Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 419 (Alm. del) af 26.
august 2021 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre mindreforbruget i kommuner og regioner pr. år og samlet
siden budgetlovens ikrafttræden og omregne årligt og samlet hvad beløbene svarer
til i antallet af fuldtidsstillinger? Med mindreforbrug skal forstås forskellen på de
budgetterede udgifter til kommuner og regioner og det, der rent faktisk er brugt.
Svar
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes opgørelse over forskellen mellem hhv.
kommunernes og regionernes vedtagne budgetter og de regnskabsførte udgifter
siden budgetloven har haft virkning fra finansåret 2014.
Kommunernes budgetterede og realiserede serviceudgifter er opgjort eksklusiv
løft af de kommunale serviceudgifter, der følger af finanslovsaftalerne for 2014 og
frem, og som ligger under det statslige delloft for driftsudgifter.
Det kan ses af tabel 1, at kommunerne siden budgetlovens virkning fra finansåret
2014 har overholdt de vedtagne budgetter. De relativt store mindreforbrug i kom-
munerne i starten af perioden med budgetloven er siden reduceret. I 2019 an-
vendte kommunerne ca. 99 pct. af servicebudgetterne. Kommunernes mindrefor-
brug i 2020 skal ses i lyset af lavere aktivitet bl.a. pga. nedlukninger sfa. COVID-
19.
Tabel 1
Mer- og mindreforbrug under den kommunale serviceramme, 2014-2020
Mia. kr. 2022-pl
Afvigelse regnskab-budget
2014
-2,7
2015
-1,7
2016
-3,2
2017
-0,9
2018
-0,1
2019
-1,0
2020
-2,9
Anm.: Der er korrigeret for meropgaver i medfør af DUT mv. til årets opgaveniveau samt ændrede pris- og
lønforudsætninger til 2022-niveau. Meropgaver er opgjort efter gældende servicedefinition.
1) Budget 2013 er korrigeret for, at kommunerne efter aftale med regeringen valgte at prioritere et løft af
investeringerne på samlet set 2,6 mia. kr. mod tilsvarende lavere serviceudgifter.