FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm., om ministeren vil vurdere effekterne af FHs udspil flere og bedre job, herunder for den strukturelle offentlige saldo, arbejdsudbud, gini-koefficient og BNP, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2020-21

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 314

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

16. september 2021

Revideret svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 314 (Alm. del) af

21. maj 2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren vurdere forslagene i Dansk Arbejdsgiverforenings reformudspil fra

20. maj 2021, herunder effekten på den strukturelle offentlige saldo, BNP og ar-

bejdsudbud? Konsekvenserne bedes vurderet frem mod 2025 og for hvert enkelt

forslag.

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at Finansministeriet er blevet gjort opmærksom på,

at der i

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 314 (Alm. del) af 21. maj 2021

optræder

en fortegnsfejl for så vidt angår virkningen på offentlig saldo af forslaget om en

afvikling af modregning af arbejdsindkomst i folkepension. Forslaget indebærer en

negativ virkning på den offentlige saldo efter tilbageløb og adfærd på 0,7 mia. kr.

og ikke som angivet en positiv virkning på 0,7 mia. kr. Fortegnsfejlen har også be-

tydning for den samlede opgjorte virkning på den offentlige saldo af initiativerne i

DA’s reformforslag,

som således rettelig skulle have været angivet til -0,2 mia. kr.

og ikke 1,2 mia. kr. i 2025. Finansministeriet beklager fejlen. Nedenfor følger et

revideret svar, hvor fejlen er rettet.

En oversigt over DA's reformforslag og Finansministeriets vurdering af forslage-

nes virkning på de offentlige finanser, BNP og beskæftigelsen fremgår af tabel 1.

De enkelte forslag, herunder DA's vurdering af beskæftigelsesvirkningen af de en-

kelte forslag, er nærmere beskrevet i DA's reformudspil offentliggjort på

www.da.dk.

I DA's reformudspil præsenteres 11 forslag, som, DA samlet set vurderer, vil

kunne øge beskæftigelsen med op imod 25.800 fuldtidspersoner i 2025, når der

indregnes såkaldte potentialeberegninger. DA har ikke i sit reformudspil foretaget

en vurdering af virkningen på de offentlige finanser og BNP.

I forhold til Finansministeriets vurdering af de konkrete forslag bemærkes det, at

en række af DA's forslag ikke er tilstrækkeligt konkrete, eller der findes ikke til-

strækkelig empirisk evidens for forslagenes virkning til at foretage en egentlig vur-

dering af forslagenes virkning med afsæt i Finansministeriets regneprincipper. DA

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm., om ministeren vil vurdere effekterne af FHs udspil flere og bedre job, herunder for den strukturelle offentlige saldo, arbejdsudbud, gini-koefficient og BNP, til finansministeren

Side 2 af 5

har således også for flere forslag udarbejdet en potentialeberegning for beskæfti-

gelsesvirkningen, uden at der samtidig præsenteres en konkret model. I disse til-

fælde har det ikke været muligt at beregne forslagenes konkrete virkning på de of-

fentlige finanser, BNP og beskæftigelsen, og virkningen af disse forslag indgår

derfor ikke i Finansministeriets samlede vurdering,

jf. tabel 1.

Det indebærer, at Finansministeriets samlede vurdering af beskæftigelsesvirknin-

gen af DA's forslag er betydeligt mindre end den beskæftigelsesvirkning, som DA

samlet set finder. Finansministeriet finder således en samlet beskæftigelsesvirkning

–

der på forhånd kan vurderes konkret med afsæt i ministeriernes regnemetoder

–

af DA's reformforslag på ca. 2.900 fuldtidspersoner i 2025 mod DA's vurdering

(som indeholder potentiale mv.) på op imod 25.800 fuldtidspersoner.

Den store forskel i hhv. DA og Finansministeriets vurdering af beskæftigelsesvirk-

ningen af DA's reformforslag skal ses i lyset af, at det ikke er muligt at foretage

konkrete skøn for hovedparten af DA's arbejdsmarkedsforslag, herunder er det

ikke er muligt at foretage konkrete skøn for forslagene om at udbyde flere stillin-

ger på fuld tid i kommuner og regioner samt at reducere sygefraværet i kommuner

og regioner.

De forskellige foreslåede tiltag, som har karakter af potentialeberegninger kan

have positive virkninger på arbejdsudbuddet, herunder såfremt der kan findes

virksomme initiativer. Det er imidlertid ikke muligt at fastlægge konkrete skøn for

arbejdsudbudsvirkningerne af disse forslag. Positive arbejdsudbudseffekter, som

ligger ud over det, der ville kunne indregnes på forhånd, vil isoleret set styrke de

offentlige finanser. Det vil dog først være muligt at disponere over sådanne mid-

ler, når de positive effekter på beskæftigelsen og de offentlige finanser kan konsta-

teres. Sådanne effekter indregnes dermed først i de mellemfristede fremskrivnin-

ger i takt med, at de indtræder.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Tabel 1

Vurdering af virkning på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser i 2025 af forslagene i DA's reformudspil

Forslag

DA's vurdering

Arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

Arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

Virkning på BNP

(mia. kr., 2021-priser)

Finansministeriets vurdering

Virkning på offentlig

saldo efter

Bemærkning til vurdering af forslag

tilbageløb og adfærd

(mia. kr., 2021-priser)

På grund af betydelig usikkerhed samt manglende empirisk grundlag ind-

regnes ikke beskæftigelsesvirkninger af ændringer i internationale rekrut-

teringsordninger som fx beløbsordningen (dog med undtagelse af for-

skerskatteordningen). Der er således heller ikke indregnet beskæftigel-

sesvirkninger i forbindelse med tidligere ændringer af beløbsordningen,

herunder eksempelvis da beløbsgrænsen blev forhøjet i 2016, ved af-

skaffelse af GreenCard-ordningen i 2016 eller i forbindelse med indfø-

relse af ny positivliste for faglærte i forbindelse med Finansloven for

- 2020.

Eventuelle virkninger på beskæftigelse og de offentlige finanser vil såle-

des først indgå i de økonomiske prioriteringer i takt med, at de indtræder.

Det bemærkes, at Finansministeriet i en række svar til Folketinget har la-

vet regneeksempler på virkningerne under en række forudsætninger her-

under om indvandring, familiesammensætning, løn mv. og herved netto-

bidraget til de offentlige finanser.

Det er i Finansministeriets vurdering lagt til grund, at der foretages en af-

skaffelse af modregning i folkepensionen for både egen og partners løn-

indkomst.

Afvikling af modregning af arbejdsind-

komst i folkepension

1.500

2.000

1,9

-0,7 Opgørelsen er baseret på samme datagrundlag, som anvendt i forbin-

delse med svaret på Finansudvalgets spørgsmål 385 af 29. september

2020, som ligger til grund for DA's beregninger, men med opdatering for

så vidt angår bl.a. beregningsår, niveauår og tilbageløbsfaktor.

Beregningsantagelser bag DA’s vurdering kendes ikke, men

DA henviser

til Svar på BEU 450. I svaret fremgår der kun, at antallet af personer på

et seniorjob forventes at falde til 700 personer i 2024. Der fremgår såle-

des ikke en eksplicit vurdering af beskæftigelseseffekten. I skønnet for de

økonomiske konsekvenser er det dog lagt til grund, at beskæftigelsesvirk-

ningen er på 800 fuldtidspersoner. Den højere arbejdsudbudseffekt end

0,3

antallet af personer på seniorjobordningen skyldes, at det skønnes, at en

afskaffelse af seniorjobordningen forventes at påvirke dagpengemodta-

geres adfærd

op mod opbrug af dagpengeperioden. DA’s bagvedlig-

gende beregningsforudsætninger kendes således ikke, hvorved det ikke

umiddelbart er muligt at opgøre, hvad diskrepansen mellem vurderin-

gerne skyldes.

Sænkelse af indtægtsgrænse med 85.000

kr. i beløbsordning

3.500

Afskaffelse af seniorjobordning

500

800

0,7

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

Side 4 af 5

Det skal kunne betale sig at arbejde i

fleksjobordningen

Unge på kontanthjælpsydelser

1.000

DA beskriver ikke initiativet i en grad, som muliggør en konkret vurdering

på arbejdsudbud, BNP og saldo.

2.700

- -

En ny visitationskategori, således at unge på uddannelseshjælp også kan

visiteres jobparate, vil indebære ændringer i den aktive indsats for den

0,0 pågældende gruppe. Forslaget forventes at medføre en begrænset min-

dreudgift som følge af ændrede aktiveringsudgifter. Der er ikke indregnet

en forventet merbeskæftigelse som følge af ændringen.

Efter gældende regler gives den aktive indsats med henblik på hurtigst

mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller uddannelse uanset visitati-

onskategori. Forslaget forventes derfor som udgangspunkt ikke at påvirke

den offentlige saldo eller påvirke beskæftigelsen.

Der er i beregningerne antaget, at barselstillægget ikke afskaffes. Afvigel-

sen fra DA’s vurdering kan delvist forklares ved, at DA anvender elastici-

teten beregnet af Finansministeriet ifm. evaluering af Jobreform 1, som er

0,2

en sammenvejet elasticitet af hele kontanthjælpsgruppen, mens der er i

Finansministeriets beregninger er taget udgangspunkt i elasticiteten for

de aktivitetsparate, der er noget lavere.

Det er ikke direkte muligt at skønne over virkninger af DA’s forslag. DA’s

vurdering bygger på et regneeksempel på, hvad virkningen vil være, hvis

- forskellen i ledigheden mellem nyuddannede akademikere og den gene-

relle ledighed for personer under 30 år halveres. Virkningen er således

ikke en konkrete vurdering af tiltagenes økonomiske konsekvenser.

Efter gældende regler gives den aktive indsats med henblik på hurtigst

mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet uanset visitationskategori. En

ændring i visitationspraksis og tilsvarende indsats for integrationsydelses-

modtagerne forventes derfor som udgangspunkt ikke at øge beskæftigel-

0,0 sen.

Hvis det beregningsteknisk antages, at 65 pct. af de uddannelse- og akti-

vitetsparate integrationsydelsesmodtagere med en varighed under et år

visiteres som jobparat vil det medføre en begrænset mindreudgift som

følge af ændrede aktiveringsudgifter.

Efter gældende regler gives den aktive indsats med henblik på hurtigst

mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet uanset visitationskategori. En

ændring i visitationspraksis og tilsvarende indsats for kontanthjælpsmod-

tagere forventes derfor som udgangspunkt ikke at øge beskæftigelsen.

Kontanthjælpsmodtagere på uddannel-

seshjælp bør kunne vurderes jobparate,

og bør som udgangspunkt vurderes

jobparate

1.300

Arbejde eller aktiv jobsøgning indtil ud-

dannelsesstart

600

Afskaffelse af aktivitetstillæg

800

100

0,1

10 forslag til at sænke ledigheden blandt

akademiske dimittender

<3.000

Indvandrere mødes som jobparate og får

en tilsvarende indsats

500

Kontanthjælpsmodtagere mødes som

jobparate og får en tilsvarende indsats

1.700

0,0

Hvis det beregningsteknisk antages, at 65 pct. af de aktivitetsparate kon-

tanthjælpsmodtagere med en varighed under et år visiteres som jobparat

vil det medføre en begrænset merudgift som følge af ændrede aktive-

ringsudgifter.

Side 5 af 5

Flere stillinger i kommuner og regioner

skal udbydes på fuld tid

7.800

Der vurderes generelt at være tale om potentialeberegninger, som der

ikke på forhånd kan indregnes virkninger på strukturel beskæftigelse og

den offentlige saldo af. Det skal også ses i sammenhæng med, at en

række forhold påvirker den samlede arbejdstid. Såfremt konkrete tiltag

kan øge den samlede arbejdstid i økonomien vil der være potentiale både

ift. beskæftigelse og de offentlige finanser.

Der vurderes generelt at være tale om potentialeberegninger, som der

ikke på forhånd kan indregnes virkninger på strukturel beskæftigelse og

- den offentlige saldo af. Såfremt konkrete tiltag kan reducere det samlede

sygefravær i økonomien vil der være potentiale både ift. beskæftigelse og

de offentlige finanser.

Der vil være behov for yderligere konkretisering af forslaget, før der kan

foretages en konkret vurdering af mere effektiv produktion af velfærds-

- ydelser i den offentlige sektor. Tiltaget vil uanset ikke påvirke den sam-

lede strukturelle beskæftigelse, men kan have betydning for hhv. alloke-

ringen mellem privat og offentlig sektor inden for en given beskæftigelse.

-0,2

10. Kommuner og regioner skal reducere sy-

gefraværet blandt medarbejdere

3.600

11. Produktion af velfærdsydelser i den offent-

lige sektor skal være mere effektiv

Samlet effekt af reformkatalog

<25.800

2.900

2,7

Anm.: Der er i vurderingen af de enkelte forslag ikke taget højde for, at eventuelle engangsforværringer af de offentlige finanser isoleret set kan indebære en øget statslig lånoptagning og dermed øgede renteudgifter. Der er

angivet ”-” i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at beregne virkningen af forslaget,

eller der ingen virkning er af forslaget.

Kilde:

Effekt på beskæftigelsen af DA's reformforslag

(www.da.dk) og egne beregninger.