FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 404: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum ved at sænke satserne på de oplistede fiskale gebyrer til niveauet, hvor indtægterne fra ydelsen svarer til omkostningerne forbundet med at producere den, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. oktober 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 404 (Alm. del) af 13.

august 2021 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm del - spørgsmål 441 oplyse kon-

sekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum

ved at sænke satserne på de oplistede fiskale gebyrer til niveauet, hvor indtægterne

fra ydelsen svarer til omkostningerne forbundet med at producere den? Konse-

kvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum bedes oplyst i

tabelform for hvert af årene frem til og med 2025.

I svaret til SAU alm. del

–

spørgsmål 441 blev oplistet alle fiskale gebyrer. Et fi-

skalt gebyr defineres i skattemæssig forstand som et gebyr, hvor indtægterne fra

gebyret for ydelsen overstiger omkostningerne forbundet hermed.

Der er ikke en fuldstændig entydig fortolkning af et fiskalt gebyr, hvorfor det i

mange tilfælde vil bero på en skønsmæssig vurdering af det enkelte gebyr. Der ta-

ges derfor forbehold for usikkerheden om, hvorvidt listen er fuldstændig udtøm-

mende. På samme måde vil fiskale gebyrer indeholde både fiskale- og ikke-fiskale

elementer. Hvor stor en andel af gebyret der er fiskalt, vil ligeledes bero på en

skønsmæssig vurdering. Opgørelsen er derfor også forbundet med særlig stor

usikkerhed. I besvarelsen er der taget udgangspunkt i de pågældende ministeriers

egne skøn for gebyrerne på deres respektive områder.

Det bemærkes desuden, at en række af gebyrerne er angivet som fiskale, fordi de

som udgangspunkt ikke er balanceret efter, at indtægter og udgifter modsvarer

hinanden. Dog vurderes det for flere af dem, at indtægterne netop svarer ca. til

udgifterne, hvorfor de i beregningerne er forudsat ikke at have en fiskal andel.

Tabel 1

oplister de provenumæssige konsekvenser ved at sænke gebyrerne med

den fiskale andel. Der er taget udgangspunkt i, at gebyrerne sænkes fra 1. januar

2022.

Svar

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 404: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum ved at sænke satserne på de oplistede fiskale gebyrer til niveauet, hvor indtægterne fra ydelsen svarer til omkostningerne forbundet med at producere den, til finansministeren

Side 2 af 3

Tabel 1

Mindreprovenu ved at sænke de fiskale gebyrer svarende til den fiskale andel

Mia kr. (2021-niveau)

Umiddelbart mindreprovenu

2022

1,51

2023

1,52

2024

1,52

2025

1,52

Anm.: I opgørelsen er der forsimplende taget udgangspunkt i, at den fiskale andel er uændret gennem årene. Det vil

dog afhænge af udviklingen i omkostningerne for de enkelte gebyr. Det er derudover ikke muligt at opgøre

tilbageløb og adfærdseffekterne for hvert gebyr, hvorfor de i lighed med tidligere besvarelser er opgjort i

umiddelbart provenu.

Kilde: Finansministeriet og bidrag fra de øvrige ministerier

Den største del af provenuet stammer fra bl.a. gebyrer for udlevering af nummer-

plader, registrering af ny ejer eller bruger af køretøj samt gebyrer for fornyelse af

pas og kørekort. For flere af disse er der lagt til grund, at fiskale gebyrer, der hen-

regnes til indtægtsbudgettet, men hvor udgifterne afholdes under driftsrammen,

opgøres som fuldt ud fiskale.

Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er et mål for den højest mulige of-

fentlige forbrugsvækst

–

givet besluttet politik og forudsætninger i øvrigt

–

inden

for målet om strukturel balance i 2025. En nedsættelse af de oplistede gebyrer fra

og med 2022 vil isoleret set reducere det finanspolitiske råderum frem mod 2025.

Det finanspolitiske råderum opdateres løbende i forbindelse med de mellemfri-

stede fremskrivninger på baggrund af den samlede udvikling i økonomien og er

senest opgjort i

Opdateret 2025-forløb,

august 2021. Det opgøres aktuelt i forhold til

udgiftsniveauet i 2022, dvs. det budgetterede niveau for finanslovsåret. Det afspej-

ler, at råderummet i 2022 disponeres i forbindelse med finanslovforslaget og fi-

nansloven for 2022. Det finanspolitiske råderum er

–

når der korrigeres for mid-

lertidige forhold relateret til COVID-19

–

opgjort til 16 mia. kr. i 2025 målt i for-

hold til 2022,

jf. tabel 2.

Idet råderummet opgøres i forhold til udgiftsniveauet i 2022, er den isolerede virk-

ning af tilbagerulningen opgjort som virkningen på strukturel saldo i 2025 fratruk-

ket saldovirkningen i 2022. Målt i forhold til udgiftsniveauet i 2022 er det finans-

politiske råderum frem mod 2025 omtrent uændret,

jf. tabel 2.

Det skyldes, at for-

skellen mellem mindreprovenuet i 2025 og 2022 fra

tabel 1

er meget begrænset.

Tabel 2

angiver seneste opgørelse af det finanspolitiske råderum, den isolerede

virkning af tilbagerulningen målt i forhold til hhv. 2021 og 2022 samt det finans-

politiske råderum inkl. tilbagerulningen af de oplistede skatteændringer.

Side 3 af 3

Tabel 2

Finanspolitisk råderum frem mod 2025

2022

Mia. kr. (2022-priser)

Finanspolitisk råderum (målt ift. 2022)

Isoleret virkning af tilbagerulning (målt ift. 2022)

Finanspolitisk råderum inkl. tilbagerulning af de oplistede

skatteændringer (målt ift. 2022)

Memo:

Isoleret virkning af tilbagerulning af skatteændringer

(målt ift. 2021)

7�½

2023

2024

2025

-1�½

Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den beregningstekniske højest mulige vækst i det offentlige

forbrug ekskl. afskrivninger inden for målet om strukturel balance i 2025. Tal er afrundet til nærmeste kvarte

mia. kr. Det finanspolitiske råderum er korrigeret for midlertidige forhold relateret til COVID-19.

Kilde:

Opdateret 2025-forløb,

august 2021 og egne beregninger

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister