Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. september 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 422 (Alm. del) af 30.
august 2021 stillet efter ønske fra Mona Juul (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad udgifterne er i hvert af årene frem mod 2030 ved gen-
indførelse af gensidig forsørgerpligt for samlevende i kontanthjælpssystemet og
beskrive, hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser det vil have for BNP og ar-
bejdsudbuddet? Finansministeriet har tidligere vurderet effekten, eksempelvis på
et faktaark i forbindelse med aftale om finansloven for 2015.
Svar
Efter gældende regler er der gensidig forsørgerpligt mellem ægtefæller i kontant-
hjælpssystemet. Det betyder, at enhver har ansvar for at forsørge sig selv og sin
ægtefælle. Kommunen kan derfor ikke yde kontanthjælp til en person, som kan
forsørge sig selv eller har mulighed for at blive forsørget af sin ægtefælle.
Med kontanthjælpsreformen fra 2013 blev der indført forsørgerpligt mellem sam-
levende par i kontanthjælpssystemet. Med finanslovsaftale for 2015 blev den gen-
sidige forsørgerpligt for samlevende i kontanthjælpssystemet afskaffet. Personer,
som lever sammen uden at være gift, har efter gældende regler ikke ansvar for at
forsørge hinanden.
Der spørges til de økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser ved at
genindføre gensidig forsørgerpligt for samlevende i kontanthjælpssystemet, såle-
des at der ikke ydes kontanthjælp til en person, der har mulighed for at blive for-
sørget af sin samlevende.
Det bemærkes, at der i beregningerne for kontanthjælpsreformen fra 2013 blev ta-
get udgangspunkt i registeroplysninger for, om borgerne i kontanthjælpssystemet
var samlevende. Det faktiske antal berørte af den gensidig forsørgerpligt i 2014 vi-
ste sig imidlertid at være væsentlig mindre end forudsat.
De skønnede virkninger af genindførelse af gensidig forsørgerpligt for samlevende
i kontanthjælpssystemet er skønnet på baggrund af registeroplysninger. Det er så-