek-

ter.

Det følger af lov om kommunal ungeindsats for unge under 25 år, at kommunens

vejledning af den unge skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne be-

grænses mest muligt og at den enkelte elev fuldfører den valgte uddannelse størst

muligt fagligt og personligt udbytte. Derudover skal kommunalbestyrelsen sikre, at

der sker kontinuerlig opfølgning på, at den unge er på vej mod uddannelse. Endvi-

dere skal FGU-institutionen arbejde med elevens mål i forløbsplanen mhp. at fast-

holde eleven. Effekten af tidligere opfølgning vil afhænge af adfærd. Der vurderes

ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter.

Etablering af skolehjemlignende muligheder på FGU vil være udgiftsdrivende. Det er

ikke direkte muligt at skønne over virkningerne af FH’s forslag, da udgiftskøn beror

på rammerne herfor og antal. Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere for-

slagets konkrete effekter.

Initiativet vil være udgiftsdrivende. Det er ikke muligt at skønne over den konkrete

samlede virkning på baggrund af det foreliggende grundlag.

<0,0

På baggrund af det foreliggende grundlag har det ikke været mulighed for at skønne

konsekvenserne.

Flere faglærte

32. Regulér trepartsaftalen om erhvervsud-

dannelserne fra 2016 om 10.000 flere

praktikpladser, så der kommer ekstra

gang i uddannelsen af faglærte ved at for-

øge praktikpladskravet til den enkelte virk-

somhed

Forslaget vil være udgiftsneutralt for det offentlige. Der vurderes ikke at være grund-

lag for at estimere forslagets konkrete effekter, men forslaget kan potentielt under-

støtte et løft af kursisternes uddannelsesniveau, hvilket kan føre til øget produktivitet

og beskæftigelse. Såfremt forslaget medfører, at flere tager uddannelse kan det på

kort sigt være udgiftsdrivende og have en negativ effekt på arbejdsudbuddet. Forsla-

get vil kræve tilslutning fra arbejdsgiverne, da det er trepartsbelagt.

Vejledningen i grundskolen skal hjælpe eleverne mod valg af ungdomsuddannelse.

Vejledningen kan enten være kollektiv eller individuel. Individuel vejledning gives til

elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate til en eller flere ungdomsuddannelser

i 8. klasse. Bedre adgang til individuel vejledning i grundskolen skønnes (afhængigt

af omfanget) at medføre øgede kommunale udgifter. Det er uklart, hvilken individuel

vejledningsindsats, der er tale om

–

og det er således på det foreliggende grundlag

ikke muligt at medregne evt. afledte virkninger af forslaget.

Det er således hverken muligt at vurdere, hvorvidt forslaget er forbundet med kom-

munale merudgifter og/eller afledte effekter. Det bemærkes, at der overordnet set er

en positiv sammenhæng uddannelsesniveau og indkomst. En styrket praksisretning

vil således have en positiv virkning på BNP, hvis flere ufaglærte får en faglært ud-

dannelse. Mere systematisk benchmarking af kommunerne skønnes (afhængigt af

omfang) at være forbundet med merudgifter. Der vurderes ikke at være grundlag for

at estimere forslagets konkrete effekter.

Forslaget vurderes at være forbundet med merudgifter, såfremt folkeskolerne skal

arbejde for at finde praktikpladser til de elever, som ikke selv kan finde en praktik-

plads. Derudover kan der være merudgifter forbundet med, at kommunen skal etab-

lere et alternativ tilbud for de elever, der ikke kan få en erhvervspraktikplads (alt af-

hængig af det specifikke indhold). Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere

forslagets konkrete effekter

33. Styrk praksisretningen i grundskolen samt

bedre adgang til individuel vejledning.

Mere systematisk benchmarking af kom-

munerne både på hvor mange der søger,

og på hvor mange der gennemfører en er-

hvervsuddannelse

34. Obligatorisk erhvervspraktik i grundskolen

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 432: MFU spm. om ministeren vil vurdere DREAMs beregninger af FHs 110 forslag, til finansministeren

Side 7 af 13

35. Begræns frafaldet på erhvervsuddannel-

sernes grundforløb 1 og grundforløb 2 ved

at give mulighed for at forlænge grundfor-

løbet for elever, der ikke kan nå over-

gangskravene til tiden samt mulighed for

at give skiftekompetencer, hvis en fra-

faldstruet elev vil begynde en anden er-

hvervsuddannelse

36. Begræns frafaldet fra hovedforløbet ved

tidlig opfølgning over for lærlinge og virk-

somheder for at foregribe problemer, samt

ved at give lærlinge og elever, der ikke

fungerer med deres praktikplads, ubetin-

get mulighed for skolepraktik

Forslaget vil medføre udgifter til taxameter og SU ved forlængelse af grundforløbet.

Udgifter til SU afhænger bl.a. af målgruppen (alder, tillæg mv.), og om eleven modta-

ger elevløn.

Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter. Ef-

fekterne vil afhænge af elevernes potentielle adfærd ved frafald. Hvis forslaget resul-

terer i, at flere fastholdes i praktik, som ellers ville været faldet fra og ikke ville have

fuldført en uddannelse, kan forslaget potentielt understøtte et løft af elevernes ud-

dannelsesniveau, hvilket kan føre til øget produktivitet og beskæftigelse.

Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter. Ef-

fekterne vil afhænge af elevernes potentielle adfærd ved frafald. Hvis forslaget resul-

terer i, at flere fastholdes i praktik, som ellers ville været faldet fra og ikke ville have

fuldført en uddannelse, kan forslaget potentielt understøtte et løft af elevernes ud-

dannelsesniveau, hvilket vil føre til øget produktivitet og beskæftigelse.

En øget mulighed for ophold under praktik på kostafdelingerne forventes at ville

medføre en beskeden aktivitetsstigning, under forudsætning af at der er ledig kapaci-

tet på de nuværende kostafdelinger eller der etableres nye kostafdelinger. Initiativet

forventes derfor kun i meget begrænset omfang at være udgiftsdrivende for staten.

Etablering af yderligere kostafdelinger/skolehjem vil være udgiftsdrivende.

Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter. Ef-

fekterne vil afhænge af elevernes potentielle adfærd ved frafald. Hvis forslaget resul-

terer i, at flere fastholdes i praktik, som ellers ville været faldet fra og ikke ville have

fuldført en uddannelse, kan forslaget potentielt understøtte et løft af elevernes ud-

dannelsesniveau, hvilket vil føre til øget produktivitet og beskæftigelse.

Forlaget vil medføre statslige udgifter ved øget aktivitet på skolepraktik. Udgifterne

vil afhænge af varigheden af sagerne i tvistighedsnævnet, samt hvorvidt eleverne

kan blive i skolepraktik, når sagerne er afsluttet Der vurderes ikke at være grundlag

for at estimere forslagets konkrete effekter. Effekterne vil afhænge af elevernes po-

tentielle adfærd ved frafald. Hvis forslaget resulterer i, at flere fastholdes i praktik,

som ellers ville været faldet fra og ikke ville have fuldført en uddannelse, kan forsla-

get potentielt understøtte et løft af elevernes uddannelsesniveau, hvilket vil føre til

øget produktivitet og beskæftigelse.

Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter, men

forslaget kan potentielt understøtte et løft af kursisternes uddannelsesniveau, hvilket

vil føre til øget produktivitet og beskæftigelse. Såfremt flere elever vil modtage vok-

senelevløn fremfor almindelig elevløn vil det give merudgifter til lønrefusion i Ar-

- bejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

37. Styrk lærlinge og elevers geografiske mo-

bilitet ved at give bedre mulighed for sko-

lehjem under praktikperioder

38. Begræns frafald i forbindelse med ophæ-

velser af aftaler ved at fjerne reglen om, at

elever ikke kan komme i skolepraktik,

mens der verserer en sag ved tvistigheds-

nævnet

39. Målrettet indsats for, at flere 18-25-årige

påbegynder en erhvervsuddannelse bl.a.

ved at udvide adgang for denne gruppe til

uddannelsesmæssigt og økonomisk at

blive omfattet af voksenlærlingeordningen

under forudsætning af, at arbejdsgiveren

giver dem voksenlærlingeløn. Arbejdsgi-

veren gives i disse tilfælde lønrefusion ef-

ter voksenlærlingesatsen

40. Mulighed for, at unge fra 20 år kan vælge

at blive omfattet af Erhvervsuddannelse

for Voksne (EUV) (dvs. et afkortet forløb),

hvis de har to års relevant erhvervserfa-

ring

41. Mulighed for at lave AMU-pakker, der kan

give merit i grundforløb 2, så vejen til at

blive faglært gøres lettere for voksne

42. Etablér adgang til, at de faglige udvalg

kan lave særlige forløb for unge voksne

med en gymnasial uddannelse og noget

erhvervserfaring, fx give dem merit for

dele af uddannelsen

Afkortningerne vil være udgiftsbesparende ift. det statslige taxametertilskud. Størrel-

sen på besparelsen er forbundet med stor usikkerhed, da målgruppens størrelse og

- omfanget af relevant erhvervs- og uddannelseserfaring er ubekendt. Der vurderes

ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter, men forslaget kan

potentielt understøtte et løft af kursisternes uddannelsesniveau,

Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter, men

- forslaget kan potentielt understøtte et løft af kursisternes uddannelsesniveau, hvilket

kan føre til øget produktivitet og beskæftigelse.

Forslaget vil være udgiftsbesparende på det statslige taxametertilskud da udgifterne

til grundforløbet og skoleundervisningen på hovedforløbet vil blive reduceret ved at

etablere en ordning, som giver merit for undervisningen. Størrelsen på besparelsen

er forbundet med stor usikkerhed, da målgruppens størrelse og omfanget af meritgi-

vende uddannelse/erhvervserfaring er ubekendt. Der vurderes ikke at være grundlag

for at estimere forslagets konkrete effekter, men forslaget kan potentielt understøtte

et løft af kursisternes uddannelsesniveau, hvilket kan føre til øget produktivitet og be-

skæftigelse.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 432: MFU spm. om ministeren vil vurdere DREAMs beregninger af FHs 110 forslag, til finansministeren

Side 8 af 13

43. Mulighed for at gennemføre en erhvervs-

uddannelse for voksne modulopdelt og

med adgang til VEU-godtgørelse/SVU,

hvis man ikke har løn

Det skønnes at være forbundet med merudgifter for 22-33 mio.kr. årligt, hvis de nu-

værende SU- og skolepraktikydelsesmodtagerne i stedet skal have SVU eller VEU-

godtgørelse. Hvis det drejer sig om VEU-godtgørelse tilfalder merudgiften arbejdsgi-

verne i form af forhøjet VEU-bidrag, mens merudgifterne tilfalder staten, hvis det dre-

- jer sig om SVU.

Der vurderes ikke at være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter, men

forslaget kan potentielt understøtte et løft af kursisternes uddannelsesniveau, hvilket

kan føre til øget produktivitet og beskæftigelse.

Flere udsatte unge i uddannelse eller ar-

bejde

Det er ikke muligt at skønne over den samlede virkning på baggrund af det forelig-

gende grundlag. Såfremt der er tale om en ny it-platform vil forslaget været udgifts-

drivende.

44. Ungeplan med sammenhængende støtte

til de unge er i mål

- Den kommunale ungeindsats (KUI) har til opgave at foretage opsøgende og opføl-

gende indsats for unge under 25 år samt at tilbyde vejledning om valg af uddannelse

og erhverv for unge, som ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddan-

nelse eller en videregående uddannelse (og ikke er i beskæftigelse mere end 30 ti-

mer ugentligt).

Efter gældende regler pålægges uddannelseshjælpsmodtagere et uddannelsespå-

læg. Indsatsen skal understøtte den ledige i vejen til uddannelse og evt. forberedelse

- til uddannelse. Kommunerne har også inden for de eksisterende rammer mulighed

for at betragte job som skridt på vejen til uddannelse. På den baggrund vurderes ini-

tiativet ikke at indebære merudgifter eller have virkning på beskæftigelsen.

I første delaftale af

Nytænkning af den aktive beskæftigelsesindsats

blev det aftalt at

- give uddannelsesmodtagere ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud. Initi-

ativet vurderes derfor ikke at indebære yderligere virkninger.

Efter gældende regler gives den aktive indsats med henblik på hurtigst mulig tilbage-

venden til arbejdsmarkedet eller uddannelse uanset visitationskategori. Initiativet for-

- ventes derfor som udgangspunkt ikke at påvirke den offentlige saldo eller påvirke be-

skæftigelsen. I tilfælde af yderligere indsats vil initiativet været udgiftsdrivende, mens

virkningen på beskæftigelsen vil afhænge af den konkrete indsats.

Initiativet konkretiseres i dialog med parterne og indeholder derfor ikke konkrete for-

slag til ændringer.

45. Kortsigtede jobmål som vej til uddannelse

46. Ansættelse med løntilskud og uddannel-

sesaftale

47. Yderligere indsats for aktivitetsparate

unge med kombinerede forløb

48. Etablering af ordning for ufaglærte unge

med mulighed for at tilgå et job med ud-

dannelsesperspektiv

Bedre arbejdsmiljø for unge

49. Kampagne med fokus på arbejdsgivers

pligt til oplæring og instruktion af unge

50. Særligt fokus på unges arbejdsmiljø i Ar-

bejdstilsynet

FH beskriver ikke initiativet i en grad, som muliggør en konkret vurdering af arbejds-

- udbud, BNP og offentlig saldo. Det er uklart, hvem der skal stå for kampagnen samt

øvrige detaljer. Der kan generelt forventes merudgifter ved kampagner.

Initiativet vurderes at medføre merudgifter afhængigt af omfanget og karakter af en

særlig tilsynsindsats. Det er ikke muligt at skønne over den samlede virkning på bag-

grund af det foreliggende grundlag.

<0,0

Det kan bemærkes, at arbejdsmiljøaftalen fra 2019 styrkede Arbejdstilsynet med 460

kr. i 2020-2022. Inden udgangen af 2022 skal regeringen og aftalepartierne bag ar-

bejdsmiljøaftalen drøfte arbejdsmiljøindsatsen fra 2023 og frem.

Initiativet vil betyde, at unge mellem 15-18 år ikke kan arbejde på serveringssteder,

hvor der serveres alkohol. Dette vil reducere arbejdsstyrken, der står til rådighed for

restaurationsbranchen.

Det er ikke muligt at vurdere den konkrete effekt på den strukturelle beskæftigelse,

da det afhænger af, hvorvidt restaurationsbranchen kan substituere med anden ar-

bejdskraft samt om beskæftigede unge mellem 15-18 år kan forskydes til øvrige

brancher.

Det er ikke muligt at vurdere effekten af initiativet, herunder på strukturel beskæfti-

gelse, BNP og offentlig saldo.

51. Tilbagerul ændringerne fra 2017 i restau-

rationsloven

52. Skærp regler om unges løft, så unge ikke

løfter mere end 12 kg

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 432: MFU spm. om ministeren vil vurdere DREAMs beregninger af FHs 110 forslag, til finansministeren

Side 9 af 13

Det skyldes bl.a. at det er vanskeligt at skønne over initiativets omfang, da det i for-

vejen fremgår af bekendtgørelsen om unges arbejde (BEK nr. 239), at løft i videst

muligt omfang ikke skal overstige 12 kg. I enkelttilfælde må unge løfte op til 25 kg.,

men der skal tages højde for alder, køn, fysik, og at løftet foretages tæt ved kroppen.

Indsatsområde 3:

Bedre arbejdsmiljø og muligheder for

seniorer

Styrkelse og udvidelse af sporskifteordning

Initiativet vil potentielt medføre merudgifter. Det skyldes, at den konkrete styrkelse

og udvidelse af ordningen, som FH lægger op til skønnes af FH at medføre merom-

kostninger på 26,5 mio. kr. om året.

53. Styrk og udvid den eksisterende sporskif-

teordning

Det er dog svært at vurdere, i hvilket omfang ordningen vil blive søgt. Det skyldes, at

der er et stort mindreforbrug på sporskifteordningen på trods af flere kommunikative

indsatser, der blev igangsat i 2018 og 2019 for at højne søgningen til ordningen. Der

blev afsat 25,6 mio. kr. i 2020, men der blev kun brugt 13,5 mio. kr.

En permanent øget bevilling til Arbejdstilsynets vil medføre merudgifter. FH foreslår,

at der senest fra 2023 tilføres 100 mio. kr. årligt.

-0,1

Det er aftalt, at forligspartierne er enige om at drøfte arbejdsmiljøindsatsen i 2023 og

fremover inden udgangen af 2022.

16,0

14,6

Større permanent bevilling til Arbejdstilsyn

54. Permanent øget bevilling til Arbejdstilsy-

net

Fysisk nedslidning og muskelskeletbesvær

(MSB)

FH beskriver ikke initiativet i en grad, som muliggør en konkret vurdering af arbejds-

udbud, BNP og saldo.

55. Konkret virksomhedsrettet handling

Det kan bemærkes, at regeringen har afsat 95 mio. til branchefællesskaberne for ar-

bejdsmiljø (BFA) til arbejdspladsnære aktiviteter.

FH beskriver ikke initiativet i en grad, som muliggør en konkret vurdering af arbejds-

udbud, BNP og saldo.

56. Udvikling af ny viden

Det kan bemærkes, at kredsen bag seniorpensionsaftalen, herunder regeringen, har

afsat 105 mio. kr. årligt i perioden 2021 til 2023, til projekter, der har til formål at fore-

bygge nedslidning og arbejdsulykker i små private virksomheder i Danmark.

FH beskriver ikke initiativet i en grad, som muliggør en konkret vurdering af arbejds-

udbud, BNP og offentlig saldo.

FH beskriver ikke initiativet i en grad, som muliggør en konkret vurdering af arbejds-

udbud, BNP og offentlig saldo.

Initiativet skønnes at medføre merudgifter til aflønning af medlemmer af tænketan-

ken, bl.a. læger, forskere mv.

Der skønnes generelt merudgifter til kampagne- og kursusindsatser. De konkrete ud-

gifter kan dog være begrænsede. Det er ikke muligt at skønne over den samlede

virkning på baggrund af det foreliggende grundlag.

Initiativet skønnes at medføre merudgifter til Arbejdstilsynet, hvis indsatsen ikke skal

fortrænge andre tilsynsindsatser.

FH beskriver ikke initiativet i en grad, som muliggør en konkret vurdering af arbejds-

udbud, BNP og saldo.

62. Arbejdstilsynet skal udnytte reglerne for

psykisk arbejdsmiljø til at uddele bøder

Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø ændrer ikke på, hvilke krav der stilles til

virksomhederne, og ændrer heller ikke på vurderingen af, hvilke betingelser der skal

være opfyldt for at rejse en bødesag. Dvs. der er allerede hjemmel til at rejse straffe-

sager inden for dette område. Der ses derfor ikke at være mulighed for øgede ind-

tægter fra bøder pba. bekendtgørelsen.

57. Nye regler og lovgivning

58. Opdater Arbejdstilsynets tilsynsgrundlag

59. MSB-tænketank til en langsigtet forebyg-

gende indsats

60. Kampagne- og kursusindsats om regler

og vejledninger om psykisk arbejdsmiljø

61. Styrk Arbejdstilsynets opfølgning på efter-

levelsen af bekendtgørelsen for psykisk

arbejdsmiljø

<0,0

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 432: MFU spm. om ministeren vil vurdere DREAMs beregninger af FHs 110 forslag, til finansministeren

Side 10 af 13

63. Opdel tilsynsstatistik på reaktioner på psy-

kisk arbejdsmiljø ift. risikofaktorer

Initiativet kan medføre begrænsede merudgifter til Arbejdstilsynets arbejde med til-

synsstatistikken. Det er ikke muligt at skønne over den samlede virkning på bag-

grund af det foreliggende grundlag.

Det kan dog bemærkes, at man allerede i dag kan trække data om alle tilsynsreakti-

oner om psykisk arbejdsmiljø, der fremgår af bekendtgørelse om psykisk arbejds-

miljø.

Initiativet kan medføre merudgifter til konferencer i landets fem regioner. FH beskri-

- ver ikke initiativet i en grad, som muliggør en konkret vurdering af arbejdsudbud,

BNP og saldo.

FH beskriver ikke initiativet i en grad, som muliggør en konkret vurdering af arbejds-

udbud, BNP og saldo.

Initiativet skønnes at medføre betydelige merudgifter til Arbejdstilsynet i den treårige

forsøgsordning.

64. Årlige regionale konferencer om aktuelt

psykisk arbejdsmiljø

65. Udvid Arbejdstilsynets hotline for kræn-

kende handlinger til alt psykisk arbejds-

miljø

66. Arbejdstilsynet kører ud på alle klager

over psykisk arbejdsmiljø i treårig forsøgs-

ordning

67. Krav i arbejdsmiljølovgivningen om, at alle

ledere gennemgår kompetenceudvikling i

psykisk arbejdsmiljø

Bedre arbejdsmiljø for seniorer

68. Lovmæssigt krav om årlige seniorsamtaler

om arbejdsmiljø

Bedre arbejdsmiljø på små virksomheder

69. Forsøg med regionale arbejdsmiljørepræ-

sentanter til opsøgende indsats

Indsatsområde 4:

Bedre integration

Bedre integration af flygtninge og indvan-

drere

<0,0

Initiativet skønnes at medføre merudgifter til kompetenceudvikling for ledere med

<0,0 personaleansvar. Det er ikke muligt at skønne over den samlede virkning på bag-

grund af det foreliggende grundlag.

Initiativet vil potentielt medføre betydelige merudgifter for virksomheder til gennemfø-

- relse af seniorsamtaler om arbejdsmiljø og til tekniske hjælpemidler. Det er dog ikke

muligt at vurdere det konkrete omfang ud fra FH’s beskrivelse af forslaget.

FH beskriver ikke initiativet i en grad, som muliggør en konkret vurdering af arbejds-

udbud, BNP og saldo.

9,3

7,1

70. Etablér jobintegrationsforløb med 37 ti-

mers aktivitet

<0,0

FH beskriver ikke initiativet i en grad, som muliggør en konkret vurdering af arbejds-

udbud, BNP og saldo. Det må dog forventes, at forslaget vil medføre betydelige mer-

udgifter. Virkning på arbejdsudbud og BNP afhænger af den konkrete indsats. For-

slaget forventes ikke påvirke gini.

71. Etablér ny sprogmakkerordning

72. Ret til danskundervisning i LAB-loven

73. Udbred brugen af branchepakker

Indsatsområde 5:

Styrket beskæftigelsesindsats

Tilpasning af jobrotationsordning

74. Forbedre mulighederne for jobrotation

Investering i beskæftigelsesindsatsen

7,1

6,1

Det kan bemærkes, at regeringens forslag til en 37-timers arbejdspligt skønnes at

medføre merudgifter for ca. 200 mio. kr. i 2025 og skønnes at øge arbejdsudbuddet

med ca. 250 fuldtidspersoner i 2025.

FH beskriver ikke initiativet i en grad, som muliggør en konkret vurdering af saldo-

<0,0 virkningen. Forslaget forventes dog at medføre merudgifter. Forslaget forventes ikke

at have en effekt på beskæftigelse, BNP og gini.

Forslaget forventes at medføre betydelige merudgifter. Forslaget forventes ikke at

<0,0

have en effekt på beskæftigelsen, BNP eller gini.

FH beskriver ikke initiativet i en grad, som muliggør en konkret vurdering af saldo-

<0,0 virkningen, men det forventes, at forslaget medfører merudgifter. Forslaget forventes

ikke at have effekt på beskæftigelse, BNP eller gini.

Det forslås fx at ændre varighedsbegrænsningen for ansættelsen, og at ansættel-

sesperioden berettiger til optjening af dagpengeretten. Initiativet trækker i retning af

<0,0

merudgifter, mens der ikke indregnes virkninger på beskæftigelse af meraktivitet i

jobrotationsordningen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 432: MFU spm. om ministeren vil vurdere DREAMs beregninger af FHs 110 forslag, til finansministeren

Side 11 af 13

75. Udbred erfaringer med investering

76. Nye budgetmæssige principper i kommu-

nerne

77. Nedbring sygefravær i beskæftigelsesind-

satsen

Et regionaliseret blik på beskæftigelsesind-

satsen

78. Øg den regionale uddannelsespulje

79. Styrk de regionale arbejdsmarkedsråd

Bedre muligheder for at skifte spor

80. Bedre muligheder for brug af revalidering

Initiativet vil være udgiftsdrivende i form af etablering og løbende drift til statslig ind-

sats. Det er ikke muligt at skønne over den samlede virkning på baggrund af det fo-

- religgende grundlag. Vurderingen vil bl.a. afhænge af omfanget af en styrket statslig

indsats, og om investeringsstrategierne omsættes til konkrete initiativer, som kom-

munerne skal styre efter.

Det er ikke muligt at skønne over den samlede virkning på baggrund af det forelig-

- gende grundlag. Virkningen vil afhænge af de konkrete ændringer som fx en under-

søgelse af mulighederne for nye budgetmæssige principper kan pege på.

Initiativet indeholder bl.a. styrket indsats til oplæring og videreuddannelse samt sy-

>-0,1 gefravær. Forslaget vil være udgiftsdriveden svarende til størrelsen på den afsatte

pulje.

>-0,1 Initiativet vil være udgiftsdrivende svarende til størrelsen på puljen.

Initiativet vil være udgiftsdrivende. Merudgiften vil blandt andet afhænge af målgrup-

>-0,1 pens størrelse og øvrige indhold af forslaget.

En udvidelse af begrebet ”forældet uddannelse” vil øge tilgangen til uddannelsesløft

og voksenlærlingeordningen og vurderes derfor at være udgiftsdrivende af betydelig

karakter. Forslaget vil være udgiftsdrivende i 2030, og vil indebære både negative

>-0,1

beskæftigelseseffekter på grund af fastholdelse, men også positive beskæftigelses-

virkninger, som følge af et løft i uddannelsesniveauet fra ufaglært til faglært. Virknin-

gen vil afhænge af den konkrete udformning af forslaget.

81.

Ny forståelse af begrebet ”forældet ud-

dannelse”

Langtidsledighed

82. Langtidsledige får ret til personlig jobfor-

midler

83. Jobrotationsordning ændres, så 3 måne-

ders karens afskaffes m.m.

Tidlig helhedsorienteret indsats til ledige

med komplekse problemer

84. Indfør en udredningsgaranti for kontant-

hjælpsmodtagere inden for 12 måneder

>-0,1 Initiativet vil være udgiftsdrivende svarende til størrelsen på puljen.

<0,0

Initiativet vil være udgiftsdrivende. Lempelserne forventes at trække i retning af en

negativ virkning på beskæftigelsen.

<0,0

Initiativet vil være udgiftsdrivende af betydelig karakter. Det er ikke muligt vurdere

størrelsen ud fra det foreliggende grundlag.

Initiativet vil være udgiftsdrivende af betydelig karakter, herunder administrative ud-

gifter. Det er ikke muligt vurdere størrelsen ud fra det foreliggende grundlag.

85. Garanti for helhedsorienteret indsats til

borgere med komplekse problemer

86. Skarpere opdeling mellem aktivitets- og

jobparate kontanthjælpsmodtagere

Flere i fleksjob

87. Karensperioden på 12 måneder før ret til

etablering af fastholdelsesfleksjob bortfal-

der

88. Ledighedsydelsesmodtagere får ret til per-

sonlig jobformidler

89. Fleksjobbere uden progression i 12 måne-

der får ret til førtidspension

Det pågår pt. et forberedende arbejde med et oplæg til en ny hovedlov, som skal

skabe bedre rammer for en mere helhedsorienteret indsats for borgere med kom-

plekse problemer.

Efter de gældende regler skal indsatsen

–

uanset visitationskategori

–

gives med

<0,0 henblik på at understøtte den enkelte til en hurtigt og effektiv i beskæftigelse. En ud-

videlsen af klagemuligheder kan indebære administrative merudgifter.

-0,4

I BEU 315 er det skønnet med betydelig usikkerhed, at en afskaffelse af karensperi-

oden vil medføre merudgifter til fleksløntilskud på 430 mio. kr.

- Initiativet forventes at medføre merudgifter.

Initiativet forventes at medføre merudgifter, da flere vil kunne få førtidspension. Initia-

- tivet må forventes at indebære negative beskæftigelsesvirkninger.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 432: MFU spm. om ministeren vil vurdere DREAMs beregninger af FHs 110 forslag, til finansministeren

Side 12 af 13

Forslaget vil bidrage til at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten

marginalt. Der findes dog ikke tilstrækkelige oplysninger om, hvilke konkrete perso-

ner, der berøres.

90. Inddrag faglige organisationer i forbin-

delse med etableringen af fleksjob

Dimittendledighed

91. Permanentgør traineeordningen

92. Nyuddannede ledige får mulighed for en

personlig jobformidler i a-kassen

>-0,1

En permanentgørelse af initiativet er udgiftsdrivende svarende til den afsatte puljes

bevilling.

Efter de gældende regler har ledige allerede i dag mulighed for jobformidling i a-kas-

sen.

Initiativet skal sætte fokus på mulighederne for dimittenders rolle i SMV, som fx kan

ske gennem udmøntning af EU-midler

til SMV’er. Det vurderes herved ikke at inde-

- bære merudgifter. Initiativet indeholder desuden forslag om målrettet indsats, hvor

SMV’er får støtte til ansættelse af dimittender. Et sådan forslag vil være udgiftsdri-

vende, mens størrelsen vil afhænge af den konkrete model for tilskud.

- Det er ikke muligt at skønne beskæftigelsesvirkninger.

93. Etablér SMV:grøn program for dimittender

94. Etablér pulje til opsøgende arbejde blandt

studerende eller netop dimitterede med-

lemmer

Indsatsområde 6:

Styrket offentlig sektor og bedre rammer

for den danske model

Rekruttering til velfærdsprofessionerne

95. Direkte finansiering af praktikken

96. National plan for rekruttering til velfærds-

professionerne

97. Øget fokus på vejledning om muligheder

for videregående uddannelse

98. Uddannelsesinstitutionerne skal arbejde

strategisk på at styrke diversiteten i de vi-

deregående uddannelser

99. Afskaf deltagerbetaling for supplering

Flere timer blandt deltidsansatte i den of-

fentlige sektor

100. Stillinger i kommuner og regioner skal

som udgangspunkt slås op som fuldtids-

stillinger

101. Nyuddannede skal tilbydes en fuldtidsstil-

ling

102. Oprettelsen af flere fuldtidsstillinger skal

gå hånd i hånd med sikring af det fysiske

og psykiske arbejdsmiljø med løbende

drøftelser på alle niveauer i MED-syste-

met

103. Nedbring antallet af timelønsansættelser

og tidsbegrænsede ansættelser

104. Opbyg dansk viden om sammenhæng

mellem arbejdstid, arbejdsmiljø og kvalite-

ten i velfærd

105. Mulighed for, at ufrivilligt deltidsansatte

kan arbejde de ønskede timer

Flere faglærte

–

krav om lærlinge i offent-

lige udbud

>-0,1 Initiativet vil være udgiftsdrivende svarende til størrelsen på puljen.

7,1

8,4

Der kan være merudgifter forbundet med forslaget. Der vurderes ikke at være grund-

lag for at estimere forslagets konkrete effekter.

Der kan være merudgifter forbundet med forslaget. Der vurderes ikke at være grund-

lag for at estimere forslagets konkrete effekter.

Der kan være merudgifter forbundet med forslaget. Der vurderes ikke at være grund-

lag for at estimere forslagets konkrete effekter.

<0,0

Der kan være merudgifter forbundet med forslaget. Der vurderes ikke at være grund-

lag for at estimere forslagets konkrete effekter.

Det estimeres, at forslaget vil medføre merudgifter for 6 mio. kr. Der vurderes ikke at

være grundlag for at estimere forslagets konkrete effekter.

Det vurderes generelt, at der er et vist potentiale for at øge arbejdstiden i den offent-

- lige sektor, hvis flere medarbejdere øger arbejdstiden fra deltid til fuldtid. Det er dog

kommuner og regioner, der ansætter og fastsætter arbejdstiden for medarbejderne.

Fx har regeringen og Danske Regioner indgået

Aftale om 1.000 flere sygeplejersker

på sygehusene

i januar 2020, hvori Danske Regioner gennemfører en række tiltag,

- som øger arbejdstiden, herunder bl.a. en ret til fuldtid for plejepersonalet på sygehu-

sene samt at alle stillinger opslås på fuld tid. Det skal dog også ses i sammenhæng

med, at en række forhold påvirker den samlede arbejdstid.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 432: MFU spm. om ministeren vil vurdere DREAMs beregninger af FHs 110 forslag, til finansministeren

Side 13 af 13

Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere effekten af forslaget, idet initiativet bl.a.

ikke vurderes at kunne gennemføres inden for de nuværende EU-udbudsregler.

106. Ved alle offentlige udbud skal det være en

betingelse, at virksomheder, der byder på

opgaven, lever op til lærlingekravet i prak-

tikplads-AUB

Gode job

–

den danske model og uden-

landsk arbejdskraft

Initiativet skønnes at medføre merudgifter.

107. Permanent og styrket myndighedsindsats

for at bekæmpe social dumping

Det bør bemærkes at der med arbejdsmiljøaftalen fra 2019 blev afsat midler til en

styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen frem til udgangen af 2022, herunder en styrkelse

af indsatsen mod social dumping. Aftalepartierne bag arbejdsmiljøaftalen er lovet en

drøftelse af arbejdsmiljø-indsatsen fra 2023 og frem inden udgangen af 2022.

Regeringen vil dog med udspillet

Danmark kan mere I

indføre et lovkrav i udbudslo-

ven om brugen af lærlingeklausuler i alle relevante udbudte offentlige kontrakter,

herunder evt. også relevante rammeaftaler. Modellen kan medføre 115-165 flere ud-

bud med lærlingeklausuler og dermed 345-395 flere lærlinge årligt og skønnes at ko-

ste 20 mio. kr. årligt. fra 2023 og frem.

108. Ændring af bevisbyrdereglerne i sager om

den positive foreningsfrihed

Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere effekten af forslaget, idet der bl.a. ikke er

en konkret model for, hvordan offentlige ordregivere ved udbud skal sikre, at leve-

randørens pris giver mulighed for, at der kan betales sædvanlige danske løn- og ar-

bejdsvilkår.

109. Styrkede regler ved udbud og brug af ar-

bejdsklausuler

Det må forventes, at lovpligtig anvendelse af arbejdsklausuler i offentlige udbud vil

øge udbredelsen af arbejdsklausuler. Statslige institutioner skal dog allerede an-

vende arbejdsklausuler i relevante kontraktforhold, og arbejdsklausuler er ligeledes

udbredte i kommuner og regioner.

Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere effekten af forslaget, idet forslaget ikke er

konkretiseret, og der ikke findes et overblik over, hvordan kontrollen med overhol-

delse af arbejdsklausuler i dag er tilrettelagt rundt omkring i den offentlige sektor.

110. Myndighedskontrol ved offentlige udbud

Regeringen har allerede øget fokus på kontrol med overholdelse af arbejdsklausuler

i staten. Således har beskæftigelsesministeren primo 2021 indskærpet, at der skal

føres risikobaseret kontrol med arbejdsklausuler i statslige kontrakter, og i 2020 er

oprettet Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler.

Samlet effekt af FH's reformudspil

46,0

55,0

Anm.: Der ikke beregnet en samlet virkning på baggrund af Finansministeriets vurdering.

Inklusiv adfærd i de tilfælde, hvor der er foretaget skøn herfor.

Kilde: FH's reformudspil

Ny reformkurs: Flere og bedre job

(august 2021) og egne beregninger.