FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om indregning af dynamiske effekter, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

2. november 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (Alm. del) af 7. oktober

2020 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Spørgsmål

Det fremgår af svaret på FIU alm del - spørgsmål 391 (2016-17), at indregning af

dynamiske effekter forudsætter et empirisk grundlag herfor, og at der for offent-

lige udgifter vil være behov for at kende den præcise udmøntning. Desuden frem-

går, at der for tiltag på sundhedsområdet generelt også er to yderligere udfordrin-

ger ved at indregne dynamiske effekter. Navnlig en indkomsteffekt, idet forsik-

ringsværdien øges ved øgede offentlige sundhedsudgifter, og en substitutionsef-

fekt til mere fritid.

Vil ministeren vurdere, hvorvidt disse udfordringer gælder bredt for tiltag på

sundhedsområdet eller kun for visse tiltag? Herunder ønskes der en konkret vur-

dering af, hvorvidt disse udfordringer gør sig gældende ved indregning af de dyna-

miske effekter, der påvises i

studiet ”Years of life gained by multifactorial inter-

vention in patients with type 2 diabetes… Peter Gæde et al, 2016”, som Novo

Nordisk har støttet. Der er her tale om intensiv diabetesbehandling af en særligt

udsat gruppe af type 2 diabetespatienter, der har ændret markant på forekomsten

af følgesygdomme i et 4-8 årigt perspektiv, herunder øjenskader, nyreskader og

blodprop i hjertet.

Vil ministeren endvidere oplyse, om der for denne intensive diabetesbehandling et

udbredt/velfungerende privat forsikringsmarked, der giver adgang til behandlin-

gen, og er en væsentlig del af danskerne i så fald omfattet af en sådan forsikring?

Er det i modsat fald korrekt forstået, at indkomsteffekten ikke gælder i væsentlig

grad?

For denne type af diabetesbehandling ønskes desuden en vurdering af, hvorvidt

værdien af fritid øges i samme grad som værdien af arbejde. Hvis tiltaget muliggør,

at en gruppe mennesker kan arbejde og dermed øger værdien af deres arbejdsud-

bud væsentligt mere end værdien af deres fritid, er det så korrekt forstået, at sub-

stitutionseffekten ikke gælder i væsentlig grad? Vil ministeren endelig tage initiativ

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om indregning af dynamiske effekter, til finansministeren

Side 2 af 4

til at igangsætte et arbejde, hvor det afdækkes for hvilke tiltag på sundhedsområ-

det, der findes god empirisk viden om de positive dynamiske effekter i form af

øget arbejdsudbud og besparelser til fremtidige sundhedsydelser?

Svar

De i spørgsmålet nævnte udfordringer er generelt relevante at forholde sig til, når

der skal tages stilling til eventuel indregning af dynamiske effekter i forbindelse

med konkrete tiltag på sundhedsområdet. Omfanget, hvormed de enkelte forhold

er relevante, vil naturligvis kunne variere fra tiltag til tiltag. Behovet for at forholde

sig til disse forhold betyder ikke, at de er lige relevante i alle tilfælde, eller at de

nødvendigvis forhindrer indregning af effekter.

Forskning som den omtalte artikel er drivende for udviklingen af behandling på

sundhedsområdet, hvor påvisningen af evidens for god effekt slår igennem i be-

handlingen. Det sker typisk gennem udviklingen af kliniske retningslinjer på de

enkelte behandlingsområder, der forestås af enten Sundhedsstyrelsen eller rele-

vante faglige selskaber. Retningslinjerne er retningsgivende og dermed ikke bin-

dende, da det altid vil være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der

er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Da

retningslinjerne typisk fastsættes på et meget konkret område udarbejdes der lø-

bende et stort antal retningslinjer, alene på kræftområdet er der fx langt over 100

eksisterende og kommende retningslinjer.

Udviklingen af sådanne retningslinjer repræsenterer typisk ikke politiske tiltag af

den type, for hvilke det normalt er relevant fra Finansministeriets side at foretage

vurderinger af eventuelle dynamiske effekter.

I det omfang eventuelle ændringer i behandlingen på sundhedsområdet såsom

dem, der omtales i artiklen, repræsenterer en løbende tilpasning af behandlings-

indsatsen til ændrede behandlingsbehov i befolkningen, så giver det ikke anled-

ning til indregning af effekter set i forhold til grundforløbet for de mellemfristede

fremskrivninger.

For så vidt angår isolerede effekter af den konkrete behandling for den enkelte be-

mærkes, at den omtalte artikel fokuserer på effekten på levetiden og antal år uden

konkrete følgesygdomme. Mens en forbedring af sundhedstilstanden naturligvis

kan påvirke arbejdsevnen, giver artiklen ikke direkte grundlag for at vurdere om-

fanget af en sådan eventuel effekt i det konkrete tilfælde

–

ud over hvad der måtte

følge direkte af flere leveår.

Generelt i forhold til eventuelle dynamiske effekter på levetiden bemærkes for det

første, at der i de mellemfristede fremskrivninger allerede er forudsat en stigende

levetid i de kommende årtier, hvilket blandt andet (implicit) forudsætter en lø-

bende forbedring af sundhedstilstanden blandt andet via løbende forbedring af

behandlingen i sundhedssystemet. I det lys kan løbende konkrete forbedringer af

behandlingen ses som en udmøntning af allerede forudsatte forbedringer, som

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om indregning af dynamiske effekter, til finansministeren

Side 3 af 4

derfor ikke vil give anledning til indregning af effekter ud over, hvad der i forvejen

ligger i de mellemfristede fremskrivninger.

For det andet bemærkes, at stigende levetid ikke i sig selv kan forventes at styrke

holdbarheden af de offentlige finanser. Det afhænger i høj grad af for hvilke al-

dersgrupper den pågældende reduktion i dødeligheden forekommer. De seneste

25 års levetidsstigninger er især fremkommet ved forøget levetid (reduceret døde-

lighed) blandt personer over 60 år. Denne type levetidsstigninger vil isoleret redu-

cere holdbarheden. Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen, som følger af

Velfærdsaftalen fra 2006, sikrer, at den offentlige økonomi i Danmark er forholds-

vis neutral over for denne type levetidsstigninger.

Beregninger foretaget for Forebyggelseskommissionen i 2009 pegede på, at en

øget levetid

–

i dette tilfælde relateret til en forbedring af sundhedstilstanden via

de primære faktorer kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne)

–

isole-

ret set svækker holdbarheden af de offentlige finanser,

jf. Regneprincipper og modelan-

vendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer, maj 2018.

Even-

tuelle arbejdsudbudseffekter

–

ud over hvad der måtte være knyttet direkte til flere

leveår

–

vil dermed ikke umiddelbart give forventning om en samlet set positiv ef-

fekt, men i første omgang om en mindre negativ effekt.

Endelig bemærkes, at en forlænget levetid ikke i sig selv reducerer det samlede

træk på sundhedssystemet set over et livsforløb, men først og fremmest udsætter

tidspunktet, hvor trækket er størst (i årene op til død). Eventuelle direkte afledte

effekter på behovet for eller trækket på øvrige behandlinger vil ikke umiddelbart

have en effekt på de offentlige finanser

–

med mindre en sådan aktivt realiseres

via en besparelse på sundhedsområdet.

I forhold til spørgsmålet om en afdækning af empirisk viden, har VIVE for nyligt

offentliggjort en litteraturgennemgang af empiriske studier vedrørende dynamiske

effekter af offentligt forbrug

–

herunder på sundhedsområdet,

jf. VIVE (2020):

Dynamiske effekter af offentligt forbrug

–

en litteraturoversigt.

Her blev overordnet set ikke

fundet empiriske estimater, som kunne danne grundlag for skøn over dynamiske

effekter af marginale ændringer.

Regeringen har generelt fokus på at styrke muligheden for at indregne dynamiske

effekter af offentligt forbrug på tværs af områder. Derfor er der dels afsat

forskningsmidler med henblik på at sikre, at der kan opdyrkes ny viden, dels

etableret et uafhængigt og løbende eftersyn af ministeriernes regneprincipper med

henblik på at sikre, at de løbende er opdateret og afspejler den nyeste viden.

Beregningerne til forebyggelseskommissionen viste også, at resultatet var følsomt over for de nærmere for-

udsætninger, herunder angående arbejdsudbudseffekter ud over hvad der direkte kan tilskrives flere leveår,

jf.

Regneprincipper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer, maj 2018.

Derudover

vil de nærmere effekter i konkrete tilfælde også afhænge af, hvilke alderstrin de ekstra leveår falder på (hvor

gamle personerne bliver i udgangspunktet), samt i hvilket omfang personkredsen, som oplever længere leve-

tid, har beskæftigelsesfrekvenser, der afviger fra gennemsnittet i befolkningen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om indregning af dynamiske effekter, til finansministeren

Side 4 af 4

Med

Aftale om fordeling af forskningsreserven i 2018

blev der under den tidligere rege-

ring afsat 12 mio. kr. til forskning i samfundsøkonomiske effekter af velfærdsinve-

steringer. Disse midler er blandt andet gået til et flerårigt projekt, hvor VIVE i

samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet un-

dersøger dynamiske effekter på flere velfærdsområder.

I efteråret 2019 indgik regeringen en bred aftale om fordelingen af forskningsre-

serven i 2020. Konkret er der derfor i 2020 afsat 51 mio. kr. på finansloven til

forskning i effekter af tidlige indsatser og til arbejdet med udvikling af de økono-

miske regnemodeller

–

heraf 15 mio. kr. alene til forskning i effekter af velfærdsin-

vesteringer.

Det løbende og uafhængige eftersyn af ministeriernes regneprincipper skal vareta-

ges af Formandskabet for De Økonomiske Råd. Der sker via en lovændring for

De Økonomiske Råd, som jeg fremsætter forventeligt i december dette år.

Sundhedsområdet er ét af de områder, som formandskabet for De Økonomiske

Råd kan tage op i forbindelse med eftersynet af regneprincipperne. Det er op til

formandskabet for De Økonomiske Råd at prioritere, hvilke områder der er

vigtigst eller størst afkast forbundet med at behandle først.

Både forskningsmidlerne og eftersynet skal understøtte, at regnemodellerne står

på det bedst mulige faglige grundlag.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister