FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: MFU spm. om hvor stort et fradrag for hjemmepasning man vil kunne give børnefamilier i deres samlede indkomst, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

9. september 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 29. juni

2021 stillet efter ønske fra Stine Pilt Olsen (KF)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse hvor stort et fradrag for hjemmepasning man vil kunne give

børnefamilier i deres samlede indkomst, hvis fradraget finansieres af kommuner-

nes sparede udgifter til daginstitutioner og tilskud til hjemmepasning. Vil ministe-

ren desuden opgøre et sådant forslags effekt på arbejdsudbud og BNP?

Svar

Det er lagt til grund at der med hjemmepasning menes en ordning tilsvarende det

nuværende tilskud til pasning af egne børn.

Kommunerne kan under de gældende regler yde tilskud til pasning af egne børn,

dog maksimalt 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme al-

dersgruppe i kommunen. Dvs. at der ikke er noget lovkrav om tilskud til pasning

af egne børn. I 2018 var det cirka halvdelen af kommunerne, som ydede tilskud til

pasning af egne børn,

jf. rapporten Kort fortalt: Halvdelen af landets kommuner yder tilskud

til pasning af egne børn, Social- og Indenrigsministeriet (2018).

Tilskud til pasning af egne børn kan gives for en periode på minimum 8 uger og

maximalt ét år. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en længere minimumsperiode

og en kortere maksimumperiode. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til

samme husstand.

Kommunalbestyrelsen kan alene give ét tilskud pr. barn og kun i et tidsrum, der

holder sig inden for de fastsatte minimums- og maksimumsgrænser. Tilskuddet til-

deles det enkelte barn for en sammenhængende periode, der holder sig inden for

de fastsatte tidsgrænser.

I gennemsnit benytter cirka 1 pct. af husholdningerne i de kommuner, der tilbyder

tilskud til pasning af egne børn, sig af muligheden.

Opgørelsen er lavet på baggrund af Statistikbankens tabel DAGTIL4 for 2020.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: MFU spm. om hvor stort et fradrag for hjemmepasning man vil kunne give børnefamilier i deres samlede indkomst, til finansministeren

Side 2 af 6

Under de gældende regler kan man ikke modtage tilskud til pasning af eget barn,

hvis man samtidig modtager offentlig indkomstoverførsel eller har en arbejdsind-

tægt. Det lægges i svaret til grund, at det samme i praksis vil gøre sig gældende her.

Der er i svaret endvidere lagt til grund at ordningen alene dækker pasning af egne

førskolebørn, og dermed ikke eventuel pasning af skolebørn i SFO, fritidshjem el-

ler klubtilbud.

Kommunernes bruttodriftsudgifter pr. barn til dagtilbud varierer efter pasnings-

type. Bruttodriftsudgifterne beløber sig i 2021 i gennemsnit til 161.000 kr. pr. barn

pr. år for vuggestuebørn (i aldersgruppen 0-2 år) og 121.000 kr. pr. barn pr. år for

dagplejebørn (i aldersgruppen 0-5 år),

jf. Familietypemodellen.

Såvel driftsudgifter og

udbud varierer fra kommune til kommune. De udgifter kommunen sparer, ved at

forældrene vælger selv at passe egne børn, afhænger således af, hvilket pasningstil-

bud der antages at være det relevante alternativ. Det antages i det nedenstående, at

forældrene (ligesom i de gældende regler) kompenseres efter nettodriftsudgifterne

i det billigste dagtilbud for aldersgruppen i kommunen.

De gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. barn pr. år opgøres for børnehavebørn

(i aldersgruppen 3-5 år) i 2021 til godt 85.400 kr.

Det skal bemærkes, at kommunernes sparede udgifter, når en ekstra familie vælger

at benytte ordningen for pasning af egne børn, formentlig vil være lavere end de

opgjorte gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. barn, idet kommunen blandt an-

det vil have en række faste udgifter uafhængigt af antallet af børn indskrevet i de

enkelte institutioner (fx husleje).

Forsimplende antages det i det nedenstående, at besparelsen for kommunen sva-

rer til bruttodriftsudgifterne fratrukket egenbetalingen.

Som udgangspunkt er forældrenes egenbetaling til pasning af deres børn i kom-

munale institutioner maks. 25 pct. af de kommunale bruttodriftsudgifter, hertil

kommer søskenderabat og ordningen for økonomisk friplads samt eventuel pæda-

gogisk fripladstilskud.

Derfor vil kommunens mulige besparelse også værre større for familier, der hjem-

mepasser flere børn samt for familier med lave indkomster, der alternativt ville

modtage økonomisk fripladstilskud.

Kommunernes udgifter til familiernes daginstitutionspladser vil, afhængigt af an-

tallet af børn og deres alder, kunne overstige familiernes skattebetaling. Dette er

illustreret nedenfor på baggrund af udvalgte familietyper.

Hvis der ikke tages højde for søskenderabat og økonomisk fripladstilskud og tages

udgangspunkt i den landsgennemsnitlige kommune- og kirkeskattesats og de

landsgennemsnitlige bruttodriftsudgifter, vil der fx kunne gives et ligningsmæssigt

fradrag på 354.400 kr. for et barn i vuggestuealderen, der bliver hjemmepasset,

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: MFU spm. om hvor stort et fradrag for hjemmepasning man vil kunne give børnefamilier i deres samlede indkomst, til finansministeren

Side 3 af 6

mens det ligningsmæssige fradrag for et barn i børnehavealderen, der bliver hjem-

mepasset, udgør 249.900 kr.

Hvis der tages højde for, at kommunerne også har udgifter til søskenderabat og

økonomisk fripladstilskud, ville der kunne gives større fradrag. Hvis man udvider

det skattegrundlag udgifterne kan fradrags i til også at omfatte grundlaget for fx

bundskat og topskat, ville der kunne gives et tilsvarende mindre fradrag.

Hvis fradraget skal udformes sådan, at det er helt udgiftsneutralt for de offentlige

finanser, vil fradraget skulle være betydeligt større, sådan at personer med høje

indkomster vil få en større skattefradrag, end hvad der svarer til kommunens an-

del af bruttodriftsudgifterne.

Det skal bemærkes, at der nedenfor tages udgangspunkt i, at kommunen opgør et

fradrag for hver enkelt familie afhængig af familiens indkomst- og skatteforhold

om end det indebærer en ordning, der vil være svær at implementere administra-

tivt. Alternativet er et fælles gennemsnitligt fradrag for hhv. kommunens børn i

vuggestuealderen og kommunens børn i børnehavealderen. Et sådant gennemsnit-

ligt fradrag vil dog først og fremmest være interessant for familier med høj ind-

komst og høj egenbetaling.

Virkninger for udvalgte familietyper

Illustrativt tages der udgangspunkt i fire familietyper med forskelligt indkomst-

grundlag, en direktørfamilie, en funktionærfamilie, en arbejderfamilie og en fami-

lie, hvor de voksne er på kontanthjælp,

jf. tabel 1.

For hver familie opgøres dagin-

stitutionsudgifterne i tre forskellige kombinationer af førskolebørn, alle hvor der

er to voksne: ét barn i dagpleje, ét barn i børnehave og til sidst en familie med to

børn, et barn i dagpleje og et barn i børnehave.

Når udgifterne til daginstitutioner overstiger skattebetalingerne skal det ses i sam-

menhæng med, at det må lægges til grund at forælderen, der står for hjemmepas-

ningen er nød til at trække sig ud af arbejdsstyrken, således at der kun er én foræl-

dre, som har mulighed for at udnytte fradraget. Derfor må det også antages, at det

vil være meget svært for enlige forældre at benytte sig af ordningen, idet de reelt

ikke vil have nogen skattepligtig indkomst, hvis de trækker sig ud af arbejdsstyr-

ken for at hjemmepasse deres børn.

Direktørfamilien har i eksemplet mulighed for at udnytte hele skattefradraget i de-

res kommune- og kirkeskat (svarende til at fradraget implementeres som et lig-

ningsmæssigt fradrag) også selvom de skulle have både et børnehavebarn og et

barn i dagplejealderen.

Der er anvendt en landsgennemsnitlig kommune- og kirkeskattesats på 25,64 pct., samt en gennemsnitlig

forældrebetalingsandel på 24,88 pct. for dagpleje og 24,96 pct. for børnehave. Fradragene er således beregnet

som hhv. 121.000 kr. * (1 - 0,2488) / 0,2564 = 354.400 kr. og 85.400 kr. * (1 - 0,2496) / 0,2564 = 249.900 kr.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: MFU spm. om hvor stort et fradrag for hjemmepasning man vil kunne give børnefamilier i deres samlede indkomst, til finansministeren

Side 4 af 6

Funktionærfamilien vil i udgangspunktet betale 74.200 kr. i kommune- og kirke-

skat med de nuværende fradragsregler og med kun én forældre i arbejdsstyrken.

Det vil være nok til at dække udgifterne til daginstitution, hvis de kun har ét barn i

børnehavealderen. Hvis de skal have mulighed for at udnytte hele fradraget, skal

det indrettes som et fradrag i alle de personlige skatter.

Arbejderfamilien vil ikke have mulighed for at benytte hele fradraget, hvis det ind-

rettes som et ligningsmæssigt fradrag, og daginstitutionsudgifterne dækkes kun af

de samlede personlige skatter, hvis familien kun har ét barn.

Familien på kontanthjælp modtager økonomisk fripladstilskud, når de sender de-

res børn i dagtilbud, og den kommunale del af driftsudgifterne er derfor større for

denne familie. De vil dog ikke have mulighed for at udnytte et skattefradrag sva-

rende til kommunens driftsudgifter fuldt ud, uanset om der tages højde for øko-

nomisk fripladstilskud eller ej.

Tabel 1

Skattebetaling og kommunale daginstitutionsudgifter for udvalgte familietyper, 2021-niveau

Direktør-

familie,

ejerbolig

Indkomst og skat begge forældre i arbejdsstyrken

Husstandsindkomst

Personlige skatter

- heraf kommunes- og kirkeskat

1.630.700

689.000

312.900

1.099.000

394.400

187.500

764.100

252.400

112.500

370.800

102.700

70.900

Funktionær-

familie,

ejerbolig

Arbejder-

familie,

ejerbolig

Kontanthjælps-

familie,

lejebolig

Indkomst og skat én forældre i arbejdsstyrken

Husstandsindkomst

Personlige skatter

- heraf kommunes- og kirkeskat

Egenbetaling til daginstitution

1 dagplejebarn

1 børnehavebarn

1 dagplejebarn og 1 børnehavebarn

Kommunal del af bruttodriftsudgifterne

1 dagplejebarn

1 børnehavebarn

1 dagplejebarn og 1 børnehavebarn

90.900

64.100

165.600

90.900

64.100

165.600

90.900

64.100

165.600

106.200

74.900

186.800

30.100

21.300

40.800

30.100

21.300

40.800

30.100

21.300

40.800

14.700

10.400

19.600

1.081.300

469.300

199.100

549.500

174.700

73.700

382.100

104.300

37.600

185.400

32.900

23.500

Ligningsmæssigt fradrag med samme skattemæssigværdi (forudsat at hele fradraget kan benyttes)

1 dagplejebarn

1 børnehavebarn

1 dagplejebarn og 1 børnehavebarn

354.400

249.900

645.900

354.400

249.900

645.900

354.400

249.900

645.900

414.300

292.300

728.500

Anm.: Husstandsindkomst er eksklusiv fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Direktørfamilien består af en

person med indkomst på 1.081.300 kr. og en person med en indkomst svarene til funktionærer på 549.500

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: MFU spm. om hvor stort et fradrag for hjemmepasning man vil kunne give børnefamilier i deres samlede indkomst, til finansministeren

Side 5 af 6

kr., og det er lagt til grund, at det er forælderen med den laveste indkomst som forlader arbejdsstyrken for at

hjemmepasse børn. I de øvrige familietyper er indkomstgrundlaget ens for begge forældre. Skattesatser og

institutionsudgifter er baseret på landsgennemsnit. Personlige skatter dækker over arbejdsmarkedsbidrag,

bundskat, topskat, kommuneskat, kirkeskat, skat af kapitalindkomst, ejendomsskat samt gørn check. Det er

lagt til grund, at hjemmepasningen strækker sig over et helt år.

Kilde: Familietypemodellen og egne beregninger

Afledte virkninger

Finansministeriet har ikke konkret grundlag til at skønne over ændringer i benyt-

telsen af hjemmepasning og hvor mange der skulle ønske det, når der ændres i

reglerne for det økonomiske tilskud forbundet med hjemmepasning.

Det må lægges til grund, at omfanget af forældre, der vælger at hjemmepasse deres

børn, afhænger af den økonomiske kompensation. Når forældre træder midlerti-

digt ud af arbejdsstyrken for at hjemmepasse deres børn reducerer det arbejdsud-

buddet og dermed de samlede skatteindtægter samt den målte produktion (BNP).

Den offentlige støtte til børnepasning i dagtilbud kan i vid udstrækning tilskrives

et ønske om at understøtte beskæftigelsen for småbørnsforældre, herunder ligestil-

ling mellem kvinder og mænd. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at det fra et

økonomisk synspunkt kan være fordelagtigt, at én voksen passer flere børn ad

gangen frem for, at pasning af den enkelte families børn varetages af en af foræl-

drene. Sådanne gevinster fra arbejdsdeling vil naturligvis også gøre sig gældende

på et ustøttet privat marked for børnepasning. Der kan dog være behov for of-

fentlig støtte til børnepasning for at modgå den negative effekt på tilskyndelsen til

beskæftigelse fra indkomstbeskatningen, som isoleret set modarbejder realisering

af de nævnte effektivitetsgevinster fra øget arbejdsdeling.

Tiltaget vil have flere modsatrettede virkninger på arbejdsudbuddet. Samlet set

vurderes det dog at tiltaget vil bidrage til en reduktion i arbejdsudbuddet opgjort i

fuldtidspersoner. Samtidig vil tiltaget helt sikkert ændre sammensætningen af per-

soner der vælger at hjemmepasse deres børn.

Den negative arbejdsudbudsvirkning af, at den ene forældre forlader arbejdsmar-

kedet for at passe egne børn, modsvares muligvis af at den anden forældre øger

sin deltagelse på arbejdsmarkedet for at opveje noget af familiens indkomsttab.

Det må dog forventes, at den første effekt dominerer den anden, så den samlede

arbejdsudbudsvirkning herfra er negativ.

Der er imidlertid flere effekter i spil. I kommuner, hvor der efter gældende regler

tilbydes tilskud til pasning af egne børn vil det nye fradrag økonomisk set være en

mindre attraktiv løsning for lavindkomstfamilier, hvilket vil trække i retning af re-

duceret brug af hjemmepasning og dermed et bidrag til øget arbejdsudbud og

BNP-bidrag for de familier. Det skal dog bemærkes, at der i dag kun er en relativ

beskeden brug af hjemmepasning,

jf. ovenfor.

I modsat retning trækker muligheden

for at modtage kompensation i en længere periode end et år.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: MFU spm. om hvor stort et fradrag for hjemmepasning man vil kunne give børnefamilier i deres samlede indkomst, til finansministeren

Side 6 af 6

For familier som har høje nok indkomster til at udnytte fradraget fuldt ud, vil

kompensationen for hjemmepasning blive øget, da det under gældende regler

højst er muligt at blive kompenseret med 85 pct. af kommunens nettodriftsudgif-

ter. Incitamentet til benyttelse af daginstitutioner og dermed arbejdsmarkedsdelta-

gelse isoleret set vil blive reduceret for de mest produktive.

Den præcise virkning på BNP og arbejdsudbud afhænger således af det indbyrdes

forhold mellem disse modsatrettede virkninger, som igen afhænger af den præcise

udformning af fradraget, samt hvor mange, hvor længe og ikke mindst hvem der

vil benytte sig af muligheden for hjemmepasning af egne børn, hvilket Finansmi-

nisteriet ikke har grundlag til at skønne over. Som nævnt vurderes det dog sand-

synligt, at forslaget vil reducere arbejdsudbuddet målt i fuldtidspersoner.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister