FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om det antages, at der er linearitet i den skønnede sammenhæng mellem stigende folkepensionsalder og den faktiske tilbagetrækningsalder, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

23. februar 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 41 (Alm. del) af 27.

oktober 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren i relation til Finansministeriet (sep. 2020): ”Regneprincip for ar-

bejdsudbudsvirkning af ændret pensionsalder og levetid” oplyse, om det antages,

at der er linearitet i den skønnede sammenhæng mellem stigende folkepensionsal-

der og den faktiske tilbagetrækningsalder, og i bekræftende fald oplyse, hvad det

faglige og empiriske grundlag er for at antage linearitet?

Svar

Finansministeriet beregner den forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder af

stigninger i folkepensionsalderen på baggrund af den skønnede beskæftigelse i de

mellemfristede fremskrivninger. Den seneste mellemfristede fremskrivning er

DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af Danmark (august 2020),

og inklu-

derer derfor ikke virkningerne af

Aftale om en ny ret til tidlig pension (oktober 2020).

Der er i de mellemfristede fremskrivninger ikke indlagt en specifik antagelse, om

at der skal være linearitet i den skønnede sammenhæng mellem stigende folkepen-

sionsalder og den forventede tilbagetrækningsalder. Sammenhængen er bestemt af

udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen henover alder. Det, der afgør, om sam-

menhængen mellem folkepensionsalder og faktisk tilbagetrækningsalder er vok-

sende, konstant eller aftagende ved gentagne forhøjelser, er, om beskæftigelsesfre-

kvensen aftager mere eller mindre før folkepensionsalderen end efter folkepensi-

onsalderen.

Når folkepensionsalderen forhøjes, antages beskæftigelsesfrekvenserne at blive

forskudt således, at den aftagende tendens fortsættes,

jf. figur 1,

hvor den skønnede

beskæftigelsesfrekvens for årgang 2006 er vist ved forskellige folkepensionsaldre.

Den forventede folkepensionsalder for årgang 2006 er 75 år. Sammenlignet med i 2021, hvor folkepensions-

alderen er 66 år (for årgang 1954, andet halvår), vil årgang 2006 få øget folkepensionsalderen med i alt 9 år.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om det antages, at der er linearitet i den skønnede sammenhæng mellem stigende folkepensionsalder og den faktiske tilbagetrækningsalder, til finansministeren

Side 2 af 5

Figur 1

Beskæftigelsesprofil for årgang 2006 i det mellemfristede forløb ved forskellige

pensionsaldersgrænser, fuldtidsvægtet

Pct.

55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85

Folkepensionsalder 68 år

Folkepensionsalder 69 år

Folkepensionsalder 70 år

Folkepensionsalder 71 år

Folkepensionsalder 72 år

Folkepensionsalder 73 år

Folkepensionsalder 74 år

Folkepensionsalder 75 år

Anm.: Den lovbestemte efterlønsalder og folkepensionsalder for årgang 2006 er henholdsvis 72 og 75 år.

Kilde: Beregninger på basis af grundlaget for

DK2025

–

en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi,

august 2020.

Det fremgår af figuren, at andelen i beskæftigelse er gradvist faldende for hvert al-

derstrin. For hver forhøjelse af folkepensionsalderen er der således en lavere andel

i beskæftigelse. Imidlertid er andelen, der arbejder efter overgang til folkepension,

også aftagende. Beskæftigelsesvirkningen af at hæve folkepensionsalderen er over-

ordnet set givet ved andelen, der vælger beskæftigelse, hvis de ikke kan overgå til

folkepension, minus den andel af alderstrinnet, der alligevel ville være beskæftiget.

For hver forhøjelse af folkepensionsalderen aftager andelen i beskæftigelse på al-

derstrinnet, hvor de ellers ville være overgået til folkepension, men andelen, der er

alligevel ville være i beskæftigelse, aftager også. Hvis beskæftigelsesfrekvensen af-

tager mere op mod folkepensionsalderen end over folkepensionsalderen, indebæ-

rer det en aftagende beskæftigelsesvirkning for hver forhøjelse af folkepensionsal-

deren. Omvendt er beskæftigelsesvirkningen tiltagende, hvis beskæftigelsesfre-

kvenserne over folkepensionsalderen aftager mere end de aftager før folkepensi-

onsalderen. I de mellemfristede fremskrivninger er den aftagende profil for be-

skæftigelsesfrekvensen omtrent den samme op til folkepensionsalderen som over

folkepensionsalderen, hvilket giver anledning til en omtrent lineær sammenhæng

mellem forhøjelser af folkepensionsalderen og virkningen på beskæftigelsen og

dermed på den faktiske tilbagetrækning.

Det empiriske grundlag for profilen for beskæftigelsesfrekvensen henover alders-

trinene ved uændret folkepensionsalder bygger på observerede beskæftigelsesfre-

kvenser for den nuværende befolkning fordelt på alder. Det empiriske grundlag

for forskydning af profilen ved forhøjelse af folkepensionsalderen bygger bl.a. på

de foreløbige erfaringer med at hæve folkepensionsalderen fra 65 til 65,5 og 66 år i

2019. Det fremgår, at tilbagetrækningen på folkepensionsalderen rykker med, når

folkepensionsalderen øges. Foreløbig er der ikke indikationer på, at afgangen fra

Side 3 af 5

beskæftigelse før folkepensionsalderen tiltager ifm. stigninger i folkepensionsalde-

ren,

jf. figur 2.

Figur 2

Lønmodtagerandel for udvalgte årgange, da

pensionsalderen blev hævet fra 65 til 65,5 år

og til 66 år, ikke-efterlønsberettigede

Pct.

folkepensionsalder 66 år

folkepensionsalder 65,5 å

folkepensionsalder 65 år

Figur 3

Lønmodtagerandel for udvalgte årgange, da

pensionsalderen blev hævet fra 60 til 60,5 år

og til 61 år, efterlønsberettigede

Pct.

efterlønsalder 60 år

efterlønsalder 60,5 år

1953 OKT

1954 APR

100

efterlønsalder 61 år

folkepensionsalder 66 år

folkepensionsalder 65,5 år

folkepensionsalder 65 år

1953 DEC

1954 JUL

1954 FEB

1954 AUG

1953 OKT

1954 APR

1953 DEC

1954 JUL

1954 FEB

1954 AUG

Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse, og indeholder derfor ikke

selvstændige. Efterlønsberettigelse er fastsat på baggrund af oplysninger om efterlønsbeviser, fradrag for

indbetalinger af efterlønsbidrag, samt udbetalinger af efterløn. Efterlønsalderen er 60 år for årgang 1953,

60,5 år for årgang 1954 (første halvår) og 61 år for årgang 1954 (andet halvår). Folkepensionsalderen er 65 år

for årgang 1953, 65,5 år for årgang 1954 (første halvår) og 66 år for årgang 1954 (andet halvår).

Kilde: Danmarks Statistiks lønmodtagerbeskæftigelse (BFL).

For de efterlønsberettigede understøtter de observerede beskæftigelsesfrekvenser

for årgange berørt af højere efterlønsalder (der følger af den højere folkepensions-

alder) antagelsen om, at frekvenserne forskydes med alderen, når folkepensionsal-

deren hæves,

jf. figur 3.

Ud over forskydning af frekvenserne indgår der i opgørelserne af beskæftigelses-

virkningen af forhøjelser af folkepensionsalderen også andre adfærdsforudsætnin-

ger knyttet til øget folkepensionsalder. Det gælder en antagelse om øget udnyttelse

af efterlønsordningen blandt de efterlønsberettigede, når folkepensionsalderen

øges samt en antagelse om, at gradvist flere vil benytte sig af tilbagetrækning for

egen midler (selvpensionering). Disse antagelser påvirker opgørelsen en smule,

men ændrer ikke på det overordnede billede.

Finansministeriet arbejder løbende på forbedringer af regneprincipperne. Det gæl-

der også skønnet for virkning på den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder af æn-

dringer i folkepensionsalderen. Notatet

”Regneprincip for arbejdsudbudsvirkning af æn-

dret pensionsalder og

levetid”

fra september 2020 er et led i denne løbende optimering

af regneprincipperne, som også tjener det formål at dokumentere regneprincip-

perne.

Samlet set indebærer de gældende regneprincipper, at den forventede tilbagetræk-

ningsalder for årgang 2006 skønnes at blive øget med ca. 0,45 år (fuldtidsvægtet)

Side 4 af 5

ved hver af følgende stigninger i folkepensionsalderen: 68 til 69 år, 69 til 70 år, 70

til 71 år, 71 til 72 år, 72 til 73 år, 73 til 74 år samt 74 til 75 år,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Ændring i forventet tilbagetrækningsalder fsa. diskretionære forhøjelser af folkepensionsalderen

År

Virkning af et års øget folkepensionsalder fra 68 til 69 år

Virkning af et års øget folkepensionsalder fra 69 til 70 år

Virkning af et års øget folkepensionsalder fra 70 til 71 år

Virkning af et års øget folkepensionsalder fra 71 til 72 år

Virkning af et års øget folkepensionsalder fra 72 til 73 år

Virkning af et års øget folkepensionsalder fra 73 til 74 år

Virkning af et års øget folkepensionsalder fra 74 til 75 år

Ikke fuldtidsvægtet

0,43

0,44

0,45

Fuldtidsvægtet

0,45

0,46

0,45

0,46

Anm.: Virkning af et års øget folkepensionsalder angiver den beregnede effekt af at hæve folkepensionsalderen og

efterlønsalderen med 1 år (ad gangen) for årgang 2006 fra en pensionsalder på 68 år (og en efterlønsalder på

65 år) op til den lovbestemte pensionsalder og efterlønsalder. Den lovbestemte efterlønsalder og

folkepensionsalder for årgang 2006 er henholdsvis 72 og 75 år. Effekterne angiver, hvor meget de 57-årige

beskæftigede i gennemsnit forventes at udskyde deres tilbagetrækningsalder, når der tages højde for

dødelighed. Den fuldtidsvægtede opgørelse tager desuden højde for arbejdsomfang (heltid/deltid).

Kilde: Egne beregninger.

Det konkrete niveau for den beregnede tilbagetrækningsalder afhænger af en

række faktorer, herunder årgangens uddannelsessammensætning og andelen af ef-

terlønsberettigede og indvandrede. Derfor kan virkningen af forhøjelser af folke-

pensionsalderen på den forventede tilbagetrækningsalder variere en smule på

tværs af årgange.

Det forhold, at den skønnede virkning på den forventede tilbagetrækningsalder er

mindre end 1, betyder, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder stiger med

mindre end folkepensionsalderen. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder ligger

i udgangspunktet omtrent på niveau med folkepensionsalderen, mens den på sigt

ligger omtrent på niveau med efterlønsalderen.

Den fuldtidsvægtede virkning på den forventede tilbagetrækningsalder er på

samme niveau eller lidt større end den ikke-vægtede virkning. Vægtningen med ar-

bejdsomfang vægter tilgangen fra ikke-beskæftigelse (folkepension og efterløn) til

beskæftigelse ned. Det er den såkaldte deltagelsesvirkning. Herudover er der en

virkning fra, at det gennemsnitlige timeomfang på den hidtidige folkepensionsal-

der øges, fordi nogle personer, der før var deltidsbeskæftigede pensionister, skøn-

nes at blive ordinært beskæftigede med et større timeomfang.

Side 5 af 5

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister