FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 390: MFU spm., om virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, efter tilbageløb samt efter tilbageløb og adfærd) ved, at Nye Borgerliges forslag om, at retten til offentlig forsørgelse knyttes til det danske statsborgerskab gennemføres, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

17. september 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 390 (Alm. del) af 2. juli

2021 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, efter

tilbageløb samt efter tilbageløb og adfærd) ved, at Nye Borgerliges forslag om, at

retten til offentlig forsørgelse knyttes til det danske statsborgerskab gennemføres?

Følgende bedes lagt til grund:



Forslaget gælder alle offentlige overførselsindkomster, inkl. boligstøtte og

børnefamilieydelser.

Ved forslagets implementering får udlændinge 2 år til finde beskæftigelse

eller blive selvforsørgende.

Fremover forpligtes udlændinge til at tegne en obligatorisk forsikring mod

arbejdsløshed. Indbetalinger skal dække de samlede forsørgelsesudgifter.

Til gengæld kan forsikringen fradrages i den personlige indkomst.

Udlændinge, som er ude af stand til at forsørge sig selv, eller hvis

forsørgelse ikke påhviler en anden, mister opholdstilladelsen.

Ministeren bedes oplyse virkningen, fordelt efter anvendelse på hhv. 1)

statsborgere fra tredjelande, 2) statsborgere fra EU/EØS og Schweiz, og 3) alle

udlændinge uanset statsborgerskab.

Svar

Det skal indledningsvis bemærkes, at det følger af grundlovens § 75, stk. 2, at den,

der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen an-

den, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forplig-

telser, som loven herom påbyder.

Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 485, an-

fører bl.a. følgende angående personkredsen omfattet af grundlovens § 75, stk. 2:

”Det må antages at følge af grundlovens § 75, stk. 2, at bestemmelsen ikke blot

omfatter danske statsborgere, men også udlændinge, der opholder sig lovligt

her i landet (modsat Ross 1980 s. 785). I U 2012.1761 H fastslog Højesteret, at

en udlænding med opholdstilladelse som flygtning var omfattet af den person-

kreds, som er beskyttet af grundlovens § 75, stk. 2. Det er nærliggende, at også

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 390: MFU spm., om virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, efter tilbageløb samt efter tilbageløb og adfærd) ved, at Nye Borgerliges forslag om, at retten til offentlig forsørgelse knyttes til det danske statsborgerskab gennemføres, til finansministeren

Side 2 af 5

andre udlændinge, der opholder sig mere end rent midlertidigt her i landet, vil

kunne være omfattet af bestemmelsen. Grundlovens § 75, stk. 2, er ikke til hin-

der for, at det bestemmes, at udlændinge skal udsendes af landet

–

herunder

som følge af, at de ikke er i stand til at forsørge sig selv.”

I lyset af ordlyden af grundlovens § 75, stk. 2, og den nyere statsretlige litteratur er

det Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen indebærer, at det påhviler staten

at sikre et eksistensminimum for personer, der opholder sig mere end rent kortva-

rigt i Danmark, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre. Det gælder også udlæn-

dinge uden lovligt ophold. Der henvises til udlændinge- og integrationsministerens

besvarelse af 30. marts 2020 af spørgsmål nr. 5 ad beslutningsforslag nr. B 56.

Det bemærkes endvidere, at en ordning, hvorefter alle udlændinge nægtes ret til

offentlige ydelser ikke vurderes at kunne gennemføres inden for rammerne af EU-

retten og Danmarks internationale forpligtelser. Det samme gør sig gældende for

en ordning, som går ud på, at alle udlændinge, som er ude af stand til at forsørge

sig selv, eller hvis forsørgelse ikke påhviler en anden, mister opholdstilladelsen.

De følgende beregninger betragtes bl.a. af de nævnte grunde som rent hypotetiske.

Statsborgere fra EU/EØS-lande og Schweiz modtog i 2019 offentlige overførsler

for 4,2 mia. kr. (2021-niveau) efter skat, når der ses bort fra overførsler til

personer i folkepensionsalderen, mens statsborgere fra tredjelande

modtog

offentlige overførsler for omkring 8,7 mia. kr. efter skat. I et hypotetisk

regneeksempel, hvor offentlig forsørgelse gøres afhængig af dansk

statsborgerskab, er den umiddelbare virkning på de offentlige finanser omkring

12,8 mia. kr., svarende til ca. 9,8 mia. kr. efter tilbageløb,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Opgørelse af de offentlige udgifter til overførsler til personer under folkepensionsalderen med ikke-

dansk statsborgerskab, 2019 i 2021-niveau

Udgifter efter indkomstskat

Statsborgerskab

EU/EØS og Schweiz

Tredjelande

I alt for alle uden dansk

statsborgerskab

Dansk

I alt

Mia. kr.

4,2

8,7

13,0

-0,2

12,8

Efter tilbageløb

Mia. kr.

3,3

6,7

10,0

-0,1

9,8

Anm.: I beregningen indgår personer fra 15-årsalderen frem til folkepensionsalderen, som er i befolkningen ultimo

2019. Overførslerne er fremskrevet til 2021-niveau med udviklingen i satsreguleringsprocenten. Der er set

bort fra udgifter til overførsler til personer i folkepensionsalderen. Der er i beregningen antaget en

tilbageløbsfaktor på 23 pct.,

jf. Finansministeriets dokumentationsnotat om opgørelse af nettoafgiftsfaktoren (26. april

2019).

Pga. afrundning summer enkeltelementerne ikke nødvendigvis til de anførte totaler.

Tredjelande omfatter i dette svar alle lande uden for EU/EØS samt Schweiz.

Side 3 af 5

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, samt en 3,3 pct. stikprøve af

befolkningen.

Det kan bemærkes, at forslaget også berører danske statsborgere, som er gift med

personer omfattet af forslaget. Det skyldes dels, at ægtepar, som eksempelvis er

ramt af kontanthjælpsloftet, vil kunne opnå en større kontanthjælp (og

boligstøtte), når ægtefællens kontanthjælp bortfalder. Dels vil de danske

statsborgere kunne udnytte en større del af ægtefællens bundfradrag i

indkomstbeskatningen, når ægtefællens overførselsindkomst bortfalder.

I spørgsmålet er det specificeret, at der indføres en obligatorisk forsikring mod

ledighed, hvor forsikringsbidraget modsvares af de offentlige udgifter til

indkomstoverførsler. Det er på den baggrund lagt til grund, at forslaget gælder

overførsler for udenlandske statsborgere i den erhvervsaktive alder, hvor perioder

med ledighed kan opstå.

Der er i opgørelsen af det umiddelbare provenu ikke taget højde for, hvad det vil

have af konsekvenser, hvis de udenlandske statsborgere, der ikke længere kan

modtage offentlige overførsler, eventuelt udrejser af Danmark, herunder sammen

med en ægtefælle med dansk statsborgerskab.

Der kan opgøres grove skøn på dele af adfærdsvirkningerne ved forslaget, men

det vurderes på det foreliggende grundlag ikke muligt at opgøre fuldt dækkende

skøn.

Ses der på den isolerede virkning af, at de pågældende personer mister deres over-

førselsindkomst, afspejler det en markant styrkelse af det økonomiske incitament

til beskæftigelse gennem en stigning i det såkaldte forskelsbeløb og dermed en re-

duktion i kompensationsgraden. Baseret på Finansministeriets gængse

regnemetoder for, hvordan arbejdsudbuddet påvirkes af ændringer i

nettokompensationsgraden, skønnes forslaget umiddelbart at øge den strukturelle

beskæftigelse med omkring 2.800 personer blandt borgere med EU/EØS

statsborgerskab og omkring 4.600 personer blandt borgere med statsborgerskab

fra tredjelande. Det svarer til en afledt styrkelse af den offentlige saldo med 2,0

mia. kr.

Det skal dog i forhold til denne opgørelse bemærkes, at regnemetoderne

principielt alene gælder for virkninger ved

marginale

ændringer. Gøres den samlede

overførselsindkomst afhængig af statsborgerskab, er der imidlertid tale om en

markant ændring af overførslerne for personer uden dansk statsborgerskab. Mar-

kante ændringer indebærer, at erfaringsgrundlaget, som beregningsforudsætnin-

gerne er baseret på, har mindre relevans end ved marginale ændringer, og at usik-

kerheden ved skønnene derfor er markant.

Det har ikke været muligt at inkludere den foreslåede obligatoriske forsikring mod

arbejdsløshed i beregningerne. Det skyldes hovedsageligt, at udformningen af en

sådan forsikringsordning forudsætter stillingtagen til, om forsikringsbidraget er

Side 4 af 5

ens for alle, og om ydelsen i tilfælde af ledighed også er ens for alle samt en

stillingtagen til, hvor lang en periode der kan opnås forsørgelsesydelse i tilfælde af

ledighed. Derudover er det ikke oplagt, om forsikringsbidraget tænkes at give

anledning til et ligningsmæssigt fradrag med en fradragsværdi svarende til øvrige

faglige kontingenter som fx a-kasse og fagforening eller som anført i spørgsmålet

et fradrag i den personlige indkomst, hvorved der også gives fradrag i bundskat og

topskat. I sidstnævnte tilfælde vil forsikringspræmien være mindre for den

højtlønnede, men forsikringsydelsen vil være den samme som for alle andre.

I forhold til en vurdering af de afledte adfærdsvirkninger af en ny

forsikringsordning for udenlandske statsborgere vil der endvidere skulle tages

stilling til, hvor mange der ikke har mulighed for at betale forsikringsbidraget, og

hvad det har af konsekvenser, samt hvordan det påvirker adfærden for dem, der

efter gældende regler bidrager til arbejdsløshedsforsikring gennem et a-

kassemedlemsskab. Det kan i den forbindelse bemærkes, at regeringen har fjernet

opholdskravet for ret til dagpenge, som den tidligere regering indførte og som

betød, at det reelt ikke var muligt for en række udenlandske statsborgere at

forsikre sig mod ledighed. Dermed har udenlandske statsborgere igen en reel

mulighed for at forsikre sig mod ledighed.

Ved indarbejdelse af en obligatorisk forsikringsordning mod arbejdsløshed vil de

personer, der har formået at opretholde deres opholdsgrundlag, være sikret et

forsørgelsesgrundlag. Det betyder som udgangspunkt, at en del af den

umiddelbare besparelse, som følge af at udenlandske statsborgere ikke længere

kan modtage de nuværende offentlige overførselsindkomster, angivet i tabel 1

ovenfor, bortfalder. Til gengæld opnås en omtrent tilsvarende indtægt fra

forsikringsbidragene. Om indtægten fra forsikringsbidragene fuldt ud modsvarer

udgifterne til den nye forsørgelsesydelse, afhænger bl.a. af den gennemsnitlige

bidragsperiodes længde i forhold til den gennemsnitlige ydelsesperiode, og af om

fradraget for forsikringsbidraget indrettes på en sådan måde, at fradragsværdien er

på niveau med skatten af forsørgelsesydelsen.

Det skal bemærkes, at en nytilkommet, der kan arbejde, har pligt til at forsøge at

finde sig et arbejde, så personen kan bidrage til det samfund, pågældende er

kommet til, frem for at være på passiv forsørgelse. Regeringen har fremlagt et

forslag om, at udgangspunktet for alle nytilkomne og personer med et

integrationsbehov skal være, at man deltager og bidrager med 37 timer om ugen

for at modtage den fulde ydelse fra det offentlige.

Endelig skal det bemærkes, at det fremgår af Nye Borgerliges forslag

”PLANEN

–

For et mere borgerligt Danmark”,

at personer, der ikke frivilligt vil udrejse, vil blive

anbragt i et udrejsecenter på lommepenge. Udgiften til ophold på udrejsecenter og

lommepenge indgår ikke i vurderingen af de umiddelbare økonomiske

konsekvenser ovenfor. Det bemærkes endvidere for en ordens skyld, at

Finansministeriet ikke har forholdt sig nærmere til de praktiske eller juridiske

aspekter af forslaget.

Side 5 af 5

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister