Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2537516_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. marts 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 424 (Alm. del) af 30.
august 2021
Spørgsmål
Vil ministeren udarbejde en beregning af Nye Borgerliges økonomiske forslags ef-
fekt på Ginikoefficienten og medianindkomsten for henholdsvis den samlede be-
folkning og befolkningen i beskæftigelse? Beregningerne bedes fremstillet deskrip-
tivt, så det er muligt at sammenligne effekterne af de økonomiske forslag.
(https://nyeborgerlige.dk/politik/planen_for_et_borgerligt_danmark/)
Svar
I besvarelsen indgår de initiativer i Nye Borgerliges
Planen,
som skønnes at have
en virkning på de disponible indkomster, afgiftsbetalinger og initiativer målrettet
erhvervslivet, der gennem nedvæltning indirekte påvirker de disponible indkom-
ster. Der er som udgangspunkt kun indregnet virkninger af de initiativer, som er
tilstrækkeligt beskrevet til, at det har været muligt at foretage en vurdering af de
provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser, herunder på baggrund af eventuelle
antagelser om implementering, jf. gennemgang nedenfor.
Ministeriernes regneprincipper og sædvanlige tilgang til skøn for de fordelings-
mæssige konsekvenser tager udgangspunkt i, at der i eksisterende systemer indfø-
res marginale ændringer. Planen indeholder initiativer, der hver især og samlet set,
medfører markante ændringer i både skatte- og overførselssystemerne. Det er der-
for forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over de samlede fordelingsvirk-
ninger.
De opgjorte fordelingsvirkninger bør derfor alene fortolkes som vejledende skøn
for de mulige fordelingsmæssige konsekvenser. Det skyldes, at forslagene indebæ-
rer betydelige adfærdsændringer, som efter de sædvanlige regneprincipper ikke
indregnes. Ligesom der ikke er taget højde for alle samspilseffekter, herunder på
tværs af ændringer i personskatterne og initiativerne på overførselsområdet eller
mellem de enkelte initiativer på overførselsområdet. De samlede fordelingsmæs-
sige virkninger er således opgjort som summen af de isolerede virkninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministeren vil udarbejde en beregning af Nye Borgerliges økonomiske forslags effekt på Ginikoefficienten, til finansministeren
Side 2 af 7
Det er i opgørelsen af de fordelingsmæssige konsekvenser ikke foretaget en vurde-
ring af den samlede finansiering af planen, herunder om planen samlet set er fuldt
finansieret eller bidrager til at forbedre den offentlige saldo. Der tages dermed
ikke stilling til, om planen medfører et eventuelt overskud eller underskud, der
kan/bør tillægges en eventuel fordelingsmæssig virkning.
Det bemærkes, at planen indeholder initiativer, som allerede er helt eller delvist af-
talt. Det omfatter afskaffelse af grøn check for ikkepensionister,
jf. Aftale om en ny
reformpakke for dansk økonomi,
og afskaffelse af håndværkerfradraget, der er en del
af BoligJobordningen,
jf. Aftale om Finansloven for 2022.
Opgørelsen tager udgangs-
punkt i en fuld afskaffelse af grøn check inklusive grøn check for ikkepensionister
og en fuld afskaffelse af BoligJobordningen inklusive håndværkerfradrag. Desu-
den er effekter af initiativer vedrørende personskatter opgjort med udgangspunkt i
reglerne gældende før ovennævnte aftaler.
De enkelte initiativer er i besvarelsen opdelt i tre kategorier:
1) Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster
2) Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter
3) Initiativer, der er målrettet erhvervslivet
Initiativer med betydning for det individuelle offentlige forbrug, og som dermed
påvirker de udvidede forbrugsmuligheder, er beskrevet i
svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 397 af 10. august 2021.
Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster
De indregnede initiativer med direkte virkning på indkomstforskellene skønnes iso-
leret set og med meget stor usikkerhed at indebære en samlet stigning i de disponible
indkomster på i størrelsesordenen 9 pct. og en stigning i indkomstforskellene målt
ved Gini-koefficienten med omtrent 3 pct.-point,
jf. tabel 1.
Virkningen af de enkelte initiativer er opgjort med udgangspunkt i oplysninger om
befolkningen på forskellige tidspunkter, hvilket indebærer usikkerhed om den
samlede opgjorte virkning for medianindkomsten for hele befolkningen og
medianindkomsten for fuldt beskæftigede, som der spørges til.
Medianindkomsten for hele befolkningen svarer til indkomsten mellem 5.
indkomstdecil og 6. indkomstdecil. Medianindkomsten blandt fuldt beskæftigede
svarer til 70. indkomstpercentil blandt hele befolkningen og indgår i 7.
indkomstdecil. Således skønnes det med betydelig usikkerhed, at de indregnede
initiativer samlet set vil indebære en stigning i den familieækvivalerede disponible
indkomst med ca. 7 pct. for medianindkomsten for hele befolkningen og godt 8
pct. for medianindkomsten blandt fuldt beskæftigede,
jf. det grå område i tabel 1,
hvor også virkningen af de enkelte initiativer for medianindkomsterne kan aflæses.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministeren vil udarbejde en beregning af Nye Borgerliges økonomiske forslags effekt på Ginikoefficienten, til finansministeren
2537516_0003.png
Side 3 af 7
Tabel 1
Direkte virkning på familieækvivalerede disponible indkomster
Initiativ
1.
2.
3.
4.
Indkomstdecil
5.
6.
Pct.
Personskatter i alt
Arbejdsmarkedsbidraget fjernes
Ingen skat af de første 90.000 kroner
Flad skat på 37 pct.
Afskaffelse af BoligJobordningen
Afskaffelse af jobfradrag
Lavere aktie- og kapitalindkomstbe-
skatning
Heraf:
Lavere aktieindkomstskat
Lavere kapitalindkomstskat
Afskaffelse af højt rentefradrag
Afskaffelse af investorfradrag
Ydelser i alt
Ældrechecken hæves med 1.000 kro-
ner om måneden
Ingen modregning af lønindkomst i
pensionsydelse
Afskaffelse af indkomstaftrapning af
børne- og ungeydelsen
Afskaffelse af dimittenddagpenge
SU på kandidatdel omlægges til lån
Ingen kontanthjælp til udlændinge
Ingen SU til udlændinge
Inflationsregulering af øvrige overførs-
ler
Udfasning af efterløn
Afskaffelse af grøn check
Øvrige i alt
(indgår ikke i disponibel indkomst)
Afskaffelse af arveafgift (bo- og gave-
afgift)
Afskaffelse af aktiesparekonto
Samlet virkning på disponible ind-
komster
do. inklusive arveafgift og aktiespa-
rekonto
0,0
0,1
-0,3
0,0
-14,9
0,1
0,0
0,0
-0,8
-2,2
-5,7
-1,8
-3,7
0,0
-0,8
0,0
0,1
-0,3
0,0
-4,4
0,6
0,0
0,0
-0,3
-0,8
-1,2
-0,4
-1,6
-0,2
-0,5
0,0
0,1
-0,3
0,0
-1,3
0,9
0,0
0,0
-0,2
-0,2
-0,2
-0,1
-0,8
-0,2
-0,5
0,0
0,1
-0,4
0,0
-1,1
0,3
0,0
0,0
-0,1
-0,2
-0,1
-0,1
-0,4
-0,2
-0,4
0,0
0,1
-0,4
0,0
-1,0
0,1
0,0
0,0
-0,1
-0,1
0,0
-0,1
-0,4
-0,2
-0,3
0,0
0,1
-0,5
0,0
-0,9
0,0
0,1
0,0
-0,1
-0,1
0,0
0,0
-0,4
-0,1
-0,2
0,1
0,1
-0,5
0,0
-0,6
0,0
0,2
0,0
-0,1
-0,1
0,0
0,0
-0,4
-0,1
-0,2
0,1
0,1
-0,4
0,0
-0,1
0,0
0,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
0,1
0,1
-0,4
0,0
0,1
0,0
0,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
2,3
0,7
-0,2
0,0
0,2
0,0
0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,6
0,2
-0,4
0,0
-1,1
0,1
0,1
0,0
-0,1
-0,2
-0,3
-0,1
-0,4
-0,1
-0,2
0,4
0,1
0,0
-0,1
1,0
-0,1
0,0
0,0
0,1
0,2
0,3
0,1
0,3
0,0
0,1
7,5
2,7
4,8
0,3
0,0
0,0
-0,2
5,5
2,8
2,8
0,1
0,0
-0,1
-0,2
4,7
2,9
2,0
0,1
0,0
-0,1
-0,2
6,1
4,2
2,2
0,2
-0,1
-0,1
-0,3
7,2
5,3
2,2
0,3
-0,1
-0,2
-0,3
8,0
6,0
2,1
0,4
-0,1
-0,2
-0,4
8,5
6,4
2,0
0,7
-0,1
-0,2
-0,3
9,1
6,6
1,9
1,2
-0,1
-0,2
-0,3
9,9
6,6
1,7
2,1
-0,1
-0,2
-0,2
15,9
5,9
1,0
6,4
-0,1
-0,1
2,8
9,7
5,5
1,9
2,1
-0,1
-0,1
0,4
7.
8.
9.
10.
I alt
Pct.-
point
1,7
0,6
-0,3
1,0
0,0
0,0
0,4
Gini
0,6
0,6
0,0
0,3
0,3
0,0
0,3
0,3
0,0
0,3
0,3
0,0
0,5
0,5
0,0
0,3
0,3
0,0
0,5
0,5
0,0
0,5
0,5
0,0
0,5
0,5
0,0
0,6
0,6
0,0
0,5
0,5
0,0
0,3
0,3
0,0
-7,4
-6,8
1,1
1,4
3,4
3,7
5,0
5,3
6,2
6,7
7,1
7,4
7,9
8,3
9,0
9,5
10,0
10,5
16,0
16,7
8,6
9,0
2,7
3,0
Anm.: Der er i opgørelsen set bort fra
modregning af arbejdsindkomst
i førtidspension, da det ikke er muligt at fortolke
det samlede initiativ præcist. Der er set bort fra initiativet vedrørende
skattefradrag for børnepasning,
der
indebærer et ligningsmæssigt fradrag for arbejdsindkomst. Initiativet skønnes at påvirke ca. 2.500 familier,
jf.
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 33 af 21. oktober 2020.
De fordelingsmæssige konsekvenser afhænger af, i
hvilket omfang familierne kan udnytte fradraget fuldt ud. Beregninger af
inflationsregulering af øvrige overførsler
og
afskaffelse af arveafgift
er skaleret pba. tidligere beregninger.
Afskaffelse af aktiesparekonto,
der er en del af
initiativet,
lavere indomstsskat og rentebeskatning,
indgår blandt øvige initiativer i tabel 1, da indkomst fra
aktiesparekonto ikke indgår i den normale opgørelse af disponible indkomster, hvilket blandt andet skyldes, at
ordningen først blev implementeret i 2019. Virkningerne af
udfasning af efterløn
er baseret på en skematisk
beregning, hvor de disponible indkomster reduceres med forskellen på efterskatværdien af fuld efterløn og
kontanthjælp for personer, der har været på efterløn i mere end to år. Virkningerne af
personskatteændringerne afhænger af beregningsrækkefølgen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellen og tidligere svar til Folketinget.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministeren vil udarbejde en beregning af Nye Borgerliges økonomiske forslags effekt på Ginikoefficienten, til finansministeren
Side 4 af 7
I opgørelsen indgår initiativer, der påvirker ydelsessystemet og indkomstbeskat-
ningen. Herudover indgår initiativer, der vedrører indkomster, som ikke indgår i
opgørelsen af de disponible indkomster. Det omfatter
afskaffelse af arveafgift (bo- og
gaveafgift),
som kan opfattes som indkomst og
afskaffelse af aktiesparekonto,
hvor der
ikke tidligere har været tilgængelige oplysninger om indkomster.
For nogle af initiativer har det været nødvendigt at lave en konkretisering af for-
slagene i forbindelse med fordelingsberegningerne.
Personskatteændringerne omfatter en
afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget,
hvor det er
lagt til grund, at niveauet for overførslerne fastholdes, så reduktionen af arbejds-
markedsbidraget ikke medfører øgede overførsler. Endvidere er det lagt til grund,
at beløbsgrænser i skattelovgivningen fastholdes. Dermed påvirker afskaffelsen af
arbejdsmarkedsbidraget indkomstforskellene opgjort ved Gini-koefficienten. Så-
fremt overførsler og beløbsgrænser i skattelovgivningen reguleres, som det følger
af
Lov om satsreguleringsprocent
og
Personskatteloven,
vil alle indkomstdeciler få samme
relative indkomstfremgang, og initiativet vil ingen virkning have på indkomstfor-
skellene målt ved Gini-koefficienten.
Med initiativet
ingen skat af de første 90.000 kr.
er det lagt til grund, at det kun om-
fatter arbejdsindkomst. Det gældende personfradrag på 46.600 kr. (2022-niveau)
for personer, der er fyldt 18 år, forudsættes uændret, mens der gives et yderligere
fradrag på 43.400 kr. for arbejdsindkomst.
Fordelingsvirkningerne af
flad skat på 37 pct.
er opgjort med udgangspunkt i en af-
skaffelse af topskatten og en reduktion af bundskattesatsen til 12 pct. Dermed op-
nås omtrent en gennemsnitlig beskatning på 37 pct. på tværs af landets kommu-
ner. Øvrige elementer i skattesystemet, herunder ligningsmæssige fradrag er forud-
sat uændret. Afskaffelsen af topskat og nedsættelsen af bundskat har betydning
for beskatningen af indkomster, der beskattes på baggrund af personlig indkomst.
Det omfatter både overførsler og erhvervsindkomster.
Med initiativet
lavere aktie- og rentebeskatning
indføres en flad skat på aktieindkomst
og personlig nettokapitalindkomst på 25 pct. Det er samtidig lagt til grund, at for-
slaget indebærer en reduktion af rentefradraget fra de nuværende ca. 33 pct. i en
gennemsnitskommune (eksklusive kirkeskat) for negativ nettokapitalindkomst un-
der 50.000 kr. pr. person til 25 pct. Reduktionen af rentefradraget indebærer isole-
ret set et umiddelbart merprovenu og reducerer dermed de disponible indkomster.
De fordelingsmæssige virkninger af
afskaffelse af aktiesparekonto
skal ses i
sammenhæng med initiativet vedrørende en reduktion af aktieindkomstskatten til
25 pct. Det er lagt til grund, at personer med aktiesparekonto realiserer deres
gevinst fuldt ud, så de nuværende beskatningsgrundlag beskattes med 25 pct. i
stedet for 17 pct., der er den gældende lagerbeskatning i ordningen. Det
bemærkes, at den effektive skattesats i aktiesparekontoordningen afhænger af,
hvor længe aktierne holdes. Der er i fordelingsvirkningerne ikke korrigeret for, at
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministeren vil udarbejde en beregning af Nye Borgerliges økonomiske forslags effekt på Ginikoefficienten, til finansministeren
Side 5 af 7
den effektive beskatning ved lagerbeskatning reelt er højere end den nominelle
sats.
Fordelingsvirkningerne af
afskaffelse af investorfradrag
følger af
Svar på Skatteudvalgets
spørgsmål nr. 256 af 27. januar 2021 (alm. del).
I overensstemmelse med de sædvanlige rengeprincipper er virkningerne af
udfasning af efterløn
baseret på ændringen i den disponible indkomst ved uændret
adfærd, dvs. hvor personer på efterløn ikke er i beskæftigelse. Det bemærkes, at en
udfasning af efterlønnen skønnes at øge arbejdsudbuddet forholdsvist markant. I
det omfang berørte personer i målgruppen kommer i beskæftigelse, vil det have
betydning for det endelige udfald af indkomstfordelingen, dvs.
indkomstfordelingen efter adfærdsændringer.
De umiddelbare fordelingsvirkninger er baseret på en skematisk beregning, hvor
de disponible indkomster reduceres med forskellen på efterskatværdien af fuld
efterløn og fuld kontanthjælp for personer, der i dag har været på efterløn i mere
end to år. Det skal ses i lyset af, at adgang til efterløn er betinget af medlemskab af
a-kasse. For personer, der ikke har været på efterløn i mere end to år, vurderes
alternativet derfor at være dagpenge, hvor satsen er på niveau med efterløn. Der
er set bort fra eventuelle virkninger på boligstøtte. Det bemærkes, at de forde-
lingsmæssige konsekvenser af virkningerne af udfasning af efterløn afhænger af
den konkrete model.
Opgørelsen af virkningerne af
afskaffelse af arveafgift (bo- og gaveafgift)
er baseret på en
skalering på baggrund af tidligere beregninger,
jf. svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr.
199 af 4. januar 2019 (alm. del).
Initiativet vedrørende
inflationsregulering af øvrige overførsler
skønnes at indebære en re-
gulering, så overførslerne vil være ca. 10 pct. lavere i 2035 end med gældende reg-
ler. De opgjorte fordelingsvirkninger er skaleret på baggrund af en beregning af ¼
pct. negativ regulering af indkomstoverførslerne.
De skønnede fordelingsvirkninger af begge initiativer vil skulle konsolideres, så-
fremt initiativerne vurderes i forbindelse med fremsættelse af lovforslag, eller ind-
går i konkrete politiske forhandlinger.
Det bemærkes desuden, at en ordning, hvorefter alle udlændinge nægtes ret til of-
fentlige ydelser, alene kan betragtes som hypotetiske, da disse vurderes ikke at
kunne gennemføres inden for rammerne af EU-retten og Danmarks internatio-
nale forpligtelser,
jf. revideret svar på FIU spørgsmål nr. 390 (alm. del) af 2. juli 2021 og
nr. 459 (alm. del) af 28. september 2021.
Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter
Planen indeholder en række initiativer, der ændrer forbrugsafgifterne. Ændrede
forbrugsafgifter påvirker ikke befolkningens disponible indkomster direkte, men
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministeren vil udarbejde en beregning af Nye Borgerliges økonomiske forslags effekt på Ginikoefficienten, til finansministeren
2537516_0006.png
Side 6 af 7
påvirker i stedet befolkningens forbrugsmuligheder. Hvis afgiftsændringerne be-
regningsteknisk betragtes som en ækvivalent ændring i indkomstskatterne, svarer
afgiftsnedsættelserne til, at forbrugsmulighederne øges.
I den forbindelse skal man være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller sig
fra indkomstskatter ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en ad-
færdsændring (og ikke omfordeling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitetsdata
om befolkningens forbrug. De tilgængelige oplysninger om befolkningens betaling
af afgifter er generelt behæftet med betydelig usikkerhed.
Tabel 2 viser den ækvivalente virkning af afgiftsændringer på disponibel indkomst,
der skønnes øget med godt 3 pct. Afgiftsændringer skønnes at medføre en reduk-
tion i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på ca. 0,2 pct.-point
Tabel 2
Virkning af afgiftsændringer opgjort som ækvivalent virkning på disponibel indkomst
Initiativ
1.
2.
3.
4.
Indkomstdecil
5.
6.
Pct.
Afskaffelse af registrerings-
afgiften på biler
Nedsættelse af benzinafgif-
ten til EU’s minimumssats
Nedsættelse af afgift på
elektricitet
Nedsættelse af afgift på øl,
vin, spiritus, kaffe, chokolade
og is
Samlet
(ækvivalent virkning)
1,1
0,5
2,0
0,9
1,0
0,4
1,1
0,6
1,0
0,5
1,0
0,6
1,2
0,6
0,9
0,5
1,4
0,6
0,8
0,4
1,5
0,7
0,8
0,4
1,5
0,7
0,7
0,4
1,6
0,7
0,7
0,4
1,5
0,7
0,6
0,3
1,3
0,5
0,4
0,3
1,4
0,6
0,7
0,4
7.
8.
9.
10.
I alt
Pct.-
point
0,1
0,0
-0,1
-0,1
Gini
4,5
3,1
3,0
3,2
3,3
3,3
3,3
3,3
3,2
2,5
3,1
-0,2
Anm.: Ændringer i afgiftsbetaling er indregnet som ækvivalent ændring i disponible indkomster.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellen, tidligere svar til Folketinget og beregningsforudsætninger, jf.
Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.
Initiativer, der er målrettet erhvervslivet
Initiativer målrettet erhvervslivet har en indirekte virkning på de disponible ind-
komster gennem nedvæltning i indkomster. Der er dog ingen virkning på ind-
komstforskellene målt ved Gini-koefficienten, da initiativerne beregningsteknisk
antages at blive nedvæltet i indkomsterne i bred forstand og dermed er fordelings-
mæssige neutrale.
De indregnede initiativer skønnes at øge de disponible indkomster med ca. 0,1
pct. i alle indkomstdeciler,
jf. tabel 3.
Det bemærkes, at de fordelingsmæssige virk-
ninger af
10 mia. kr. mindre i erhvervstilskud
afhænger af den konkrete udmøntning. I
opgørelsen er det lagt til grund, at reduktionen i tilskud fuldt ud nedvæltes i lavere
indkomster.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministeren vil udarbejde en beregning af Nye Borgerliges økonomiske forslags effekt på Ginikoefficienten, til finansministeren
2537516_0007.png
Side 7 af 7
Tabel 3
Virkning af initiativer målrettet erhvervslivet på disponible indkomster ved fuld nedvæltning i
indkomster
Initiativ
1.
2.
3.
4.
Indkomstdecil
5.
6.
Pct.
Lavere selskabs-
skat
Nedsættelse af
FoU-fradrag til 100
pct.
10 mia. kr. i mindre
erhvervstilskud
1,1
-0,1
-0,9
1,1
-0,1
-0,9
1,1
-0,1
-0,9
1,1
-0,1
-0,9
1,1
-0,1
-0,9
1,1
-0,1
-0,9
1,1
-0,1
-0,9
1,1
-0,1
-0,9
1,1
-0,1
-0,9
1,1
-0,1
-0,9
1,1
-0,1
-0,9
7.
8.
9.
10.
I alt
Pct.-
point
0,0
0,0
0,0
Gini
Samlet virkning
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,0
Anm.: Virkningen af
10 mia. kr. i mindre erhvervstilskud
afhænger af, hvilke tilskud der fjernes, da det er afgørende for
effekten, om tilskuddene fremmer aktivitet, der er mere eller mindre produktiv end den anvendelse af
produktionsressourcerne, der alternativt ville finde sted. I beregningerne er det lagt til grund, at reduktionen
af tilskud fuldt ud nedvæltes i lavere indkomster.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellen og tidligere svar til Folketinget.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister