FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm. om, hvad de nævnte afledte virkninger for de offentlige finanser kunne omfatte, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

17. september 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 415 (Alm. del) af 23. august

2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

I svaret på FIU alm del - spørgsmål 321 (2019-20)

om hvorvidt ”bankpakkerne,

som blev igangsat som følge af finanskrisen, samlet set var en underskuds- eller en

overskudsforretning

for staten, når alle relevante afledte virkninger medregnes”,

oplyste ministeren, at

”Opgørelsen tager ikke stilling til krisens afledte virkninger

for husholdninger og erhverv

eller de offentlige finanser”. Vil ministeren oplyse

om, hvad de nævnte afledte virkninger for de offentlige finanser kunne omfatte?

Svar

I svaret på FIU alm. del - spørgsmål 321 (2019-20) påpeges det, at det i begyndelsen

af den finansielle krise var besværligt for danske pengeinstitutter at refinansiere for-

faldne lån som følge af en fastfrysning af kapitalmarkederne. Det medførte usikker-

hed i samfundet om potentielt forestående tab af opsparede midler, da en række

pengeinstitutter ikke var tilstrækkeligt polstrede til at overholde deres kortsigtede

gældsforpligtigelser uden refinansiering. I et forsøg på at lempe pengeinstitutternes

likviditetsudfordringer påtog staten sig en ekstraordinær risiko med vedtagelsen af

Bankpakke I og Bankpakke II.

Bankpakke I gav indskydere statslig garanti på alle deres indestående hos bankerne.

Hensigten med dette tiltag var at opretholde samfundets tillid til banksektoren og

undgå bankstormløb. De samlede garanterede indskudsbeløb udgjorde i størrelses-

ordenen 3.000 mia. kr.

Bankpakke II (kreditpakken) gav solvente banker mulighed for at søge om et stats-

ligt kapitalindskud med henblik på at give mulighed for at skaffe kapital uden om

de fastfrosne kapitalmarkeder. Hensigten med dette tiltag var at opretholde en

række bankers mulighed for fortsat at drive udlånsvirksomhed.

Udlånsvirksomhed har gavnlige afledte effekter på samfundsøkonomien, som op-

står, når indlånt kapital udlånes til og investeres eller forbruges af husholdninger og

virksomheder. Det giver anledning til større økonomisk aktivitet, som isoleret set

Heraf var ca. 512 mia. kr. omfattet af Garantifonden for Indskydere og Investorers dækning, jf. besvarelse af

Erhvervsudvalgets spørgsmål 20 til L 33 (2008-09) af 9. oktober 2008.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm. om, hvad de nævnte afledte virkninger for de offentlige finanser kunne omfatte, til finansministeren

Side 2 af 2

påvirker de offentlige finanser positivt gennem flere skatteindtægter og færre udgif-

ter til overførselsindkomster.

Under finanskrisen bredte den finansielle sektors begrænsede adgang til kapital sig

til boligmarkedet, fordi bankernes villighed til at udlåne faldt. Det betød faldende

boligpriser, som udhulede boligejernes friværdier og gav risiko for teknisk insol-

vens. I en sådan situation forventes det, at forbrugsefterspørgslen falder, fordi bo-

ligejerne må øge deres opsparing for igen at blive solvente. Ved faldende forbrugs-

efterspørgsel falder statens indtægter fra punktafgifter og moms, hvorved de of-

fentlige finanser påvirkes negativt. Hertil kommer, at lavere efterspørgsel fører til

lavere aktivitet og derved til forøgede offentlige overførselsudgifter og lavere skatte

indtægter. Det er et eksempel på en af krisens afledte effekter på de offentlige fi-

nanser.

Den begrænsede adgang til kapital bredte sig også til erhvervslivet. Reduceret låne-

omfang i virksomheder kan særligt i sammenhæng med lavere efterspørgsel redu-

cere virksomhedernes investeringsefterspørgsel, og det kan føre til en forstærket

stigning i arbejdsløsheden. Som nævnt oven for betyder det en forstærket reduktion

i indtægter fra personskatter og flere udgifter til overførselsindkomster, således at

de offentlige finanser påvirkes negativt.

Etableringen af statslige låne- og garantiordninger under finanskrisen var primært

et efterspørgselsbevarende tiltag, som havde til hensigt at begrænse faldet i økono-

misk aktivitet. Det bidrog fx til at holde hånden under boligmarkedet ved at mulig-

gøre fortsat låntagning til køb af fast ejendom og til at holde hånden under virk-

somheder gennem låntagning til investeringsprojekter

–

og herigennem bidrog ord-

ningerne også til at holde hånden under beskæftigelsen.

Der er således forskellige effekter, som indirekte kan have påvirket de offentlige

finanser i forbindelse med finanskrisen. Disse effekter er svære at isolere og kvan-

tificere og er derfor ikke medtaget i vurderingen af nettoindtægten forbundet med

bankpakkerne i svaret på FIU alm. del - spørgsmål 321 (2019-20).

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister