FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm., om ministeren vil opgøre virkningen af Nye Borgerliges udspil Planen – for et mere borgerligt Danmark på de udvidede forbrugsmuligheder, dvs. disponible indkomster tillagt individuelt offentlig forbrug, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

2. marts 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 424 (Alm. del) af 30.

august 2021

Spørgsmål

Vil ministeren udarbejde en beregning af Nye Borgerliges økonomiske forslags ef-

fekt på Ginikoefficienten og medianindkomsten for henholdsvis den samlede be-

folkning og befolkningen i beskæftigelse? Beregningerne bedes fremstillet deskrip-

tivt, så det er muligt at sammenligne effekterne af de økonomiske forslag.

(https://nyeborgerlige.dk/politik/planen_for_et_borgerligt_danmark/)

Svar

I besvarelsen indgår de initiativer i Nye Borgerliges

Planen,

som skønnes at have

en virkning på de disponible indkomster, afgiftsbetalinger og initiativer målrettet

erhvervslivet, der gennem nedvæltning indirekte påvirker de disponible indkom-

ster. Der er som udgangspunkt kun indregnet virkninger af de initiativer, som er

tilstrækkeligt beskrevet til, at det har været muligt at foretage en vurdering af de

provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser, herunder på baggrund af eventuelle

antagelser om implementering, jf. gennemgang nedenfor.

Ministeriernes regneprincipper og sædvanlige tilgang til skøn for de fordelings-

mæssige konsekvenser tager udgangspunkt i, at der i eksisterende systemer indfø-

res marginale ændringer. Planen indeholder initiativer, der hver især og samlet set,

medfører markante ændringer i både skatte- og overførselssystemerne. Det er der-

for forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over de samlede fordelingsvirk-

ninger.

De opgjorte fordelingsvirkninger bør derfor alene fortolkes som vejledende skøn

for de mulige fordelingsmæssige konsekvenser. Det skyldes, at forslagene indebæ-

rer betydelige adfærdsændringer, som efter de sædvanlige regneprincipper ikke

indregnes. Ligesom der ikke er taget højde for alle samspilseffekter, herunder på

tværs af ændringer i personskatterne og initiativerne på overførselsområdet eller

mellem de enkelte initiativer på overførselsområdet. De samlede fordelingsmæs-

sige virkninger er således opgjort som summen af de isolerede virkninger.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm., om ministeren vil opgøre virkningen af Nye Borgerliges udspil Planen – for et mere borgerligt Danmark på de udvidede forbrugsmuligheder, dvs. disponible indkomster tillagt individuelt offentlig forbrug, til finansministeren

Side 2 af 7

Det er i opgørelsen af de fordelingsmæssige konsekvenser ikke foretaget en vurde-

ring af den samlede finansiering af planen, herunder om planen samlet set er fuldt

finansieret eller bidrager til at forbedre den offentlige saldo. Der tages dermed

ikke stilling til, om planen medfører et eventuelt overskud eller underskud, der

kan/bør tillægges en eventuel fordelingsmæssig virkning.

Det bemærkes, at planen indeholder initiativer, som allerede er helt eller delvist af-

talt. Det omfatter afskaffelse af grøn check for ikkepensionister,

jf. Aftale om en ny

reformpakke for dansk økonomi,

og afskaffelse af håndværkerfradraget, der er en del

af BoligJobordningen,

jf. Aftale om Finansloven for 2022.

Opgørelsen tager udgangs-

punkt i en fuld afskaffelse af grøn check inklusive grøn check for ikkepensionister

og en fuld afskaffelse af BoligJobordningen inklusive håndværkerfradrag. Desu-

den er effekter af initiativer vedrørende personskatter opgjort med udgangspunkt i

reglerne gældende før ovennævnte aftaler.

De enkelte initiativer er i besvarelsen opdelt i tre kategorier:

1) Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster

2) Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter

3) Initiativer, der er målrettet erhvervslivet

Initiativer med betydning for det individuelle offentlige forbrug, og som dermed

påvirker de udvidede forbrugsmuligheder, er beskrevet i

svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 397 af 10. august 2021.

Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster

De indregnede initiativer med direkte virkning på indkomstforskellene skønnes iso-

leret set og med meget stor usikkerhed at indebære en samlet stigning i de disponible

indkomster på i størrelsesordenen 9 pct. og en stigning i indkomstforskellene målt

ved Gini-koefficienten med omtrent 3 pct.-point,

jf. tabel 1.

Virkningen af de enkelte initiativer er opgjort med udgangspunkt i oplysninger om

befolkningen på forskellige tidspunkter, hvilket indebærer usikkerhed om den

samlede opgjorte virkning for medianindkomsten for hele befolkningen og

medianindkomsten for fuldt beskæftigede, som der spørges til.

Medianindkomsten for hele befolkningen svarer til indkomsten mellem 5.

indkomstdecil og 6. indkomstdecil. Medianindkomsten blandt fuldt beskæftigede

svarer til 70. indkomstpercentil blandt hele befolkningen og indgår i 7.

indkomstdecil. Således skønnes det med betydelig usikkerhed, at de indregnede

initiativer samlet set vil indebære en stigning i den familieækvivalerede disponible

indkomst med ca. 7 pct. for medianindkomsten for hele befolkningen og godt 8

pct. for medianindkomsten blandt fuldt beskæftigede,

jf. det grå område i tabel 1,

hvor også virkningen af de enkelte initiativer for medianindkomsterne kan aflæses.

Side 3 af 7

Tabel 1

Direkte virkning på familieækvivalerede disponible indkomster

Initiativ

Indkomstdecil

Pct.

Personskatter i alt

Arbejdsmarkedsbidraget fjernes

Ingen skat af de første 90.000 kroner

Flad skat på 37 pct.

Afskaffelse af BoligJobordningen

Afskaffelse af jobfradrag

Lavere aktie- og kapitalindkomstbe-

skatning

Heraf:

Lavere aktieindkomstskat

Lavere kapitalindkomstskat

Afskaffelse af højt rentefradrag

Afskaffelse af investorfradrag

Ydelser i alt

Ældrechecken hæves med 1.000 kro-

ner om måneden

Ingen modregning af lønindkomst i

pensionsydelse

Afskaffelse af indkomstaftrapning af

børne- og ungeydelsen

Afskaffelse af dimittenddagpenge

SU på kandidatdel omlægges til lån

Ingen kontanthjælp til udlændinge

Ingen SU til udlændinge

Inflationsregulering af øvrige overførs-

ler

Udfasning af efterløn

Afskaffelse af grøn check

Øvrige i alt

(indgår ikke i disponibel indkomst)

Afskaffelse af arveafgift (bo- og gave-

afgift)

Afskaffelse af aktiesparekonto

Samlet virkning på disponible ind-

komster

do. inklusive arveafgift og aktiespa-

rekonto

0,0

0,1

-0,3

0,0

-14,9

0,1

0,0

-0,8

-2,2

-5,7

-1,8

-3,7

0,0

-0,8

0,0

0,1

-0,3

0,0

-4,4

0,6

0,0

-0,3

-0,8

-1,2

-0,4

-1,6

-0,2

-0,5

0,0

0,1

-0,3

0,0

-1,3

0,9

0,0

-0,2

-0,1

-0,8

-0,2

-0,5

0,0

0,1

-0,4

0,0

-1,1

0,3

0,0

-0,1

-0,2

-0,1

-0,4

-0,2

-0,4

0,0

0,1

-0,4

0,0

-1,0

0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

-0,4

-0,2

-0,3

0,0

0,1

-0,5

0,0

-0,9

0,0

0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,4

-0,1

-0,2

0,1

-0,5

0,0

-0,6

0,0

0,2

0,0

-0,1

0,0

-0,4

-0,1

-0,2

0,1

-0,4

0,0

-0,1

0,0

0,2

0,0

-0,1

0,1

-0,4

0,0

0,1

0,0

0,2

0,0

-0,1

2,3

0,7

-0,2

0,0

0,2

0,0

0,1

0,0

0,6

0,2

-0,4

0,0

-1,1

0,1

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,1

-0,4

-0,1

-0,2

0,4

0,1

0,0

-0,1

1,0

-0,1

0,0

0,1

0,2

0,3

0,1

0,3

0,0

0,1

7,5

2,7

4,8

0,3

0,0

-0,2

5,5

2,8

0,1

0,0

-0,1

-0,2

4,7

2,9

2,0

0,1

0,0

-0,1

-0,2

6,1

4,2

2,2

0,2

-0,1

-0,3

7,2

5,3

2,2

0,3

-0,1

-0,2

-0,3

8,0

6,0

2,1

0,4

-0,1

-0,2

-0,4

8,5

6,4

2,0

0,7

-0,1

-0,2

-0,3

9,1

6,6

1,9

1,2

-0,1

-0,2

-0,3

9,9

6,6

1,7

2,1

-0,1

-0,2

15,9

5,9

1,0

6,4

-0,1

2,8

9,7

5,5

1,9

2,1

-0,1

0,4

10.

I alt

Pct.-

point

1,7

0,6

-0,3

1,0

0,0

0,4

Gini

0,6

0,0

0,3

0,0

0,3

0,0

0,3

0,0

0,5

0,0

0,3

0,0

0,5

0,0

0,5

0,0

0,5

0,0

0,6

0,0

0,5

0,0

0,3

0,0

-7,4

-6,8

1,1

1,4

3,4

3,7

5,0

5,3

6,2

6,7

7,1

7,4

7,9

8,3

9,0

9,5

10,0

10,5

16,0

16,7

8,6

9,0

2,7

3,0

Anm.: Der er i opgørelsen set bort fra

modregning af arbejdsindkomst

i førtidspension, da det ikke er muligt at fortolke

det samlede initiativ præcist. Der er set bort fra initiativet vedrørende

skattefradrag for børnepasning,

der

indebærer et ligningsmæssigt fradrag for arbejdsindkomst. Initiativet skønnes at påvirke ca. 2.500 familier,

jf.

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 33 af 21. oktober 2020.

De fordelingsmæssige konsekvenser afhænger af, i

hvilket omfang familierne kan udnytte fradraget fuldt ud. Beregninger af

inflationsregulering af øvrige overførsler

afskaffelse af arveafgift

er skaleret pba. tidligere beregninger.

Afskaffelse af aktiesparekonto,

der er en del af

initiativet,

lavere indomstsskat og rentebeskatning,

indgår blandt øvige initiativer i tabel 1, da indkomst fra

aktiesparekonto ikke indgår i den normale opgørelse af disponible indkomster, hvilket blandt andet skyldes, at

ordningen først blev implementeret i 2019. Virkningerne af

udfasning af efterløn

er baseret på en skematisk

beregning, hvor de disponible indkomster reduceres med forskellen på efterskatværdien af fuld efterløn og

kontanthjælp for personer, der har været på efterløn i mere end to år. Virkningerne af

personskatteændringerne afhænger af beregningsrækkefølgen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellen og tidligere svar til Folketinget.

Side 4 af 7

I opgørelsen indgår initiativer, der påvirker ydelsessystemet og indkomstbeskat-

ningen. Herudover indgår initiativer, der vedrører indkomster, som ikke indgår i

opgørelsen af de disponible indkomster. Det omfatter

afskaffelse af arveafgift (bo- og

gaveafgift),

som kan opfattes som indkomst og

afskaffelse af aktiesparekonto,

hvor der

ikke tidligere har været tilgængelige oplysninger om indkomster.

For nogle af initiativer har det været nødvendigt at lave en konkretisering af for-

slagene i forbindelse med fordelingsberegningerne.

Personskatteændringerne omfatter en

afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget,

hvor det er

lagt til grund, at niveauet for overførslerne fastholdes, så reduktionen af arbejds-

markedsbidraget ikke medfører øgede overførsler. Endvidere er det lagt til grund,

at beløbsgrænser i skattelovgivningen fastholdes. Dermed påvirker afskaffelsen af

arbejdsmarkedsbidraget indkomstforskellene opgjort ved Gini-koefficienten. Så-

fremt overførsler og beløbsgrænser i skattelovgivningen reguleres, som det følger

Lov om satsreguleringsprocent

Personskatteloven,

vil alle indkomstdeciler få samme

relative indkomstfremgang, og initiativet vil ingen virkning have på indkomstfor-

skellene målt ved Gini-koefficienten.

Med initiativet

ingen skat af de første 90.000 kr.

er det lagt til grund, at det kun om-

fatter arbejdsindkomst. Det gældende personfradrag på 46.600 kr. (2022-niveau)

for personer, der er fyldt 18 år, forudsættes uændret, mens der gives et yderligere

fradrag på 43.400 kr. for arbejdsindkomst.

Fordelingsvirkningerne af

flad skat på 37 pct.

er opgjort med udgangspunkt i en af-

skaffelse af topskatten og en reduktion af bundskattesatsen til 12 pct. Dermed op-

nås omtrent en gennemsnitlig beskatning på 37 pct. på tværs af landets kommu-

ner. Øvrige elementer i skattesystemet, herunder ligningsmæssige fradrag er forud-

sat uændret. Afskaffelsen af topskat og nedsættelsen af bundskat har betydning

for beskatningen af indkomster, der beskattes på baggrund af personlig indkomst.

Det omfatter både overførsler og erhvervsindkomster.

Med initiativet

lavere aktie- og rentebeskatning

indføres en flad skat på aktieindkomst

og personlig nettokapitalindkomst på 25 pct. Det er samtidig lagt til grund, at for-

slaget indebærer en reduktion af rentefradraget fra de nuværende ca. 33 pct. i en

gennemsnitskommune (eksklusive kirkeskat) for negativ nettokapitalindkomst un-

der 50.000 kr. pr. person til 25 pct. Reduktionen af rentefradraget indebærer isole-

ret set et umiddelbart merprovenu og reducerer dermed de disponible indkomster.

De fordelingsmæssige virkninger af

afskaffelse af aktiesparekonto

skal ses i

sammenhæng med initiativet vedrørende en reduktion af aktieindkomstskatten til

25 pct. Det er lagt til grund, at personer med aktiesparekonto realiserer deres

gevinst fuldt ud, så de nuværende beskatningsgrundlag beskattes med 25 pct. i

stedet for 17 pct., der er den gældende lagerbeskatning i ordningen. Det

bemærkes, at den effektive skattesats i aktiesparekontoordningen afhænger af,

hvor længe aktierne holdes. Der er i fordelingsvirkningerne ikke korrigeret for, at

Side 5 af 7

den effektive beskatning ved lagerbeskatning reelt er højere end den nominelle

sats.

Fordelingsvirkningerne af

afskaffelse af investorfradrag

følger af

Svar på Skatteudvalgets

spørgsmål nr. 256 af 27. januar 2021 (alm. del).

I overensstemmelse med de sædvanlige rengeprincipper er virkningerne af

udfasning af efterløn

baseret på ændringen i den disponible indkomst ved uændret

adfærd, dvs. hvor personer på efterløn ikke er i beskæftigelse. Det bemærkes, at en

udfasning af efterlønnen skønnes at øge arbejdsudbuddet forholdsvist markant. I

det omfang berørte personer i målgruppen kommer i beskæftigelse, vil det have

betydning for det endelige udfald af indkomstfordelingen, dvs.

indkomstfordelingen efter adfærdsændringer.

De umiddelbare fordelingsvirkninger er baseret på en skematisk beregning, hvor

de disponible indkomster reduceres med forskellen på efterskatværdien af fuld

efterløn og fuld kontanthjælp for personer, der i dag har været på efterløn i mere

end to år. Det skal ses i lyset af, at adgang til efterløn er betinget af medlemskab af

a-kasse. For personer, der ikke har været på efterløn i mere end to år, vurderes

alternativet derfor at være dagpenge, hvor satsen er på niveau med efterløn. Der

er set bort fra eventuelle virkninger på boligstøtte. Det bemærkes, at de forde-

lingsmæssige konsekvenser af virkningerne af udfasning af efterløn afhænger af

den konkrete model.

Opgørelsen af virkningerne af

afskaffelse af arveafgift (bo- og gaveafgift)

er baseret på en

skalering på baggrund af tidligere beregninger,

jf. svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr.

199 af 4. januar 2019 (alm. del).

Initiativet vedrørende

inflationsregulering af øvrige overførsler

skønnes at indebære en re-

gulering, så overførslerne vil være ca. 10 pct. lavere i 2035 end med gældende reg-

ler. De opgjorte fordelingsvirkninger er skaleret på baggrund af en beregning af ¼

pct. negativ regulering af indkomstoverførslerne.

De skønnede fordelingsvirkninger af begge initiativer vil skulle konsolideres, så-

fremt initiativerne vurderes i forbindelse med fremsættelse af lovforslag, eller ind-

går i konkrete politiske forhandlinger.

Det bemærkes desuden, at en ordning, hvorefter alle udlændinge nægtes ret til of-

fentlige ydelser, alene kan betragtes som hypotetiske, da disse vurderes ikke at

kunne gennemføres inden for rammerne af EU-retten og Danmarks internatio-

nale forpligtelser,

jf. revideret svar på FIU spørgsmål nr. 390 (alm. del) af 2. juli 2021 og

nr. 459 (alm. del) af 28. september 2021.

Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter

Planen indeholder en række initiativer, der ændrer forbrugsafgifterne. Ændrede

forbrugsafgifter påvirker ikke befolkningens disponible indkomster direkte, men

Side 6 af 7

påvirker i stedet befolkningens forbrugsmuligheder. Hvis afgiftsændringerne be-

regningsteknisk betragtes som en ækvivalent ændring i indkomstskatterne, svarer

afgiftsnedsættelserne til, at forbrugsmulighederne øges.

I den forbindelse skal man være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller sig

fra indkomstskatter ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en ad-

færdsændring (og ikke omfordeling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitetsdata

om befolkningens forbrug. De tilgængelige oplysninger om befolkningens betaling

af afgifter er generelt behæftet med betydelig usikkerhed.

Tabel 2 viser den ækvivalente virkning af afgiftsændringer på disponibel indkomst,

der skønnes øget med godt 3 pct. Afgiftsændringer skønnes at medføre en reduk-

tion i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på ca. 0,2 pct.-point

Tabel 2

Virkning af afgiftsændringer opgjort som ækvivalent virkning på disponibel indkomst

Initiativ

Indkomstdecil

Pct.

Afskaffelse af registrerings-

afgiften på biler

Nedsættelse af benzinafgif-

ten til EU’s minimumssats

Nedsættelse af afgift på

elektricitet

Nedsættelse af afgift på øl,

vin, spiritus, kaffe, chokolade

og is

Samlet

(ækvivalent virkning)

1,1

0,5

2,0

0,9

1,0

0,4

1,1

0,6

1,0

0,5

1,0

0,6

1,2

0,6

0,9

0,5

1,4

0,6

0,8

0,4

1,5

0,7

0,8

0,4

1,5

0,7

0,4

1,6

0,7

0,4

1,5

0,7

0,6

0,3

1,3

0,5

0,4

0,3

1,4

0,6

0,7

0,4

10.

I alt

Pct.-

point

0,1

0,0

-0,1

Gini

4,5

3,1

3,0

3,2

3,3

3,2

2,5

3,1

-0,2

Anm.: Ændringer i afgiftsbetaling er indregnet som ækvivalent ændring i disponible indkomster.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellen, tidligere svar til Folketinget og beregningsforudsætninger, jf.

Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.

Initiativer, der er målrettet erhvervslivet

Initiativer målrettet erhvervslivet har en indirekte virkning på de disponible ind-

komster gennem nedvæltning i indkomster. Der er dog ingen virkning på ind-

komstforskellene målt ved Gini-koefficienten, da initiativerne beregningsteknisk

antages at blive nedvæltet i indkomsterne i bred forstand og dermed er fordelings-

mæssige neutrale.

De indregnede initiativer skønnes at øge de disponible indkomster med ca. 0,1

pct. i alle indkomstdeciler,

jf. tabel 3.

Det bemærkes, at de fordelingsmæssige virk-

ninger af

10 mia. kr. mindre i erhvervstilskud

afhænger af den konkrete udmøntning. I

opgørelsen er det lagt til grund, at reduktionen i tilskud fuldt ud nedvæltes i lavere

indkomster.

Side 7 af 7

Tabel 3

Virkning af initiativer målrettet erhvervslivet på disponible indkomster ved fuld nedvæltning i

indkomster

Initiativ

Indkomstdecil

Pct.

Lavere selskabs-

skat

Nedsættelse af

FoU-fradrag til 100

pct.

10 mia. kr. i mindre

erhvervstilskud

1,1

-0,1

-0,9

1,1

-0,1

-0,9

1,1

-0,1

-0,9

1,1

-0,1

-0,9

1,1

-0,1

-0,9

1,1

-0,1

-0,9

1,1

-0,1

-0,9

1,1

-0,1

-0,9

1,1

-0,1

-0,9

1,1

-0,1

-0,9

1,1

-0,1

-0,9

10.

I alt

Pct.-

point

0,0

Gini

Samlet virkning

0,1

0,0

Anm.: Virkningen af

10 mia. kr. i mindre erhvervstilskud

afhænger af, hvilke tilskud der fjernes, da det er afgørende for

effekten, om tilskuddene fremmer aktivitet, der er mere eller mindre produktiv end den anvendelse af

produktionsressourcerne, der alternativt ville finde sted. I beregningerne er det lagt til grund, at reduktionen

af tilskud fuldt ud nedvæltes i lavere indkomster.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellen og tidligere svar til Folketinget.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister