FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om ministeren vil opgøre effekterne på både arbejdsudbud, provenu og BNP af DI's forslag om at forhøje den skattefri præmie for at droppe efterlønnen, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

21. september 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 24.

august 2021 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre effekterne på både arbejdsudbud, provenu og BNP af DI's

forslag om at forhøje den skattefri præmie for at droppe efterlønnen, som er be-

skrevet i artiklen "Akutpakke fra DI kan give 11.000 ekstra par hænder i 2022" på

DI´s hjemmeside den 23. august 2021?

Svar

Personer i efterlønsordningen kan i stedet for at overgå til efterløn vælge at op-

tjene en skattefri præmie, som udbetales ved folkepensionsalderen. Præmien op-

tjenes gradvist fra 3 år før folkepensionsalderen under forudsætning af, at perso-

nen ikke inden da er overgået til efterløn. Præmien optjenes i portioner, hvor 481

timers arbejde, svarende til 37 timers arbejde pr. uge i tre måneder, giver ret til én

præmieportion. Der kan i alt optjenes 12 portioner, svarende til 3 års fuldtidsar-

bejde, som dermed udgør den fulde præmie til de, der ikke gør brug af deres efter-

lønsret. Efter gældende regler udgør efterlønspræmien 13.921 kr. pr. portion i

2021 og der kan dermed optjenes i alt 167.052 kr. i skattefri efterlønspræmie.

I artiklen ”Akutpakke

fra DI kan give 11.000 ekstra par hænder i 2022"

foreslår Dansk

Industri en forhøjelse af den skattefri efterlønspræmie fra 13.921 kr. til 30.000 kr.

pr. portion. Dermed stiger den fulde præmie ved at være i beskæftigelse frem for

på efterløn fra 167.052 til 360.000 kr. (12 præmieportioner). DI beregner, at for-

slaget øger beskæftigelsen med ca. 8.000 personer i 2022, forbedrer de offentlige

finanser med 900 mio. kr. og øger BNP med 7 mia. kr. Forhøjelsen af efterløns-

præmien står således for hovedparten af beskæftigelsesvirkningen i DI’s Akut-

pakke. Den resterende del kommer fra en nedsættelse af dagpengesatsen for di-

mittender.

Det er Finansministeriets vurdering, at DI’s forslag om forhøjelse af efterlønspræ-

mien er forbundet med en offentlig

merudgift

og at den afledte virkning på arbejds-

udbuddet er

markant mindre

end opgjort af DI.

I det følgende præsenteres Finansministeriets beregninger af forslagets effekter.

Det er beregningsteknisk lagt til grund, at ændringen træder i kraft fra 1. septem-

ber 2021. Dermed imødekommes det, at forslaget er tænkt som en ”akutpakke”,

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om ministeren vil opgøre effekterne på både arbejdsudbud, provenu og BNP af DI's forslag om at forhøje den skattefri præmie for at droppe efterlønnen, til finansministeren

Side 2 af 6

om end beskæftigelseseffekten i månederne indtil en annoncering dermed bliver af

beregningsteknisk karakter. Det antages, at præmieportioner optjent før forslagets

ikrafttræden vil være takseret ved den på daværende tidspunkt gældende sats.

Den samlede beskæftigelseseffekt af forslaget skønnes at være på i størrelsesorden

1.000 fuldtidsbeskæftigede i 2025. Forslaget forventes at have en indfasningsperi-

ode på 3 år, da mange af dem, der er gået på efterløn i dag ikke opfylder udskydel-

sesreglen, og derfor ikke kan reagere på den højere præmie. Således skønnes en

beskæftigelseseffekt på i størrelsesorden 100 fuldtidsbeskæftigede i 2022,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Årlig virkning af at øge den skattefri efterlønspræmie fra 13.921 kr. til 30.000 kr./portion, 2022-2025

2022

Beskæftigelseseffekt, fuldtidsbeskæftigede

Saldovirkning efter tilbageløn og adfærd, mia. kr.

BNP virkning, mia. kr.

100

-2,0

0,1

2023

500

-1,8

0,5

2024

800

-1,7

0,8

2025

1.000

-1,3

1,0

Anm: Alle beløb er angivet i 2021-niveau. Der er afrundet til nærmeste 100 person og 100 mio. kr.

Efterlønspræmien er beregningsteknisk henført til optjeningstidspunket.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af befolkningsregnskabet og en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Forslaget skønnes at medføre en svækkelse af den offentlige saldo med ca. 2,0

mia. i 2022 og ca. 1,3 mia. i 2025. Både beskæftigelseseffekten og den beregnede

saldovirkning forventes efter 2025 at mindskes over tid, i takt med at færre er med

i efterlønsordningen,

og som følge af, at den forhøjede efterlønspræmie i DI’s for-

slag ikke gælder for personer, der ikke allerede er i efterlønsordningen.

Den gældende sats for efterlønspræmien sikrer desuden, at der på sigt er en vis

proportionalitet mellem de efterlønsbidrag, som folk har betalt ind, og den skatte-

fri præmie, der kan udbetaltes,

hvilket DI’s forslag vil bryde med.

Det bemærkes i

den sammenhæng, at forslaget kan virke uretfærdigt for de mange, som har valgt

at gøre brug af tilbuddet om skattefri udmeldelse af efterlønsordningen i forbin-

delse med fx

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

fra juni 2017. Den højere præmie

vil gøre efterlønsordningen særligt eftertragtet for personer, som ikke udnytter

ordningen, og vil dermed virke uhensigtsmæssigt for de mange personer, som tid-

ligere har meldt sig ud af efterlønsordningen skattefrit, med henblik på ikke at ud-

nytte ordningen. Desuden vil forslaget modvirke

Aftale om ny ret til tidlig pension

fra

2020, som igen giver de efterlønsberettigede mulighed for skattefri udmeldelse i

første halvdel af 2022.

Beskæftigelseseffekt

En forhøjelse af efterlønspræmien gør det mere eftertragtet for de efterlønsberet-

tigede at arbejde, hvorfor forslaget forventes at medføre en positiv deltagelsesef-

fekt for de efterlønsberettigede. For de efterlønsberettigede, som i forvejen optje-

Side 3 af 6

ner efterlønspræmien ved at arbejde, vil der omvendt være en negativ indkomstef-

fekt af forslaget, da præmiemodtagerne får mulighed for at sænke deres arbejdsud-

bud og optjene færre præmier uden at opleve en indkomstnedgang.

Der er i opgørelsen af deltagelseseffekten taget udgangspunkt i Finansministeriets

nuværende regneprincipper for ændringer blandt personer i efterlønsaldrene, som

indebærer en skønnet ændring i den strukturelle beskæftigelse i den relevante al-

dersgruppe med 1 pct.-point, når kompensationsgraden

ændres med 10 pct.,

jf.

Fordeling og Incitamenter, 2002.

Vurderingen af forslagets deltagelseseffekt er baseret på udtræk fra Finansministe-

riets forskelsbeløbsmodel. Med afsæt i registerdata beregnes det gennemsnitlige

årlige overførsels- og lønalternativ for efterlønsmodtagere

i 2017. Den gennem-

snitlige disponible indkomst som efterlønsmodtager beregnes til ca. 198.300 kr.,

og den gennemsnitlige disponible indkomst som beskæftiget beregnes til ca.

357.400 kr. i 2021-niveau.

Den forhøjede efterlønspræmie medfører i regneeksemplet at personer, der i et

helt år optjener retten til den skattefri præmie, får øget deres disponible indkomst

med 64.316 kr. Her ses der altså bort fra, at præmien først udbetales ved folkepen-

sionsalderen.

Ændringen i disponibel indkomst afspejler sig i en ændring i kompensationsgra-

den, dvs. i ændringen af den andel, som den disponible indkomst ved efterløn ud-

gør i forhold til den disponible indkomst ved beskæftigelse. For de efterlønsberet-

tigede falder kompensationsgraden fra 55,5 pct. til 47 pct., svarende til en relativ

ændring i kompensationsgraden på 15,3 pct.

Da en forhøjelse af efterlønspræmien alene påvirker de efterlønsberettigede, vil

det kun være en del af personerne i efterlønsaldrene, som får ændret deres kom-

pensationsgrad som følge af forslaget. Forslagets beskæftigelsesvirkning vil der-

med afhænge af, hvor mange der er med i efterlønsordningen. Den faldende til-

slutning til efterlønsordningen vil medføre et fald i den gennemsnitlige ændring i

kompensationsgraden for hele aldersgruppen, hvilket isoleret set vil bidrage til en

gradvist faldende beskæftigelseseffekt over tid.

Den gennemsnitlige ændring i kompensationsgrad beregnes for en gruppe bestå-

ende af alle i efterlønsaldrene, som enten er i arbejdsstyrken eller modtager efter-

løn. I 2022 er det omtrent 55 pct. af gruppen, som er efterlønsberettigede, og der-

med er den gennemsnitlige ændring i kompensationsgraden for hele gruppen på

8,4 pct. Det anvendte regneprincip giver dermed anledning til en stigning i den

Den relative ændring i kompensationsgraden er her beregningsteknisk opgjort ved at lade den øgede efter-

lønspræmie indgå i lønalternativet.

Der er ikke i væsentlig grad forskel på de beregnede alternativindkomster blandt de efterlønsberettigede som

hhv. udnytter og ikke udnytter efterlønsordningen.

Side 4 af 6

strukturelle beskæftigelse på 0,84 pct.-point, svarende til ca. 1.700 fuldtidsbeskæf-

tigede i 2022. Tilsvarende beregnes virkningen på den strukturelle beskæftigelse at

udgøre 1.300 fuldtidsbeskæftigede i 2025, hvor ca. 44 pct. af gruppen skønnes at

være efterlønsberettigede.

Det er imidlertid kun de efterlønsberettigede, som opfylder den såkaldte udskydel-

sesregel, der kan optjene den skattefri præmie. Da en del af personerne i efterløns-

ordningen i dag er gået på efterløn før de opfyldte udskydelsesreglen, vil de ikke

have mulighed for at reagere på forslaget. Dermed vil effekten af den forhøjede

præmie have en indfasningsperiode på omtrent 3 år. Tages der højde for forslagets

indfasningsperiode, er virkningen på arbejdsudbuddet som følge af øget deltagelse

lavere i indfasningsårene. Således skønnes deltagelseseffekten at indebære en ar-

bejdsudbudsvirkning svarende til 600 fuldtidspersoner i 2022, stigende til den

fuldt indfasede deltagelseseffekt på 1.300 fuldtidspersoner i 2025,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Beregnede beskæftigelseseffekter af forhøjet efterlønspræmie, 2022-2025

2022

2023

2024

2025

--- antal fuldtidsbeskæftigede ---

Samlet beskæftigelseseffekt

Heraf deltagelseseffekt

Heraf indkomsteffekt

100

600

-500

500

900

-400

800

1.200

-400

1.000

1.300

-300

Anm.: Beskæftigelseseffekten er afrundet til nærmeste 100. Beregningen er baseret på Finansministeriets regneprin-

cipper for arbejdsudbud i efterlønsaldrene,

jf. Fordeling og Incitamenter, 2002 (Boks 7.6).

Her antages en deltagel-

seselasticitet for personer i efterlønsaldrene på 1 pct.-point af den relative ændring i kompensationsgraden.

Kilde: Egne beregninger på basis af registerdata fra Danmarks Statistik samt en stikprøve på 3,3 pct. af

befolkningen..

Forslaget medfører endvidere en arbejdsudbudsvirkning som følge af, at de

samme forbrugsmuligheder kan opnås ved en mindre arbejdsindsats, når præmien

øges

–

den såkaldte indkomsteffekt. Registerdata viser, at præmiemodtagerne i

gennemsnit optjener 3 ud af 4 mulige præmieportioner. Den forhøjede efterløns-

præmie medfører derved, at disse personer opnår en gennemsnitlig gevinst på

46.550 kr. En sådan forøgelse af de disponible indkomster indebærer isoleret set

en reduktion i arbejdsomfanget svarende til knap 9 fuldtidsbeskæftigede pr. 1.000

personer, der optjener den skattefri efterlønspræmie.

Når denne effekt skaleres i forhold til antallet af personer, som forventes at op-

tjene den skattefri præmie i de kommende år, opnås en negativ indkomsteffekt på

omtrent 500 fuldtidspersoner i 2022 og 300 fuldtidspersoner i 2025,

jf. tabel 2.

Samlet set skønnes forslaget at øge beskæftigelsen med i størrelsesorden 100 fuld-

tidspersoner i 2022 og 1.000 fuldtidspersoner i 2025,

jf. tabel 2.

Side 5 af 6

Mange efterlønsberettigede vil fra 2022 også have mulighed for at benytte ordnin-

gen for tidlig pension. Dette forventes dog ikke at påvirke beregningerne i væsent-

lig grad. Det skyldes, at ordningen for tidlig pension ikke er betydeligt mere attrak-

tiv end efterlønsordningen. I det omfang ordningen for tidlig pension for nogen

er mere attraktiv end efterlønsordningen, må beskæftigelseseffekten af den forhø-

jede efterlønspræmie forventes at være mindre, da en højere ydelse alt andet lige

vil gøre ydelsesmodtagerne mindre tilbøjelige til at udskyde deres tilbagetrækning

for at optjene præmien. Dette skønnes dog ikke at have betydelig virkning på den

beregnede beskæftigelseseffekt.

Virkning på den offentlige saldo og BNP

Indledningsvist bemærkes det, at den opgjorte saldovirkning forventes at variere

en del over tid, hvor både beskæftigelsesvirkningen samt ordningens dødevægt-

stab forventes at mindskes i takt med, at færre er med i efterlønsordningen.

Der vil være et dødevægtstab forbundet med forslaget, som indbefatter merudgif-

ten til de efterlønsberettigede personer, som er i efterlønsordningen med henblik

på at modtage den skattefri efterlønspræmie, dvs. til dem der med gældende regler

havde tænkt sig at arbejde i efterlønsårene. Det antages, at det kun er præmier

som optjenes efter forslagets ikrafttræden, som takseres til den højere sats.

Den gennemsnitlige præmiemodtager forventes i 2022 at have optjent 9/12 mu-

lige præmier. I 2023 og frem, hvor præmiemodtagerne hører under den nye efter-

lønsordning med skærpede modregningsregler, må det forventes, at flere optjener

den fulde præmie. Dette medregnes dog ikke i det forventede fremadrettede døde-

vægtstab, da der endnu foreligger stor usikkerhed omkring virkningen af de nye

efterlønsregler.

Størrelsen af dødevægtstabet afhænger af, hvor mange der er berettiget til efterløn,

og hvor mange af de berettigede, der overgår til efterløn. I takt med, at antallet af

efterlønsberettigede falder, forventes et tilsvarende fald i forslagets dødevægtstab

(samt beskæftigelsesvirkning). Den højere udgift til efterlønspræmien er bereg-

ningsteknisk henført til optjeningsåret.

Grundet den lavere tilslutning til efterlønsordningen, falder antallet af personer,

der forventes at optjene den skattefri præmie fra ca. 54.000 i 2022 til ca. 41.000

personer i 2025. Den gennemsnitlige præmiemodtager antages at modtage 9/12

mulige præmier, hvilket medfører et fald i forslagets dødvægtstab (efter tilbageløb)

fra 2,0 mia. kr. i 2022 til 1,5 mia. kr. i 2025 (2021-niveau),

jf. tabel 3.

Side 6 af 6

Tabel 3

Virkning på strukturel saldo og BNP af en forhøjelse af efterlønspræmien, 2022-25

Mia. kr., 2021-niveau

Saldovirkning

Heraf dødvægtstab

Heraf fra øget arbejdsudbud

2022

-2,0

0,0

2023

-1,8

-1,9

0,1

2024

-1,7

-1,8

0,2

2025

-1,3

-1,5

0,2

BNP-virkning

0,1

0,5

0,8

1,0

Anm.: Alle beløb er angivet i 2021-niveau. Der er afrundet til nærmeste 100 person og 100 mio. kr. Saldovirkninger

er opgjort efter tilbageløb. Efterlønspræmien er beregningsteknisk henført til optjeningstidspunket.

Kilde: Egne beregninger på basis af registerdata fra Danmarks Statistik samt en stikprøve på 3,3 pct. af

befolkningen.

Baseret på forskelsbeløbsmodellens opgørelser af de gennemsnitlige disponible

indkomster, forventes forslagets beskæftigelseseffekt at ville medføre ekstra ind-

komstskatter på i størrelsesorden 145.000 kr. pr. beskæftiget, samt færre udgifter

til overførselsindkomster efter skat på ca. 132.000 kr. pr. beskæftiget.

Til gengæld vil den skattefri efterlønspræmie medføre en merudgift på 120.000 kr.

pr. fuldtidsbeskæftiget pr. år, som skal udbetales ved folkepensionsalderen. Samlet

set regnes der dermed med en provenuvirkningen pr. ekstra beskæftiget på

157.000 kr. før tilbageløb. Da den disponible indkomst samlet set øges med

159.000 kr. medfører, er den samlede provenuvirkning medregnet tilbageløb på

194.000 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget. Dermed vil en merbeskæftigelse på 1.000 fuld-

tidsbeskæftigede i 2025 isoleret set forbedre de offentlige finanser med ca. 0,2 mia.

kr. efter tilbageløb og adfærd.

Det øgede arbejdsudbud afspejler sig i en velstandseffekt som målt ved virkningen

på BNP skønnes at udgøre 0,1 mia. kr. i 2022 stigende til 1,0 mia. kr. i 2025.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister