Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2468222_0001.png
Side1af2
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. oktober 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 407 (Alm. del) af 13.
august 2021 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af
det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra 1. januar 2022 fra og med
2021 indfører et skatte- og afgiftsstop, der bygger på følgende principper:
−
Stykafgifter fastholdes i nominelle kronebeløb. For afgifter, som udgør en
procentdel af ydelsens værdi, fastholdes procentsatsen. Afgiften på cigaret-
ter, røgtobak, kardusskrå mv. og anden røgfri tobak samt CFC-afgiften er
undtaget for dette princip.
−
Ophør af indekseringen af afgifter der jf. svaret på SAU alm del - spørgs-
mål 261 (2020-21) indekseres med nettoprisindekset eller ved diskretio-
nære forhøjelser. CFC-afgiften er undtaget for dette princip.
−
Ophør af indeksering/regulering af de fiskale gebyrer, der jf. tabel 1 i svar
på SAU alm del - spørgsmål 441 indekseres eller reguleres?
Svar
Besvarelsen følger derudover direkte de beskrevne definitioner. Der er derfor i be-
svarelsens beregninger lagt to grundlæggende effekter til grund som sammenfatter
de opstillede principper i spørgsmålet:
•
1) Afgiftsforhøjelser, der allerede er besluttet i tidligere aftaler, fastholdes på
2021-niveau. Hvis forhøjelsen fx er under indfasning, fastholdes den i stedet
på sit nuværende niveau. Det indebærer altså, at aftalte afgiftsforhøjelser i de
kommende år dermed aflyses.
•
2) Forudsatte indekseringer / reguleringerne af skatter og afgifter samt fiskale
gebyrer aflyses frem mod 2025. Det betyder, at skatter og afgifter fastholdes
på det nominelle niveau i 2021 undtagen for de i spørgsmålet nævnte afgifter.
Konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske rå-
derum er opgjort i 2022-2025, idet planlægningshorisontens udløb aktuelt er 2025.
Derudover er der i besvarelsen kun taget udgangspunkt i afgifter og derfor er per-
son-, selskabs- og boligskatter udeladt. Afgiftsforhøjelserne kan dog også omfatte
grundlagsudvidelser.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 407: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra 1/1-22 fra og med 2021 indfører et skatte- og afgiftsstop, der bygger på forskellige principper, til finansministeren
2468222_0002.png
Side 2 af 4
Det bemærkes, at de beskrevne forudsætninger afviger fra det tidligere skatte- og
afgiftsstop, som er nærmere beskrevet i Skatteministeriets publikation "Skattestop-
pets fortolkning og implementering" udgivet på Skatteministeriets hjemmeside
den 10. april 2002. Her er lagt til grund at besluttede aftaler
ikke
tilbagerulles.
Der er i besvarelsen udeladt regulering af fradrag og tillæg i afgifterne, herunder fx
CO
2
-tillæget i registreringsafgiften.
Tabel 1
angiver skøn over de strukturelle provenueffekter ved et skatte- og afgifts-
stop, der bygger på de nævnte principper. Hvis man stoppede indekseringen og
fjernede planlagte forhøjelser af de nuværende skatter og afgifter, skønnes det
samlet at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 1,75 mia. kr. i
2025.
Tabel 1
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd ud fra de nævnte principper
Mio. kr. (2021-niveau)
Indeksering af energi- og miljøafgifter
Indeksering af tinglysningsafgiften
Forhøjelse af erhvervenes procesafgift
1
Forhøjelse af ejerafgift
2
Ophør af regulering af fiskale gebyrer
I alt
2022
50
0
0
150
0
200
2023
150
100
100
450
0
750
2024
350
50
100
700
0
1200
2025
450
50
250
1000
0
1750
Anm.: Provenuet fra indekseringen af energi- og miljøafgifterne er lagt ind som de fremgår i SAU alm. del spm. 261
(2020-21) og er således ikke genberegnet.
1)
Fra
Aftale om grøn skattereform.
2)
Fra
Grøn omstilling af vejtransporten.
Øvrige forhøjelser af afgifter fra aftalen er fuldt indfaset i 2021.
Kilde: Skatteministeriet, Finansministeriet
Beregninger af provenuerne er behæftet med usikkerhed, idet der fx ikke tages
højde for, hvordan de enkelte annullerede forhøjelser og indekseringer påvirker
hinanden. Eksempelvis vil provenueffekten fra indekseringen af energiafgifter
afhænge af, om der forudsættes en forhøjelse af erhvervenes procesafgift af
energiforbrug. Derudover er provenuerne ikke genberegnet siden aftalerne.
En stor del af mindreprovenuet kan henføres til annullering af planlagte
afgiftsændringer fra aftaler. De fleste af disse aftaler indeholder imidlertid også
lempelser, der naturligvis ikke er medtaget i besvarelsen, men som ikke
nødvendigvis ville være indført uden forhøjelserne. Et skatte- og afgiftsstop, der
omfatter at tilbagerulle forhøjelserne fra aftalerne, vil altså indebære at bryde med
en række større, politiske aftaler over de seneste år.
Det bemærkes desuden, at realværdien af en afgift, der ikke indekseres, gradvist vil
blive reduceret. Afgiften vil herved på sigt blive (realt) udhulet. Hvis afgiften
modsvarer en skadevirkning, som det er tilfældet med flere miljøafgifter, fx
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 407: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra 1/1-22 fra og med 2021 indfører et skatte- og afgiftsstop, der bygger på forskellige principper, til finansministeren
2468222_0003.png
Side 3 af 4
udledning af NO
X
, vil fravær af indeksering i sidste ende medføre, at
udledningerne bliver større end det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau.
Ligeledes må et ophør af indekseringen af energiafgifterne forventes at føre til
øget CO
2
-udledninger. Det skal især ses i lyset af, at der er en relativ høj
selvfinansieringsgrad, herunder som følge af hjemtag af grænsehandel. Det vil
derfor isoleret set arbejde imod 70 pct.-målsætningen.
Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er et mål for den højest mulige of-
fentlige forbrugsvækst
–
givet besluttet politik og forudsætninger i øvrigt
–
inden
for målet om strukturel balance i 2025. En skatte- og afgiftsstop ud fra de nævnte
principper fra og med 2022 vil isoleret set reducere det finanspolitiske råderum
frem mod 2025.
Det finanspolitiske råderum opdateres løbende i forbindelse med de mellemfri-
stede fremskrivninger på baggrund af den samlede udvikling i økonomien og er
senest opgjort i
Opdateret 2025-forløb,
august 2021. Det opgøres aktuelt i forhold til
udgiftsniveauet i 2022, dvs. det budgetterede niveau for finanslovsåret. Det afspej-
ler, at råderummet i 2022 disponeres i forbindelse med finanslovforslaget og fi-
nansloven for 2022. Det finanspolitiske råderum er
–
når der korrigeres for mid-
lertidige forhold relateret til COVID-19
–
opgjort til 16 mia. kr. i 2025 målt i for-
hold til 2022,
jf. tabel 2.
Idet råderummet opgøres i forhold til udgiftsniveauet i 2022, er den isolerede virk-
ning af skatte- og afgiftsstoppet opgjort som virkningen på strukturel saldo i 2025
fratrukket saldovirkningen i 2022. Målt i forhold til udgiftsniveauet i 2022 reduce-
res det finanspolitiske råderum frem mod 2025 således med ca. 1�½ mia. kr.,
jf. ta-
bel 2.
Det er altså forskellen mellem mindreprovenuet i 2025 og 2022 fra
tabel 1.
Tabel 2
angiver seneste opgørelse af det finanspolitiske råderum, den isolerede
virkning af skatte- og afgiftsstoppet målt i forhold til hhv. 2021 og 2022 samt det
finanspolitiske råderum inkl. skatte- og afgiftsstoppet.
Tabel 2
Finanspolitisk råderum frem mod 2025
2022
Mia. kr. (2022-priser)
Finanspolitisk råderum (målt ift. 2022)
Isoleret virkning af skatte- og afgiftsstop (målt ift. 2022)
Finanspolitisk råderum inkl. skatte- og afgiftsstoppet (målt ift.
2022)
Memo:
Isoleret virkning af skatte- og afgiftsstoppet (målt ift.
2021)
-
-
-
3
-�½
2�½
7�½
-1
6�½
16
-1�½
14�½
2023
2024
2025
¼
-¾
-1¼
-1¾
Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den beregningstekniske højest mulige vækst i det offentlige
forbrug ekskl. afskrivninger inden for målet om strukturel balance i 2025. Tal er afrundet til nærmeste kvarte
mia. kr. Det finanspolitiske råderum er korrigeret for midlertidige forhold relateret til COVID-19.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 407: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra 1/1-22 fra og med 2021 indfører et skatte- og afgiftsstop, der bygger på forskellige principper, til finansministeren
Side 4 af 4
Kilde:
Opdateret 2025-forløb,
august 2021 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister