FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om betydningen af det nye regneprincip vedr. effekter af højere tilbagetrækningsalder, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

17. november 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 40 (Alm. del) af 27.

oktober 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for betydningen af det nye regneprincip vedr. effekter af

højere tilbagetrækningsalder, jf. Finansministeriet (sep 2020): ”Regneprincip for

arbejdsudbudsvirkning af ændret pensionsalder

og levetid” på den skønnede fi-

nanspolitiske virkning af at stoppe levetidsindekseringen ved en folkepensionsal-

der på hhv. 67, 68 69 og 70 år? Den finanspolitiske effekt bedes angivet efter hhv.

tidligere og nuværende regneprincip.

Svar

I forbindelse med

DK2025 - En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk øko-

nomi,

august 2020 er der indarbejdet opdaterede regneprincipper vedr. levetidsin-

deksering på baggrund af et eftersyn af regnemetoderne vedrørende arbejdsud-

budsvirkningen af ændret folkepensionsalder og stigende levetid og den underlig-

gende effekt af sund aldring i udgiftspunktet.

Opdateringen betyder bl.a., at erhvervsdeltagelsen for de, der fortsætter med at ar-

bejde efter folkepensionsalderen, ikke længere forudsættes at være knyttet til deres

folkepensionsalder, men til deres restlevetid, som generelt er tæt knyttet til hel-

bredstilstanden. På den baggrund er den isolerede reformeffekt af levetidsindekse-

ringen mindre end tidligere vurderet, mens betydningen af den underliggende le-

vetidsudvikling også i fravær af indeksering er større,

jf. også DK2025 og Regneprincip

for arbejdsudbudsvirkning af ændret pensionsalder og levetid

(Finansministeriet, september

2020) for en detaljeret gennemgang af de ændrede beregningstekniske principper

For fremskrivningen indebærer det opdaterede princip, at der indregnes en sær-

skilt virkning af øget levetid på de ældres erhvervsfrekvens over pensionsalderen i

grundforløbet. I fravær af forhøjelser af pensionsalderen, vil et større antal ældre

derfor fortsat være i beskæftigelse efter at have nået folkepensionsalderen i takt

med at restlevetiden stiger. Det medfører, at virkningen på de offentlige finanser,

ved at fastholde pensionsalderen på et givet niveau, vil blive mindre end der blev

lagt til grund med det hidtidige princip. Det medfører samtidig at beskæftigelsen

underliggende desuden er påvirket af den forventede levetidsudvikling.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om betydningen af det nye regneprincip vedr. effekter af højere tilbagetrækningsalder, til finansministeren

Side 2 af 2

Virkningen på den finanspolitiske holdbarhedsindikator ved at fastholde folkepen-

sionsalderen på henholdsvis 68 år, 69 år og 70 år frem for at følge levetidsindekse-

ring (og tilsvarende for de tilhørende efterlønsaldre) fremgår af tabel 1. Virknin-

gerne er vist for både det nuværende og det hidtidige princip.

Tabel 1

Marginal virkning på den finanspolitiske holdbarhedsindikator ved at fastholde pensionsalderen

Pct. af BNP

Fastholdt ved 68 år fra 2030

Fastholdt ved 69 år fra 2035

Fastholdt ved 70 år fra 2040

Nuværende regneprincip

-2,2

-1,9

-1,5

Hidtidigt regneprincip

-2,7

-2,3

-1,8

Anm.: Virkningen er opgjort i pct. af BNP.

Kilde:

DK2025 - En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi

og egne beregninger.

DK2025 - En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi

er den finans-

politiske holdbarhedsindikator opgjort til ca. 1,0 pct. af BNP. En fastholdelse af

pensionsalderen, som i de tre scenarier, medfører i alle tilfælde, at finanspolitikken

ikke længere vurderes at være holdbar. Det vil således kræve modgående tiltag, for

at finanspolitikken fortsat skal være holdbar, og råderummet frem mod 2025 vil i

fravær af sådanne tiltag blive reduceret markant. Det gælder uanset om vurderin-

gen foretages med afsæt i tidligere principper eller de opdaterede. Beregningen il-

lustrerer således også, at den forudsatte levetidsindeksering af pensionsaldrene er

afgørende for holdbarheden af finanspolitikken

–

dvs. den langsigtede finansiering

af velfærdssamfundet.

Der er ikke foretaget en konkret beregning af en folkepensionsalder på 67 år i al

fremtid, hvilket skal ses i sammenhæng med, at Folketinget har vedtaget, at folke-

pensionsalderen hæves til 68 år i 2030, og at der er taget udgangspunkt i de margi-

nale beregninger, der indgik i DK2025. Virkningen på de offentlige finanser ved at

lade pensionsalderen være 67 år i al fremtid ville være mere negativ end ved fast-

holdelsen på 68 år fra 2030 med såvel tidligere som opdaterede principper.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister