Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. september 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 398 (Alm. del) af 9. august
2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over: 1) hvordan antallet af offentligt ansatte vil blive påvir-
ket, hvis den i Nye Borgerliges udspil ”Planen – for et mere borgerligt Danmark”
nævnte finansiering på 85 mia. kr. findes ved en forholdsmæssig flad beskæring af
alle offentlige udgifter? 2) hvis samme finansieringsbehov findes via besparelser på
de kommunale udgifter, hvordan vil besparelserne i beløb og i antal ansatte så for-
dele sig på landets kommuner, hvis besparelserne skal ske forholdsmæssigt? 3)
Om det være muligt at opretholde den nuværende offentlige service, hvis der skal
skæres 85 mia. kr. af det offentlige forbrug?
Svar
1) Samlet antal offentligt ansatte
De samlede offentlige udgifter udgjorde i 2020 over 1.200 mia. kr. En reduktion
af de offentlige udgifter på 85 mia. kr. sammenholdt med det realiserede 2020-ni-
veau svarer til en reduktion på 6,9 pct.
1
Det offentlige forbrug udgjorde i 2020
omtrent 40 pct. af de samlede offentlige udgifter
2
,
jf. figur 1,
hvoraf aflønning af
ansatte udgjorde ca. 2/3 af det offentlige forbrug,
jf. figur 2.
Det er op til de enkelte kommunale, regionale og statslige institutioner at afgøre,
om de vil anvende deres budgetter på løn til offentligt ansatte eller fx køb af ydel-
ser fra den private sektor. Det er således ikke muligt på forhånd at vurdere, hvor-
dan en generel besparelse på de offentlige forbrugsudgifter vil påvirke den offent-
lige beskæftigelse. Det kan dog til illustration oplyses, at en reduktion i den offent-
lige beskæftigelse på ca. 6,9 pct. ville svare til ca. 58.000 personer ift. niveauet i
2020.
Det bemærkes, at der er taget udgangspunkt i en reduktion af de samlede offentlige udgifter med 85 mia. kr.,
jf. spørgsmålets ordlyd. I Nye Borgerliges udspil ”Planen –
for et
mere borgerligt Danmark” er det angivet, at
de 85 mia. kr. tilvejebringes ved besparelser på de offentlige forbrugsudgifter.
2
Det offentlige forbrugs andel af de samlede offentlige udgifter i 2020 skal ses i lyset af, at der i 2020 var et
højere niveau af øvrige udgiftstyper som fx offentlige subsidier og kapitaloverførsler mv. som følge af CO-
VID-19.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K