Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. september 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 390 (Alm. del) af 2. juli
2021 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, efter
tilbageløb samt efter tilbageløb og adfærd) ved, at Nye Borgerliges forslag om, at
retten til offentlig forsørgelse knyttes til det danske statsborgerskab gennemføres?
Følgende bedes lagt til grund:
Forslaget gælder alle offentlige overførselsindkomster, inkl. boligstøtte og
børnefamilieydelser.
Ved forslagets implementering får udlændinge 2 år til finde beskæftigelse
eller blive selvforsørgende.
Fremover forpligtes udlændinge til at tegne en obligatorisk forsikring mod
arbejdsløshed. Indbetalinger skal dække de samlede forsørgelsesudgifter.
Til gengæld kan forsikringen fradrages i den personlige indkomst.
Udlændinge, som er ude af stand til at forsørge sig selv, eller hvis
forsørgelse ikke påhviler en anden, mister opholdstilladelsen.
Ministeren bedes oplyse virkningen, fordelt efter anvendelse på hhv. 1)
statsborgere fra tredjelande, 2) statsborgere fra EU/EØS og Schweiz, og 3) alle
udlændinge uanset statsborgerskab.
Svar
Det skal indledningsvis bemærkes, at det følger af grundlovens § 75, stk. 2, at den,
der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen an-
den, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forplig-
telser, som loven herom påbyder.
Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 485, an-
fører bl.a. følgende angående personkredsen omfattet af grundlovens § 75, stk. 2:
”Det må antages at følge af grundlovens § 75, stk. 2, at bestemmelsen ikke blot
omfatter danske statsborgere, men også udlændinge, der opholder sig lovligt
her i landet (modsat Ross 1980 s. 785). I U 2012.1761 H fastslog Højesteret, at
en udlænding med opholdstilladelse som flygtning var omfattet af den person-
kreds, som er beskyttet af grundlovens § 75, stk. 2. Det er nærliggende, at også
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K