Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2434075_0001.png
Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 51
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. november 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 51 (alm. del) af 25.
oktober 2016 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan og i præcis hvilke år (herunder år forud for det år
transaktionen foretages) nedenstående transaktioner umiddelbart (altså før tilbage-
løb og adfærd) påvirker dels den faktiske og dels den strukturelle offentlige saldo,
samt om hvoraf (lov, bekendtgørelse, vejledning el.lign.) de relevante regler i for-
hold til beregning af påvirkningen af den strukturelle saldo fremgår:
- Offentlig investering
- Reserver afsat til offentlige investeringer i henhold til ny anlægsbudgette-
ring og afvikling af sådanne reserver (når der ikke længere er brug for
dem)
- Tilskud til investering i den private sektor (f.eks. i færger til småøer)
- Statslige kapitalindskud i fonde og lign. i sektoren for offentlig forvaltning
og service
- Statslige kapitalindskud i fonde og lign. udenfor sektoren for offentlig for-
valtning og service
I forlængelse heraf ønskes beskrevet, hvordan statens indskud på 500 mio. kr. i
Dansk Landbrugskapital besluttet i 2015 umiddelbart har påvirket den faktiske og
den strukturelle saldo i hvilke år.
Svar
I henhold til budgetloven fastsætter finansministeren de nærmere regler om meto-
den for opgørelsen af den strukturelle saldo.
Overordnet set opgøres den strukturelle saldo med afsæt i den faktiske offentlige
saldo. I Finansministeriets beregning af den strukturelle offentlige saldo søges der
taget højde for både konjunkturernes og en række andre midlertidige forholds
påvirkning af de offentlige finanser. Finansministeriets metode til beregning af
den strukturelle saldo er dokumenteret på
www.fm.dk.
Korrektionen for midlertidige forhold indebærer blandt andet, at en række særlige
udgifts- og indtægtsposter, der indgår i den faktiske offentlige saldo, udglattes
over en årrække i beregningen af den strukturelle saldo. Det gælder blandt andet
udgifter i form af driftsudgifter til non-profit institutioner mv. samt diverse kapi-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 388: MFU spm. om, hvorvidt det statslige kapitalindskud i Dansk Landbrugskapital påvirkede den strukturelle saldo, til finansministeren
Side 2 af 3
taludgifter såsom investeringstilskud og kapitaloverførsler (herunder statslige kapi-
talindskud i fonde mv.), men fx ikke udgifter til offentlige investeringer.
Opgørelsen af den strukturelle saldo tager som nævnt afsæt i de forskellige ud-
gifts- og indtægtsposternes påvirkning af den faktiske offentlige saldo. De nævnte
udgiftsposters påvirkning af den faktiske offentlige saldo følger principperne i
Danmarks Statistiks nationalregnskabsopgørelse af de offentlige finanser.
Opgørelsen af de offentlige udgifter og den faktiske offentlige saldo på national-
regnskabsform omfatter såvel offentlige investeringer (herunder anvendte reser-
ver) samt drifts- og investeringstilskud til den private sektor mv.
Den nationalregnskabsmæssige behandling af statslige kapitalindskud i fonde mv.
afhænger blandt andet af, hvorvidt den pågældende fond i nationalregnskabet
klassificeres inden for eller uden for sektoren for offentlig forvaltning og service.
Statslige kapitalindskud i fonde e. lign., der er klassificeret inden for sektoren for
offentlig forvaltning og service vil som udgangspunkt være neutrale for den of-
fentlige saldo, idet der er tale om interne overførsler mellem offentlige delsektorer.
Fsva. statslige kapitalindskud i fonde e. lign. uden for sektoren for offentlig for-
valtning og service vil der i udgangspunktet være tale om en overførsel til den
private sektor, der påvirker den offentlige saldo. Det bemærkes dog, at kapitalind-
skud i statslige selskaber mv. i nogle tilfælde behandles som erhvervelse af ejeran-
dele i selskaberne og dermed kan være af finansiel karakter uden saldovirkning.
Staten indskød ved
aktstykke 46 af 10. december 2015
500 mio. kr. i Dansk Land-
brugskapital i 2015. Indskuddet i Dansk Landbrugskapital blev finansieret af en
del af provenuet fra den diskretionære tilpasning af udviklingsbistanden i 2015
mv.,
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 89 af 24. november 2015.
I Danmarks Statistiks nationalregnskabsopgørelse af de offentlige finanser i 2015
er det statslige kapitalindskud i Dansk Landbrugskapital behandlet som en finan-
siel transaktion uden virkning på den faktiske offentlige saldo. Danmarks Statistik
oplyser, at det er lagt til grund for behandlingen, at Dansk Landbrugskapital skal
drives på markedsmæssige vilkår og dermed klassificeres uden for offentlig for-
valtning og service samt at der er tale om erhvervelse af statslige ejerandele i fon-
den. Yderligere ligger til grund, at der forventes et markedsafkast af det statslige
kapitalindskud, da også private aktører indskyder midler i fonden.
I forbindelse med aktstykket vedrørende Dansk Landbrugskapital blev det lagt til
grund, at investeringsaktiviteterne i Dansk Landbrugskapital kan sidestilles med
andre offentlige tilskudsordninger. På den baggrund blev der i aktstykket anvist
finansiering af kapitalindskuddet.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 388: MFU spm. om, hvorvidt det statslige kapitalindskud i Dansk Landbrugskapital påvirkede den strukturelle saldo, til finansministeren
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister