FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra 1/1-22 indfører et skatte- og afgiftsstop efter den definition, som fremgår af Skatteministeriets publikation udgivet på Skatteministeriets hjemmeside den 10/4-02, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

17. december 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 405 (Alm. del) af 13.

august 2021 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af

det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra 1. januar 2022 indfører et

skatte- og afgiftsstop efter den definition, som fremgår af Skatteministeriets publi-

kation "Skattestoppets fortolkning og implementering" udgivet på Skatteministeri-

ets hjemmeside den 10. april 2002 (https://www.skm.dk/aktuelt/publikatio-

ner/%C3%B8vrige-publikationer/skattestoppets-fortolkning-og-implemente-

ring/)?

Konsekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum

bedes oplyst i tabel form for hvert af årene frem til og med 2025.

Svar

Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i skatter og afgifter, der fremgår af § 38 i

Finansloven, dvs. at gebyrer på de enkelte ministerområder ikke er medtaget. Det

er typisk gebyrer, der dækker løbende udgifter til visse opgaver og bliver reguleret

i takt hermed, eller såkaldte fiskale gebyrer, hvor indtægten herfra overstiger om-

kostningerne herved. Et skattestop for fiskale gebyrer har også en provenuvirk-

ning, som dog vurderes meget beskeden.

Konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske rå-

derum er regnet i 2022-2025, idet planlægningshorisontens udløb i de mellemfri-

stede fremskrivninger aktuelt er 2025.

Besvarelsen følger derudover direkte de beskrevne definitioner, herunder bl.a., at

der ikke er lagt til grund, at skattestigninger, der er under indfasning, tilbagerulles

ud fra følgende:

”Skattestoppet har ubetinget virkning for beslutninger, der

træffes af den nu-

værende regering. Derimod falder allerede besluttede skatte- og afgiftsændringer uden for skatte-

stoppet”

Der vil derfor primært være tale om, at forudsatte indekseringer/reguleringer af

skatter og afgifter aflyses frem mod 2025. Reguleringen kan enten være ved be-

sluttede diskretionære forhøjelser eller indeksering med fx nettoprisindekset. Det

betyder i begge tilfælde, at de berørte skatter og afgifter fastholdes på deres nomi-

nelle niveau i 2021.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra 1/1-22 indfører et skatte- og afgiftsstop efter den definition, som fremgår af Skatteministeriets publikation udgivet på Skatteministeriets hjemmeside den 10/4-02, til finansministeren

Side 2 af 4

Det bemærkes dog, at en lang række skatter og afgifter opkræves med en procent-

sats. Hvis der ikke er aftalt ændringer heri, vil disse automatisk reguleres med skat-

tebasen, uden at selve satsen sættes op. Dermed vil et skatte- og afgiftsstop base-

ret på de nævnte principper ikke påvirke provenuet herfra. Dette gælder en lang

række af de største skatteposter som person- og selskabsskatterne samt moms.

Derudover gør det sig også gældende for flere af de øvrige skatter og afgifter.

Derudover blev der med finansloven for 2021 aftalt annullering af den forudsatte

indeksering af en række punktafgifter, hvilket betyder, at disse ikke længere forud-

sættes indekseret i fremskrivningen. I forvejen indekseres flere punktafgifter ikke,

enten fordi afgifterne er så små, at det indebærer uforholdsmæssigt store admini-

strative omkostninger, eller fordi det fx ved indførelsen er besluttet ikke at gøre

det.

Det betyder, at virkningen ved et skatte- og afgiftsstop kan henføres til indekserin-

gen af en række energi- og miljøafgifter, indeksering af tinglysningsafgiften, skatte-

stop for ejendomsværdiskatten samt regulering af CO

-tillægget i registreringsaf-

giften, hvor indekseringen sikrer, at incitamentet til reduktion af negative eksterne

omkostninger fastholdes på det nuværende niveau.

Tabel 1

angiver skøn over de strukturelle provenueffekter ved et skatte- og afgifts-

stop, der bygger på de nævnte principper. Det skønnes samlet at indebære et min-

dreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 1,2 mia. kr. i 2025.

Tabel 1

Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd ud fra de nævnte principper

Mio. kr. (2021-niveau)

Indeksering af energi- og miljøafgifter

Indeksering af tinglysningsafgiften

Regulering af CO

-tillægget i registreringsafgiften

Skattestop for ejendomsværdiskatten

I alt

2022

100

2023

150

100

350

2024

350

150

550

2025

450

200

500

1200

Anm.: Provenuet fra indekseringen af energi- og miljøafgifterne er lagt ind, som de fremgår i SAU alm. del spm.

261 (2020-21), og er således ikke genberegnet. Satserne i CO

-tillægget i registreringsafgiften reguleres efter

personskattelovens § 20, mens grænserne for CO

-tillægget reguleres med den for ventede udvikling i den

gennemsnitlige CO

-udledning for konventionelle biler. Der beregnes ikke adfærdseffekter af

ejendomsværdiskatten.

Kilde: Skatteministeriet, Finansministeriet

Beregninger af provenuerne er behæftet med usikkerhed, idet der fx ikke tages

højde for, hvordan de enkelte annullerede indekseringer påvirker hinanden.

Virkningen heraf vurderes dog begrænset.

Det bemærkes, at realværdien af en afgift, der ikke indekseres, gradvist vil blive

reduceret. Afgiften vil herved på sigt blive (realt) udhulet. Hvis afgiften modsvarer

en skadevirkning, som det er tilfældet med flere miljøafgifter, fx udledning af

Side 3 af 4

, vil fravær af indeksering i sidste ende medføre, at udledningerne bliver

større end det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau.

Ligeledes må et ophør af indekseringen af energiafgifterne forventes at føre til

øget CO

-udledning. Det skal især ses i lyset af, at der er en relativ høj

selvfinansieringsgrad, herunder som følge af hjemtag af grænsehandel. Det vil

derfor isoleret set arbejde imod 70 pct.-målsætningen.

Særligt om ejendomsværdiskattestoppet gælder, at kompensationsaftalen fra 2020

indebærer, at ejendomsværdiskattestoppet videreføres til 2024. Ved omlægningen

af ejendomsskatterne i 2024 ophæves ejendomsværdiskattestoppet og fastsættes

en ny ejendomsværdiskattesats og nye grundskyldspromiller, som aftalt i Boligs-

katteforliget fra 2017. Samtidig indføres en skatterabat, som sikrer, at ingen nuvæ-

rende ejendomsejere i omlægningsåret skal betale højere samlet ejendomsskat, end

de ellers ville have gjort. En videreførelse af det nuværende ejendomsværdiskatte-

stop med den nuværende ejendomsværdiskattesats efter 2024 vil således være i

modstrid med boligskatteforliget fra 2017.

Det er i besvarelsen derfor forudsat, at ejendomsskatterne omlægges i 2024 som

planlagt, og at ejendomsværdiskattestoppet genindføres fra 2025 og frem.

En genindførelse af ejendomsværdiskattestoppet skønnes at medføre et mindre-

provenu efter tilbageløb på ca. 0,5 mia. kr. i 2025.

Mindreprovenuet i 2025 kan henføres til stigninger i ejendomsværdierne, som

ifølge Boligskatteforliget fra 2017 skal slå fuldt igennem ejendomsværdiskatten ef-

ter omlægningen i 2024.

Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er et mål for den højest mulige of-

fentlige forbrugsvækst

–

givet besluttet politik og forudsætninger i øvrigt

–

inden

for målet om strukturel balance i 2025. En tilbagerulning af de oplistede

reguleringer og indekseringer fra og med 2022 vil isoleret set reducere det

finanspolitiske råderum frem mod 2025.

Det finanspolitiske råderum opdateres løbende i forbindelse med de mellemfri-

stede fremskrivninger på baggrund af den samlede udvikling i økonomien og er

senest opgjort i

Opdateret 2025-forløb,

august 2021. Det opgøres aktuelt i forhold til

udgiftsniveauet i 2022, dvs. det budgetterede niveau for finansåret. Det afspejler,

at råderummet i 2022 disponeres i forbindelse med finanslovforslaget og finanslo-

ven for 2022. Det finanspolitiske råderum er

–

når der korrigeres for midlertidige

forhold relateret til COVID-19

–

opgjort til 16 mia. kr. i 2025 målt i forhold til

2022,

jf. tabel 2.

Idet råderummet opgøres i forhold til udgiftsniveauet i 2022, er den isolerede virk-

ning af tilbagerulningen opgjort som virkningen på strukturel saldo i 2025 fratruk-

ket saldovirkningen i 2022. Målt i forhold til udgiftsniveauet i 2022 reduceres det

finanspolitiske råderum frem mod 2025 således med ca. 1 mia. kr.,

jf. tabel 2.

Det

er altså forskellen mellem mindreprovenuet i 2025 og 2022 fra

tabel 1.

Side 4 af 4

Tabel 2

angiver seneste opgørelse af det finanspolitiske råderum, den isolerede

virkning af tilbagerulningen målt i forhold til hhv. 2021 og 2022 samt det finans-

politiske råderum inkl. tilbagerulningen af de oplistede reguleringer og

indekseringer.

Tabel 2

Finanspolitisk råderum frem mod 2025

2022

Mia. kr. (2022-priser)

Finanspolitisk råderum (målt ift. 2022)

Isoleret virkning af tilbagerulning (målt ift. 2022)

Finanspolitisk råderum inkl. tilbagerulning af de oplistede re-

guleringer og indekseringer (målt ift. 2022)

Memo:

Isoleret virkning af tilbagerulning af reguleringer og

indekseringer (målt ift. 2021)

-¼

2¾

7�½

-�½

-1

2023

2024

2025

-¼

-�½

-1¼

Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den beregningstekniske højest mulige vækst i det offentlige

forbrug ekskl. afskrivninger inden for målet om strukturel balance i 2025. Tal er afrundet til nærmeste kvarte

mia. kr. Det finanspolitiske råderum er korrigeret for midlertidige forhold relateret til COVID-19.

Kilde:

Opdateret 2025-forløb,

august 2021 og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister