Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2505001_0001.png
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 261
Offentligt
6. april 2021
J.nr. 2021 - 1645
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 261 af 4. februar 2021 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra 1/1-22 indfører et skatte- og afgiftsstop efter den definition, som fremgår af Skatteministeriets publikation udgivet på Skatteministeriets hjemmeside den 10/4-02, til finansministeren
2505001_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende en udtømmende liste over de afgifter og gebyrer, hvis niveau
er indekseret eller på anden vis reguleres i takt med løn- eller prisudviklingen i samfundet.
Ministeren bedes derudover oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrel-
sen af det finanspolitiske råderum, hvis indekseringen/reguleringen afskaffes fra og med
2021, så afgifterne og gebyrerne fremover fastholdes på det nominelle niveau, de har i
dag. Konsekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum bedes op-
lyst i tabelform for hvert af årene frem til og med 2025.
Svar
Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i afgifter, der fremgår af § 38 i Finansloven. Un-
der Finanslovens § 38 findes ingen gebyrer. På de enkelte ministerområder findes en
række gebyrer, der typisk dækker de løbende udgifter til visse opgaver og reguleres i takt
herved. Disse gebyrer, som ikke hører under Finanslovens § 38, er ikke medregnet.
Efter gældende lovgivning indekseres tinglysningsafgiften samt visse miljø- og energiafgif-
ter (CO
2
- og NO
x
-, kul-, benzinafgift mfl.),
jf. tabel 1.
De resterende punktafgifter (fx øl-
og konsumisafgift) indekseres ikke efter gældende lovgivning.
Tabel 1. Oversigt over afgifter, der indekseres
Indekseres med nettoprisindekset
Miljøafgifter
- NOx-afgift
- Svovlafgift
- CO
2
-afgift
Energiafgifter
- Kulafgift
- Elafgift
- Naturgasafgift
- Afgift på olieprodukter
Note 1): Indekseres fra og med 1. juli 2021.
Kilde: Skatteministeriet.
Indekseres ved diskretionære forhøjelser
Tinglysningsafgift
Miljøafgifter
- Emballageafgift
- Spildevandsafgift
- Afgift af bekæmpelsesmidler
- Råstofafgift
- CFC-afgift
1)
Det er i besvarelsen lagt til grund, at der spørges til virkningen af at ophøre med at indek-
sere de afgifter, som efter gældende regler indekseres, med virkning fra og med 2022, dvs.
så de aktuelt indekserede afgifter fastholdes på det niveau i kroner og øre, de har i 2021
(ultimo året),
jf. også SAU alm. del
–
spm. 262
1
.
1
Det bemærkes, at der i
FIU alm. del
–
spm. 68
af 25. november 2020 er stillet et indholdsmæssigt omtrent tilsvarende
spørgsmål, som dog indebærer, at der spørges til provenuvirkningerne ved at fastholde de aktuelt indekserede afgifter på
disses nominelle niveau i 2020. Dermed vil beregningerne i den aktuelle besvarelse afvige fra resultaterne i Finansministe-
riets besvarelse af
FIU alm. del - spm. 68.
Side 2 af 3
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra 1/1-22 indfører et skatte- og afgiftsstop efter den definition, som fremgår af Skatteministeriets publikation udgivet på Skatteministeriets hjemmeside den 10/4-02, til finansministeren
2505001_0003.png
Dette skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på i alt 0,15 mia. kr. i 2022 sti-
gende til 1,90 mia. kr. i 2025,
jf. tabel 2.
Tabel 2. Umiddelbart provenu (ekskl. moms), mia. kr. (2021-niveau)
Mia. kr. (2021-niveau)
Ophør med indeksering af
Tingslysningsafgift
Energi- og miljøafgifter
Samlet provenuvirkning
0,00
-0,15
-0,15
-0,10
-0,65
-0,75
-0,10
-1,35
-1,45
-0,10
-1,80
-1,90
2022
2023
2024
2025
Anm.: Afrundet til nærmeste 50 mio. kr. Som følge af afrunderinger kan summen af tal i tabellerne afvige fra totalerne. Ved
afskaffelse af indekseringer er brugt faktiske tal for prisudviklingen eller skøn herfor i Økonomisk Redegørelse, december
2020 i det omfang, der ikke er tale om indeksering ved fastlagte diskretionære forhøjelser.
Kilde: Skatteministeriets egne beregninger med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, december 2020.
Mindreprovenuet efter tilbageløb skønnes at udgøre 0,15 mia. kr. i 2022 stigende til 1,80
mia. kr. i 2025,
jf. tabel 3.
Tabel 3. Provenu efter tilbageløb, mia. kr. (2021-niveau)
Mia. kr. (2021-niveau)
Ophør med indeksering af
Tingslysningsafgift
Energi- og miljøafgifter
Samlet provenuvirkning
Anm.: Se anmærkning og kilde til tabel 2.
2022
2023
2024
2025
0,00
-0,15
-0,15
-0,10
-0,60
-0,70
-0,10
-1,25
-1,35
-0,10
-1,70
-1,80
Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre 0,05 mia. kr. i 2022 sti-
gende til 0,50 mia. kr. i 2025,
jf. tabel 4.
Det svarer tilnærmelsesvis til effekten på den
strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum.
Tabel 4. Provenu efter tilbageløb og adfærd, mia. kr. (2021-niveau)
Mia. kr. (2021-niveau)
Ophør med indeksering af
Tingslysningsafgift
Energi- og miljøafgifter
Samlet provenuvirkning
Anm.: Se anmærkning og kilde til tabel 2.
2022
2023
2024
2025
0,00
-0,05
-0,05
-0,10
-0,15
-0,25
-0,05
-0,35
-0,40
-0,05
-0,45
-0,50
Det bemærkes, at realværdien af en afgift, der ikke indekseres, gradvist vil blive reduceret.
Afgiften vil herved på sigt blive (realt) udhulet. Hvis afgiften modsvarer en skadevirkning,
fx udledning af NOx, vil fravær af indeksering i sidste ende medføre, at udledningerne
bliver større end det niveau, som er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
Side 3 af 3