Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2449852_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 421 (Alm. del) af 14.
september 2021 stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF)
Spørgsmål
Danske beregninger viser, at den grønne omstilling vil føre til betragtelige bespa-
relser i sundhedsudgifterne i form af bedre kostindtag og mindsket luftforurening,
besparelser der er i en størrelsesorden, hvor de kan være med at finansiere store
dele af den grønne omstilling. Vil ministeren oplyse om disse besparelser indreg-
nes i de økonomiske modeller for den grønne omstilling, og hvis ikke, findes der
da planer på at gøre det?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at udviklingen i sundhedsudgifterne ikke mekanisk
afhænger direkte af fx ændrede kostvaner eller luftforureningen, men prioriteres
og tilrettelægges løbende som led i den samlede udgiftspolitik, jf. nedenfor.
Den klima- og miljøøkonomiske model GrønREFORM, som er under udvikling,
vil kunne bruges til at udarbejde sammenhængende og konsistente vurderinger af
klima- og miljøeffekterne af den økonomiske politik samt samfunds- og erhvervs-
økonomiske effekter af miljø-, energi- og klimapolitik. Sådanne vurderinger kræ-
ver en særligt detaljeret beskrivelse af de brancher og sektorer i økonomien, som
har væsentlig klima- og miljømæssig betydning.
GrønREFORM indeholder bl.a. en offentlig sektor, som udleder drivhusgasser
gennem sit forbrug af en række forskellige varer og tjenester, fx el, varme, brænd-
stoffer, fødevarer mv. Drivhusgasudledningerne fra den offentlige sektor kan der-
med potentielt reduceres gennem et mindre forbrug af varer og tjenester, fx i
sundhedssektoren, der bidrager til drivhusgasudledningerne. Såfremt bedre kost-
indtag og mindsket luftforurening mv. giver anledning til en reduktion i udlednin-
gen af drivhusgasser fra den offentlige sektor, fx gennem lavere aktivitet i sund-
hedssektoren, vil der således isoleret set være en klimaeffekt herfra. I praksis vil
effekten dog afhænge af, hvad de potentielt frigjorte midler bliver brugt til, og der
er ikke noget, der sikrer, at midlerne i stedet vil blive udmøntet til fx den grønne
omstilling, jf. nedenfor. Det bemærkes hertil, at kostindtag ikke indgår i GrønRE-
FORM, ligesom der heller ikke er en sammenhæng mellem luftforurening, sund-
hedsudgifter og drivhusgasudledninger i den offentlige sektor i modellen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 421: MFU spm. om besparelser indregnes i de økonomiske modeller for den grønne omstilling, til finansminsteren
Side 2 af 2
I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger, som bl.a. ligger til grund for
den økonomiske udvikling i GrønREFORM, følger udgifterne til offentligt for-
brug på langt sigt det såkaldte demografiske træk samt et princip om, at det of-
fentlige forbrug under en uændret befolkningssammensætning skal udgøre en
konstant andel af BNP.
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-
dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr.
bruger er fastholdt uændret. Overordnet beregnes det demografiske træk på det
offentlige forbrug således ved mekanisk at sammenholde den forventede befolk-
ningsudvikling med historiske gennemsnitlige reale udgifter pr. bruger, dog med
en korrektion for delvis sund aldring. Der er tale om en overordnet beregning ba-
seret på det samlede offentlige forbrug, dvs. ikke en særskilt fremskrivning af
sundhedsudgifter mv. Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortol-
kes med varsomhed.
Den konkrete prioritering af de offentlige udgifter, herunder til sundhed, grøn
omstilling mv. sker løbende i forbindelse med tilrettelæggelsen af udgiftspolitik-
ken, som bl.a. finder sted i forbindelse med de årlige finanslove og økonomiaftaler
med kommunerne og regionerne.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister