Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2461697_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. oktober 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 402 (Alm. del) af 13.
august 2021 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren på grundlag af svaret på FIU alm. del - spørgsmål 300 oplyse kon-
sekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum frem mod
2025 ved en tilbagerulning af hver enkelt af de følgende skatteændringer, og en
samlet tilbagerulning af alle de oplistede skatteændringer? Oplysningerne bedes
oversendt i tabelform for hvert af årene frem til og med 2025:
1) Forhøjelse af jagttegnsafgift
2) Fastholdelse af beskatningen på fri telefon (L73)
3) Forhøjelse af bo- og gaveafgiften for erhvervsvirksomheder (L 76)
4) Stramning af beskatning af leasede firmabiler (L 91)
5) Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget (L91A)
6) Indeksering af afgifter (L97)
7) Genindførelse af registreringsafgift på fly (L97)
8) Annullering af afgiftslempelsen for hotellers rumvarme
9) Genindførelse af PVC-afgift (L106)
10) Genindførelse af emballageafgiften på PVC-folier (L106)
11) Forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino (L106)
12) Afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalaf-
kastordningerne (L106)
13) Forhøjelse af vandafgiften (L131)
14) Afgift på væsker til e-cigaretter (L217)
15) Vejtransport
–
Forhøjelse af udligningsafgift (L129)
16) Vejtransport
–
Forhøjelse af ejerafgift (L129)
17) Fastholdelse af loft i investorfradrag
18) Fastholdelse af loft i aktiesparekonto
19) Lagerbeskatning af selskabers ejeravancer
20) Loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger på 7. mio. kr.
21) Særlig selskabsskat for den finansielle sektor
22) Vejtransport
–Kilometerbaseret
vejafgift
Svar
Tabel 1
angiver de skønnede strukturelle provenueffekter (virkning på strukturel
saldo) frem mod 2025 ved en tilbagerulning af de nævnte skatteændringer. Der er
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum frem mod 2025 ved en tilbagerulning af hver enkelt af de nævnte skatteændringer, og en samlet tilbagerulning af alle de oplistede skatteændringer, til finansministeren
2461697_0002.png
Side 2 af 3
taget udgangspunkt i, at alle ændringerne tilbagerulles pr. 1. januar 2022. Tilbage-
rulningen skønnes at indebære et samlet mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
på 3,3 mia. kr. i 2022 og 7,4 mia. kr. i 2025.
Tabel 1
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
Mio. kr. (2021-niveau)
Forhøjelse af jagttegnsafgift
*
Fastholdelse af beskatningen på fri telefon (L73)
Forhøjelse af bo- og gaveafgiften for erhvervsvirksomheder
(L76)
Stramning af beskatning af leasede firmabiler (L91)
Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget (L91 A)
Indeksering af afgifter (L97)
Genindførelse af registreringsafgift på fly (L97)
Annullering af afgiftslempelsen for hotellers rumvarme
Genindførsel af pvc-afgift (L68)
Genindførelsen af emballageafgiften på pvc-folier (L106)
Forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino
(L106)
Afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og
kapitalafkastordningerne (L106)
Forhøjelse af vandafgiften (L131)
Afgift på væsker til e-cigaretter (L217)
Vejtransport - Forhøjelse af udligningsafgift (L 129)
Vejtransport - Forhøjelse af ejerafgift (L 129)
Fastholdelse af loft i investorfradrag
Fastholdelse af loft i aktiesparekontoen
Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer
Loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger på 7 mio.
kr.
Særlig selskabsskat for den finansielle sektor
Vejtransport
–
Kilometerbaseret vejafgift
Samlet, mia. kr.
2022
16,5
655
1.030
100
220
150
5
45
15
25
150
150
50
10
500
100
-
90
-
-
-
-
3,3
2023
16,5
690
1.030
105
245
230
5
45
15
25
150
160
50
50
400
400
110
90
875
150
1.030
-
5,9
2024
16,5
725
1.030
105
265
305
5
45
10
25
150
170
50
50
400
700
110
90
875
150
1.295
-
6,6
2025
16,5
755
1.030
105
290
305
5
45
10
25
150
180
50
50
400
1000
110
90
875
150
1.295
500
7,4
Anm.: * Opgjort i umiddelbar virkning.
Kilde: Bidrag fra alle relevante ministerier.
Det bemærkes, at beregningerne er behæftet med usikkerhed, idet der fx ikke
tages højde for, hvordan de enkelte tilbagerulninger påvirker hinanden, ligesom
effekterne ikke er genberegnet, siden lovforslagene er vedtaget. En stor del af
provenueffekter kan desuden henføres til skatte- og afgiftsændringer fra en række
aftaler. En tilbagerulning af de nævnte tiltag vil således indebære at bryde med en
række større, politiske aftaler over de seneste år.
Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er et mål for den højest mulige of-
fentlige forbrugsvækst
–
givet besluttet politik og forudsætninger i øvrigt
–
inden
for målet om strukturel balance i 2025. En tilbagerulning af de oplistede
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum frem mod 2025 ved en tilbagerulning af hver enkelt af de nævnte skatteændringer, og en samlet tilbagerulning af alle de oplistede skatteændringer, til finansministeren
2461697_0003.png
Side 3 af 3
skatteændringer fra og med 2022 vil isoleret set reducere det finanspolitiske
råderum frem mod 2025.
Det finanspolitiske råderum opdateres løbende i forbindelse med de mellemfri-
stede fremskrivninger på baggrund af den samlede udvikling i økonomien og er
senest opgjort i
Opdateret 2025-forløb,
august 2021. Det opgøres aktuelt i forhold til
udgiftsniveauet i 2022, dvs. det budgetterede niveau for finanslovsåret. Det afspej-
ler, at råderummet i 2022 disponeres i forbindelse med finanslovforslaget og fi-
nansloven for 2022. Det finanspolitiske råderum er
–
når der korrigeres for mid-
lertidige forhold relateret til COVID-19
–
opgjort til 16 mia. kr. i 2025 målt i for-
hold til 2022,
jf. tabel 2.
Idet råderummet opgøres i forhold til udgiftsniveauet i 2022, er den isolerede virk-
ning af tilbagerulningen opgjort som virkningen på strukturel saldo i 2025 fratruk-
ket saldovirkningen i 2022. Målt i forhold til udgiftsniveauet i 2022 reduceres det
finanspolitiske råderum frem mod 2025 således med ca. 4¼ mia. kr.,
jf. tabel 2.
Det
er altså forskellen mellem mindreprovenuet i 2025 og 2022 fra
tabel 1.
Tabel 2
angiver seneste opgørelse af det finanspolitiske råderum, den isolerede
virkning af tilbagerulningen målt i forhold til hhv. 2021 og 2022 samt det finans-
politiske råderum inkl. tilbagerulningen af de oplistede skatteændringer.
Tabel 2
Finanspolitisk råderum frem mod 2025
2022
Mia. kr. (2022-priser)
Finanspolitisk råderum (målt ift. 2022)
Isoleret virkning af tilbagerulning (målt ift. 2022)
Finanspolitisk råderum inkl. tilbagerulning af de oplistede
skatteændringer (målt ift. 2022)
Memo:
Isoleret virkning af tilbagerulning af skatteændringer
(målt ift. 2021)
-
-
-
3
-2�½
�½
7�½
-3¼
4¼
16
-4¼
11¾
2023
2024
2025
-3¼
-5¾
-6�½
-7�½
Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den beregningstekniske højest mulige vækst i det offentlige
forbrug ekskl. afskrivninger inden for målet om strukturel balance i 2025. Tal er afrundet til nærmeste kvarte
mia. kr. Det finanspolitiske råderum er korrigeret for midlertidige forhold relateret til COVID-19.
Kilde:
Opdateret 2025-forløb,
august 2021 og egne beregninger
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister