Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2339924_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. februar 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 42 (Alm. del) af 27.
oktober 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om der i beregningen af den finanspolitiske effekt af
sammenhængen mellem stigende pensionsalder og faktisk (skønnet) senere tilba-
getrækning er taget højde for ændringer i arbejdstiden? Ministeren bedes i svaret
belyse betydningen af arbejdstidsændringer - dvs. omregning af deltids- til fuld-
tidsbeskæftigede - for opgørelsen af tilbagetrækningsalderen og dermed den skøn-
nede finanspolitiske effekt.
Svar
Finansministeriet beregner den forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder af
stigninger i folkepensionsalderen på baggrund af den skønnede beskæftigelse i Fi-
nansministeriets mellemfristede fremskrivninger. Det samlede antal præsterede ti-
mer indgår i beregningen af skatteprovenuet af lønindkomst, som igen indgår i be-
regningen af den finanspolitiske holdbarhed. Med udgangspunkt i den skønnede
demografisk og socioøkonomisk fordelte arbejdstid, tages der således højde for
ændringer i arbejdstiden i beregningen af både senere tilbagetrækning og den fi-
nanspolitiske virkning af stigninger i folkepensionsalderen.
Den seneste mellemfristede fremskrivning er
DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig
genopretning af Danmark (august 2020),
og inkluderer derfor ikke virkningerne af
Af-
tale om en ny ret til tidlig pension (oktober 2020).
Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er beregnet til aktuelt at ligge over fol-
kepensionsalderen, hvilket afspejler, at en del vælger at arbejde i nogle år efter de
har passeret folkepensionsalderen,
jf. figur 1.
Herunder arbejder et betydeligt antal
folkepensionister et antal timer ved siden af modtagelse af folkepension.
I de mellemfristede fremskrivninger stiger tilbagetrækningsalderen langsommere
end folkepensionsalderen, hvorved den på sigt ligger lidt under folkepensionsalde-
ren,
jf. figur 1.
Hvis beregningen arbejdstidskorrigeres, er den beregnede tilbage-
trækningsalder lavere, hvilket afspejler, at den gennemsnitlige præsterede arbejds-
tid i en årgang aftager hurtigere med alderen end erhvervsfrekvensen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om der i beregningen af den finanspolitiske effekt af sammenhængen mellem stigende pensionsalder og faktisk (skønnet) senere tilbagetrækning er taget højde for ændringer i arbejdstiden, til finansministeren
2339924_0002.png
Side 2 af 2
I forhold til beskæftigelsesvirkningen af at øge folkepensions- og efterlønsalderen
er den arbejdstidskorrigerede virkning på nogenlunde samme niveau som den ikke-
vægtede virkning,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 41 (Alm. del) af 27. oktober
2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Vægtningen med arbejdstid vægter tilgan-
gen fra ikke-beskæftigelse (folkepension og efterløn) til beskæftigelse ned. Det er
den såkaldte deltagelsesvirkning. Derudover bidrager det til beskæftigelsesstignin-
gen, at det gennemsnitlige timeomfang på den hidtidige folkepensionsalder øges,
fordi nogle personer, der før var deltidsbeskæftigede folkepensionister, skønnes at
blive ordinært beskæftigede med et større timeomfang.
Figur 1
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, 1990-2080
År
76
74
72
70
68
66
64
62
60
58
1990
2000
Folkepensionsalder
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder
2010
2020
2030
2040
2050
2060
2070
År
76
74
72
70
68
66
64
62
60
58
2080
Efterlønsalder
Arbejdstidskorrigeret gennemsnitlig tilbagetrækningsalder
Anm.: Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er fremskrevet fra og med 2019.
Kilde:
DK2025
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi,
august 2020, Danmarks Statistik og egne
beregninger
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister