FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser ved gennemførslen af CEPOS’s forslag om en obligatorisk pensionsopsparing, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. April 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (Alm. del) af 21.

oktober 2020 stillet efter ønske fra Lars Boye Mathiesen (Nye

Borgerlige)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser ved gennemførslen af

CEPOS’s forslag om en obligatorisk pensionsopsparing, evt. ved en indfasning

frem mod 2030? Virkningen bedes oplyst for årene 2021, 2025, 2030, 2040, 2050

og 2060.

Svar

Med finanslovsaftalen for 2019 blev der indført en obligatorisk opsparingsordning

for overførselsindkomstmodtagere. Aftalen indebærer en obligatorisk opsparings-

ordning for hovedparten af de indkomsterstattende indkomstoverførsler med

pensionsbidrag på 0,3 pct. af overførselsindkomsten i 2020 og 0,6 pct. i 2021 sti-

gende til 3,3 pct. i 2030,

jf. Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obliga-

torisk opsparing for overførselsmodtagere

af 30. november 2018.

CEPOS’ forslag til en obligatorisk opsparingsordning er mere

omfattende og in-

debærer, at alle i aldersgruppen fra 25 år og frem til folkepensionsalderen skal ind-

betale mindst 2.500 kr. (2021-niveau) om måneden på en bunden pensionsopspa-

ring. Personer, som i forvejen indbetaler mindst 2.500 kr. om måneden, eller som

har en pensionsformue på 1,5 mio. kr. omfattes ikke af den foreslåede obligatori-

ske opsparing. Studerende er som udgangspunkt omfattet af ordningen, men i

CEPOS’ forslag er de omfattet af en henstandsordning.

I opgørelserne nedenfor

er der

– som det også er tilfældet i CEPOS’ opgørelse –

set bort fra SU-modtagere

over 25 år.

Det skal bemærkes, at Finansministeriet pt. ikke har adgang til oplysninger om

indbetaling til pension på månedsniveau. I vurderingen af de økonomiske konse-

kvenser af CEPOS’ forslag til obligatorisk pensionsopsparing er der derfor taget

udgangspunkt i et krav om, at de årlige indbetalinger mindst skal udgøre 30.000

kr. Det skal hertil bemærkes, at det er et lempeligere krav, end hvis kravet gælder

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser ved gennemførslen af CEPOS’s forslag om en obligatorisk pensionsopsparing, til finansministeren

Side 2 af 5

hver måned, idet indbetaling over grænsen en måned lemper kravet til indbetalin-

gerne i andre måneder i en årsmodel, hvilket ikke er tilfældet i en månedsmodel.

Det er lagt til grund, at kravet om obligatoriske pensionsindbetalinger vedrører

indbetalinger på fradragsberettigede pensionsordninger samt ordninger med bort-

seelsesret. Det er endvidere lagt til grund, at kravet til indbetaling til den obligato-

riske ordning ligger ud over indbetalinger til ATP.

Ved indførsel i 2022 skønnes det, at indbetalingerne til en obligatorisk pensions-

opsparing svarende til CEPOS’ forslag vil udgøre knap 31 mia. kr. (2021-niveau) i

2022 faldende til godt 25 mia. kr. (2021-niveau) i 2060. Faldet i indbetalingerne

skyldes indfasningen af den eksisterende obligatoriske pensionsordning for over-

førselsindkomstmodtagere frem til 2030. Det er lagt til grund, at personer, der

ikke indbetaler tilstrækkeligt til fradragsberettigede pensionsordninger, men som

indbetaler til en aldersopsparingspensionsordning vil flytte indbetalinger op til

30.000 kr. årligt (før skat) til fradragsberettigede ordninger. Reduktionen af indbe-

talinger til aldersopsparing skønnes til omtrent 1 mia. kr. (2021-niveau) i alle frem-

skrivningsår,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Saldovirkning af

obligatorisk opsparing ifølge CEPOS’ forslag, mia. kr. 2021-niveau

2022

Indbetalinger

- Ordninger med

løbende udbetalinger

- Aldersopsparing

30,6

-1,1

28,7

-1,0

27,3

-1,0

26,5

-1,0

25,7

-1,0

25,5

-1,0

25,2

-0,9

2025

2030

2040

2050

2060

2100

Udbetalinger

- Ordninger med

løbende udbetalinger

- Aldersopsparing

0,0

1,1

-0,1

3,6

-0,3

10,1

-0,6

16,2

-0,8

20,6

-0,9

28,6

-1,0

Provenu fra Pal-skat

0,0

0,6

1,4

2,9

3,9

4,6

5,3

Primær saldovirkning

HBI (pct. af BNP)

-13,3

0,15

-11,2

-10,0

-4,9

-0,2

2,9

8,2

Anm.: Det er beregningsteknisk antaget, at husholdningernes øvrige opsparing er uændret. Dvs. det forudsættes i

beregningen, at den obligatoriske opsparing ikke fortrænger husholdningernes øvrige opsparing. Desuden er

det beregningsteknisk forudsat, at de pensionsudbetalinger, som den obligatoriske opsparing giver anledning

til, i gennemsnit giver anledning til samme aftrapning af offentlige pensionsydelser som private pensionsud-

betalinger i øvrigt. Virkningen på arbejdsudbuddet af obligatorisk opsparing er ikke indregnet i opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger

Det skønnes, at

CEPOS’

obligatoriske pensionsopsparing vil give anledning til

pensionsudbetalinger fra fradragsberettigede pensionsordninger på godt 1 mia. kr.

i 2025 stigende til godt 20�½ mia. kr. i 2060 og mere på sigt.

Side 3 af 5

Indbetalingen af pensionsbidragene medfører en udgift for det offentlige på ind-

betalingstidspunktet som følge af, at de omfattede pensionsindbetalinger fratræk-

kes i grundlaget på indkomstbeskatningen (mod at blive beskattet på udbetalings-

tidspunktet). Dertil kommer laverøget e skatteindtægter som følge af det ekstra

fradrag for pensionsindbetalinger, der blev indført i forbindelse med

Aftale om la-

vere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

fra februar 2018.

Efterhånden som pensionsopsparingen giver anledning til pensionsudbetalinger,

vil øgede skatteindtægter og aftrapning af offentlige pensionsydelser i stigende

omfang modvirke den svækkelse af den offentlige saldo, som udgifterne til indbe-

talingerne isoleret set indebærer. Ligeledes forventes øgede indtægter fra pensions-

afkastskat (PAL-skat).

Samlet skønnes

CEPOS’

obligatorisk pensionsordning at svække den offentlige

saldo med godt 13 mia. kr. i 2022 i 2021-niveau. Ordningen skønnes at medføre

en saldoforbedring fra 2051,

jf. tabel 1.

Det skønnes, at forslaget øger holdbarheden af de offentlige finanser med 0,15

pct. af BNP, svarende til godt 3�½ mia. kr. i 2021-niveau. Holdbarhedsvirkningen

skal dog ses i sammenhæng med profilen for virkningen på den offentlige saldo

med svækkelse frem mod 2050, dvs. i perioden med demografisk modvind, og

styrkelse af saldoen efter 2050, hvor der forventes at være overskud på saldoen.

De opgjorte virkninger er eksklusive eventuelle afledte arbejdsudbudsvirkninger af

at indføre obligatorisk pensionsopsparing. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at

ordningen både gælder overførselsindkomst- og lønmodtagere uden tilstrækkelige

pensionsindbetalinger, hvilket dæmper betydningen for gevinsten ved at finde be-

skæftigelse, og at det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over ar-

bejdsudbudsvirkningen af obligatorisk opsparingsordning.

I en

egenfinansieret

obligatorisk pensionsopsparing (som foreslået af CEPOS) æn-

dres der ikke på berørte personers samlede indkomst før skat. Arbejdsudbudsvirk-

ningen af obligatoriske pensionsbidrag vil derfor afhænge af, hvordan den enkelte

værdisætter de obligatoriske pensionsindbetalinger i forhold til udbetalt overfør-

sels- eller lønindkomst. Dette vil blandt andet afgøres af, hvorvidt

–

og i hvilket

omfang

–

den enkelte har udsigt til aftrapning af offentlige pensionsydelser på ud-

betalingstidspunktet, og om den enkelte er kreditbegrænset på indbetalingstids-

punktet.

For at illustrere fortegn og størrelsesordenen af de forventede effekter, kan der

opstilles et regneeksempel på baggrund af de sædvanlige regneprincipper for delta-

gelseseffekter, som anvendes af de økonomiske ministerier.

Side 4 af 5

Efter de økonomiske ministeriers regneprincipper afhænger deltagelseseffekten af

ændringen i forskelsbeløbet.

Pensionsindbetalinger indgår i opgørelsen af for-

skelsbeløbet, idet der er tale om indkomst, som blot kommer til udbetaling på et

senere tidspunkt. Indgik pensionsindbetalinger ikke i forskelsbeløbet, ville den

økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse (frem for på overførselsindkomst)

i gennemsnit være undervurderet. Konkret indgår pensionsindbetalinger bereg-

ningsteknisk med 45 pct. i det opgjorte forskelsbeløb, svarende til den forventede

værdi efter skat og indtægtsmodregning i pensionsydelser for en pensionist, som

oplever aftrapning af folkepensionens pensionstillæg.

Med dette udgangspunkt skønnes en obligatorisk pensionsopsparing svarende til

CEPOS’ forslag

øge

arbejdsudbuddet med i størrelsesordenen 3.200 fuldtidsper-

soner, hvilket umiddelbart vurderes at ville forbedre den offentlige strukturelle

saldo med i størrelsesorden 750 mio. kr. i 2021-niveau. Det skyldes, at gevinsten

ved beskæftigelse i gennemsnit øges relativt til overførselsindkomst.

Beskæftigelsesvirkningen reduceres gradvist frem mod 2030 i takt med indfasning

af den gældende obligatoriske pensionsopsparing for overførselsmodtagere

jf. Af-

tale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-

tagere

af 30. november 2018. Således vurderes beskæftigelsesvirkningen at udgøre

2.300 fuldtidspersoner med en saldoforbedring herfra på omtrent 550 mio. kr. i

2030 i 2021-niveau.

Efterhånden som den foreslåede obligatoriske pensionsordningen modnes og

flere vil have sparet op i en større del af arbejdslivet, vil det medføre større pensi-

onsformuer for de berørte, hvilket giver mulighed for at finansiere tidligere tilba-

getrækning for egne midler. Denne modgående virkning skønnes at reducere den

samlede beskæftigelsesvirkning til 1.250 personer i 2060 svarende til en saldofor-

bedring herfra på groft skønnet 250 mio. kr.

Det bemærkes, at den foreslåede egenfinansierede obligatorisk opsparingsordning

vil medføre en forholdsvis stor reduktioner af den disponible indkomst for perso-

ner med lave indkomster og ubetydelige pensionsindbetalinger. En typisk enlig

dagpengemodtager har en gennemsnitlig årlig disponibel indkomst på godt

172.000 kr. (2021-niveau) om året. Bidraget til obligatorisk opsparing reducerer

den disponible indkomst til omtrent 155.000 kr., svarende til 90 pct. af det oprin-

delige niveau. Tilsvarende har en enlig kontanthjælpsmodtager en gennemsnitlig

Idet forskelsbeløbet påvirker kompensationsgraden. Det er ændringen i den gennemsnitlige (netto)kompen-

sationsgrad, som bestemmer deltagelseseffekten.

Side 5 af 5

årlig disponibel indkomst på godt 111.000 kr. (2021-niveau). Bidraget til obligato-

risk opsparing reducerer den disponible indkomst til godt 93.000 kr. svarende til

84 pct. af det oprindelige niveau.

I ovenstående opgørelser og i tabel 1 er det lagt til grund, at pensionsbidragene til

den foreslåede obligatoriske opsparingsordning er egenfinansierede. Hvis det med

henblik på at fastholde overførselsmodtagernes forbrugsmuligheder alternativt

lægges til grund, at staten finansierer de ekstra pensionsbidrag for overførselsmod-

tagere vil det medføre en betydelig forværring af den offentlige saldo i forhold til

det opgjorte ovenfor. En statsfinansieret ordning skønnes desuden at have en ne-

gativ virkning på arbejdsdeltagelsen.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Arbejdsløshedsdagpengene udgør årligt godt 229.000 kr. og kontanthjælpen godt 140.000 kr. (2021-niveau)

for de to typepersoner. Der er lagt til grund, at kan få et pensionsfradrag på 12 pct. af indbetalingerne til den

foreslåede obligatoriske opsparingsordning, svarende til at de er yngre end 15 år før folkepensionsalderen.