Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2454613_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. oktober 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 399 (Alm. del) af 11. august 2021 stillet efter ønske fra Mona Juul (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad administrationsomkostningerne udgør i hhv. staten, regionerne og kommunerne, og hvor stor
budgetforbedringen vil være, hvis man årligt frem til 2030 reducerer administrationsomkostningerne med 0,5 pct.?
I svaret bedes besparelsen opdelt på hhv. staten, regionerne og kommunerne.
Svar
Der foreligger ikke en entydig eller fyldestgørende metode til afgrænsning af administrative udgifter i
staten.
I Danmarks Statistiks opgørelser
over det offentlige forbrug opgøres administrationsudgifter således heller ikke særskilt, idet administrationsudgifterne indgår i de forskellige
konkrete funktionsgrupper (sundhedsvæsen, undervisning, forsvar mv.).
Der har dog siden 2016 været krav om opgørelse af generelle fællesomkostninger for de statslige institutioner efter ensartede principper (FL-
formål 0). Generelle fællesomkostninger forstås her som (i) løn til generel ledelse og støttefunktioner samt (ii) omkostninger til varer og tjene-
steydelser, herunder fælles driftsomkostninger, driftsomkostninger for generel ledelse samt driftsomkostninger for støttefunktioner. Udgif-
terne hertil udgjorde ca. 16,5 mia. kr. i 2020 (2020-pl).
Det bemærkes, at kravet alene gælder for omkostningsbaserede bevillinger
–
det vil sige driftsbevillinger og statsvirksomheder -, hvorfor fx
generelle fællesomkostninger for selvejeområdet og det statslige administrationsbidrag til Udbetaling Danmark ikke er omfattet af opgørelsen
for statslige administrationsudgifter. Det er således heller ikke muligt at sammenligne ovenstående opgørelse med fx opgørelsen af administra-
tive årsværk i staten i svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 319 (Alm. del) af 19. november 2020, hvor der er anvendt en anden afgrænsning.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 399: MFU spm. om, hvad administrationsomkostningerne udgør i hhv. staten, regionerne og kommunerne, og hvor stor budgetforbedringen vil være, hvis man årligt frem til 2030 reducerer administrationsomkostningerne med 0,5 pct., til finansministeren
2454613_0002.png
Side 2 af 3
Kommunernes
udgifter til administration er til brug for besvarelsen opgjort som værende kommunernes udgifter til den administrative organisa-
tion centralt samt udgifterne til ledelse og administration på de decentrale institutioner. Opgørelsen omfatter således fx ikke administrativt
arbejde foretaget af ansatte, hvis primære formål er ikke-administrativt, herunder fx folkeskolelærere. De administrative udgifter udgjorde ca.
42,4 mia. kr. i 2020 (2020-pl) med afsæt i denne opgørelsesmetode.
De administrative udgifter i
regionerne
udgjorde ca. 8,6 mia. kr. i 2020 (2020-pl) baseret på den regionale kontoplan. Der er fra 2019 oprettet en
ny kontoplansstruktur for de administrative udgifter. Udgifterne i den nye kontoplan dækker både den centrale og den decentrale administra-
tion - herunder også IT-udgifter - så der er sammenlignelighed på tværs af de organisatoriske strukturer. Opgørelsen omfatter således fx ikke
administrativt arbejde foretaget af ansatte, hvis primære formål er ikke-administrativt, herunder fx sygeplejesker.
Tabel 1
opsummerer de administrative udgifter i staten, kommunerne og regionerne i 2020 med afsæt i ovenstående opgørelsesmetoder.
Tabel 1
Administrative udgifter i staten, kommunerne og regionerne i 2020
Mia. kr., 2020-pl
Administrative udgifter i staten
1
2
2020
16,5
42,4
8,6
67,4
4
Administrative udgifter i kommunerne
Administrative udgifter i regionerne
3
I alt
Anm.: 1. Generelle fællesomkostninger er faktisk konteret forbrug på finanslovformål 0. Årsværk er defineret ud fra faktisk udbetalte bevillingstimer (lønsum) divideret med årsnormen (1924 timer). Data
er baseret på institutionernes lokale registreringer af generelle fællesomkostninger. 2. Opgjort som kommunernes udgifter i regnskabet for 2020 på hovedfunktion 6.45 og den tværgående
gruppering 200. 3. Opgjort som regionernes udgifter i regnskabet for 2020 på funktion 1.50.33 Central administration af sundhedsområdet (ekskl. psykiatri), 1.50.34 Decentral administration af
sundhedsområdet (ekskl. psykiatri), 1.50.35 Administration af det psykiatriske område, 1.50.36 IT - sundhedsområdet (ekskl. psykiatri), 1.50.37 IT - sundhedsområdet (psykiatri), 2.60.40 Central og
decentral administration af det sociale område, 2.85.80 Særlige administrative opgaver, 3.60.51 Central og decentral administration af regional udvikling, 4.20.12 Sekretariat og forvaltninger og
4.20.13 Fælles IT. 4. Afvigelser i summeringen skyldes afrundinger.
Kilde: Statens Koncern System (SKS), Danmarks Statistik samt egne beregninger og Danske Regioners Statusredegørelse for teknologibidraget
Det bemærkes, at opgørelserne er behæftet med usikkerhed og ikke kan sammenlignes på tværs som følge af forskelligartede opgørelsesmeto-
der og definitioner.
Såfremt det med afsæt i ovenstående opgørelser antages, at de administrative udgifter i 2020 årligt reduceres med 0,5 pct., frigøres der i 2030
et samlet provenu på ca. 3,3 mia. kr.,
jf. tabel 2.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 399: MFU spm. om, hvad administrationsomkostningerne udgør i hhv. staten, regionerne og kommunerne, og hvor stor budgetforbedringen vil være, hvis man årligt frem til 2030 reducerer administrationsomkostningerne med 0,5 pct., til finansministeren
2454613_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 2
Administrative udgifter i staten, kommunerne og regionerne i 2020
Regnskab
Mia. kr., 2020-pl
Staten
a. Administrationsudgifter ved årligt reduktion på 0,5 pct.
1
b. Provenu ved årlig reduktion på 0,5 pct. (akkumuleret)
Kommunerne
c. Administrationsudgifter ved årligt reduktion på 0,5 pct.
2
d. Provenu ved årlig reduktion på 0,5 pct. (akkumuleret)
Regionerne
e. Administrationsudgifter ved årligt reduktion på 0,5 pct.
3
f. Provenu ved årlig reduktion på 0,5 pct. (akkumuleret)
I alt
g. Samlede administrationsudgifter ved årlig reduktion på 0,5
pct. (a+c+e)
h. Samlet provenu ved årlig reduktion på 0,5 pct. (akkumuleret)
(b+d+f)
67,4
-
67,1
0,3
66,7
0,7
66,4
1,0
66,1
1,3
65,7
1,7
65,4
2,0
65,1
2,3
64,8
2,6
64,4
3,0
64,1
3,3
8,6
-
8,5
0,0
8,5
0,1
8,4
0,1
8,4
0,2
8,3
0,2
8,3
0,3
8,3
0,3
8,2
0,3
8,2
0,4
8,1
0,4
42,4
-
42,2
0,2
41,9
0,4
41,7
0,6
41,5
0,8
41,3
1,0
41,1
1,3
40,9
1,5
40,7
1,7
40,5
1,9
40,3
2,1
16,5
-
16,4
0,1
16,3
0,2
16,2
0,2
16,1
0,3
16,1
0,4
16,0
0,5
15,9
0,6
15,8
0,6
15,7
0,7
15,7
0,8
2020
2021
2022
Konsekvenser ved reduktion af udgiftsbasen med 0,5 pct. årligt
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anm.: 1. Generelle fællesomkostninger er faktisk konteret forbrug på finanslovformål 0. Årsværk er defineret ud fra faktisk udbetalte bevillingstimer (lønsum) divideret med årsnormen (1924 timer). Data
er baseret på institutionernes lokale registreringer af generelle fællesomkostninger. 2. Opgjort som kommunernes udgifter i regnskabet for 2020 på hovedfunktion 6.45 og den tværgående
gruppering 200. 3. Opgjort som regionernes udgifter i regnskabet for 2020 på funktion 1.50.33 Central administration af sundhedsområdet (ekskl. psykiatri), 1.50.34 Decentral administration af
sundhedsområdet (ekskl. psykiatri), 1.50.35 Administration af det psykiatriske område, 1.50.36 IT - sundhedsområdet (ekskl. psykiatri), 1.50.37 IT - sundhedsområdet (psykiatri), 2.60.40 Central og
decentral administration af det sociale område, 2.85.80 Særlige administrative opgaver, 3.60.51 Central og decentral administration af regional udvikling, 4.20.12 Sekretariat og forvaltninger og
4.20.13 Fælles IT
Kilde: Statens Koncern System (SKS), Danmarks Statistik samt egne beregninger og Danske Regioners Statusredegørelse for teknologibidraget
Det bemærkes, at en væsentlig del af den statslige drift i dag er omfattet af omprioriteringsbidraget på 2 pct. årligt.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister