Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2474851_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. november 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 406 (Alm. del) af 13.
august 2021 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af
det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra 1. januar 2022 indfører et
skatte- og afgiftsstop efter den definition, som fremgår af Skatteministeriets publi-
kation "Skattestoppets fortolkning og implementering" udgivet på Skatteministeri-
ets hjemmeside den 10. april 2002 (https://www.skm.dk/aktuelt/publikatio-
ner/%C3%B8vrige-publikationer/skattestoppets-fortolkning-og-implemente-
ring/),
bortset fra bestemmelserne i ". Særligt om omlægninger af hensyn til græn-
sehandel" og "6. Ejendomsværdiskat"?
Svar
Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i skatter og afgifter, der fremgår af § 38 i
Finansloven, dvs. at gebyrer på de enkelte ministerområder ikke er medtaget. Det
er typisk gebyrer, der dækker løbende udgifter til visse opgaver og bliver reguleret
i takt hermed, eller såkaldte fiskale gebyrer, hvor indtægten herfra overstiger om-
kostningerne herved. Et skattestop for fiskale gebyrer har også en provenuvirk-
ning, som dog vurderes meget beskeden.
Konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske rå-
derum er regnet i 2022-2025, idet planlægningshorisontens udløb i de mellemfri-
stede fremskrivninger aktuelt er 2025.
Besvarelsen følger derudover direkte de beskrevne definitioner, herunder at punk-
terne
”Særligt
om omlægninger
af hensyn til grænsehandel”
og
”6. Ejendomsværdiskat”
er
udeladt. Det betyder bl.a. også, at der ikke er lagt til grund, at skattestigninger, der
er under indfasning, tilbagerulles ud fra følgende:
”Skattestoppet har ubetinget virkning
for beslutninger, der træffes af den nuværende regering. Derimod falder allerede besluttede skatte-
og afgiftsændringer uden for skattestoppet”
Der vil derfor primært være tale om, at forudsatte indekseringer/reguleringer af
skatter og afgifter aflyses frem mod 2025. Reguleringen kan enten være ved be-
sluttede diskretionære forhøjelser eller indeksering med fx nettoprisindekset. Det
betyder i begge tilfælde, at de berørte skatter og afgifter fastholdes på deres nomi-
nelle niveau i 2021.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 406: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra 1/1-22 indfører et skatte- og afgiftsstop efter den definition, som fremgår af Skatteministeriets publikation "Skattestoppets fortolkning og implementering". bortset fra bestemmelserne i "Særligt om omlægninger af hensyn til grænsehandel" og "6. Ejendomsværdiskat", til finansministeren
2474851_0002.png
Side 2 af 4
Det bemærkes dog, at en lang række skatter og afgifter opkræves med en procent-
sats. Hvis der ikke er aftalt ændringer heri, vil disse automatisk reguleres med skat-
tebasen, uden at selve satsen sættes op. Dermed vil et skatte- og afgiftsstop base-
ret på de nævnte principper ikke påvirke provenuet herfra. Dette gælder en lang
række af de største skatteposter som person- og selskabsskatterne samt moms.
Derudover gør det sig også gældende for flere af de øvrige skatter og afgifter.
Derudover blev der med finansloven for 2021 aftalt annullering af den forudsatte
indeksering af en række punktafgifter, hvilket betyder, at disse ikke længere forud-
sættes indekseret i fremskrivningen. I forvejen indekseres flere punktafgifter ikke,
enten fordi afgifterne er så små, at det indebærer uforholdsmæssigt store admini-
strative omkostninger, eller fordi det fx ved indførelsen er besluttet ikke at gøre
det.
Det betyder, at virkningen ved et skatte- og afgiftsstop kan henføres til indekserin-
gen af en række energi- og miljøafgifter, indeksering af tinglysningsafgiften samt
regulering af CO
2
-tillægget i registreringsafgiften, hvor indekseringen sikrer, at in-
citamentet til reduktion af negative eksterne omkostninger fastholdes på det nu-
værende niveau.
Tabel 1
angiver skøn over de strukturelle provenueffekter ved et skatte- og afgifts-
stop, der bygger på de nævnte principper. Hvis man stoppede indekseringen,
skønnes det samlet at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca.
700 mio. kr. i 2025.
Tabel 1
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd ud fra de nævnte principper
Mio. kr. (2021-niveau)
Indeksering af energi- og miljøafgifter
Indeksering af tinglysningsafgiften
Regulering af CO
2
-tillægget i registreringsafgiften
I alt
2022
50
0
50
100
2023
150
100
100
350
2024
350
50
150
550
2025
450
50
200
700
Anm.: Provenuet fra indekseringen af energi- og miljøafgifterne er lagt ind, som de fremgår i SAU alm. del spm.
261 (2020-21), og er således ikke genberegnet. Satserne i CO
2
-tillægget i registreringsafgiften reguleres efter
personskattelovens § 20, mens grænserne for CO
2
-tillægget reguleres med den for ventede udvikling i den
gennemsnitlige CO
2
-udledning for konventionelle biler.
Kilde: Skatteministeriet, Finansministeriet
Beregninger af provenuerne er behæftet med usikkerhed, idet der fx ikke tages
højde for, hvordan de enkelte annullerede indekseringer påvirker hinanden.
Virkningen heraf vurderes dog begrænset.
Det bemærkes, at realværdien af en afgift, der ikke indekseres, gradvist vil blive
reduceret. Afgiften vil herved på sigt blive (realt) udhulet. Hvis afgiften modsvarer
en skadevirkning, som det er tilfældet med flere miljøafgifter, fx udledning af
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 406: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra 1/1-22 indfører et skatte- og afgiftsstop efter den definition, som fremgår af Skatteministeriets publikation "Skattestoppets fortolkning og implementering". bortset fra bestemmelserne i "Særligt om omlægninger af hensyn til grænsehandel" og "6. Ejendomsværdiskat", til finansministeren
2474851_0003.png
Side 3 af 4
NO
X
, vil fravær af indeksering i sidste ende medføre, at udledningerne bliver
større end det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau.
Ligeledes må et ophør af indekseringen af energiafgifterne forventes at føre til
øget CO
2
-udledninger. Det skal især ses i lyset af, at der er en relativ høj
selvfinansieringsgrad, herunder som følge af hjemtag af grænsehandel. Det vil
derfor isoleret set arbejde imod 70 pct.-målsætningen.
Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er et mål for den højest mulige of-
fentlige forbrugsvækst
–
givet besluttet politik og forudsætninger i øvrigt
–
inden
for målet om strukturel balance i 2025. En tilbagerulning af de oplistede
reguleringer og indekseringer fra og med 2022 vil isoleret set reducere det
finanspolitiske råderum frem mod 2025.
Det finanspolitiske råderum opdateres løbende i forbindelse med de mellemfri-
stede fremskrivninger på baggrund af den samlede udvikling i økonomien og er
senest opgjort i
Opdateret 2025-forløb,
august 2021. Det opgøres aktuelt i forhold til
udgiftsniveauet i 2022, dvs. det budgetterede niveau for finanslovsåret. Det afspej-
ler, at råderummet i 2022 disponeres i forbindelse med finanslovforslaget og fi-
nansloven for 2022. Det finanspolitiske råderum er
–
når der korrigeres for mid-
lertidige forhold relateret til COVID-19
–
opgjort til 16 mia. kr. i 2025 målt i for-
hold til 2022,
jf. tabel 2.
Idet råderummet opgøres i forhold til udgiftsniveauet i 2022, er den isolerede virk-
ning af tilbagerulningen opgjort som virkningen på strukturel saldo i 2025 fratruk-
ket saldovirkningen i 2022. Målt i forhold til udgiftsniveauet i 2022 reduceres det
finanspolitiske råderum frem mod 2025 således med ca. �½ mia. kr.,
jf. tabel 2.
Det
er altså forskellen mellem mindreprovenuet i 2025 og 2022 fra
tabel 1.
Tabel 2
angiver seneste opgørelse af det finanspolitiske råderum, den isolerede
virkning af tilbagerulningen målt i forhold til hhv. 2021 og 2022 samt det finans-
politiske råderum inkl. tilbagerulningen af de oplistede reguleringer og
indekseringer.
Tabel 2
Finanspolitisk råderum frem mod 2025
2022
Mia. kr. (2022-priser)
Finanspolitisk råderum (målt ift. 2022)
Isoleret virkning af tilbagerulning (målt ift. 2022)
Finanspolitisk råderum inkl. tilbagerulning af de oplistede re-
guleringer og indekseringer (målt ift. 2022)
Memo:
Isoleret virkning af tilbagerulning af reguleringer og
indekseringer (målt ift. 2021)
-
-
-
3
-¼
2¾
7�½
-�½
7
16
-�½
15�½
2023
2024
2025
0
-¼
-�½
-¾
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 406: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra 1/1-22 indfører et skatte- og afgiftsstop efter den definition, som fremgår af Skatteministeriets publikation "Skattestoppets fortolkning og implementering". bortset fra bestemmelserne i "Særligt om omlægninger af hensyn til grænsehandel" og "6. Ejendomsværdiskat", til finansministeren
Side 4 af 4
Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den beregningstekniske højest mulige vækst i det offentlige
forbrug ekskl. afskrivninger inden for målet om strukturel balance i 2025. Tal er afrundet til nærmeste kvarte
mia. kr. Det finanspolitiske råderum er korrigeret for midlertidige forhold relateret til COVID-19.
Kilde:
Opdateret 2025-forløb,
august 2021 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister