FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 39: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser ved en afskaffelse af PAL-skatten, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

1. marts 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 39 (Alm. del) af 21.

oktober 2020 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser ved en afskaffelse af

PAL-skatten samtidig med, at

1. Der indføres en modregning i folkepensionens grundbeløb for indkomst inkl.

pensionsudbetalinger på 25 pct. (før skat) for indkomster over 360.000 (efter AM-

bidrag, 2021-niveau) for enlige, og 420.000 (efter AM-bidrag, 2021-niveau) for par

2. Fradragsbeløbene ved beregning af den personlige tillægsprocent og pensions-

tillægget fastfryses nominelt for altid.

3. Nye folkepensionister tildeles boligstøtte alene efter reglerne om boligsikring

frem for boligydelse?

Svar

Pensionsafkastskatten (PAL-skat) udgør 15,3 pct. af afkast på aktiver placeret i

pensionsdepoter. Provenuet fra PAL skatten svinger betydeligt fra år til år og har i

de seneste år udgjort mellem 0,6 og 2,7 pct. af BNP. En afskaffelse pensionsaf-

kastskatten svækker de offentlige finanser gennem et lavere umiddelbart provenu i

den nævnte størrelsesorden. Det vil på sigt medføre en stigning i pensionsudbeta-

lingerne, som er indkomstskattepligtige. Herfra vil der være et tilbageløb i form af

indkomstskat og af moms og afgifter. Dertil kommer en stigning i modregningen

af pensionstillægget til folkepension og boligydelse.

Det skal bemærkes, at provenuvirkningerne af en afskaffelse pensionsafkastbe-

skatningen vil udvikle sig over en meget lang tidsperiode, da indbetalinger til og

udbetalinger fra pensionsordninger typisk vedrører perioden fra opsparer starter

på arbejdsmarkedet og resten af livet.

Det strukturelle provenu fra pensionsafkastskatten udgør ca. 29 mia. kr. i 2025 i

2021-niveau. Det har ikke umiddelbart været muligt at skønne over virkningerne

af en afskaffelse, hvilket skal ses i sammenhæng med, at PAL-skatten modsvares

af øget beskatningsgrundlag og øget indtægtsmodregning på længere sigt og at så

store ændringer i pensionsbeskatningen må forventes at have markante portefølje-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 39: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser ved en afskaffelse af PAL-skatten, til finansministeren

Side 2 af 4

og tilbagetrækningsvirkninger, som det ikke er muligt at skønne over med tilstræk-

kelig sikkerhed.

En marginal reduktion af satsen for PAL-skat med 1 pct.-point til 14,3 pct. skøn-

nes med usikkerhed at forværre den primære offentlige saldo med 1¾ mia. kr.

(2020-niveau) i 2020 og 1�½ mia. kr. i 2030. Frem mod 2060 reduceres saldofor-

værringen til omtrent ¾ mia. kr. En reduktion af satsen for PAL-skat med 5 pct.-

point til 10,3 pct. skønnes at svække den primære saldo med 8¼ mia. kr. i 2020

faldende til 4 mia. kr. i 2060,

jf. Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 90 (Alm. del) af

11. november 2019.

På basis af disse marginale ændringer er det vurderingen, at en afskaffelse af PAL-

skatten vil medføre en markant umiddelbar forværring af den primære offentlige

saldo, som efterfølgende gradvist mindskes over en lang periode i takt med, at

skattelempelserne kommer til udbetaling og beskattes. I spørgsmålet lægges op til

modgående besparelser gennem en fastfrysning af fradrag i folkepensionens pen-

sionstillæg og ændrede boligstøtteregler for nye folkepensionister. Det er karakte-

ristisk for disse forslag, at de vil have begrænsede effekter på de umiddelbare of-

fentlige udgifter på kort sigt og have en lang indfasningsperiode. Set under ét be-

tyder det at lempelsen som følge af afskaffelsen af PAL-skatten kommer væsent-

ligt før stramningen som følge af gradvis reducerede pensions- og boligydelsesud-

betalinger. Derfor vil indgrebet samlet set begrænse råderummet væsentligt over

en lang årrække.

En isoleret ændring af modregning i folkepensionens grundbeløb, fastfrysning af

fradragene i folkepensionens pensionstillæg og ændrede boligstøtteregler for nye

folkepensionister vurderes med den nuværende sammensætning af

folkepensionister at medføre offentlige mindreudgifter svarende til knap 10,7 mia.

kr. efter tilbageløb og adfærd opgjort i 2021-niveau når ændringerne er fuldt

indfaset,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Mindreudgifter efter tilbageløb og adfærd ved ændring af folkepensionen og boligstøtteregler, fuldt

indfaset opgjort i mio. kr. i 2021-niveau.

Mindre udgifter

Modregning af grundbeløb

Fastfrysning fra fradrag i pensionstillæg

Ændring af boligstøtteregler

I alt

1.910

4.490

7.320

13.720

Efter tilbageløb

1.480

3.480

5.640

10.600

Efter tilbageløb

og adfærd

1.440

3.590

5.640

10.670

Anm.: I virkningerne for ændring af modregningen i folkepensionens grundbeløb er indregnet udgifter til

folkepensionister i udlandet svarende til omkring 1,8 pct. af folkepensionsydelserne. Sammensætningen af

folkepensioniser herunder fordeling af arbejdsmarkedspensioner svarer til 2017, det samlede antal

folkepensioner er baseret på forventninger til 2021. Virkningerne på arbejdsudbud er regnet på registerdata

for 2015 og skaleret 2021-niveau. Der skønnes ikke at være nævneværdige afledte virkninger på boligstøtte af

forslaget om øget indtægtsmodregning grundbeløb og pensionstillæg. Den fuldt indfasede virkning af

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 39: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser ved en afskaffelse af PAL-skatten, til finansministeren

Side 3 af 4

fastfrysning af folkepensionens pensionstillæg og ændringen af boligstøtteregner er beregningsteknisk

opgjort ved virkningen i 2060 som et groft skøn for den varige virkning,

jf. Finansudvalgets spørgsmål nr. 36 og

37 (Alm. del) af 21. oktober 2020.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2015 og 2017,

Svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 36 (Alm. del) af 21. oktober 2020, Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 37 (Alm. del) af 21. oktober 2020.

1. Modregning i folkepensionens grundbeløb

Folkepensionens grundbeløb udgør 78.216 kr. i 2021 og aftrappes med 30 pct. af

personlig arbejdsindkomst over 344.600 kr. (efter AM-bidrag, 2021-niveau).

En modregning i folkepensionens grundbeløb for indkomster inkl. pensionsudbe-

talinger på 25 pct. (før skat) for indkomster over 360.000 kr. (efter AM-bidrag,

2021-niveau) for enlige, og 420.000 (efter AM-bidrag, 2021-niveau) for par vurde-

res med den nuværende sammensætning af folkepensionister at medføre offent-

lige mindreudgifter svarende til godt 1,4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2021,

jf. tabel 1.

Det er lagt til grund, at indkomstgrundlaget for folkepensionens grundbeløb gøres

fælles for par og samboende og udvides til at omfatte alt indkomst herunder ar-

bejdsmarkedspension svarende til indkomstgrundlaget for folkepensionens pensi-

onstillæg. Dette betyder, at det i svaret lægges til grund at aftrapningsprocenten

for par er 12,5 pct., således at den marginale aftrapning af parrets samlede folke-

pensionsudbetalinger bliver 25 pct., idet indkomst modregnes i begges folkepen-

sion. Det er desuden lagt til grund, at den foreslåede aftrapning træder i stedet for

den eksisterende, idet der ellers ville være dobbelt modregning for arbejdsind-

komst over 360.000 kr.

Der vil de næste årtier ske en fortsat modning af arbejdsmarkedspensionssyste-

met. Det medfører højere pensionsindkomster for folkepensionister. Denne ud-

vikling kan medføre, at markant flere folkepensionister vil blive berørt af en æn-

dring af modregningen af folkepensionens grundbeløb fra at være baseret på ar-

bejdsindkomst til at blive baseret samlet indkomst inkl. pensionsudbetalinger.

Opgørelsen tager udgangspunkt i indtægtsforholdene for den nuværende gruppe

af folkepensionister og der er dermed ikke taget højde ændret indkomststruktur

blandt fremtidens folkepensionister.

Samlet set reduceres incitamenterne til arbejde for de nuværende folkepensioni-

ster. Reduktionen i arbejdsudbud afspejler modsatrettede effekter. For enlige uden

andre supplerende indkomster øges det økonomiske incitament til at arbejde som

følge af den lavere aftrapningsprocent og den højere fradragsgrænse. I modsat ret-

ning trækker, at den lavere samlede fradragsgrænse pr. person for par samt udvi-

delsen af indkomstgrundlaget for par til at omfatte begge personer medfører, at

incitamenterne til arbejde i gennemsnit forringes for samlevende. Ligeledes med-

fører udvidelsen af indkomstgrundlaget til at omfatte anden indkomst herunder

privat- og arbejdsmarkedspensionsopsparing, at nogle kan blive omfattet af mod-

regning af arbejdsindkomst ved en lavere arbejdsindkomst end ved de nuværende

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 39: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser ved en afskaffelse af PAL-skatten, til finansministeren

Side 4 af 4

regler og dermed få reduceret deres incitament til at arbejde. Dette modvirkes del-

vist af den lavere aftrapningsprocent.

Endelig medfører ændringen samlet set lavere pensionsydelser. Dette giver isoleret

set et øget incitament til at arbejde som følge af lavere disponible indkomster for

folkepensionister i gennemsnit. Lavere disponible indkomstniveauer har dog min-

dre betydning for incitamenter til arbejde relativt til lavere modregning af arbejds-

indkomst i folkepensionen.

Udvidelsen af indkomstgrundlaget til at omfatte privat- og arbejdsmarkedspensi-

onsopsparing reducerer desuden incitamenterne til at foretage pensionsopsparing

inden pensionsalderen. Det har ikke været muligt af opgøre et skøn for virkningen

på opsparingsadfærden og virkningen heraf indgår derfor ikke i den angivne ad-

færdsvirkning som alene omfattet virkningen fra ændret arbejdsudbud.

2. Fastfrysning af fradragsbeløb for pensionstillæg og personligtillægsprocent

En fastfrysning af fradragsbeløbende for henholdsvis pensionstillæg og personlige

tillæg vurderes med den nuværende sammensætning af folkepensionister at med-

føre offentlige mindreudgifter svarende til 3,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd

frem mod 2060 opgjort i 2021-niveau. Fastfrysningen af fradragsbeløbet i pensi-

onstillægget udgør 3,0 mia. kr., mens fastfrysningen af fradragsgrænsen for per-

sonlige tillæg og ældrecheck udgør 0,6 mia. kr.,

jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål

nr. 36 (Alm. del) af 21. oktober 2020.

3. Boligsikring til nye folkepensionister

Ændres reglerne for boligstøtte således, at nye folkepensionister fra 2023 tildeles

boligstøtte efter reglerne for boligsikring frem for reglerne for boligydelse, vil det

medføre en udgiftsbesparelse på omkring 120 mio. kr. efter tilbageløb i 2023,

jf.

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 37 (Alm. del) af 21. oktober 2020.

I 2050 forventes

udgiftsbesparelsen at være knap 5,7 mia. kr. efter tilbageløb i 2021-niveau, hvoref-

ter den skønnes at være aftagende igen til i 2060 at være 5,6 mia. kr. efter tilbage-

løb i 2021-niveau som følge af et faldende antal folkepensionister.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister